Atuagagdliutit - 28.02.1957, Blaðsíða 23

Angmagssalingrne atuarfiik suarssunguanik sulinermik iliniartitsissuteKartarpoK.
Skolen i Angmagssalik giver også undervisning i husflid
»ajuartariaKångilaK ajuartit-
sissariaKarnanilumt«
sujugdliarssuit ajuarumangikångamik periauserissartagåt
måna ukiut Kavsérpagssuit Kångiu-
simalerput, inuk misigissartussutsimi-
ne asule KångiatårisimångitsoK, tai-
måissutsiminilo ilisimaneKardluardlu-
ne tatigineKaKissoK — piniartoK pit-
sagssuaK — KuleKutamisut oKartoK
tusågavko.
inuvoK sumigdlunit makitåssuseKå-
ngitsoK erKarsautigisimångisaminig-
dlo misigissarisimångisaminigdlunit o-
KausigssaKauteKarniångisainartoK. i-
nuk avdlanik tatigissalik, suleKatau-
jumatoK Kåumarsagaunermigdlo soku-
tigissaligssuaK, perKingnigssavdlo tu-
ngågut pingårterKUSsaussunik igdler-
suivdluarniartartoK — tåssa, nakorsat
sulinerånik tatigingnigdluartoK påsi-
sitsiniartartordlo peKatigissariaKåssu-
siånik. inuk atuagagssiortarérsimaKi-
ssok atuagagssiavtine: erKarsauter-
ssutinik pitsaussunik, OKalualårutinik
sujulivtinit pissunik pingårtingitsor-
neK ajornartunik. nunaKarfingmine
suniuteKardluartoK, inuk erKigsisima-
ssok inugsiarnissusilik iluaKusiumaga-
luanissordlo avdlanik. 70-inik ukioKa-
lernine sipoKalugo KajarigsåKalune
såkugigsåKalunilo sule puissitéinarsi-
massoK, ukiut 20-t matuma sujornagut
toKunine tikitdlugo.
Kanine ulivkårpatdlårsimanerpå, o-
Karatårsimanerpalunit taimane Kule-
Kutångortitavnik såvne OKarame, —
asulo aulajåipaloKalune nipimigutdlu-
nit: „ajuartariaKångilaK, ajuartitsissa-
riaKaranilunit".
nangipordlo: kalåtdlit sujugdliar-
ssuit ajuarnernik någdliuteK^rajoKaut.
ajussåme, pingårtumik angisut åner-
nartorssussarput; nangminerdlo inu-
sugtitdlunga ajuartarsimaKigama na-
lornisigingeKaka, Kaj artornigssatsiar-
ssuarputdlunit akornusersimarieKaler-
sarmat uvdlorpagssuarne angalavdlu-
arsinaujungnaersitardluta, Kangata-
nernltutdlo angigångamik toKussutau-
sinaussardlutik agdlåt. ajuakulaKiga-
ma akornutigissaKigavkitdlo akior-
niarniardlugit isumaliutigissarpara.
oKåtårumatdlerparalo ajualeriarama
sumik aumårtumik ingigigsumik —
tåssa naorKålernerane — kapiumav-
dlugo. ajussat tinupassunit avdlanit
naulernere ilisarnartarmata ilikardlu-
git kingorna atugariualersimavara,
iluagteKigavkume. agdliut (trekantede
synål) kigdlormut såtitdlugo aumårtit-
dlugo kåputiginialerångavko tinupa-
ssuaraK ajuagssaussoK såmivnik kuv-
dluvnik tikivnigdlo atikåniatigut pu-
sutarpara tinupassuaraK mångertit-
dlugo. taimailinerane aumårtumik ka-
pissarpara, tauvalo åipagssånik. tai-
maileréruvko pusutarpara silåmut
inua anitdlagteriardlugo. piuminangå-
terssorångame, angmalortunguaK ka-
jorujugtOK KaKungajagtoK mångertisi-
massoK anitdlagtaraoK, tåssa inugssa-
ralua usimassoK, tåssalo ajorungnaer-
dlune isumakulutigssaujungnaerdluni-
lo. inå KasililårtarpoK, aumårtuming-
me agtugaugame pissutiglnardlugo.
sunauvfalo kingorna naunialeraluar-
tukasit taimaililinguåsavdlugit.
tusarnårtunga inuk tatigissaringå-
ravko tåuna, agssåka agdlåt pårdlag-
dlugit tusarnårsimavara. atausiardlu-
nga ajuarsimagama ånernarnera nå-
magivdluarsimånginavko — åsit, au-
lajangiuniarKigsårpara. ukiut ardleKi-
ssut ajuarsorilerama tinupassuaraK
avdlagissara .nauleriarmat issuaru-
matsagdlugo merKut angisoK tiguvara
aumårtilerdlugulo. sanivne atdlarut
merKutip pauerdluerneranut tagiarfig-
ssara ilerérsimagavko tagiutipatdla-
riardlugo pusorérsimassara kapivara.
åipagssånigdlo aumårterKeriardlugo
kaperKigdlugo — tauvalo pingajug-
ssånik. pusuparalo silåmukåneK. ang-
maiortunguaK kajorujugtoK pigsigpoK
mångertigusimassoK. inå uvdlut mar-
dluk augpalulårpoK, tåssalo ajorung-
naerpoK.
inuit kikutdlunit ajutimingnut ilat-
sinarumassångissusiat OKalualårtume
tusarsimassara ilisimatunut Kuiagku-
tilerdlugo agdlagpara, isumaKardlu-
ngalo ivssumatut ilisarssisutigisagåine
tinupassut naulernere ilisarisinauv-
dlugit, ilumortortaKarsorigiga misigi-
sså, ingminutdlo påssutarnera. kisiåne
soruname mericumik aumårtumik ka-
portualernigssaK ivssuma pingilå, aju-
ardle kisiat pivdlugo.
