Atuagagdliutit - 14.02.1957, Page 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. år Kig ss.'Ansvarshavende: journalist Jørgen Felbo
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-rcdaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Pete^ Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiorlut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssan: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsulc: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albriclit Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nflngme sinerissap kujatdliup nauiteriviane nauitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
umiarssuartågssaK Kalåtdlit-
nunåliartautigssaK
Kåumatine kingugdlerne umiarssuaK
Kalåtdlit-nunåliartautigssaK inatsi-
ssartut aningaussanik akuerssissartui-
sa akuerssissutigerérsimassåt månalo
sananeitalerérsimassoK Kavdlunåt avi-
sine oKatdlisigineKangåtsiarsimaKaoK.
sordlo naluneKångitsoK naggatågut
aperKut tamåna inatsissartune OKalu-
sorineKarpoK ingmikutdlo atautsimit.i-
tanut suliarissagssångortineKardlune.
aperKutit åssigingitsut umiarssup
sananeKarnigssånut tungassut Kanoit
isurnaKarfigisavdlugit inuinarnut, pi-
ngårtumik inuinarnut taimågdlåt te-
legramiutitigut tusartartunut nalor-
nikujungnartuput. isumaKarnarpor-
dle pissortaussut aperKumik tamatu-
minga suliaringnigsimassut pilersså-
rusiat sarKumiuneKångineråne soru-
na aperKutit tamatumunga tungassut
årKigssuivfigerérsimåsagait.
suliagssamile tamatumane isumagi-
neKartoK pingårdlugo soicutigineKarsi-
nauvoK, måne nalunaerutisiarisima-
ssavut maligdlugit isumaKarnarpoic
aperKutit pingårnerssarpiåt ingmå-
nguåinaK agtorneKarsimassoK. niuver-
nerup umiarssuartårniarnerata igdler-
soriarfigssaKarnera oKaloKatigissutigi-
peKarérsitdlugo sordlo inigssaminisa-
galuartoK åma erKåisavdlugo inatsisit
maligdlugit Kalåtdlit-nunåta pilersor-
neKarnera niorKutigssiorneralo pissug-
ssauvdlune isumagissagssaringmagit.
tauva isumaKarnarpoK niuverneK tai-
ma pissugssautitdlune åma umiarssu-
auteKartariaiiarmat inatsisine aulaja-
ngersagausimassut maligdlugit niu-
vernermik KanoK ilissukutdlunit i-
ngerdlatsiniarsinåusagune. imåitug-
ssaunaviångilarme niuverneK inatsisit
maligdlugit taineKarérsunik isuma-
gingnigssaminik pissugssautineKar-
dlunilo KanoK ilissamik umiarssuarnik
privatimik pigineKartunik åtartugag-
ssaerutdlunilo isumagingningnigssami-
gut ajornartorsiortariaKalisassoK, tai-
måisångigpatdlo minister Kjærbøl
inatsissartunilo apemutip OKaluseri-
neKarnerane OKauseKartut ilarpålue
ilumornerartariaKarput OKarsimang-
mata tamatumane issornartorsior-
tariaKartoK tåssatuaussoK niuver-
neK nutånik umiarssuartårniarnigssap
tungåtigut tunuarsimårniarpatdtdrsi-
massoK.
taimåitumik suliagssame tamatuma-
ne issornartorsiuineKåsagpat issornar-
torsiugagssat tåssatuéusåput inatsisit,
niuverneK pinago, niuvernerme inatsi-
sine agdlagsimarérsut maligdlugit
ingerdlåssiniåinartugssauvoK. uvagut-
dlo isumaKarpugut niuvernerup Ka-
låtdlit-nunånik pilersuissunigssånik
kalåtdlitdlo niorKutigssiornerånik i-
ngerdlåssissunigssånik aulaj angersag-
kat migdlisaivfiginiåsavdlugit sule
pivfigssaK nagdliusimångitsoK.
