Atuagagdliutit - 17.01.1958, Blaðsíða 22

Rotary penatigingnigssa-
mutdlo pingit-
sailissåungfneK ...
(Kilp. 3-mit nangitaK)
tigut tusardliuneKarsimassariaKångi-
kaluartut. Rotaryle issertussagssarfa-
KångilaK taimåitumigdluna mauna ta-
ména pivdlugo navsuiauteKartugut.
erKordluinångitsusorårale atuagag-
ssiaK sordlo A/G manåkut atuagag-
ssiat tungaisigut tamanit sagdler-
sauvdlune kisermåussissussordlusoK
agdlåt agdlau'tigissat pingårnerssåti-
gut ta'ima ingassagtajåritigissumik pe-
Katigigfingmut inatsisif akuerissanut
ilångunigssaK inuinarnut nangåsåru-
tigingmago — måssa sule udvalgit tu-
ngånit peKatigssarsiorneK autdlamer-
neKariångitsoK. tamatumuna KanoK
iliomigssaK pivfigssausorilersinago
kigsau t igisimångilarput. pi ssariaKar-
sorileravtigule inuit 40 rnigss. Kaer-
Kuvdlugit erKarsautivtinik tusardler-
simavdlugit. tamatumane soniname
isumat éssigmgitsut sarKumiuneKarsi-
magaluarput ataut.siminerdle tamåna
avdlanut tusardliu tagssåung i ngmat
mauna erKartomeKåsanatik. atautsi-
minerdle tamåna aKagumut pissug-
sséngortordlo A/G-me tamatumunga
tungatitdlugo agdlautigissaK sarKu-
mersimangmat Kularnångitsumik ar-
dl'agdlit oKauseKarusugkaluardlutik
nangåsimåput.
Rotary kisime pinane inuinaitdle
avdlat Kalåtdlit-nunane peKatiging-
n’ik autdlamérusugkaluartut encortu-
mik pineKarsinaorKUvdlugit naggatå-
tigut erKaisitsissutigiumavara inatsi-
sine tungaviussune avisit pisinauti-
tauneråtut peKatigingnigssamut pi-
ngitsailissåungineK inimigerKuneKar-
toK. isumaKarpunga Kalåtdlit-nunå-
miut piginautitaussariaKartut nutåt
ingmingnut tusardliuneKartut avdla-
nit sunerneKamatik nangmingneK
isumaKariigisinåusavdlugit. silarssu-
arm'ik avativtinitumik suleKatiging-
ningneK, KåumarsaineK suleKatiging-
nerdlo åssigingitsorpagssuartigut pi-
lersineKarsinåuput isumaKarpungalo
sunalunit autdlarnigaK KanoK itumik
suniuteKarsimassoK påserKårtinago
issornartorsiortariaKangitsoK, sunalu-
nitdle pissutigssaicarsorigåine aitsåt
issornartorsiorneKarsinaussoK. taima-
tut iliomigssaK inatsisinut tungaviu-
ssunut, nutåmik årKigssussinermut
kalåtdlitdlo inoKatigit ’iluaKutigssa-
nut nåpertunerusoråra.
J. Kisbye Møller.
landsdommerip ilångutagssiåta a-
tuarémeratigut årKigssuissut isuma-
Karput tamatumane pineKartoK nor-
mume kingugdlerme namaginartumik
agdlautigerérsimavdlugo, taimalo ilå-
ngarniamago ilaniarnagulunit. lands-
dommerip ilångutåta ingmikortuanut
kingugdlermut tungatitdlugo ersser-
KigsarneKåinåsaoK pingitsailissauna-
ne peKatigigfiliorsinautitaunermut a-
tarKingnissuseKaravta, sordlume ima-
Ka landsdommere sumit naKisimane-
Karane sumigdlunit agdlautigissanar-
sinaunermut InimigingnigtoK. lands-
dommere peKatigalugo piarérsimavu-
gut „OKartugssauniakujugtunut åssi-
gissåinutdlo" akerdliuniåsavdluta.
årKigss.
MÆRKATKONKURRENCEN
Der foreligger nu vindere af mær-
katkonkurrencen i henholdsvis Ege-
desminde og K’utdligssat:
Egedesminde: Wilhelmine Brandt.
