Atuagagdliutit - 08.11.1958, Qupperneq 10

inerterneKåinarput!
mérKanik ikatigdlissartut pivdlugit fru Ane Holmip agdlagå
hr. politimester. A/G-me 26. sep-
tember akissutingnut KujanaK. ajora-
luartumik agdlagara paitsorsimagag-
ko ajus,sårpunga. ersserKigsumingme
agdlautigåra 15. august landsrådip a-
tautsimlnerane landshøvdingip radio-
kut tamanut tusagagssiå: niviarsiaraK
11-nik ukiulik angutinit ardlalingnit
niviarsiapilungmik tunitdlangneKar-
simassoK.
imaKalo tusarnårtut tamangajang-
mik uvavtut erKarsarsimåsassut, a-
ngutit tåuko Kanormitauva pitdlarne-
Karpat?
politit sianigissaKånginerarpatit na-
korsatdlo p'issusangatitdlugit, agdlag-
kavitdlo Kularutigerpalugpåt ilumut
taimatut ltumik pis,soKarsimanigsså.
landshøvdinge tungavigssanångitsu-
mik tamanut tusagagssamik OKalung-
naviångitsoK nalungilara. tusarnårtut
ilisimatineKångitdlat sume nunaKar-
fingme pisimaneranik, åmame påsi-
niångilarput, påserusuinarparputdle
angutit taukua KanoK pitdlameKarsi-
manersut.
pissuteKångitsumik OKalungniåinar-
dlunga agdlagkumånginama måne nu-
naicarfivtme ukioK kingugdleK pisi-
massoK erssersilåsavara.
niviarsiaraK atuartoK 13-inik ukiu-
lik. angumit 23-nik ukiulingmit ikati-
gineKarpoK, taimatutdlo niviarsiaraK
4-nik ukiulik angumit 18-inik ukiu-
lingmit pinguarineKarsimavoK niviar-
siapilungmigdlo tunitdlangneKarsi-
mavdlune. — angutitdle tåuko KanoK
pitdlarneKarpat? — inerterneKåinar-
put kingorna taimailiorKunagit!
sulisitat igdlugssånik amat piuma-
.ssaKarKuvatit. — KuleKutaK mitag-
dlérpalugtoK!
politimestere polititdlo pissugssåu-
nginerdlutik Kalåtdlit-nunavtine pi-
ssariaKassuseK inatsisitdlo nåpertor-
dlugit igdlumik taimåitumik Kinute-
Kåsavdlutik, pitdlagkat inigisinausså-
nik? — taimatut piumassaKåsaguvse
Kanormitauva tuså j umaneKameruti-
gisavise arnat nipåinit!
Ane Holm.
DE FIK BARE EN ADVARSEL!
FRU ANE HOLM OM STRAF TIL VOLDSFORBRYDERE
Hr. politimester!
Tak for Deres indlæg i A/G nr. 20,
den 26. september. Men jeg er ked af,
at De har misforstået mig. Jeg skrev
udtrykkeligt, at landshøvdingen under
landsrådsmøderne den 15. august of-
fentligt udtalte, at en 11-årig pige var
blevet smittet med en kønssygdom af
en række mænd.
Jeg er sikker på, at de fleste af lyt-
terne har spurgt sig selv som jeg
gjorde: Hvilken straf fik disse mænd?
De siger, at politiet intet kender til
dette tilfælde og mener, at det må
være lægernes skyld, at det ikke kom
frem. De betvivler også, at beretnin-
gen kunne være rigtig. Men jeg ved,
at landshøvdingen ikke kunne have
udtalt sig offentligt, hvis tilfældet
ikke var forekommet. Lytterne fik ik-
ke at vide, hvor dette var sket, men
det er heller ikke det vigtigste; det
eneste, vi ønsker at vide er, hvilken
straf vedkommende mænd fik.
