Atuagagdliutit - 28.02.1957, Page 19

Ædruelighedsoplysning
og program II
Der har været talt om de forventnin-
ger, man stiller til den nye radiofoni
— endog har den kommende leder haft
ordet. Han udtrykker ønsket om, at
der kan etableres bedre udsendelser
bl. a. på det kulturelle område.
Det er svært at sige noget om, hvad
der bør udsendes i den nye radio..
Man kender det gamle ordsprog om,
at man ikke kan gøre alt til alles til-
fredshed. Dog har jeg personlig det
ønske, at der fremover må blive lagt
mere vægt på at udsende stof, der har
grønlændernes interesse. Selv om jeg
ikke kan komme med nogen konkrete
forslag, har jeg et par ønsker, der må-
ske kan opfyldes af den nye radiofoni:
For det første:
Hørespil der er arrangeret således,
at spørgsmål vedrørende alkoholmis-
dssilinermut alortut sutdlunit
filmit niorKutaunerussut, tai-
malutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sordlo mak o: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlptdlo.
åssilissanui Kalipautilingnut Kali-
pauteKångilsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik. ersser-
sartiniagkat ernlnaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagti tagssat nalunaerssutanik
nagsitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Forende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
brug og ædruelighedsarbejdet i Grøn-
land grundigt bliver behandlet. — Det
kan sikkert laves på forskellige måder
f. eks. ved udsendelser til ungdom-
men, der er baseret både på oplysen-
de og underholdende momenter. Den
almindelige opfattelse heroppe, er jo
desværre den, at det kun er Grønlands
fastboende befolkning, der er skyldige
i alkoholmisbrug — et forhold der må
rettes. Derfor mener jeg, at hørespil
der har bud til alle lyttere måske kan
møde både forståelse og interesse. — I
dag lever vi midt i Grønlands opbyg-
ning, hvor de unge grønlændere op-
fordres til at medvirke. Men ikke alle
unge er skikkede til at kunne reflek-
tere på denne opfordring. Dér er ar-
bejde nok at få bl. a. ved de forskellige
institutioner — stillinger der kunne
beklædes af vore unge landsmænd. —
Men grundet mange af de unges over-
drevne spiritusnydelse tør man ikke
give dem disse stillinger, der tit byder
på selvstændigt og betroet arbejde. —
Jeg synes, at der her ligger endnu et
problem, der trænger til at blive be-
lyst yderligere, hvorfor en storstilet
indsats gennem radioen ville være på
sin plads.
For det andet:
Af hensyn til ungdomsforeninger
vil jeg anse det for formålstjenligt at
søge udsendelser etableret, der be-
handler forskellige emner — f. eks.
på samme måde som studiekredsene.
Der er mange egnede emner f. eks.
musikstudikredse, samfundslære, op-
bygning af ungdomsforeninger samt
økonomi.
Der er alligevel mange ting, man
kunne ønske sig gennemført i forbin-
delse med den nye radiofoni, men jeg
standser ved disse to forslag.
Til slut vil jeg gerne tilføje, at ind-
førelse af et program II ville være øn-
skeligt.
JENS SIMONSEN,
Formand for Blå Kors, Godthåb
Grønlands Radio
Grønlands Radio, sådan som den er i
dag, er ligesom skabt af tilfældigheder
den har haft og har stadig sine mang-
ler, men jeg mener ikke hermed, at
der er grund til beklagelser eller kri-
tik, hvad dens teknik og personel an-
går. Radioens barndom og utilstræjt-
kelighed taget i betragtning er det
Nakuångorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamarnerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
/
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
ganske prisværdigt, at radioen i dag
er kommet så dybt og så bevidst ind
i den grønlandske befolknings bevidst-
hed, at vi i dag alle er enige om, at
radioen er den største oplysningsfak-
tor i Grønland. Det er et stort sam-
fundsgode, som vi må værne om.
Hvad jeg må vente mig mest af den
kommende radioer, at radioen kan hø-
res over hele Grønland, så vi har rig-
tig mange lyttere, og alle bliver inter-
esseret i at få en radio i deres hjem,
og det bliver muligt for os at betale
radiolicens, for at vi kan deltage i ra-
dioens drift, som det engang er tilfæl-
det i de moderne samfund.
Jeg vil gerne tillade mig at stille
forskellige ønsker til den kommende
radio.
Jeg vil ønske, at den nye Grønlands
Radio bliver ledet af et radioråd, hvori
de interesserede faktorer er repræsen-
teret på demokratisk basis. Forman-
den og næstformanden udpeges af
ministeren blandt rådets medlemmer.
Rådet skal så vidt muligt arbejde ef-
ter samme principper som i Danmarks
Statsradiofoni. Først og fremmest skal
lytterne, teknikerne, pressen, kultur-
rådet, det grønlandske sprognævn og
landsrådet repræsenteres i radiorådet.
Alle valgene gælder for 4 år, og rådet
deles i to arbejdsudvalg: Programud-
valg og forretningsudvalg.
Når det har vist sig, at den nye ra-
dio dækker hele Grønland, vil det vel
ikke længere være nødvendigt at have
nøgleavisen, som kun sendes ud i by-
er med radiostation. I så fald vil jeg
ønske, at der bliver flere udsendelses-
tider for radioavisen i perioden i ste-
det for at lytte til nyhederne på een
gang, hvilket kan være lidt anstrengt
både for lyttere og speakere.
Jeg vil også ønske, at radioens kor-
respondenter er mere vågne og mere
virksomme, end det nu er tilfældet.
Begivenheder, små eller store, selv om
de synes ganske hverdagsagtige og
ganske lokale, er altid rare at høre,
og det gælder hele Grønland.
