Atuagagdliutit - 14.02.1957, Síða 16

K’asigiånguane rejerniarneK
niuvernerup KNAPPip sujulerssui-
ssue Kinuvigisimavai årKigssusserKUV-
dlugit K’asigiånguane fabrikimut re-
jenik tulåussuissarneK pivdlugo.
pissutsit piviussut imåiput: fabrikip
tigusisinåussusiata kutterit tatdlimat
nåméinartumik angissusigdlit rejer-
tarislnaussait akimorsinåungilai. pu-
jortulérarssuit tatdlimåinåungingmata
rejerniarumagaluartut — sulilo sisa-
mat rejerniutitårniaraluardlutik —
tauva kialunit påsisinauvå KanoK ili-
ssamigdlunit kigdliliniarneKartaria-
KartoK.
ajornaKutauvoK avguåussiniarneK
sapingisamik nåpertuivdluarnerussa-
riaKartoK. avdlatut ajornartumik pu-
jortulérKat ilait aussamut tunuartita-
riaKaratdlåsåput. tamåna pingitsorneK
aj ornarpoK, nalungitdluinarparputdle
aulisartuf ukioK måna rejerniarKu-
ssåungitsut avguåussinigssaK akuerisi-
naunaviångikåt.
oKautsit måkua agdlangneKarnerine
avguåussinigssamut tungavigssaK sule
anguneKångilaK, aulaj angiuneKariar-
patdle kutterigdlit tamarmik KNAPP-
imit nalunaerfigineKarumårput. åndg-
ssussineKartitsiniarpugut ajuatdlagto-
Karnavérsårtitsiniardluta nåpertuiv-
dluarniartugssaussumigdlo, angneru-
ssumigdlo isumaginiarparput aulisar-
tut tamatumunga akulerusimassut ta-
marmik isumaliutigissanik påsisiv-
dluarneKarnigssåt.
nuånerténgikaluaKaoK inuit pingit-
sailissariaKalfsavdlugit iluanårfigiv-
dluarsinaussånit pérsitdlugit. taimai-
liornigssardlo mardloriåumik ajorne-
rugaluarpoK Diskobugtime sårug-
dlingniarfiunera taima angnikitsigi-
ssume. atautsimut peKatigigfiup ne-
riutigå rejerniartartut påsiumåråt *av-
guåussinermik nutåmik årKigssussi-
nigssaK erKortitariaKartoK sapingisa-
migdlo ajuatdlautaunavérsautitaria-
KartoK.
K’asigiånguane pissarnerup takuter-
Kigpå kalåtdlit inutigssarsiortuisa pi-
ssutsit sulivfigissariaKagait (inutig-
ssarsiornermingne atortorissariaKa-
gait). soruname aulisartut taima amer-
dlatigissut rejerniarumassarput ta-
måna aulisarnitsialagssungmat. sor-
dlume sårugdlingniarneK sulineK tåu-
na sulineralugo taimatut pigssarsissu-
tausinaugaluarpat K’asigiånguane
.migdlilerinerit målaorutigssartaKåså-
ngikaluarput. niuvernerup aulisartut
måna K’asigiåriguane rejerniarsinau-
jungnaertut — kalåtdlitdlume aulisar-
tue avdlat — OKilisåuniarunigit suli-
ssuteKarneK sapisångikaluarpoK1 inu-
tigssarsiut sårugdlingniarneK napå-
ssutaussoK kajungernarnerussungorti-
savdlugo pigssarsinarnerussungorti-
savdlugulo. pissagssarpagssuaKarpoK:
umiarssualivingne norainermilo pi-
ssutsit ajunginerussut, aulisarfingne
angnerussune tamane sårugdlit tissa-
neKångitsut tunissaunigssåt, aulisag-
kat aké Kagfasingnerussut il. il.
soruname atautsimut peKatigigfiup
pissutsit tamåko sianiginiarumavai,
ilimanarsinauvordlo kongreseKarnig-
ssame oKatdliserujugssuarneKarslnau-
ssok atautsimigiat Kitåta kommuné-
nit tamanit pissut peKatigalugit.
