Atuagagdliutit - 08.11.1958, Side 11

Offentliggørelse!
„Et forargerligt gætteri “
I A/G nr. 17 skrev Jens Rosing om
driv jagt på vildren. Det er vist første
gang, man hører om sådan noget. Hans
fortælling er så ny, at den ligefrem er
interessant.
Fra sagnene kender vi udmærket, at
kvinder drev rener og mænd skød dy-
rene med bue og pil fra skydeposter.
— I sagnene plejer der endvidere at
stå: „Da de havde fanget så mange
dyr, som de kunne nå at behandle om
dagen, — Da deres hus skulle istand-
sættes inden efteråret", o.s.v. — Men
vi har aldrig hørt noget om, at de drev
en stor flok rener til skrænter for at
dræbe dem ved at jage dem ud over
kanten.
Skal vi anklage vore forfædre som
dyrplagere ved udelukkende gætteri?
De har ellers været meget påpasselige
med fangstdyrene.
Hvordan gjorde de mon, når de
skulle til at tilberede skind og kød,
der skulle tørres? Skulle de have væ-
ret interesseret i at ødelægge dyrene
først? I varmt vejr varer det ikke læn-
ge, før en uflænset ren går i forråd-
nelse.
Hvis man har dræbt så mange dyr
på een gang, må en mængde dyr være
gået i forrådnelse.
Da jeg ærer og agter vores forfædre,
finder jeg det forargeligt, hvis man
stempler dem for at have drevet jagt
ved dyrplageri. Hvorfor har vedkom-
mende ikke lagt sagnene til grund for
sine betragtninger?
Mon den ældre generation har hørt
noget om drivjagt på rener?
Vittus Mikiassen, K’ornoic.
Bedre redskaber i fiskeriet
Thomas Poulsen, Godthåb, under-
streger, at man ønsker mere og mere,
at grønlænderne deltager i havfiske-
riet; men bedre redskaber og erfarin-
ger savnes, skønt der igennem årene
er sket en fremgang.
Kysten langs findes der utallige
skær og øer. Derfor er det blevet nød-
vendigt at markere sejlruter visse ste-
der, hvor der er flest skær og øer, og
hvor der er mest trafik. Så vil fisker-
ne fra andre byer få en lettelse og
ikke behøve at søge en kendtmand. —
Endnu vigtigere er det, at indsejlin-
ger, hvor der er farlige skær p. gr. af
store dønninger, får fyr. Fyrene ville
gøre en stor nytte i mørketiden og i
dårligt vejr.
Indsenderen af brevet efterlyser
bedre kort. Myndighederne burde
fremskynde virkeliggørelsen af opmå-
linger for at man ikke mister de dyre
fiskeredskaber og både ved at rette
sig efter dårlige og ufuldstændige kort.
Midt i den bedste fiskesæson måtte
fiskeriet standse p. gr. af pladsmangel
i fiskehusene og mangel på arbejds-
kraft. Derfor rimer det ikke med, at
de ansvarlige skriger om større pro-
duktion.
Kunne KGH ikke etablere bedre ser-
vice for folk fra nordligere distrikter,
der ønsker at arbejde ved fiskeriet
længere sydpå f. eks. at skaffe dem
boliger og skibslejlighed. Derved ville
man undgå standsninger af indhand-
lingen. Hvis dette ikke sker må man
undersøge, hvordan man hurtigere og
billigere kan behandle fisken. Den nu-
værende fremgangsmåde er for lang-
sommelig — skønt er fortrinlig for
kvalitetens skyld.
Mon ikke de omtalte fabrikker lø-
ser disse problemer?
Siden jeg flyttede til Kapisigdlit,
har jeg gang på gang hørt om folk, der
har fået afholdspålæg. Men det sker
ikke sjældent, at man ser de vedkom-
mende ude på vejen i stærkt beruset
tilstand. Dette er ikke ligefrem op-
muntrende. Meddelelser om afholds-
pålæg må også komme offfentligheden
for øre. Det kan ske ved, at vedkom-
mendes navn bliver offentliggjort på
en opslagstavle. Vi ved jo allesammen,
at medborgerne kan komme ud for en
række ubehageligheder, hvis de ud-
skænker spiritus for folk, der har fået
afholdspålæg.
Gerth Tønnesen, Kapisigdlit.
Bedre skrå udbedes!
Efter at have talt med forskellige
folk fra distriktet, vil jeg gerne gøre
Handelen opmærksom på, at mange
mænd ikke kan lide dette mærke i
skrå:
Prima, mellem skrå nr. 1 fra Herm.
Kril gers fabrik.
Derimod sætter man pris på dette
mærke:
Bedste, mellem skrå nr. 1, Brødr.
Brauns fabrik.
Sydprøven, F. N.
Hvad med pensionisters udkomme!
Jeg har i dette efterår overværet et
møde, hvor man drøftede den kom-
mende ordning med hensyn til bestil-
lingsmændenes lønninger. På mødet
gik man ind for ordningen, ikke fordi
man er tilfreds med den, men fordi
man synes, at der ikke er grund til at
smøle mere med den sag.