Jeg vil gå ud fra, at radioens tekni-
kere vil være de bedst uddannede folk
men sidst og ikke mindst vil jeg øn-
ske, at radioens fast, grønlandske
speakere vil være de bedste folk til de-
res job med et stort grønlandsk ord-
forråd, så de kan betjene det store
område som Grønland er. Jeg tror her,
at der må stilles store krav. Det kan
sommetider høres altfor tydeligt, hvad
en speaker mangler, ikke alene i ord-
forråd, men også i elementære og vi-
deregående kundskaber.
Peter Nielsen.
PIONER-EKSPRESSEN
Pris kr. 55,00
Gratis katalog over forsk, togdele
Bestil direkte fra fabrikken.
KimugtuitsoK pinguaK elektricitetimik
ingerdlassoK
akia: kr. 55,—
pisatagssaisa åssiglngitsut katalégiiat a-
kenångilaK fabrikimit piniarniaruk.
Adr.: PIONER-EKSPRESSEN, Birkerød
GRØN TUBORG - kalåtdlit nunåta tamarme imiårå
O B O R
VVER'E\
P E N H A
GULD-TUBORG - silarssuarme tamarme imerneKartartOK
Ungdomsproblemer
Den nye radio bør give plads i større
udstrækning til Grønlands kulturråd
til udsendelse af oplysende foredrag
og reportager fra Danmark og andre
lande vedrørende ungdomsproblemer,
uddannelsesforhold, indtjeningsmu-
ligheder etc. Vi vil også gerne have
bedre musikprogrammer på både
den klassiske og den nyere musiks
område, ligesom en fast filmskronik
bør indgå i udsendelserne. Udsendel-
sen „En by i Grønland" bør viderefø-
res med udsendelser fra udsteder og
bopladser, ligesom det i forbindelse
med landsrådsudsendelserne kunne
være godt at bringe samtaler med alle
landsrådsmedlemmerne. Vi vil også
gerne høre en udsendelse, der fortæl-
ler, hvordan en kommunalbestyrelses
daglige arbejde forløber. En sådan
udsendelse kunne bidrage til at skabe
øget forståelse for kommunalbestyrel-
sernes mange gange vanskelige og af-
gørende problemer.
LEIF JENSEN
Formand for Narssaic kulturudvalg
Mere oplysning
Mit ønske for den nye radiofoni går
først og fremmest ud på mere oplys-
ning for den grønlandske ungdom,
herunder udsendelser om f. eks. fiske-
ri i gamle dage, hvilke redskaber, der
benyttedes etc., og reportager og fore-
drag om vor tids fiskeri. Det ville og-
så være gavnligt med forskellige fore-
drag f. eks. om grønlandsk retsskriv-
ning og udvidet voksenundervisning i
sprog. Foredrag med ledsagelse af
gammel grønlandsk trommedans, gam-
le kædesange og grønlandske nutids-
sange ser jeg også frem til. Endelig vil
foredrag om de grønlandske sagn være
af stor værdi.
KNUD CORTZEN,
Formand for arbejdersammen-
slutningen i NarssaK
Godhavn Sorteper?
Ved telegrafbestyrerskiftet i 1955 blev
retransmissionen af Godthåb-senderen
over Godhavn og vel mange andre by-
er nordpå i det store og hele været
udelukket fra aflytning af radiofonien
om sommeren, og om vinteren er det
kun periodevis, man kan høre Godt-
håb. Det vakte derfor stor glæde, da
man erfarede, at radiofonien skulle
forsynes med en stærkere og mere mo-
derne sender, og man ser med stor
forventning hen til den dag Godthåb-
senderen træder i funktion. Man me-
ner, at det hele bliver helt anderledes
— lad det så være begrundet eller u-
begrundet — den dag, da Godhavn skal
til at retransmittere, idet man frygter
at den stationære retransmissionssen-
der vil slå modtagerne døde her ved
overstyring. Denne ulempe mener
man at kunne afhjælpe ved at tage
antennerne ud, men bliver det så mu-
ligt at høre udenlandske stationer? —
Skulle godhavnerne igen blive sorte-
per? En' rundspørge om programmer-
ne giver ikke klare retningslinier her.
Man kan spore en vis ærgrelse hos de
udsendte over, at foredragene på
grønlandsk bliver flere og flere. Dette
forstår man for så vidt betydningen
af og ideen med, men samtidig tvin-
ger det jo de dansktalende lyttere til
at aflytte udenlandske stationer. I den
nuværende radio irriterer det ofte, at
tiderne ikke overholdes. Som Godthåb
radiofoni er nu, tror jeg, at den is-
landske radio er den mest aflyttede
heroppe.
Kobjevscky, Godhavn
Indførelse af radiolicens
— Hvad jeg venter af den nye radio?
1) At radioen i Godthåb herefter hø-
res over hele landet, idet de allerfleste
ejere af radiomodtagere i vort land
for det meste er afskåret fra at lytte i
disse år. 2) At ejere af radiomodtage-
re betaler radiolicens. 3) At den nye
radio får rådighed over et dygtigt kor
eller en sanger(inde). Vi vil helst høre
øvede kor, der synger sange, vi ken-
der end høre sange, vi ikke forstår et
muk af, eller end at høre den såkaldte
moderne musik. Når vi derimod lytter
til vore egne sange, hvis tekst vi kan
forstå, åbner vi vore øren. Vor grøn-
landske sangglædes ånd fornye deri-
gennem — vi synger ofte endog med.
Pastor Rink Kleist, K’utdligssat.
20