Atuagagdliutit - 21.05.1959, Blaðsíða 7

Hidtil bedste bog om
de arktiske områder
Peter Freuchen og Finn Salomonsens store og smukke bog om-
fatter enhver form for liv i de arktiske egne og er i sine skil-
dringer både udtømmende og uhyre interessant
Aldrig nogensinde har de arktiske områder haft så stor interesse rundt om i
verden, som netop i disse år, ikke blot strategisk, men også videnskabeligt, man
behøver blot at tænke på alle de mange store undersøgelser i forbindelse med
det geofysiske år. Bog efter bog også om vort eget arktiske område, Grønland,
ser dagens lys, ofte er det bøger om specielle afgrænsede emner, som henvender
sig til grupper af interesserede, undertiden kun til fagfolk, men nu foreligger
på engelsk et mere omfattende værk, som synes at have mulighed for at få stor
udbredelse. Det er bogen „The Arctic Year“, skrevet af Peter Freuchen og dr.
Finn Salomonsen og udgivet af G. P. Putnam’s Sons i New York.
Bogen, der hører til det sidste, Peter Freuchen arbejdede med, inden han
døde, er på 438 si- r ............
der. Den er delt i r
hver af årets måne-
der :— som er læse-
lige hver for sig.
Bogen er den første,
som skildrer livet i
de arktiske områ-
der måned for må-
ned, den er meget
omfattende og rum-
mer så at sige alt
om menneskers og
dyrs liv, om blom-
ster, klima og alt
hvad man ellers
møder i de arktiske
egne.
Ejendommeligt
ved bogen er, at
man intet sted kan
skønne hvem af de
to forfattere, der
har skrevet hvad,
så godt er stoffet
arbejdet sammen,
så nydelig en hel-
hed er det blevet
til. Det er imidler-
tid indlysende, at
videnskabsmanden
har skrevet om dyr,
fugle, blomster osv.,
medens Peter Freu-
chen, der har levet
så mange år i Grøn-
land, har skrevet
om menneskers
dagligdag, livs-
betingelser, proble-
mer osv.
I indledningen
drøfter man, hvad arktiske områder
i det hele taget er. Man er så heldigt
stillet, at mange dyrearter viser de
arktiske områders grænser gennem
deres udbredelse, at de egne, hvor
sydlige racer mødes med nordlige net-
op danner grænsen for arktiske om-
råder.
I bogens efterfølgende 12 afsnit gi-
ver de to forfattere læserne et indtryk
af naturen i arktiske områder, be-
boerne og deres historie, og man be-
gynder med januar, midt i den ark-
tiske vinter, hvor naturen hviler un-
der tindrende hvid sne og under en
mørk, solløs himmelhvælvning. Men
der er liv også i årets første måneder.
Fangerne tilser deres rævefælder og
går på fangst ved havisens våger.
Vi ved alle, at eskimoerne er det
eneste folk, der har været i stand til
fortsat at eksistere i de høj arktiske
områder, og dog har vi hørt om sult
og sygdom ikke mindst gennem Peter
Freuchens andre bøger. Denne bogs
skindringer af hverdagslivet og mange
af dets nære ting lader en forstå noget
af grunden til, at arktiske folk kan
klare sig. Man stifter bekendtskab
med mange af hverdagens brugsting,
og i hvert eneste af bogens afsnit fin-
des der skindringer, jævne og lige-
fremme, som får læseren til at leve
med og bruge de samme ting, som
Peter Freuchen om menneskers dagligdag, livsbetingelser
og problemer.
Peter Freuchen OKalugpalårtoK uvdluinarne nåpitagkanik
afornartorsiutinigdlo.
eskimoerne i deres hytter højt mod
nord. Midt i denne mørke vinter hæn-
der det, at man hører en lille fugls
kvidren, man lærer dens navn at ken-
de og får at vide, at den er en stor
gåde for ornitologerne, fordi den na-
turligvis ikke som rensdyr, moskus-
okser og ryper kan skrabe sneen til
side for at finde føde — men fuglen
er der alligevel.
Vi følger med fangeren ud over
isen, lærer hans redskaber at kende,
hører om sæler og lærer en masse nye
ting om fugle, der lever ved havisens
våger og om polarræven, som snedigt
nok henter de individer blandt vinte-
rens fugle, som ikke kan klare sig.
Februar og marts er trods kulde og
snestorme de måneder, hvor lyset ven-
der tilbage til de højarktiske områder.