K. N.
K. N.A. P. P. nautsorssutai 1953—56
isertitat atortitat
KGH-mit promillemik akiliutit (apri-
lip kvartalia 1956 ilångutdlugo)
landskassemit tapisiat
peKatigingnit nunaKarfikutånit aki-
liutit (ilaussortaunerme Inutigssar-
siortumutdlo):
NarssaK ...................... 430,00
Påmiut ....................... 300,00
Arsuk ........................ 144,00
Avigait ...................... 162,00
Nuk .......................... 469,00
KangeK ........................ 12,00
Kapisigdlit .................. 116,00
K’ornoK ...................... 248,00
ManitsoK ................... 1.325,45
Sisimiut ..................... 437,90
KangåtsiaK ................... 593,00
Ausiait .................... 1.448,37
Kitsigssuarssuit ............. 216,00
Kitdlit ....................... 90,00
AkunåK ....................... 408,00
K’asigiénguit ................ 556,25
IlimanaK ....................... 5,00
Ilulissat ..................... 68,00
K’eKertarssuaK ............. 1.187,00
Upernavik ..................... 60,65
isertitat avdlat
kasserne sivnerutut 27-11-1956
Køberihavnime atautsiminerme
KNAPPip akiligai
OKaloKatigissutit atuagagssiavdlo na-
Kiternere
agdlagfingme atortut
atautsiminerme angalanermilo atortut
atortitat avdlat
kasserne sparekassemilo uningassut
novemberip nånerane 1956
kr.
Nye bestemmelser for hvalros-
fangsten
Vi henleder vore læseres opmærk-
somhed på de nye bekendtgørelser om
hvalrosfangst, som er optrykt i „Atua-
gagdliutit-Grønlandposten". De fleste
bestemmelser vedrører fangst af hval-
ros i vestisen, og reglerne svarer til,
hvad landsrådet vedtog for et par år
siden. De vigtigste bestemmelser er:
Fangsttiden er begrænset, der må ik-
ke anvendes større både end 40 tons,
jagten må kun udøves af folk bosid-
dende i Grønland og med dansk stats-
borgerskab og alt hud, kød og spæk
skal medtages til land.
Disse bestemmelser er indført for at
undgå udryddelse af bestanden, og vi
går ud fra som givet, at alle medlem-
mer af de grønlandske fiskeri- og fan-
gerforeninger vil overholde reglerne.
K. N.
14,008,35
1.500,0
8.276,62
217,46
108,80
8.460,00
\
10.230,00
258,60
2.275,40
233,50
2.653,73
24.111,23 24.111,23
KNAPPip inatsisigssai nutåt
sordlo aulisartut piniartutdlo peKa-
tigit nalunaerfigineKarérsut nuna ta-
måkerdlugo peKatigigfingmut inatsi-
sigssat nutåt sananeKagssamårput pe-
Katigititdlugitdlo peKatigigfit ingmi-
kutårtut åssigiånik maligtarissagssa-
liuneKagssamårdlutik. migssiliutit su-
jugdlit måna suliarineKarérput, naKi-
terneKariarpatalo mana foreningiussu-
nut tamanut påsissutigssångordlugit
nagsiuneKåsåput. foreningit tauva Ki-
nuvigineKarput migssiliutit tåuko mi-
sigssordluai’Kuvdlugit ingmikutdlo o-
icauserissatik sapingisamik piårtumik
nagsiuterKUvdlugit KNAPPimut
Nungmut. ilaussortat OKauserissait
kigsautigissaitdlo tamåko tungaviga-
lugit tauva nutåmik sujunersusiusau-
gut kongresime isumaKatigissutigsså-
ngordlugit sarKumiuneKartugssanik.
inatsisigssane nutåne pingårner-
ssautineKarpoK peKatigigfiup Kalåt-
dlit-nunåt tamåkersimaniåsagå, åmalo
Thule, Angmagssalik Scoresbysundilo
ilångusinautisavdlugit. foreningit ing-
mikortut tamarmik KNAPPip inatsi-
sainik akuerssisimassut ilau-
ssortångortineKåséput. peKatigigfiup
sulineranut tapersersuissugssatut ma-
tuma kingorna åma inutigssarsiortu-
viungikaluartut ilaussortångortine-
Kartåséput, tåssa inuit atausiåkåt, pe-
Katigit (foreningit), kommunet, suliv-
feKarfit il. il., kisiéne tamåko (passi-
vit) atautsimut peKatigigfingmut ata-
ssusåput suliagssanutdlo aulisartu-
vingnut piniartuvingnutdlo tungassu-
nut taiseKataussugssaunatik.
foreningit tamaisa Kinuvigåvut su-
junersutit misigssorneKarnigssåt suli-
ssutigerKUvdlugo, avdlångutigssatut-
dlo sujunersutit, navsuiautit OKauseri-
ssatdlo tamaisa tigujumagaluaKåvut.
erKaimaniarisiuk måne Nungme isu-
maKartisagivut foreningit ingmikut a-
kissuteKångitsut tåssåusassut sujuner-
sutinik iluaringningnertik pivdlugo
ilåssutigssaKartinginamikik akuerina-
rait.
sujunersutine nutåne tåukunane i-
sumauvoK peKatigigfik sapingisane ta-
måt nakussuseKarniåsassoK, taimåi-
tordle åma foreningit ingmikortut
KNAPPimut atagaluardlutik sapingi-
samingnik nangminerssortuniåsassut,
aperKutitdlo angnertut tungaviussug-
ssat atautsimut peKatigigfingmit ang-
nertumik peKatauvfigineKarnermikut
aulaj angerneKartåsassut erKortumig-
dlo OKautigineKarsinåusavdlune Ka-
låtdlit-nunåt taviåkerdlugo sivnissu-
ssutut.
