Atuagagdliutit - 17.01.1958, Blaðsíða 7

bag statens, specielt Den kgl. grøn-
landske Handels dispositioner.
For kort tid siden har ministeren,
endvidere nedsat en lærlingekommis-
sion, hvis opgave det er at finde frem
til, hvordan og for hvilke grupper af
fags vedkommende en rationel lær-
lingeuddannelse kan gennemføres i
Grønland. Forhåbentlig vil resultatet
af dette kommissionsarbejde blive, at
antallet af faguddannede folk her i
Grønland forøges, så der bliver mere
balance mellem behovet og udbudet af
arbejdskraft på de pågældende områ-
der.
GTO’s ARBEJDE
GTO’s arbejdsmæssige opbygning
har i det sidste par år været under-
kastet dybtgående overvejelser. Alle-
rede i 1957 er på basis heraf de første
skridt til en reorganisation gennem-
ført. I 1958 vil de næste skridt følge.
Med den fornødne personaleforøgelse
og den allerede påbegyndte udbyg-
ning af tekniske anlæg, skulle GTO
blive i stand til efterhånden fuldt ud
at yde den service, som det grønland-
ske samfund har behov for.
En særlig sektion under GTO har
allerede i 1957 påbegyndt systemati-
ske byplanundersøgelser i Grønland.
I samarbejde med de lokale bebyggel-
sesudvalg vil arbejdet blive fortsat i
1958 og følgende år. Denne byplan-
sektions virksomhed går ikke blot ud
på at finde frem til, hvordan byerne
bør anlægges, men på at undersøge,
hvilke befolkningsmæssige og er-
hvervsmæssige betingelser og bevæ-
gelser, der kan fastslås, og hvilke
virkninger dette må få for fordelin-
gen og størrelsen af bebyggelsesområ-
derne i hele landet.
Blandt andre vigtige specialunder-
søgelser, der er iværksat i 1957, Vil
jeg nævne forbrugerundersøgelserne.
Ved disse søger man at få forbrugs-
og udgiftsvanerne i Grønland belyst
og dermed leveomkostningsniveauet.
Det indsamlede materiale skal
blandt andet benyttes ved sammen-
ligningen med omkostningsniveauet i
Danmark, altså et materiale der vil få
meget stor betydning i bestræbelserne
for at finde frem til det rigtige for-
hold mellem lønsatserne henholdsvis i
Grønland og Danmark.
DET VANSKELIGE LØN-
SPØRGSMÅL
Lønningskommissionens drøftelser,
for så vidt angår grønlandske forhold,
finder sted i foråret 1958.
Man kan vist roligt sige, at resul-
taterne imødeses med stor spænding
fra alle sider i Grønland. Givet er det
også, at de lønmæssige forhold direk-
te eller indirekte spiller en afgørende
rolle ikke blot for de enkelte lønmod-
tagere, men for hele samfundet. Men
vanskelige er disse spørgsmål. Man
kan vist sige: næsten håbløst vanske-
lige.
Imidlertid er det vist givet, at man-
ge i Grønland ser hen til lønnings-
kommissionens arbejde med store
forventninger. Ingen ved i øjeblikket,
hvad resultaterne vil blive, og vi må
håbe på, at det trods vanskeligheder-
ne lykkes at finde frem til regler, der
nogenlunde vil bidrage til ro og til-
fredshed i Grønland. Personlig er jeg
tilbøjelig til at tro, at spørgsmålet er
sd vanskeligt, at man vel nok kan op-
nå betydningsfulde reguleringer og
forbedringer på mange områder, men
at man næppe opnår at få skabt fuld-
stændig tilfredshed i alle lejre eller,
for så vidt, hos nogen.
Jeg tror — som jeg også har givet
udtryk for tidligere — at den for alle
nogenlunde tilfredsstillende løsning
først kan opnås på et senere tidspunkt
af Grønlands udbygning, og at løn-
ningsspørgsmålet således i egentlig
forstand er et tidsspørgsmål.
SKATTER OG AFGIFTER
Også når det gælder den offentlige
husholdning, må det være et tids-
spørgsmål, før der er rigtig økono-
misk balance.
Som bekendt arbejder et udvalg for
tiden med spørgsmålet om mulighe-
den for udskrivning af direkte skatter
i Grønland. Det kan ikke endnu siges,
hvad resultatet bliver, men hidtil har
man i hvert fald ment, at de praktiske
administrative forhold umuliggjorde
sådanne skatter.
Derimod er vi jo ved at komme
ganske godt med, når der er tale om
indirekte skatter, nemlig ved afgifter-
ne på de såkaldte luksusvarer, hvad
enten disse afgifter går til landsrådet
eller til Den kgl. grønlandske Handel
i form af monopolafgifter, som tilskud
til dækning af Handelens underskud
ved den almindelige udhandling.
