Atuagagdliutit - 08.11.1958, Síða 5

ilaortorniardlit
LYTTE
posten
radiomut
tungassut
„Kufdlilerfik"
Samuel Kleinccchmidtip nåpagå tåi-
niutdlugo, „nukagpiakasi“uvdlo kalåt-
dlit pivdlugit isumå tungavigalugo a-
tuagkiortup Hans Lyngep tusamågag-
ssiå Kanga Nungme oKartauseK malig-
dlugo aitsåme ima pissariaK: pikuna-
kaseKaoK“!
ilumut „nukagpiakasik", aitsåt tåssa
suliai isumaisalo ilait inutsarugtuler-
put, sulilo tungavigineKartarumårdlu-
tik. kiavngup taima pruvfitiuvdluar-
tigissup erKortumik taigusersimaner-
på. taimåitoK OKaluseriniarnago nag-
gatåne tugsiutip jutdlisiutip kalåtdlit-
dlo nangmingneK pimigtut atortagåta
atomeKamera taineKåinardle plkuna-
Kutit pingårnerit ilagigåt — „inugtut"
— versit isue Kårajugtumik ingming-
nul ataKatigigsitdlugit — ivnårssu-
ngornagit — tåssa Kanga taima ator-
tarsimagaluarpåt.
autdlakåtitagssiaunera Kujåssutig-
ssauvoK sulissuariut suleKataussunut-
dlo. KinutigissariaKardlunilo atorne-
KatdlagtårKuvdlugit tugsiutitai, pi-
ngårtumik jtdlimut sapåtit ingerdla-
lerpata, taimane sungiutdlugit atome-
KarKigtalepsariaKaraluarput versit
tåuko mardluk.
radiofoni imiussivdluarsimavutit, a-
tutdlagtårKuvdlugit KinuvigineKarpu-
tit, ilikarserdlugit „inugtut" Guterpor-
neK. tamåkulo puiugauvdluinarKuna-
git erKaimassarineKarsinaorKuvdlugit
— atorneKatsiarsmaorKuvdlugitdlo
erKaimassaKartitsiniarnigssaK pivdlu-
go „måna pivfiuvoK".
nålaortartuisa ilåt.
kukuneK pigiliupatdlårtinago
radiokut nalunaerutigineKartåinar-
poK angatdlatit Hvalrossen, Rasmus
Muller avdladlunit K’åKatorKamukar-
tut. tamana kukuneruvoK. Itivdlip ka-
ngerdluane aussaK måna amérlkamiut
Kavdlunåtdlo igdloKarfiliorfiata aterå:
EKalugårssuit. angatdlatdlo tagpavu-
nga ilungmukarsimagpat nalunaeruti-
gineicartåsagaluarpoK EKalugårssiar-
toK (EKalugårssungnukartoK) imalunit
EKalugårssungnit autdlartoK. unale
avdlauvoK: radiukut OKaloKatiging-
ningniardluna K’aKatoKaK KaerKune-
Kartarmat tåssame radioKarfia KåKap
K’aKatorKap Kårpiarssuaningmat. E-
Kalugårssungnit tagpavungarssuaK
KåKarssuaK uiariartufirdlugo avKU-
siorsimagamiko ilåmåna avKUsiaK. u-
kiarme autdlarterugtoråt EKalugår-
ssungnikavta 20 km. bilerfigårput. av-
KUSiarssuaK Kumut isuligkame 35 km.
iusimavoK. ilalo tupingnaKaoK amérl-
kamiut sulilertortarnerssuat, åmame
såkugigkamik.
Frederik Lennert.
„radio alikutéinaussariaKéngilaK"
radio tåuna alikutåinaussoK sumitOK
nalugaluarparput. Kalåtdlit-nunåta
radioa alikutåinåungeKingmat, inussu-
sermutdle pajugutiligssuvdlune imari-
ssamigut itinerussutigut ikånerussuti-
gutdlo. itinerussut ilaisut issiginartut
tåssa: koncert-igagssiat, nipilerssorne-
rit pingortitamit nangminermit pissut
(naturlige).
imarssuaK ingiulingmit igtulitdlarå-
ngat, anorerssuit uingiulalerångata —
nipigtumissardlutik nipikitdlissardlu-
tigdlo — koncert-erssuaK tusamåler-
nåraoK, inunguanik isumavdlualersit-
sissoK „pissagssarssuit tunuarsale-
Kingmagit". — nipit tamåko — mag-
dlit igtuisa anorivdlo sujorssungnera-
ta akornåne tusarnårtartut, sujulivut,
Kaj avigssuångortarsimåput. pissaune-
rit avatangissitik alikutangatinagit
sungiusarfigalugit påsiniardlugitdlo
måkuniartaramikik KanoK ilikåsagitik
angatdlavigilerdlugitdlo, pigssarsivfi-
gilerdlugitdlo.