K. N.
auvfangniarnermut aulaja-
ngersagkat nutåt
atuartuvtinut ilisimarKuvavut auv-
fangniarnermik nalunaerutit nutåt A-
tuagagdliutine naKineKartut. aulaja-
ngersagkat amerdlanerssait Kitåta si-
kuine auvfangniarnermut tungåput,
maleruagagssatdlo landsrådip siornåk
isumaKatigissutigissainut nalei-Kuput.
aulaj angersagkat pingårnerssait
måkuput:
piniarfiusinaussup sivisdssusia kig-
dleKarpoK, pujortulérKat 40 tonsiling-
nit angnerussut atorneKésångitdlat,
piniartugssautineKarput (auvfangniar-
tugssautineKarput) inuit Kalåtdlit-nu-
nåne nunaKavigsut kisimik danskinut
inugtaussut, émit, neKit orssutdlo ta-
marmik angerdlåuneKartåsåput.
aulaj angersagkat tamåko atulersi-
neKarput aorfit nungutsailiorniardlu-
git, KularissariaKartingilarputdlo Ka-
låtdlit-nunåne aulisartut piniartutdlo
peKatigit ilaussortaisa tamarmik ma-
leruarKussat tamåko erKortikumårait.
K. N.
Rejerfiskeriet ved
Christianshåb
Den kongelige grønlandske Handel
har bedt KNAPP’s bestyrelse om at
lave en ordning vedrørende landin-
gerne af rejer til fabrikken i Chri-
stianshåb.
De faktiske forhold nu er, at fabri-
kens kapacitet ikke er større, end at
fem kuttere af den gængse størrelse
kan dække forbruget af rejer. Da der
findes mere end fem både, som gerne
vil fiske rejer — og da der yderlige-
re er fire mand som ønsker nye både
til rejefiskeri — så kan enhver forstå,
at en regulering under en eller anden
form må finde sted.
Vanskeligheden ligger i at finde en
fordelingsordning, som er så retfær-
dig som mulig. Der må nødvendigvis
skydes nogle både ud i denne sæson,
det er uundgåeligt, men vi er ganske
klare over, at de fiskere, som nu får
besked på, at de ikke kan fiske rejer
i år, disse fiskere vil have vanskeligt
ved at anerkende fordelingen.
Endnu medens disse linier skrives,
er fordelings-grundlaget ikke klaret,
men så snart det er fastlagt, vil
KNAPP sende besked til alle rejekut-
ternes ejere. Vi vil søge at lave en
ordning, som er så lidt generende som
muligt, og som er så retfærdig som
muligt, og vi vil i særlig grad sørge
for, at alle de implicerede fiskere får
et så grundigt kendskab til overvejel-
serne som muligt.
Det er altid trist, at man må tvinge
folk bort fra en god mulighed for for-
tjeneste. Det er dobbelt trist at gøre
det i Diskobugten, hvor torskefiskeri-
et er beskedent. Landsforeningens be-
styrelse håber, at rejefiskerne vil for-
stå, at den nye fordelingsordning må
overholdes, og at den i så vid udstræk-
ning som muligt er lavet sådan, at den
generer mindst muligt.
Christianshåb-systemet har atter
henledt opmærksomheden på de vil-
kår de grønlandske erhververe må ar-
bejde under. Når så mange fiskere vil
trawle rejer, så er det'naturligvis, for-
di det er godt fiskeri. Hvis f. eks. tor-
skefiskeriet kunne give samme udbyt-
te på grundlag af samme indsats, så
var der ingen -grund til at beklage
indskrænkningerne ved Christianshåb.
Hvis KGH ville lette arbejdet for de
fiskere, som nu ikke kan fange rejer
til Christianshåb — og for de øvrige
grønlandske fiskere — så kunne man
gøre noget for, at det bærende er-
hverv torskefiskeriet blev gjort mere
tillokkende og udbyttegivende. Der er
muligheder nok: Bedre havne- og los-
seforhold, indhandling af • uflækket
fisk ved alle større pladser, større fi-
skepriser o. s. v.
Landsfiskeriforeningen har natur-
ligvis sin opmærksomhed henledt på
disse forhold, og der kan ventes stor
diskussion på den kommende kongres
med delegerede fra alle vestgrønland-
ske kommuner.
K. N.
„ERHVERVEREN" REDIGERET AF PETER NIELSEN OG KAJ NARUP
„Inuti(jssarsiorloK“ årKigssornemrpoK Kaj Narupimit Peter Nielsenimitdlo
Cigarer. sikdt — Tobakker. tapat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
17