Jeg vil særlig omtale den forhøjede
sukkerafgift, der træder i kraft i
1958. Når denne er blevet vedtaget,
skyldes det, at man har anset det for
rigtigt samtidigt med prisforhøjelsen
på chokolade og sukkervarer at sætte
prisen op også på sukker. For megen
sukkerspisning anses for at være
sundhedsskadelig. Men det er en høj
pris, der kommer ud af det, og dette
må også ses ud fra en ren beskatnings-
mæssig synsvinkel.
Den kgl. grønlandske Handels nye
udhandlingstakst for 1958 vil næppe
blive modtaget som noget glædesbud-
skab. Og dog vil jeg sige, at det kun-
ne være blevet meget værre. Men
man har holdt igen, både for ikke at
få forrykket prisniveauet alt for me-
get og af hensyn til de frie erhverve-
re. Særlig med henblik på fiskerne
har man endda vedtaget en ikke uvæ-
sentlig' nedsættelse af olieprisen. Jeg
håber, at fiskerne vil forstå at værd-
sætte denne disposition.
Man taler iøvrigt så meget om,
hvorvidt det grønlandske samfund
økonomisk kan komme til at hvile i
sig selv. Vi, der arbejder heroppe,
kan ikke lade være med at tro derpå.
Vi tror blandt andet, at den grønland-
ske fisker en skønne dag, eventuelt
med bistand af eller i samarbejde
Landshøvdingen
med danske og måske navnlig færø-
ske fiskere, vil komme til at fiske
ikke alene i fjordene og ved kysten,
men også i konkurrence med alver-
dens andre fiskere på de store fiske-
banker ud for Grønlands kyst, og at
vi på dette område vil have en for-
trinsstilling, fordi vi har landet og
dermed mulighederne for tilknyttede
faste anlæg så nær.
URANETS BETYDNING
Vi er også mange, der tror på, at
Grønland en skønne dag vil vise sig
at indebære nye rigdomme i fjeldene,
og dermed mulighed for indtægter til
støtte både af den private og den of-
fentlige økonomi i Grønland.
Visse forhåbninger om sådanne
værdier i fjeldene har vi jo fået ved
at høre om uranforekomsterne ved
NarssaK.
Vi ved endnu ikke, hvor meget dis-
se forekomster vil kunne komme til
at betyde, og vi må endnu ikke base-
re noget på dem, men vi har jo lov til
at håbe. På den anden side må man
straks gøre sig klart, at minedrift, og
hvad deraf følger, vel i et vist omfang
vil kunne give dagligt arbejde til en
del af den grønlandske befolkning,
men at det næppe er på dette område,
den store del af den stadig voksende
befolkning fremover vil komme til at
Minister Kai Lindbergs nytårstale
Det er vel naturligt, at man ved års-
skiftet et øjeblik standser op og ven-
der sine tanker dels tilbage til det
gamle år for at gøre op, hvor langt vi
er nået i vort arbejde, dels fremover,
i et forsøg på at skue ind i det nye år.
Vi har mod slutningen af det gamle
år måttet modtage den sørgelige med-
delelse om folketingsmand Frederik
Lynges pludselige død. Vi vil med
taknemmelighed mindes hans lange
og trofaste gerning for det grønland-
ske folk. Samtidig vil vi byde hans
efterfølger, pastor Lauf, velkommen i
forvisningen om, at han vil evne at
videreføre den ansvarsfulde gerning.
1957 kan vist karakteriseres som et
af de roligste arbejdsår, vi har ople-
vet, siden det store opbygningsarbejde
satte ind. Det kan ikke være nogen
hemmelighed, at Vi kunne have øn-
sket os større bevillinger til gennem-
førelse af de mange presserende an-
lægsarbejder, men den økonomiske
situation har som bekendt tvunget
hele det danske samfund til at resig-
nere, og Grønland har måttet bære sin
del af denne byrde.
Vi har dog kunnet glæde os over en
række opgaver, som er blevet løst, li-
gesom vi med tilfredshed har kunnet
konstatere virkningerne af det hidti-
dige arbejde. Erhvervsanlæggenes ud-
bygning er skredet godt frem, og vi
har set det særdeles tilfredsstillende
resultat af fiskerbefolkningens ar-
bejdsindsats. Udbygingen af sygehus-
væsenet er fortsat, og vi kan konsta-
tere en nedgang i spædbamsdødelig-
heden og et lavere antal af nye tuber-
kulosetilfælde. Arbejdet med radiofo-
nien er vidt fremskredet, og efter
forhenværende minister Kjærbøls be-
søg i Østgrønland sidste år er der
kommet fart i udbygningen af er-
hvervsmulighederne i Angmagssalik,
ligesom sygehuset i Scoresbysund er
blevet påbegyndt.