Det nye Grønlandsskib
Gennem de sidste måneder har dis-
kussionen i danske blade været livlig
angående det nye grønlandsskib, som
finansudvalget har givet bevilling til
og som nu er under bygning. Diskus-
sionen endte som bekendt i folketin-
get, der nedsatte et udvalg til sagens
videre drøftelse.
Om spørgsmålets tekniske side er
det ikke muligt for lægmænd og navn-
lig ikke lægmænd, der kun har haft
telegrafiske oplysninger at støtte sig
på, at tage stilling. Man må imidlertid
være i sin gode ret til at gå ud fra, at
de implicerede myndigheder forud
for et så relativt betragteligt projekts
præsentation, naturligvis har sørget
for at have denne side af sagen i or-
den.
Det må imidlertid navnlig blive det
principielle i sagen, der kan interesse-
re, og her forekommer det os, at de
her i Grønland modtagne referater og
meddelelser kun i beskedent omfang
har behandlet det centrale. Når man
nemlig har debatteret for og imod det
rimelige i, at KGH får et nyt skib, sy-
nes det naturligt som udgangspunkt
at tage den lovmæssigt fastsatte for-
pligtelse, som KGH nu engang har
m. h. t. Grønlands forsyning og over
for den grønlandske produktion. U-
middelbart har man den fornemmelse,
at så længe KGH har denne forplig-
telse, må den også have muligheden
for i alle situationer at råde over den
flåde, der i rimeligt omfang kan sikre
KGH’s elementæreste behov i over-
ensstemmelse med lovens krav til
Handelen. Denne flådes størrelse vil
have en nedre grænse, som man ikke
kan gå under uden at KGH i givne si-
tuationer ikke vil være i stand til at
leve op til de lovmæssige forpligtelser.
Med mindre man altså er tilhænger
af et system, hvor Handelen sidder
med de nævnte lovmæssige forpligtel-
ser, men uden mulighed for at kunne
leve op til dem på blot nogenlunde
forsvarlig måde i tilfælde, hvor der af
den ene eller anden grund bliver tale
om vanskeligheder med privat tonna-
ge, — med mindre man er tilhænger
af et sådant system, må man give mi-
nister Kjærbøl og adskillige af folke-
tingsdebattens talere ret, når de
fremhævede, at det eneste man kan
bebrejde Handelen i dette stykke må-
ske er en for stor tilbageholdenhed m.
h. t. ønske om skibsbevillinger.
Kalatdlit-nunåne imarsiortunik
såkutoKarneK
såkutut imarsiortut Kalåtdlit-nunå-
ne suliagssait sulinermingnilo atuga-
rissait „Ternen“ip umiarneratigut tåi-
narineKarKilersimåput. sordlo aperKu-
tigineKarKigsimavoK Kangilinguane
såkutoKarfik nåmagtunik atortugssa-
KartitaunersoK aulisartunik nåkutig-
dlinigssaminut pinarane såkutututdle
nåkutigdlinigssamutaoK kisalo imåti-
gut siléinåkutdlo ånåussiniartarnigssa-
mut. aperKutinut tamåkununga atatit-
dlugo taissariaKarunarpoK imarsiortu-
nik såkutoKarneK sorssutérKat énåu-
ssiniartarnigssamut pigineKartut su-
ssusiat angissusaitdlo pivdlugit nåma-
gigtaitdliuteKarsimångingmat. Kalåt-
dlit-nunåne såkutoKarneK månamut
sisamanik sorssutéraKarsimavOK mar-
dlungnigdlo nåkutigdlissutinik pujor-
tuléraKardlune, angatdlatitdlume ta-
måko nåkutigdlissutitut nalerKutingit-
sutineKånginguatsiarput.