I forbindelse med ordningen vil jeg
fremkomme med et par spørgsmål.
1. Er grunden til bestillingsmænde-
nes forbedrede lønninger den, at ar-
bejdet er vokset betydeligt i omfang i
forhold til tidligere? Eller skyldes det,
at pengeværdien ikke er den samme,
som den var?
2. Hvad skal der ske med de bestil-
lingsmænd, som efter mange års ar-
bejde i dag nyder deres otium. Bliver
deres pension også reguleret efter det
nugældende pristal? Jeg tror, det vil
være rimeligt, om man også tænker på
bestillingsmændene på deres gamle
dage.
K. Ch., Jakobshavn.
Sekserne
Mange mennesker kan ikke lide de
forskellige sekter. Det er vist deres
forkyndelse, man har noget imod. Jeg
har tit tænkt på disse folks anstren-
gelser vil endevende vor lære. Jeg
har ikke noget imod dem, skønt jeg
ikke kan arbejde sammen med dem.
Dog ønsker jeg ikke at blive misfor-
stået. Læs Math. Evangelium kap. 13
fra vers 24.
Sekterne er helt nye heroppe, og de
har rystet en del folk grundigt. Men..
Er der ikke visse ting indenfor vores
byer, der er meget farligere end sek-
terne, som man aldrig skænker en
tanke?
Nathan Petersen.
5G-års jubilæum i Thule
Det ville nok have været bedst, om
kirkens egne mænd havde meddelt, at
det til næste år er 50 år siden, de før-
ste missionærer ankom til Thule; men
da jeg er meget interesseret i denne
sag tillader jeg mig at fremkomme
med et lille indlæg, inden vinteren
lukker af for forbindelsen med den
sydlige del af landet.
I A/G har jeg ganske vist tidligere
fortalt om nogle indtryk om ankom-
sten til Thule. Men disse betragtnin-
ger var et barns indtryk, for vi var
børn dengang og havde ikke større
tænkeevne.
Det, der sker til næste år, betragter
jeg som en begivenhed. Jeg har jo haft
lejlighed til at følge med i det store
arbejde blandt Thule-boerne gennem
50 år, skønt jeg selv ikke har arbejdet
på stedet.
Det var spændende for os børn, da
min far blev valgt som missionær i
Thule og da vi skulle rejse til verdens
„ende". Knud Rasmussen var med på
turen, og det er vist ham, der udpe-
gede stedet: tJmånaK eller North Star
Bay på engelsk. I de første år blev
stedet kaldt Nordstjernen på dansk;
men først da Knud Rasmussen havde
anlagt handelsstationen, skete der en
navneforandring. Stedet fik navnet
Thule.
Nu er de første missionærer for-
længst døde; men de, der tog arbejdet
op efter de første, lever endnu. Hvis
begivenheden skal festligholdes, er det
vel dem, der har førsteret til at delta-
ge i festen.
Festligheden burde markeres over
hele landet, f. eks. ved en pengeind-
samling. Det indsamlede beløb kunne
f. eks. anvendes til en gave for 50 års
jubilaren. Ville det ikke være en god
ide at give kirken i Thule en gave?
Hvad mener kirkens folk om det?
Hendrik Olsen.
Forskellige trosretninger
Vi ved, at vi har religionsfrihed,
skriver Knud Abeisen. Vi ved også, at
vi siden Hans Egede har været luthe-
ranere.
I de senere år er der kommet for-
skellige sekter herop. Arbejdet blandt
os intensiveres fra de forskellige ud-
sendinge, der ikke taber modet, selv
om de hidtil har fået kold skulder hos
de fleste.
Hvordan går det så med vores egne
kateketer og præster? Sammenlignet
med tidligere tiders forkyndere af or-
det er de blevet for vage. I lands-
mænd, der er kateketer og præster, I
må passe på, at jeres menigheder ikke
bliver taget fra jer. Nu begynder ka-
tolikkerne snart. Arbejd flittigere for
at den tro, som I forsøger at værne,
ikke bliver ødelagt af andre trosret-
ninger.
Vi grønlændere, der i forvejen er så
få skulle helst ikke inddeles i forskel-
lige trosbekendelser. Derved ville vi
få større vanskeligheder i at være eni-
ge i andre ting. Hvis vi skal inddeles
i flere grupper, vil det resultere i en
stor svækkelse i vort liv som en lille
nation.
Jeg husker et kvikt svar fra en
grønlænder. Han blev drillet, fordi de
udsendte fra de forskellige sekter
havde besøgt ham flere gange. „Du er
nok blevet medlem af sekten, siden de
har besøgt dig flere gange?" Hertil
svarede han: „Når jeg ikke er blevet
troende efter at have hørt prædiken
i 50—60 år i vores religion, kan jeg ik-
ke blive troende, efter at de har
prædiket for mig i så få dage."
Lad os indføre spiritus-rationering!
Det er et meget interessant emne,
som A/G har bragt på bane med hen-
syn til spiritusspørgsmålet. Det ser ud
til, at sundhedsmyndighederne er be-
gyndt at blive bekymret over spiritus-
misbruget. Det fremgår af læserbre-
vene, at spiritussen er blevet et al-
vorligt problem, især blandt de unge.