Til belysning af, at der sker den
slags forbrydelser, skal jeg herved
fremkomme med et par eksempler:
Her i vores by blev en 13-årig skole-
pige sidste år misbrugt af en 23-årig
ung mand. Ligeledes blev en 4-årig
pige smittet med en kønssygdom af
en 18-årig. — Hvilken straf fik disse
unge mænd? — De fik bare en advar-
sel!
De siger, at Grønlands kvinder nu
må rejse kravet om i det mindste eet
tvangsarbejderhus som bolig for de
lovovertrædere. — En hånende be-
mærkning!
Er det ikke politimesterens og poli-
tiets pligt — efter behovet og loven
i Grønland — at kræve et sådant hus,
hvor voldsforbrydere kan anbringes?
— Jeg er temmelig sikker på, at myn-
dighederne vil være mere lydhøre for
et sådant krav fra politiets side, end
hvis det kommer fra kvinderne!
Ane Holm.
Vi har brug for hunde!
Samtale med fisker Peter Kristensen om erhvervsmulig-
hederne ved Kapisigdlit
— Erhvervsmulighederne ved Ka-
pisigdlit er i de senere år blevet be-
tydelig forringet. For nogle år tilbage
var der masser af torsk ved stedet og-
så om vinteren, I dag trækker torsken
længere ud i fjorden sammen med is-
lægget og kommer først tilbage, når
den skal gyde i marts måned. I de se-
neste år har det altid været islæg ved
Kapisigdlit, og når isen først har lagt
sig, er det så godt som umuligt at dri-
ve fiskeri med motorbåd. Sidste vin-
ter levede befolkningen for det meste
af de ryper, som udstedsbestyreren
købte med videre salg for øje. Hvad
skal der ske med Kapisigdlit, hvis tor-
sken forsvinder helt? Hvad skal man
gøre med de erhvervsanlæg og nybyg-
ninger, som man i de senere år har
opført?
Det er fisker Peter Kristensen, der
siger dette. Han har i mange år drevet
vinterfiskeri på hellefisk ved Jakobs-
havn isfjord, men flyttede ned til Ka-
pisigdlit i 1948. Peter Kristensen har i
de senere år sat ind på at starte vin-
terfiskeri på hellefisk i KangersuneK-
fjord på den anden side af Itivnera.
Han siger, at der er rige forekomster,
som desværre ligger uudnyttede hen.
Herom fortæller han:
— Sommeren 1955 anmodede man
fra Handelens side mig om at starte et
forsøgsfiskeri i Kangersuneic. Resulta-
tet heraf blev en hel del tønder saltet
hellefisk, der blev hjemsendt samme
år. Fra Handelens side har man været
tilfreds med kvaliteten, men har fun-
det fisken for mager.
Magrere fisk!
— Er hellefiskbestanden ved Kapi-
sigdlit anderledes end ved Jakobshavn
isfjord?
— Det er den egentlig ikke, men fi-
sken ved Kapisigdlit er ikke så fed
som den ved Jakobshavn. Men det
kan godt tænkes, at bestanden nær-
mere bræen er mere fed. Bunden af
fjorden blev ikke prøvefisket, på
grund af megen is, da vi ikke havde
fartøjer, der kunne tåle isen. Kanger-
suneK-fjorden er ganske vist ikke
bred, men den er dyb og er meget rig
på fangstdyr. Jeg husker, at en af fan-
gerne en vinter fik ca. 30 sæler i garn.
Han indstillede imidlertid fangsten, da
sneen kom. Man kan jo ikke så godt
drive isfangst over større strækninger,
med mindre man har hunde til at
trække slæden med.
Hundehold!
— Har De ikke forsøgt at indføre
hunde ved Kapisigdlit?
