Atuagagdliutit - 17.01.1958, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaiktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum.
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæsnnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiske-
næsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyr er
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobsliavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. hun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 15 kr. i Danmark
nomiorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCm gine sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
-----------------------------------------------------------------------------------
issornartorsiuissartugssaK imalumt
ikiorsiniartugssaK . . ?
Danmarkime radiop tungåtigut år-
KigssuisimaneK atortussoK ukiarme o-
Katdl'iserineKardlune akerdlerissutau-
simavoK, radiome suleKataussut nang-
minérsinautitångipatdlåmerat pivdlu-
go såssussipilorneKaKåtåmeKarsimav-
dlune. akerdlarlt ingmingnut Kamuti-
leriaKåtårpalungnerat ajoKUSigunara-
luardlune KOKemarnera sule igping-
nameruvoK.
måne nunavtine angnerussukut er-
Kigsinarnerussume taima akerdleri-
ssuteKarneK tusångitsorsinausimångi-
larput, Danmarkimile radiomut tu-
ngassut pivdlugit agssortunermut i-
launigssarput pilerigivatdlangilarput,
årK'igssuissoKarfiuvdle isumå malig-
dlugo tamåna uvavtinutaoK tungåssu-
teKångitsungilaK, tåssame åma uvagut
radiortårtugsséngoravta.
konservativit avisisa ilåt „Jyllands-
posten" agdlagsimavoK oKautigalugo
kalåtdline radiop sujulerssomeKar-
nigssånik årKigssussineK pilersine-
sorneKarane tapersersorni ameicåsa-
SSOK.
årkigssuinigssaK isumarput malig-
dlugo Kalåtdlit-nunåne pissu'tsinut
tungåssuteKångitsungilaK, tåssa nukit
tamarmik atautsimut eKitemeKåsa-
ssut, angneruniutoKarane ikionatigig-
dlunile sapingisaK nåpertordlugo aju-
ngitsugssaK anguni arneKåsavdlune.
Kalåtdlit-nunåta radioa ingmikor-
niartusångilaK, tåssauniamiåsavdlu-
riile Kalåtdlit-nunåne piorsainiardlu-
KarsimassoK Danmarkime tamatuma
tungåtigut agssortusimaneK iliniarfi-
gitdlénguamago. oKautiginiarneKar-
poK issornartorsiuissartoKåsassoK isu-
martik maligdlugo autdlakåtitagssa-
nik nåkutigdlissugssanik nangming-
nerdlo isumartik maligdlugo kasili-
ssartugssanik, tamåkulo tusåsavdlugit
ulikutdlangnångitsungilaK. imaKa ta-
kordlulerarårput landshøvdinge agsut
klnamigut mersernarpalugdlune aKer-
dlussaminik augpalugtumik såkuler-
dlune iluarlngisaminik piaeKåtårtOK
— aKerdlussåliuna nungujartuårånga-
me.
isumaKardluinarpugutdle takordlu-
gapiluit tamåko erKungitsussut. Kula-
rutigssåungilaK Kalåtdlit-nunåne ra-
diop årKigssuneKarnerane isumagine-
KarsimåsassoK kigaitdlagsainane i-
kiuiniarneKåsassoK, akerdlilersuinia-
rane suleKatigingneKarsinauneK pi-
lersiniarneKåsassoK radiofonivdlo pi-
ssortagssåta suliniarnera ajornaKuser-
ne sulianut åssigingitsunut ataKati-
gigsitsiniartugssaK.
radiop sujulerssorneKamigsså piv-
dlugo årKigssussisimanerup kalåtdlit
akornane piorsainerme suliniamerit
atåssusersimåsavai. isumaKarpugut
radiofonip pissortagssåta årKigssussi-
simaneK tamåna iluarisagå. suliagsså
angeKaoK ajornakusordlunilo. suliag-
ssaK taima agtigingmat ikiuiumassut
tapersersuiumassutdlo tamaisa Kuja-
rutarumårpai.
Radiostyrelse censur eller hjælp?
I det sydlige Danmark har der i
efteråret stået en formelig strid om
den der gældende radioordning. Svæ-
re angreb har været ført i marken i
anledning af den ufrihed, som radio-
medarbejderne angiveligt lider under.
Kanonerne har tordnet fra begge si-
der, — både de storkalibrede og de
mindre langtrækkende, der gør mere
støj end skade.