„erinarssortut angnerussumik“ — i-
luamik! åmale iliniartitsissugssat
„angnerussumik" amerdlerKunaKaut!
radiop inugtai, ila, KujanaKaut erinar-
ssugkatigut suniuteKaKigamik. — su-
ngiusimanartuinait OKitsuinaitdlo piu-
massarisaguvtigik aitsåt radio aliku-
tåinångulisaoK, sordlo KajalukaK sig-
ssap sinåinåne, imavingmut avalagsi-
nåungitsoK.
koncert pingitsorneK ajornaKaoK, pi-
ngortitanit pissugame!
nå laortartoK.
Udsendelsestimers oktober-fordeling i timer og i procent
timer pct.
Grønlandsksprogede .................... 30.00 13.06
Dansksprogede.......................... 12.45 5.46
Dobbeltsprogede ....................... 25.35 10.95
Sang - musik ........................... 0.55 0.40
Grammofon + tale ...................... 19.15 8.26
Grammofon + bånd .................... 112.50. 48.29
Presse ................................ 24.30 10.40
Andre .................................. 0.40 0.30
A/K .................................... 6.45 2.88
Ialt.................................. 233.45 100.00
Programdiktering om onsdagen ............ 3.45
Skoleradio .............................. 27.00
Ialt udsendelsestimer ....,.............. 264.30
Deraf:
Bånd udsendt fra Danmark................. 34.35 14.79
nuånårutigalugit tusarnårtagkavut
ønskekoncert-ime atorneKartartut ka-
låtdlisut. måna pigissavut kåverussår-
tuaraluit ugsagtuaravtigik, ilaortorne-
Karnermikut malungnarsisagaluarpata
sule ugsagtut amerdlanerulisassut ku-
larnéngilaK, tåssuna aningaussånguit
atorfigssaKartitat isertut ilaKarneruli-
sassut neriunardlune.
atalo, sule nuånernera misingnarsi-
saoK. ønskekoncert-iuna radiop ilag-
ssavia! KujåssutigssaK agsut!
K.
☆
sfudieteknikerit arnartatuåt autdlarpoic
sordlo nålaortartut tamarmik malu-
gerérsimajungnarsigåt radiortåp uper-
nåK autdlarterKårneranitdle autdlakå-
titanik ingerdlatsissartut arnartåta ni-
på tusarnersoK novemberip autdlar-
Kautånit tutsiutisaerpoK. nipip tusar-
narinigdlip inugtå tassauvoK fru Sofie
Reiding, ilisarisimaneKarnerussarpor-
dle taineKarångame R i a. Ria Kalåt-
dlit-nunåta radioane taimågdlåt ar-
nartatuåungilaK Danmarkimile tamar-
me studieteknikerit arnartatuaråt —
taimåitumigdlo tupingnångilaK ma-
KaissineKartugssaungmat. nipåle tu-
sarnersoK kisiat pinardlugo maKaissi-
neKångilaK, sulivfingminile tamanit
nuånarissauvoK ikingutauvdluarnine,
ilékuminarnine, Kungutsaringnine
mingnerungitsumigdlo suliagssaminut
soKutigingneKalunilo pikorigsunine
pivdlugo. Riap Danmarkimut autdlar-
nerane nålaortut suleKatailo ajungit-
sunik kigsåussivdlutigdlo neriuput Ka-
Kugulunit suliaminut utenugsinauju-
mårtoK.
☆
Baggrunden for disse års arbejde i
Grønland er noget forståelse, og
forudsætningen for den indbyrdes
forståelse er noget helt elemen-
tært, at de forskellige synspunkter og
meninger bringes til alles kundskab,
altså fremsættes dobbeltsproget. For
nogen tid siden fremsatte radiofoni-
chef Frederik Nielsen i et grønlandsk
foredrag nogle synspunkter om det
for alle i Grønland så vigtige spiritus-
spørgsmål. Med henvisning til de ind-
ledende linjer i denne notits vil vi
gerne efterlyse en oversættelse til
dansk af foredragets tanker og evt.
forslag.