A. Kr.
ukiorfdp uvdluane ukiut 25-ngorput ato~
minik il is imutOK silars.suarme tusåmassau-
s s o k professor, Niels Iiohr Carlsbergip imior-
figssuisu atarninuumik igdlAtånut iserter-
mat — ilisimarKigsårniap professor Harald
Hg ff din g i p k in g ornatigut.
Carlsbergip tungaviltssuata imiorlup J. C.
Jacob senip kingornussagssiaminut agdla-
gartaliussamine auUljangersimavd igdlor-
ssuane Danmarkime kussanarncrpånut ilau-
ssutnt runitsorssuneKurta'rloK toKume kingor-
nagut danskinut angutinut arnanul diunit
inuiaKutimingnut atarKinautaussumik suliu-
dlnarsimassunut atarhinautitut igdlugitine-
KartåsassoK.
akenångitsumik najugarineraia saniaiigut
tåssane igdloKartitaussoK ilisimatfit penali-
glgfigssuånit Det kongelige Videnskabernes
Selskabimit lorKurneKarlarloK aningaussar-
pagssuarnik alugagssaKartitauvoK igdlnp
aserfatdlaglailiornigssånut igdlorsstivdlo
nautstvigssuaussarujugssuata kussanarlup
isumaginigssdnut.
Ved årsskiftet uar det 25 år siden, den ver-
densberømte atomforsker, professor Niels
Boltr, flyttede ind i Carlsberg Bryggeriernes
æresbolig, som han overtog efter filosoffen,
professor Harald Høffding.
Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Ja-
cobsen, bestemte i sit testamente, at hans
skanne villa, der regnes for een af Danmarks
smukkeste mansions, efter hans død for alle
tider skulle sikres en af det danske samfund
fortjent mand eller kvinde som æresbolig.
Foruden friboligen får æresboligens inde-
haver, der vælges af Det kgl. Videnskabernes
Selskab, et betydeligt beløb til vedligehol-
delse af boligen og den tilstødende smukke,
gamle park.
januare nålersoK Manitsume filme
takutineKartoK pisanganavigsorssuvoK
tåssame åma taimatut ateKaréramc:
„kiligtigssiaussårneK". unalume filme,
pisanganartorpagssuarnik ulivkårpoK.
t tåssame filmip ilåne takuvarput angut
inusugtoK arntinguardlo hovedperso-
niussut akerKat misigssuissarfiånut
pårivdluarneKaraluaKissumut isertut
issertoKalutigdlo Kugdlugissat misig-
ssuinerme atorneKartartut tigusivfiga-
lugit. aniartornialisagaluartutdle erKu-
mitsumik pissoKarpoK, tåssalo kater-
ssortarfiup kissarssutipilunerssua ami-
lårnangårtumik Kångordlune supit-
dlarmat. issigingnårtorpagssuit pisa-
nganermit nipatånguerutdlutik issiku-
tilerugtordlutik uitsåtorssuångorput.
pissorpalugssuaroii kisimiuvoK silåmut
arpaliutilitdlarmata. taima uitsåner-
ssuaK igsariarnerit ardlaKångitsu-
nguåinait sivisussuseKaraluarpoK ase-
rugkatdle måna tikitdlugo nalunaeru-
taussut maligdlugit måkusimåput: ig-
siavigssuit takisut tatdlimat, igsiavi-
nait mardluk, åmalugoK angut atauseK
tusialersimassukasauvdlune aterpoK,
sorunalume åma ilarpålue tamatigut
tamauna tigdlussartitersimåpungoK.
Erik Lyberth.
Når fremmede spioner er på spil.
I slutningen af januar måned i dette
år blev der i Sukkertoppen vist en
film, hvis spændende titel lød sådan
noget som „Statsspionage". Filmen
var også fuld af dramatiske episoder
af den gamle slags, nemlig mange
knock-out, en rigtig skovbrand og me-
■ get andet. Et sted i filmen var der så-
ledes et indbrud til fjendens velbe-
vogtede laboratorium, hvor helten og
heltinden i huj og hast stjal nogle
„fluer". Men uheldet ville, at forsam-
lingshusets enorme kakkelovn svigte-
de og gav et dommedagsagtigt brag
netop i det øjeblik, da helten og helt-
inden skulle foretage tilbageturen. —
Dette var mere end Sukkertoppens
trofaste biografgængere kunne holde
ud. Med eet var hver eneste sjæl i
salen på benene og for afsted henimod
udgangen, som om det var selveste
fanden, der var i hælene på dem. Pa-
nikken varede højst et paf sekunder,
men det kostede vor kære by 5 bæn-
ke, to stole, en enkelt forstuvet ankel
og et par blå øjne, naturligvis.
Milka Kap Danimio nakorsaliartoK
Milka fra Kap Dan hos distriktslæge Rigmor Rordam Holm i Angmagssalik
FERD’NAND
Ferd’nand udnyt-
ter ventetiden
9)
Ferd’nåt utar-
Kinerme..