K’utdligssat: Emilie Nielsen.
Islandsk forening, der gør krav
på Grønland —!
Spørgsmålet tidligere genstand for kommissionsundersøgelse.
Fra Reykjavik meddeles, at der er dannet en forening af grønlandsinler-
esserede. Foreningens formål er ifølge de modtagne meddelelser at ar-
bejde for at vise verden, al Island har krav på Grønland og at Island
ikke har opgivet kravel om herredømme over verdens største ø.
I denne forbindelse tillader vi os at
citere et afsnit af en artikel „Grøn-
lands stilling i riget.-— og udadtil" af
afdelingschef i ministeriel for Grøn-
land Finn Nielsen. Artiklen har været
bragt i tidsskriftet „Grønland". Finn
Nielsen skriver til slut i sin artikel:
— Mere som et kuriosum kan det
nævnes, at der fra visse sider i Island
har været gjort krav gældende om is-
landsk suverænitet over Grønland, og
den islandske regering nedsatte i 1948
en kommission til nærmere undersø-
gelse af dette spørgsmål. Kommissio-
nen, der iøvrigt aldriig er blevet taget
højtidelig her i landet, afgav i novem-
ber 1952 en betænkning, der konklu-
derede i, at der ikke forelå tilstræk-
keligt grundlag til fra islandsk side at
gøre retskrav gældende på Grønland.
Fra islandsk side har man vel navn-
lig været interesseret i at opnå ret til
at udøve erhverv i Grønland, især i
forbindelse med fiskeriet. Sådanne
rettigheder ville islændingene have
haft på lige fod med danske statsbor-
gere i medfør af forbundslovens § 6.
Ved opsigelsen af forbundsloven er
disse rettigheder samtidig bortfaldet,
slutter afdelingschef Finn Nielsen.
islandimiut Kalåtdlit-
nunåt piumavåt
Islandime igdloKarfit pingårnersså-
nif Reykjavikimit nalunaerutigine-
KarpoK Kalåtdlit-nunånut soKutiging-
nigtunik peKatigéKalersimassoK. na-
lunaerutaussut nåpertordlugit peKati-
gigfiup sujunertarisimavå silarssuar-
miunut nivtamiåsavdlugo islandimiut
Kalåtdlit-nunåt pigissarilerusugkåt,
piumassarissardlo tamåna isumåkér-
simångikåt.
tamatumunga tungatitdlugo Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfingme af-
delingschefiussup Finn Nielsenip a-
tuagagssiame „Grønlanderne agdlaga-
risimassåta ilå issuåsavarput. Finn
Nielsenip agdlagkane KuleKutsersima-
vå: „Kalåtdlit-nunåta nålagauvfiup
iluane avåmutdlo pissusia", naggatå-
tigutdlo ima OKauseKarsimavdlune: —
alutorineKarsinaunera pineruvdlugo
OKautigineKåsaoK islandimiut ilaisa
Islandip Kalåtdlit-nunane kisime o-
KartugssåussuseKarnigsså piumassari-
simangmåssuk, Islandimilo nålagker-
suissut 1948-me atautsimititaKalersi-
mangmata tamåna pivdlugo misig-
ssuissugssanik. atautsimititat fåuko
Danmarkime angisumik isumaKarfi-
gineKarsimångisåinarfut 1952-ime
isumaliutigssisiméput oKauseKardlu-
tik islandimiut tungånit Kalåtdlit-nu-
nåta oKartugssauvfigineKamigsså piu-
massarineKåsagpat tamåna nåmagtu-
mik tungavigssaKångitsoK.
islandimiut tamanit sagdliutitdlugo
Kalåtdlit-nunane inutigssarsiorsinau-
nigssartik kigsautigisimagunarpåt, pi-
ngårtumik aulisarnermut tungatitdlu-
go. Island Danmarkimut atagatdlar-
mat tamatumane inatsit § 6 nåper-
tordlugo Kavdlunåtut avdlasutdle ta-
matumunga pisinautitaugaluarput. Is-
landivdle Danmarkimut ataneranik
inatsit taimaitineKarmat islandimiut
taimatut pisinautitaunerétaoK ato-
rungnaerpoK, afdelingschef Finn
Nielsen naggasivoK.
A/s Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliortigssuaK
danskit peKatigit piat
København
23