Under omtalen af livet i disse måne-
der findes særdeles interessante skil-
dringer af sælers, hvalrossers og
navnlig isbjørnes liv. Det er en meget
stor fordel at iagttagelser og viden,
som man tidligere har måttet hente
fra mange fagbøger, nu er serveret i
denne ene store bog i en populær
form, så stoffet er tilgængeligt for en-
hver.
Afsnittet om marts rummer bl. a.
„nekrolog" over den sidste grønlands-
hval, såret alvorligt ved Atangmik og
en måned senere dræbt ved NapassoK.
issigtunik atuagkiat
manamut pitsaunerssåt
Peter Freuchenip Finn Salomonsenivdlo afuagkiarssuaf issigtunut tunga-
ssunik famanik agdlautigingnigtoK soKutiginaxissordlo.
nunat issigtut soKutigineKartarniar-
dlutik sule ukiune måkunane soKuti-
gineKalersimåput, såkutoKarnermut
tungassutigut pinaratik åmale ilisima-
tut tunganit. tamatumungame tunga-
titdlugo erKaiginariaKarpoK ukiume
ilisimatutut nunarssuarmik misig-
ssuivfingme issigtune ilisimassagssar-
siornerpagssuit. Issigtunik atuagkiar-
pagssuit åmåtaoK •Kalåtdlit-nunånul
tungassut sarKumerarsimåput, ilåtigut
ikigtuinarnut soKutiginarsinaussut å-
male ilait ingmikut påsisimassalingnut
kisimik soKutiginauteKartut, månåkut-
dle tulugtut tamåkinerussumik ima-
lingmik atuagkiortoKarsimavoK ang-
nertumik siaruarnigssånik ilimanau-
teKartumik. tåssa atuagaK taigutilik
„The Arctic Year“, Peter Freuchenip
Finn Salomonsenivdlo atuagkiat, New
Yorkime naKiterneicarsimassoK.
atuagaK Peter Freuchenip suliaisa
kingugdlit ilagåt 438-nik KuperneKar-
toK. téuna 12-inik ingmikortortaKar-
poK, ukiup Kåumatai tamarmik ingmi-
April og maj er det spæde forår,
vinteren jages på flugt lidt efter lidt,
og snespurven synger i fjeldene. Han-
nen er kommet først, men midt i maj
kommer hunnen, og så begynder rede-
bygningen mellem sten eller i klippe-
revner. Også de andre småfugle som
f. eks. Laplandsværling, Stenpikker
har fået travlt, hele den arktiske
fugleverden begynder at indfinde sig
ved ynglepladserne på de stejle fugle-
fjelde og i de stille fjorde.
Sælernes træk og yngleområder om-
tales indgående, også her er megen
viden af de to forfattere blevet samlet
under eet og givet videre, så det er
levende og spændende. Man glemmer
intet sted i bogen de arktiske folk og
deres problemer. Man følger deres
fangst af forskellig art, deres arbejde
med reparation af kajakker, kamik-
ker og meget andet og deltager i deres
hverdag, som var man en af deres
egne.
I juni står den arktiske flora i fuld
flor. Hvem tænker sig, at der alene
i Grønland er fundet 485 vilde blom-
ster, og at der for 100 år siden kun
kendtes 311. 20 blomsterarter findes
kun i Grønland.
Når man beskæftiger sig med blom-
ster, er det nærliggende at tage in-
sekterne med — humlebien, fluerne
og sommerfuglene. Den, der har levet
i den vildfarelse, at de arktiske om-
råder er ugæstmilde og fattige året
rundt, behøver blot i denne bog at
læse afsnittene om maj, juni og juli
for at få sine anskuelser kraftigt revi-
deret.
I august plukker man bær i fjæl-
dene, og naturligvis beskæftiger man
sig med det liv, der udfolder sig her,
ikke blot menneskers men også dyrs
og fugles tilværelse kommer man på
nært hold, og i september møder man
efteråret, det er kort og for mange
ganske umærkeligt, men karakterise-
ret ved, at fjeldenes vegation skifter
farve, medens tinderne pudres hvide
af den første nattefrost. Fuglene træk-
ker bort, og sneharen bliver hvid som
sne.
Oktober er ingen rar måned for fan-
gerne, havet er ikke åbent nok til
kajakfangst og ikke tilstrækkeligt is-
lagt til fangst med hundeslæde, men
der er endnu et rigt dyre- og fugleliv.
Kapitlerne om efteråret rummer
meget interessante redegørelser for
hvalrossens træk i Baffinbugten og
giver helt nye oplysninger om visse
trækfugles ruter. Der findes i Grøn-
land flere forklaringer på snespurvens
trækrute og stenpikkerens — blot for
at tage et par af fuglene, som alle
kender, men i bogen er de sidste
videnskabelige erfaringer med, den
rummer den rigtige forklaring.