— Tanken om hundehold ved Kapi-
sigdlit har jeg ved flere lejligheder
gjort gældende, og i dag ved jeg, at
mange af fangerne på stedet er med
mig. Vi har indsendt en skrivelse her-
om med mange underskrifter til den
lokale kommunalbestyrelse med an-
modning om at lade sagen gå videre
til landsrådet. Men den må åbenbart
have strandet, idet vi ikke har hørt
noget til den senere. Så længe den lo-
kale kommunalbestyrelse ikke er in-
teresseret i sagen, tror jeg ikke, der
er håb om at gøre tanken til virkelig-
hed.
Der er forskellige forhold, som
man må tage i betragtning i forbin-
delse med indførelse af hundehold. Så-
ledes siger man, at det vil være for
kostbart at sætte et stakit udenom de
store stilladser til tørring af fisk. Man
har også været bange for, at hundene
ville drive terror blandt rensdyrkalve.
Dette sidste er bare en formodning, og
nu har jeg hørt, at man er begyndt at
tænke på at sætte stakit udenom stil-
ladserne, fordi fårene om vinteren
holder til under stilladserne og taber
uld på de tørrede fisk. Man ville også
hindre, at der stjæles.
Erhvervsmæssig fremgang
— Hvad med fårene?
— Jeg tror ikke, man hæfter sig no-
get ved fårene i denne forbindelse. I
de år, jeg har boet i Kapisigdlit, har
fåreavlen ikke givet noget videre. Det
er svært at skaffe foder, og der er kun
tre fåreavlere tilbage.
— Tror De, det vil betyde fremgang
på det erhvervsmæssige område, hvis
man indførte hundehold?
Absolut. Hvis man indførte hun-
de, tvivler jeg ikke på, at Kapisigdlit
vil blive et af de bedste erhvervsste-
der på hele kysten. Islægget i Kanger-
suneK holder hele vinteren igennem,
idet isen ikke ødelægges som følge af
kælvning. Desuden er vejret i Godt-
håbsfjorden meget stabilt om vinteren.
Fangststederne ligger også meget nær
byen. Hvis man skal på „langfart" be-
høver man ikke at fjerne sig mere end
fire mil. Om foråret, når torskefiske-
riet sætter ind, må fiskerne selv træk-
ke slæden, og som følge deraf går en
hel masse torskelever til spilde.
— Hvilken indstilling har myndig-
hederne til Deres forslag?
— Jeg ved, at kontorchef N. O.
Christensen og landshøvdingen er in-
teresseret i forslaget. Det samme var
daværende minister for Grønland
Kjærbøl, da han kom til Kapisigdlit
med landsrådet. Jeg er ganske over-
bevist om, at det vil gå op for Hande-
len, hvor rige erhvervsmuligheder der
er ved Kapisigdlit, hvis man indfører
hundehold.
Julut.
LAD OS TALE
RENT UD AF POSEN!
I svar til indlægget i A/G om de
mange uægteskabelige børn og de
mange gonorroe-tilfælde kom een af
de kvindelige læsere ind på, at det er
på tide, at kvinderne holder op med
at være slaver for mænd, når det
drejer sig om forbindelsen mellem de
to køn. Indsenderen opfordrer sine sø-
stre til at købe preservativer og tvin-
ge mændene til at benytte dem. Så
ville man undgå alle de „uønskede"
børn og smittefaren.
De unge burde man lære, hvordan
de skulle undgå at blive besvangret
eller besmittet. Al formaning om at
passe på fører ikke til noget. Man må
ikke længere tolerere mændenes und-
skyldninger: — Det er sket under be-
ruselse. Jeg elsker hende ikke. I vore
dage, hvor man snakker så meget om
frihed, må man ikke gå let hen over
disse undskyldninger. Folk må lære, at
de har ansvar.
Det er slet ikke så svært at styre
mænd, der af egoistiske grunde undla-
der at være forsigtige.
Kvinder! Al den underdanighed og
følelsen af blot at være en tjenerinde
for mænd må vi sige farvel til!
En af kvinderne.
ima ateKarpoJK:
OMA
MARGARINE
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau
SSOK...
11