Atuagagdliutit - 17.01.1958, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiul 98-iat
jånuårip 17-iat 1958
nr. 1
statsministerip nunavtalo ministe-
riata tikerårnigssåt
Kai Lindbergip onautigå 1958—59-ime ukiume tingmissartortitsineK
misilingneKåsassoK
H. C. Hansen
statsminister H. C. Hansen Kalåt-
dlit-nunånutdlo ministeriussoK Kai
Lindberg aussamut Kalåtdlit-nunånut
tikerågssamårput.
„Atuagagdliutit" minister Lindberg
aperKuteKarfigisimavå tikerårnigssa-
mut tungassunik påsiniaivfigalugo
ministerilo OKalugpalårpoK tikerår-
nigssaK uvdlunik 14-inik sivisussuse-
KåsagunartoK tingmissartordlo ang-
nérmik angatdlatigineKåsagunardlune.
nunaKarfit måko tikerårniameKar-
put: NurssaK, K’aKortoK,' Påmiut,
Ivigtut, Kangilinguil, Nuk, ManitsoK,
Sisimiut, Ausiait, K’eicertarssuaK,
Ilulissat, K’asigiånguit Thulemilo så-
kutoKarfik. ama Mestersvig tikerårne-
KåsagunarpoK.
— angalaorneK påsissagssarsiorne-
rusaoK, minister Lindberg OKarpoK.
Prøveudsendelser med
skole-radioen i februar
En måneds prøver
september
Skoleradioen ordinært i gang i midten af
Første februar påbegyndes prøve-
udsendelser af skoleradioprogrammer.
Udsendelserne vil løbe en måned.
Skoledirektør Garn, der sammen
med radiofonileder Frederik Nielsen
og redaktør Brandt forbereder skole-
radioens Start, oplyser, at man i for-
søgsmåneden vil sende på forskellige
tider og med programmer af varie-
rende længde i fagene regning, dansk,
grønlandsk, religion, sang, naturhisto-
rie og historie. Normalt vil der blive
bragt to programmer om formiddagen
og to om eftermiddagen måneden
igennem. Man ønsker at give lærere
og kateketer et så bredt bedømmelses-
materiale som muligt, så de tilkende-
givelser, der indkaldes efter prøvepe-
riodens afslutning, kan have det bedst
mulige grundlag. Det gælder tids-
punkter, stemmer, tilrettelægning etc.
Man vil ligefrem bede kateketer og
lærere om at udfylde et kritikerskema
på grundlag af udsendelserne. Hvor
der er praktiske muligheder regner
man med, at lærerne vil søge konsta-
teret børnenes reaktion over for
programmerne.
I marts vil materialet blive gennem-
gået efterhånden som det kommer ind.
Og derefter er man klar til at tage
fat på detail-forberedelserne til selve
skoleradioen, der forventes at begynde
i midten af september. Der vil blive
sendt til midten af december og igen
fra midten af januar til sidst i maj.
Man sigter mod skoleradio-udsendel-
ser i 28 uger om året. Prøveudsendel-
serne og det første års udsendelser vil
stort set blive klaret med bistand af
Godthåb-lærerne, men på længere
sigt vil andre lærere i Grønland blive
inddraget.
igdluliorneK, aulisarneK, atuartitsi-
nermut perKingnigssamutdlo tunga-
ssut misigssuatårniarpavut. åmåtaoK
neriutigårput landsrådip atau'tsimine-
rata angmarneKurnerane najusinau-
nigssarput.
ilångutdlugutaoK Kalåtdlil-nunånut
ministeriussup OKalugpalårå ukiormå-
na urattigssaK 25 tons Københavnime
misigssuissarfingne misigssugagsså-
ngordlugo avalåuneKarumårtoK. aKer-
dlugssamik piainermut tungatitdlugo
oKauseKarpoK 1957-ime piagkat ilua-
nårutigalugit tunineKarsimassut, a-
Kerdlugssardle lunineKartoK sujomar-
nit akikitdlisimassoK. Kalåtdlit-nunå-
ne inafsisigssatut sujunersutaujumår-
tunit mérKat pivdlugit inatsisigssaK
imaKalo åma KinersissarneK pivdlugo
inatsisigssaK nutåK ilimanarsinåuput.
ministere åmåtaoK OKauseKarpoK
1958—59-ime ukiukut Kalåtdlit-nunå-
ne ukiukut tingmissartortitsissarnig-
ssaK oKåtårniarneKartOK. månåkut
isumaliorKutigineKarpoK tingmissar-
tunut mitarfingnik angnikitsunik aki-
kitsunigdlo sanassoKarumåmersoK
tingmissaftortilsissarnigssamut OKili-
sautaussugssanik.
ministere naggatåtigut OKauseKar-
poK sujorna piorsainerme suliarine-
Kartut angnertoKatait åma tamatumu-
nåkut nåmagsiniarneKartut.
Kungutsarik:
Marie Petersen manitsor-
mio, månåkut Københavni-
mitoK. atuaruk Kup. 8.
Grønlandsk smil
i København:
Marie Petersen fra Sukker-
toppen- Læs artiklen på si-
de 8.
landsråde atautsimili-
saoK 20. juli migssåne
landsrådip 1958-ime atautsimlnigsså
telegramikut ilaussortanut nalunaeru-
tigineKarérsimavoK. landsrådip kater-
ssunigsså julip 20-ata migssåne aut-
dlartitugssatut aulajangemeKarsima-
vok. ilimagineKarpoK landsrådip ka-
terssoKatigingnera ilerKussoK nåper-
tordlugo Nup OKalugfiane nålagiaKa-
tigingnermik autdlarKausemeKåsa-
ssok, nålagiarneruvdlo kingorna
landsrådip atautsimftarfiane OKaloKa-
tigingnerit angmarneKåsavdlutik.
1958-ime atautsimlnigssaK månåkut
Kinersiviup atutup nalåne katerssoKa-
tigingnigssat kingugdlersarissugssau-
vå't. landsråd imut ilaussortat månåkut
ukiune sisamane atarérput, rådimut-
dlo 1959-ime KinersineKåsaoK.
sujorna landsrådime kigsautigine-
Kartut nåperlordlugit landsrådip ag-
dlagtoKarfiata ilaussortat lamaisa
upernåK måna atåssuteKarfiginiar-
niarpai katerssunigssamui ilaussortat
sapingisaK nåpehtordlugo oKilisåu-
niarsinaujumavdlugit.
Geofysisk forskning
på (tv.) sydpolen med
helikopter og (th.) på
Grønlands indlandsis.
Helikopteren afmær-
ker med flag en ekspe-
ditionsrute. På ind-
landsisen tager en
amerikansk viden-
skabsmand en isprøve
med et håndbor.
☆
tingmissartoK sydpole-
me ilisimassagssar-
siortut avKutigssånik
nalunaeKutsersuissoK
(såmerdleK). urner ika-
mio ilisimatoK nunav-
ta sermerssua misig-
ssusavdlugo Kivdleri-
ssok (talerpigdlen).