November og december er kold vin-
ter, en streng tid nu og da men ingen-
(Fortsættes side 15)
kut agdlautigineKarsimavdlutik, tåssa-
lo inuit inunerat, umassut, naussut sut-
dlume issigtunut tungåssuteKartut ta-
marmik erKartorneKarsimavdlutik.
tåssa atuagkap erKuméKutå takune-
Karsinåungingmat kiap suna agdlaga-
risimagå, tåssale atuagkiortut suleKa-
tigigdluarsimangårmata. nalunångilar-
dle umassunut, naussunut tingmissa-
nutdlo tungassut ilisimatup Finn Salo-
monsenip agdlagarisagai, Peter Freu-
chenivdle inuit inunerat, inuniarnerå-
nut tungassut ajornartorsiutaitdlo ag-
dlagarisimåsavdlugit.
atuagkap ingmikortortaine erKartor-
neKarput issigtune nunat inuilo tåuku-
lo OKalugtuarissaunerat, januarime
issigigtitdlune suna tamarme Kaugdlo-
rlnangortarnera autdlarKautigalugo,
Kåumåme tåssane såt piniarneKartar-
tut inunerdlo KanoK ingerdlassartoK
erKartorneKardlutik.
tamanit naluneKångilaK eskimut ki-
serdluinarmik nunane issigtune ing-
mingnut pugtåsinausimassut taiméi-
kaluartordle Peter Freuchenip atuag-
kiaine avdlane kågtarnerit perdlerdlu-
nilo toKUSsarnerit erKartorneKarput.
atuagkame tåssane uvdluinarne inune-
rup OKalugpalårineKarneratigut påsi-
neKarsinauvoK suna pivdlugo issigtor-
miut ingmingnut pugtåsinausimassut.
uvdluinarne atortut åssiglngitsut OKa-
lugpalårineKarput påsinardluartumik,
atuardlugo nangmineK tåuko atortori-
ssutut agdlåt misigerKajånardlune.
piniartut sikukut piniartarnerat så-
kutaitdlo OKalugpalårineKarput, uma-
ssut tingmissatdlo åssiglngitsut imar-
nerssanitartut erKartorneKardlutik.
februar martsilo erKartorneKarmata
taineKarsimåput puissit, aorfit nånut-
dlo, umassutdlo tåuko inunerånik på-
sissutigssat éssigingitsut påsinartumik
soKutiginartumigdlo erKartorneKarsi-
massut. martsimut tungatitdlugo tai-
neKarsimavoK arfivik kingugdleK pi-
ssaussoK, Atangmingme ikilerneKar-
Kårsimariardlune, Kåumat migssilior-
(Kup. 14-ime nangisaoK)
Sisimiut - Holsteinsborg
[1756—1956]
(„Det grønlandske forlag“ 1958,
110 sider, 3,00 kr.).
Bogen om Holsteinsborg by’s 200 års
jubilæum har jeg, vel nok også i kraft
af, at jeg er holsteinsborger, læst med
den allerstørste interesse. Men også
for ikke-holsteinsborgere vil den ab-
solut være af interesse, både fordi den
er velskrevet og fordi vi heroppe just
ikke er „overforsynet" med den slags
skrifter. At bogen ikke er skrevet af
en række historikere, endsige forfat-
tere, kan man tydeligt mærke fra star-
ten; ikke på nogen generende måde,
for den kendsgerning gør efter min
mening bogen mere interessant for
menigmand, da indholdet derved er
blevet mere impulsivt og farverigt. De
forskellige indlægsskrivere har ikke
været bange for at fremkomme med
personlige meninger om tingene. Med
glæde konstaterede jeg f. eks. Torben
Krogh’s betragtninger om den „hårde
og stridbare Holsteinsborg-befolk-
ning“ samt om ungdommen „der alt
for let lader sig lokke bort fra fiskeri-
erhvervet til andre uproduktive men
lettere tilgængelige indtægtsmulighe-
der", o.s.v.
Jeg vil ikke ind på de forskellige af-
snit men blot anføre, at der både er
indlæg om „Missionen og kirken, han-
delen, kommunalpolitikken" og andre
emner, der er af almen interesse.
Bogen, der er trykt i 1000 eksempla-
rer, er illustreret og er dobbeltsproget
(jeg vil anbefale de dobbeltsprogede
læsere om at læse de forskellige ind-
læg på originalsproget) og koster kun
kr. 3,—; den er absolut de få ører
værd!
Jens Poulsen.
7