Faré, — hvad sagde han?
Næste periodes danske gæsteanmel-
der er lærerinde fru E. Ingemann
Nielsen.
☆
Hr. redaktør!
Med al respekt for Deres fortræffe-
lige „Aktuelle Kvarterer" skal De nu
alligevel have en særlig tak for AK-
TUELT KVARTER lørdag den 25. ok-
tober d. å.
En lytter.
☆
Studietekniker Fru Ria Reiding er
rejst fra Godthåb til København efter
at have sagt sin stilling op. I radioen
efterlader hun et stort savn — først
og fremmest på grund af sin dygtig-
hed, dernæst også fordi fru Reiding
hører til den slags mennesker, man
bliver i godt humør af at omgås. Hun
er under sin tjeneste i radiohuset ikke
blevet antruffet i surmulende og kvæ-
rulerende tilstand, men var altid fuld
af godt humør, søde smil og hjælp-
somhed. Kort sagt en dygtig pige og
en god kammerat. Intet under, at man
i radioen nærer det håb, at fru Rei-
ding kommer tilbage.
Den grønlandske kvinde
som reservekone
Holger Poulsen har i Afholdsforeningens blad „Tiingavik", der udkom-
mer i Holsfeinsborg skrevef følgende artikel. (Artiklen er på dansk gen-
givet i „PaortoK").
Hvem har pligt til at påpege, at det
bliver mere og mere almindeligt i dag-
liglivet, at unge grønlandske kvinder
i sæsontiden bruger deres tid til at
fungere som en slags ekstra koner for
håndværkerne?
Først må man bemærke, at ethvert
menneske har sin egen frihed i sit pri-
vatliv, og at det er fuldstændigt nor-
malt at forelske sig, og når det drejer
sig om myndige personer, hvor der
ingen kriminel baggrund er, har an-
dre ingen ret til indblanding.
Vi husker med taknemlighed på det
bidrag, som håndværkerne ved deres
arbejde har ydet samfundets opbyg-
ning, men grønlænderen af idag har
svært ved at akceptere danske hånd-
værkeres forhold til grønlandske
unge kvinder, idet mange er af den
opfattelse at man er ved at nå til et
bristepunkt på grund af, at de impli-
ccerede kvinder i mange tilfælde ér
mindreårige umyndige piger, og man
nærer bange anelser for deres frem-
tid.
Det er nemlig efterhånden alminde-
ligt heroppe, at ganske unge kvinder
somme tider opholder sig i håndvær-
kernes barakker i flere dage i træk
uden at beskæftige sig med andet end
at ligge i seng med håndværkerne, og
uden at disse tager noget hensyn til
at pigerne er ganske unge og uudvik-
lede. Det er synd og skam.
Håndværkerne undskylder sig med,
at de bor i usle barakker og ikke har
noget tidsfordriv, men sagen bliver
jo ikke mindre fornærmelig for os,
når vi får at vide, at vore kvinder
bliver benyttet som en slags tidsfor-
driv. Mange gange er det forfærdelig
kedeligt for en grønlænder med po-
sitiv dansk indstilling at høre, hvor-
dan håndværkerne taler mand og
mand imellem om de grønlandske
kvinders dumhed, uopdragenhed m.
m. Skal vi altid føle et mindreværds-
kompleks også i det her nævnte for-
hold? Her ligger forældrenes store
anvar for deres børn, men hvad så,
hvis de ikke er deres opgave voksen?
Efter min mening bør samfundet på-
tage sig arbejdet, det er en stor op-
gave, som ikke må tilsidesættes, og
alle bør deltage.
Her mangler alsidig oplysning.
Kvinderne må lære mere. Det er ti-
den nu at vælge kvinderne til offent-
lige stillinger. De skulle have lejlig-
hed til at arbejde for kvindernes sag.
Der er forbavsende mange fornuftige
kvinder, som foretrækker at leve på
en fornuftigere måde, men de kan
ikke nå længere med den nuværen-
de samfundsorden.
Det vil være på sin plads at nævne
at mange håndværkere, som kommer
til Grønland, har kone og børn hjem-
(Fortsættes side 19)t
S