Tempoet i boligbyggeriet har der-
imod måttet nedsættes ganske væ-
sentligt. Dette skyldes dog som be-
kendt ikke, at bevillingen er blevet
nedskåret, men at de foregående års
byggeri har vist Sig at blive væsent-
ligt dyrere end beregnet.
Det er mit håb, at man i Grønland
har forstået baggrunden for reduk-
tionen i boligstøttebyggeriet, herunder
også den drastiske nedskæring i an-
tallet af godkendte hustyper.
Man var i ministeriet ganske klar
over det store udækkede behov for
nye boliger, men man var på den an-
den side i den situation, at det var
umuligt at få bevillingen forøget.
Sammenfattende tror jeg dog man
tjene det daglige brød. Udviklingen
må formentlig stort set baseres på de
tre store erhverv fiskeri, fangst og få-
reavl.
Uranforekomsteme i NarssaK gav
anledning til, at Grønland i 1957 fik
den store glæde at få besøg af Niels
Bohr. Jeg tror, at alle de, der har haft
lejlighed til at træffe Niels Bohr eller
blot høre ham tale, har fået en ople-
velse, som ikke glemmes.
Sjældent har jeg personlig følt vær-
dien, den praktiske og den menneske-
lige, af samarbejdet mellem Danmark
og Grønland så meget, som da Niels
Bohr talte om „skæbnefællesskabei“
mellem dansk og grønlandsk. Dette
skæbnefællesskab, som nu engang har
bundet os sammen, og gjort det na-
turligt for os at sikre forståelse og
samfølelse på alle områder.
Med hensyn til alt det, der venter
os i 1958, vil jeg •— som jeg så ofte
har gjort før — også nu mane til tål-
modighed og sagtmodighed med hen-
syn til udviklingen.
MÅLET —
Der er ikke sket spring i udviklin-
gen i 1957, og det vil næppe heller ske
i 1958. Hvis nogen havde ventet eller
venter det, vil jeg mene, at de har
ventet noget uden at tænke sig rig-
tigt om, og hvis nogen har håbet for-
gæves på et spring i udviklingen, tror
jeg, man kan trøste dem med, at det
måske ikke er så meget at foretrække
med voldsomme spring indenfor et
kort tidsrum.
Jo, selvfølgelig nye indretninger,
funktioner og byggeforetagender, der
harmonerer med behovet og de prak-
tiske muligheder, en betydelig udvik-
ling på dette — den ydre opbygnings-
område, derunder også eventuelle
spring i boligudviklingen, det kan
man kun se på med tilfredshed. Men
den udvikling, jeg mest tænker på, er
befolkningsudviklingen, befolkningens
indlevelse i de nye forhold, dens til-
pasning til det mere uvante og en
stærkere mere dybtgående udnyttelse
af de tilvante muligheder. I denne
henseende tror jeg hverken på mu-
ligheden eller rigtigheden af for store
spring på kort tid, men tværtimod på
en sejg harmonisk grotid, i hvilken
befolkningen og dens forskellige tals-
mænd og repræsentationer på jævn
og naturlig måde skal have mulighed
for og ret til menneskeligt at vokse
med den ydre udvikling uden i hast
at skulle kaste for meget overbord og
derved måske miste den sjælelige ba-
lance.
Med tak for et godt år og også et
godt samarbejdsår 1957 vil jeg ønske,
at vi alle må have evne og vilje til
med tålmodighed og i fællesskab at
yde det bedst mulige også i 1958.
Godt Nytår!
kan sige, at vi i det forløbne år er
nået endnu et godt stykke frem i ar-
bejdet med opbygningen af det grøn-
landske samfund.
For det nye år har vi til trods for
den stramme økonomiske situation
det håb, at vi kan opnå bevillinger af
nogenlunde samme størrelse som i
1957, således at vi ikke alene kan vi-
dereføre de igangværende arbejder,
men også gå i gang med at løfte nog-
le af de mange nødvendige opgaver,
der ligger for.
Jeg ser med særlig forventning frem
til, at vi i foråret 1958 vil kunne tage
den nye radiofoni i brug. Dens be-
tydning for den kulturelle udvikling
i Grønland kan næppe overvurderes.
Det er mit håb, at det nye år må
blive et godt og lykkeligt arbejdsår til
gavn både for den grønlandske be-
folkning og for de mange, der er
sendt derop for at gøre en indsats i
opbygningen af det grønlandske sam-
fund.
Jeg ønsker alle i Grønland et rigtigt
glædeligt nytår.
7