kisiåne ilumortOK unåunguatsiarpoK
Kangilinguane sakutoKarfiup suliag-
ssai tamaisa atautsimut issigalugit —
tåssa aulisartunik nåkutigdlineK ilå-
ngutdlugo — Kalåtdlit-nunåne imar-
siortunik såkutoKarneK nåmagtunik
atortugssaKångingmat. suliagssat ta-
måko nåmaginardluartumik nåmagsi-
savdlugit Kangilinguit tingmissartuti-
gut imåtigorutitigutdlo nåmagtunik
atortugssaKångitdlat. aperKut tamåna
atausiungitsumik Københavnime sar-
KumiuneKartarérsimånguatsiarpoK i-
låtigut aningaussanik akuerssissartu-
nutaoK, tupingnartusångilardlo ator-
tugssanik ardlaKarnerussunik pitsau-
nerussunigdlo peKalernigssamik kig-
sautigissaK erssencigsartuåsavdlugo
nåmagsineKarserdlugo. sordlo ajuså-
ngikaluaKaoK tingmissartut pigissat
amerdlanerungåtsialersineKåsagpata.
månarpiaK imarsiortunik såkutoKarfik
Marinen i
„Ternen“-forliset har genvakt diskus-
sionen om den danske marines opga-
ver og arbejdsvilkår i Grønland. Man
har påny f. eks. rejst spørgsmålet, om
Grønnedal er forsynet med tilstræk-
keligt materiel til at kunne klare både
den nødvendige fiskeriinspektions-tje-
neste og den mere militært-betonede
patrul jeringstj eneste samt rednings-
tjenesten til vands og i luften. I for-
bindelse med disse spørgsmål må det
antagelig nævnes, at marinen ikke
har ytret utilfredshed med den type
og størrelse marinekuttere, der er til
rådighed for redningstjenesten. Grøn-
lands kommando har hidtil haft rå-
dighed over fire marinekuttere og to
mindre inspektionsmotorbåde, og til
patruljeringstjeneste synes disse far-
tøjer for så vidt ikke uegnede.
Det synes imidlertid at være en
kendsgerning, at betragter man Grøn-
nedals samlede opgaver under eet —
herunder altså fiskeriinspektionen —
har marinen ikke tilstrækkelig mate-
riel i Grønland. Hverken fly- eller far-
tøjsmæssigt har man materiel, der
giver Grønnedal mulighed for at løse
de pålagte opgaver fuldt tilfredsstil-
lende. Dette spørgsmål har, såvidt vi-
des, været rejst i København gentag-
ne gange også over for de bevilgende
myndigheder, og det vil være rimeligt
at fortsætte med at understrege øn-
sket om mere og bedre materiel, ind-
til der vindes gehør for kravet.
Det vil således være af største be-
tydning, at flyvetjenesten kan udvides
meget betydeligt i forhold til det nu-
værende. X øjeblikket er hovedreglen
den, at marinen har en catalina på
vestkysten og en på østkysten om som-
meren. I betragtning af opgavernes
omfang og under iagttagelse af nød-
Ville man derfor kritisere i den ak-
tuelle sag, ville det have været rime-
ligst, om man havde kritiseret loven,
og ikke KGH, der blot søger midler til
at holde sig loven efterrettelig. Og vi
har for vort vedkommende den ansku-
else, at tiden ikke er inde til at kræve
bestemmelserne om KGH’s forsynings-
pligt og forpligtelser over for den
grønlandske produktion afsvækket.