I vor gennemgående fredelige lands-
del har vi konstateret denne kamp-
virksomhed, men har lige så lidt
trang til at deltage i meningsudveks-
lingen om de syddanske radio-forhold,
som Vi —- efter redaktionens skøn —
har behov for at få krigen ført til
grønlandske kyster m. h. t. den kom-
mende grønlandske radiofoni.
Det konservative blad „Jyllandspo-
sten" har givet udtryk for, at den
grønlandske radiostyrelsesordning sy-
nes skabt uden at dens fædre har lært
noget af den syddanske radio-diskus-
sion. Der tales om censur og andre
grimme ting, så man bliver ganske
utilpas derved. Frem for ens indre
blik stiger billedet af landshøvdin-
gen med diktatormine og iøvrigt ud-
rustet med en rød blyant, der hyppigt
må udskiftes, — nedslidt af censur-
udstregninger.
Det er vor trygge overbevisning, at
sådanne mareridts-billeder er så langt
fra virkeligheden som tænkes kan.
Den grønlandske radiostyrelsesord-
ning er uden tvivl opbygget ikke for
at hemme, men for at fremhjælpe, ik-
ke for at modarbejde, men for at åbne
mulighed for medarbejderskab, ikke
for at vanskeliggøre radiofonichefens
Virksomhed, men for at supplere og
bistå.
Ordningen har efter vor opfattelse
nøje sammenhæng med den aktuelle
situation i landsdelen Grønland, hvor
kræfterne må koordineres, hvor intet
organ må være sig selv nok eller føle
sig hævet over gode råd fra nabo-om-
rådet, og hvor målet ikke er for en-
hver pris at skabe gloire om enkelt-
områder eller enkelt-personer, men at
søge frem i fællesskab mod det bedst
mulige hovedresultat for den ganske
sammenhæng.
Grønlands radio skal ikke være no-
get i luften frit svævende, men skal
være et led i hele den grønlandske
opbygnings maskineri.
Radiostyrelsesordningen vil sikre
den nødvendige forbindelse til andre
organer i den grønlandske opbygning.
Vi har den tro, at radiofonichefen vil
være den første til at påskønne den
fastlagte styrelsesordning — alt taget
i betragtning. Hans opgave er stor og
vanskelig. Han vil i ydmyghed over
for denne opgave med tak modtage al
mulig hjælp og assistance.
Redaktør skifte ved »A-G«
Med udgangen af 1957 fratrådte
redaktør Palle Brandt stillingen som
ansvarshavende redaktør ved „Grøn-
landsposten" efter at have haft denne
post siden oktober 1953.
Der er i Palle Brandts redaktør-tid
sket en fortsættelse af den udvikling,
der har karakteriseret „Grønlandspo-
sten“s nyeste periode, og læsere over-
alt 'i Grønland vil have noteret sig
bladets stadige vækst og forsøg på
større alsidighed. Med de forhånden-
værende muligheder har Palle Brandt
gennem årene skabt et blad, der er
blevet vel modtaget af flere og flere i
Grønland. Numrene fra de sidste fire
år vil rigtigere end det kan gøres i en
kort artikel fortælle om Palle Brandts
indsats. Disse blade vidner om
Brandts medleven i den grønlandske
nytid, optagethed af de opdukkende
problemer og solide og stadige arbej-
de. De giver også et ganske godt bille-
de af Brandts personlighed præget af
stor ro, men tillige en mild sejghed og
smilende urokkelighed, hvis der var
ting, han ønskede gennemført eller
opnået.
Redaktør Brandt har gennem sit ar-
bejde vundet sig mange venner i
Grønland, venner der med beklagelse
ser ham fratræde redaktørposten. De
pågældende vil utvivlsomt udtrykke
håbet om, at hans efterfølger må have
lært noget af ham.
„Grønlandsposten“s redaktion me-
ner på læsernes vegne at kunne takke
redaktør Brandt for hans mere end
fireårige redaktørtid og ønske ham tre
gode måneder endnu i Grønland til
overleveringen af radiofonien til Fre-
derik Nielsen finder sted. Pr. 1. april
hjemrejser redaktør Brandt med fa-
milie og ansættes ved det store ven-
streblad „Vestkysten". Kolleger med
kendskab til vilkårene for journali-
stisk arbejde i Grønland og de speku-
lationer, der står på forud for en
hjemvenden efter arbejdsår i Grøn-
land vil glæde sig over redaktør
Brandts smukke placering efter hjem-
Palle Brandt
komsten. Man har ikke helt sjældent
en fornemmelse af, at den almindelige
overbevisning i det sydlige Danmark
går ud på, at indsats i Grønland kun
kvalificerer til de allerydmygste stil-
linger efter hjemkomst. Måtte redak-
tør Brandts kommende placering kun-
ne tages som tegn på en vågnende for-
ståelse for, at solidt arbejde i Grøn-
land nok er anerkendelse værd.
red.