Mange unge mennesker passer ikke
mere deres arbejde på grund af spi-
ritus. Man mister sin indtægt og ens
sundhed udsættes derved.
Spiritussen bringer ikke alene glæ-
de, men i dens kølvand følger også
sorg. Forældre føler sorg og smerte,
når en søn føres til domstole eller til
sygehus, på grund af spiritussens føl-
ger. Det er beskæmmende at se foræl-
dre rave afsted, mens børnene frysen-
de er vidne til det. Man kan vist ikke
så godt bruge ordet „glæde" i den for-
bindelse.
Jeg takker afdøde pastor Karl Heil-
mann, fordi han gennem sine artikler
om spiritussens farer, har anvist den
rette vej. Jeg takker også stifterne af
Blå Kors-foreningerne, fordi man her-
ved har fået mulighed for at værge
ungdommen mod spiritussens forban-
delse.
Lad os i forening bekæmpe ondet.
Lad os genindføre rationering. Eller
lad os gøre afgifterne endnu højere,
således at pengene kan komme lands-
kassen til gode.
Magnus Johansen.
Lidt om K’aersut.
Landsrådet udtalte sig ikke lovende
om K’aersut’s fremtid. — Jeg ser på
dette problem på en anden måde. Jeg
tror ikke, at fangerne ville mærke ret
meget til, hvis kulsalget standses. Når
der har været godt føre om vinteren,
er de ude på fangst uden at tage hen-
syn til afstandene. Om foråret bliver
der fanget en masse sæler, der soler
sig på isen, og når isen går, tager man
til NugåtsiaK for at fange sæler. Da
vi i sommer tog derud med en båd,
fangede vi 46 sæler. Fra 1.—10. august
i år blev der skudt 107 sæler, og haj-
fiskeriet om vinteren giver også gode
resultater.
I august måned fangede K’aersut-
beboerne de fleste sæler i UmånaK di-
strikt. Det er ikke rigtigt, at beboerne
i K’aersut sætter deres lid kun til kul-
lene. Jeg havde ikke troet, at vores
landsrådsmedlem har så lidt kendskab
til stedet. Og jeg syntes, at et lands-
rådsmedlem bør rejse ud til udste-
derne engang imellem for at sætte sig
ind i forholdene i stedet for at blive
hjemme i kolonien. For kun derved
kunne han fremkomme med velbe-
grundede udtalelser i landsrådet.
Landsrådsmedlemmet sagde også
noget om, at husene i K’aersut er elen-
dige; men jeg tror at kunne tillade
mig at sige, at beboerne her ikke har
elendige huse — sammenlignet med
de andre udsteder heroppe. Fra 1950
til 56 blev der bygget 12 nye huse. —
Der var flere, der søgte om husbyg-
ningslån, men de fik afslag.
Skønt jeg har en masse andre ting
at fortælle om, må jeg slutte for at
spare plads.
Pavia Nielsen,
Samarbejde og pligter.
Som bekendt er der gode erhvervs-
muligheder i Sydgrønland. — Der er
mange frodige fjorde, og der er ingen
tvivl om, at mange unge mennesker
er interesseret i at prøve mulighe-
derne.
To folk, der ganske vist er forskel-
lige, men som har lært hinanden godt
at kende, danske og grønlændere, skal
i fremtiden bebo Grønland. Disse to
folk lærer af hinanden om livet i
Grønland gennem samarbejde. I vore
dage føler vi mere og mere, at der er
skabt et godt grundlag for samarbejde
også i erhvervsmæssig henseende, og
Danmark har æren af at kunne knytte
de to folk sammen i bestræbelserne
for at skabe en fælles fremtid til fæl-
les gavn.
Beboerne i Grønland sætter deres
lid til nyordningens heldige gennemfø-
relse, og det er gået op for grønlæn-
derne, hvilke pligter, man har i dette
samarbejde. Mange nye opgaver, der
er afpasset efter behovene for et folk,
der er midt i en vældig udvikling, er
nu i gang, opgaver, der bliver ført
med klogskab og fremsynethed, og re-
sultaterne heraf er allerede en realitet
på en række områder.
I den forbindelse skal man heller
ikke glemme det sydligste Grønland.
Hø har altid været en mangelvare
blandt fåreholderne, og det er nødven-
digt at finde udveje til selvforsyning
af hø. Jordbrug og fåreavl er også et
vigtigt erhverv, som man burde søge
at fremme i det omfang, som landets
økonomi tillader det. Husdyravlen må
udvikle sig i fremtiden i takt med op-
lysningen og opbygningen med andre
erhvervsgrene. I den forbindelse sæt-
ter vi vores lid til de jordbrugere og
fåreavlere i Julianehåb distrikt, som
allerede har drevet det vidt. Vi håber,
at deres erfaringer vil tjene til i be-
stræbelserne for at forsøge nye mu-
ligheder og i genopbygningen af dette
for det sydlige Grønland så vigtige
erhverv.
12