F.
aussåkut Kitåne atautsimik catalina-
mik tingmissartoKartineKartarpoK Tu-
nulo åma atautsimik, tåssalo suliagssat
angnertussusiat tingmissartutdlo mo-
torisa pissariaKartoK nåpertordlugo
akulikitsumik misigssorneKartarnig-
ssåt sianiginiåsagåine kialunit takusi-
nauvå tingmissartut atortugssarititat
amigardluinartut. amerikamiut ting-
missartutigut ikiunigssamik sågfigine-
Karångamik tamatigut pinaisingitsor-
ssussarmata ilumorpoK, kisiåne åssigl-
ngitsut — ilåtigut ingmikut inuiåu-
ssutsimut tungassut — tungavigalugit
ajungisagaluarpoK pissutsit ima inger-
dlatineKarsinaugpata amerikamiut i-
kiukumatussusiat atorfigssaKartine-
Karpatdlårungnåisavdlune. kisalo pi-
ngårtumik aulisartunik nåkutigdlineK
isumagalugo pissariaKaraluarpoK Ka-
ngilinguit aussaunerane sorssutingåt-
dlunguamik sukasumik aulajangersi-
massumik atugagssaKartitaugaluaru-
nik. KularutigssaugunångilaK — tai-
malo oicåsagåine ingasséussaugunå-
ngilaK — aulisartunik nåkutigdlineK
aitsåt nåmagtungusagaluartoK Kangi-
linguit taima itumik sorssuteKartitau-
ssalerpata.
Kangilinguit Kalåtdlit-nunåne su-
liagssait angnikingeKaut. suliagssat
iluamik nåmagsineKartarnigssåt såku-
toKarfingmiutdlo ilungersornartunik
agdlåme navianartartunik nåmagsi-
niagagssaKartitaussut isumagalugit
Kangilinguit nåmagtunik atortugssa-
ssaKartitaussariaKaraluarput. Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkip ilainut avdlanut
naligititaussutut pisinautitauvoK dan-
skit sorssuteKarnerata ingmine suliag-
ssane tamåkissumik nåmaginardluar-
tumigdlo nåmagsisinåusagai piuma-
ssarisavdlugo.
F.
Grønland
vendigheden af hyppige motorefter-
syn vil enhver kunne se, at materiellet
her er ganske utilstrækkeligt. Det er
rigtigt, at man fra amerikansk side
stedse har stillet sig uhyre imødekom-
mende over for anmodninger om luft-
assistance, men af mange grunde —
og blandt disse de rent nationale —
vil det være heldigt, om forholdene
kunne udvikle sig sådan, at behovet
for træk på den amerikanske hjælp-
somhed blev mindre.
Af hensyn navnlig til fiskeriinspek-
tionen vil det ligeledes være nødven-
digt, at Grønnedal i sommerhalvåret
fast har et større, hurtigtgående mari-
neskib til rådighed. Det vil næppe
være for hårdt sat op, hvis det siges,
at fiskeriinspektionen først, når Grøn-
nedal råder over et sådant skib, vil
være effektivt.
Grønnedal har betydelige opgaver i
Grønland. Det vil være rimeligt af
hensyn til opgavernes rette løsning og
af hensyn til marinens personel, der
skal klare den oftest meget krævende,
ja til tider farefulde tjeneste, at Grøn-
nedal forsynes med materiel i til-
strækkeligt og nødvendigt omfang.
Grønland har som ligeberettiget del
af Danmark krav på, at den danske
flåde i fuldt omfang og helt tilfreds-
stillende kan løse sine opgaver i
grønlandske farvande.
F.
Minde-ord
A/G har modtaget følgende minde-
ord over Nora Broberg, Hunde Ejlan-
de, der forleden afgik ved døden:
— Nora Broberg var kendt af man-
ge danskere og grønlændere fra Uper-
navik til Egedesminde som et hjerte-
ligt og godt menneske, der i årenes
løb har gjort mange gode gerninger.
Navnlig har hun og hendes hjem væ-
ret meget gæstfrit overfor de rejsen-
de, der kom til Hunde Ejlande. Ferdi-
nand Broberg og hans hustru har i
årenes løb opdraget flere forældreløse
drenge til at blive gode fangere, og for
tiden findes i hjemmet 2 plejebørn fra
Upernavik. Nora vil blive husket som
en fremragende værtinde og et kær-
ligt menneske, slutter telegrammet.
13