»A-G«-me årKigssuissut nikiput
1957-ip nåneranit årKigssuissoK
Palle Brandt „Atuagagdliutit“ne aki-
ssugssauvdlune årKigssuissunerminit
tunuamiarpoK atorfik tåuna oktobe-
rimit 1953 a'torfigisimavdlugo.
„Atuagagdliutit" ukiune kingug-
dlerne sujumukartineKarnerat Palle
Brandtip årkigssuissunerane inger-
dlaterKingneKarsimavoK Kalåtdlit-
nunanilo tamarme atuartut malugisi-
måsavåt atuagagssiap agdliartuinar-
nera tama t igornerussungortiniame-
Karneralo. atuagagssiap ingerdlane-
Karnerane 'iluaKutigineKartut atordlu-
git Palle Brandtip ukiut ingerdlaneré-
ne atuagagssiaK pilersisimavå Kalåt-
dlit-nunåne inungnit amerdlaneru-
j artuin artuni t ku j aruneicartalersima-
ssok. ukiune kingugdlerne sisamane
normorut s arKumertarsi massut ag-
dlautigissame naitsume OKautigine-
Karsinaussumit erKornerussumik Palle
Brandfip suliniarneranik takutitsissu-
put. tåssane agdlautigineKartutigut
pas ineKarsinauvoK Kalåtdlit-nunåne
uvdlune nutåne atutilersune pissuts'i-
nik påsingnigdluarsimanera, suliag-
ssanik sarKumersimassunik soKutigi-
ssaKåssusia patajaitsumigdlo pissuse-
Kardlune suliniartuarsimanera. tamå-
nétaoK Brandtip inugfut malungnau-
teKarneranik erssersitsissuvdluarpoK,
påsineKarsinauvdlune inussoK erxig-
sisimassoK åmåtaordle pertujaitsoK,
imåinaK tunuarlitagssåungitsoK kig-
sautigissanilo nåmagsiniarångamiuk
pisinago Kungujulårutigalune ukagag-
ssåungitdluinartartoK.
årKigssuissoK Brandt sulinermigut
Kalåtdlit-nunåne ikinguterpagssuaKa-
lersimavoK, åndgssuissutut tunuarta-
riaKarneranik ajussårutigingnigtunik.
KularnångilaK tamåko kigsautigisagåt
kingorårtigssåta iliniarfigisimåsagå.
„Atuagagdliutit" åncigssuissoKar-
fiata atuartut sivnerdlugit årKigssui-
ssoK Brandt KutsavigissariaKarsorå
ukiut sisamat sivnerdlugit åndgssui-
ssusimanera pivdlugo sulilo Kéuma-
tine pingasune Kalåtdlit-nunåne ra-
diome pissortaugatdlarnigssåne aju-
ngitsugssanik kigsautdlugo. aprilip
autdlancautånit årKigssuissoK Brandt
atorfingminit tunuamiarpoK, ilaKuta-
nilo Danmarkimut utisavdlutik ven-
stretdlo avis'iåne angisume „Vest-
kysten“ime atorfinisavdlune. avisi-
liortoKataussut Kalåtdlit-nunåne avi-
siliortutut suliniarnerme pissutsinik
ilisimassaKartut Danmarkimutdlo uti-
nga j alernerme sulivf igssarsiniarnig-
ssaK pivdlugo isumaliorKuteKartarsi-
massut Brandtip uterune atorfinig-
dluamigsså nuånårutigåt. ilåtigume
isumaKarKajånartarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne sulisimassut uterdlutik tikitarå-
ngata Danmarkivingme nunaKartut
tamåko angnikinerpåginamik atorfi-
nigtugssausorissarait. KanortoK åndg-
ssuissup Brandlip uterune atorfinig-
dluarnigsså nalunaeKutaugile Kalåt-
dlit-nunåne suliniardluarsimassut su-
liåta sumiginartariaKångissusiånik på-
singnilernermik.
15