Atuagagdliutit - 21.05.1959, Blaðsíða 23

r
— iasilaralugtuagssaK, sujornagutdlo dKåtårsi-
manago. sianisårdluåinartariaKarpoK. sårdlume
silåinarme uningåinartugut. åmukaraluarpugut
ilå, Skæg?
— Tænk, at vi aldrig har prøvet det før, det er
en dejlig fornemmelse, det mærkes bare, som om
vi står stille i luften. Vi går vel nedad, Skæg?
— uningåinarsimaguvta åungailårniåinåsaunga,
Klump, isigkåka kakikåluleraluarpatalunit sdrme,
nfunaginiartariaKaratdlarpara!
— Hvis vi stod stille, Klump, tror jeg nok, jeg
ville tage mig en lille lur, futterne sover i hvert
fald, det må jeg nok nøjes med i øjeblikket!
— ukorsé, nuissamit anitdlakautilinguatsiarpugut,
nunalo ersserpon, åsavnangåtsiarssfigaluan åmukar-
pugutdle, torujftvigparputl
— Vi er ved at komme ud af skyen, gutter,
og der er land i sigte, det ligger ganske vist lidt
langt nede, men nedad går det da, heldigvis —!
— Klump, tåssaniputit, kussagsarputitdlo. nalé-
rutivigputime. åmut aorsårtitdluta tusarnersumik
OKalugtuarniånguarit!
— ila, ila, nerssussualerssårsinauvunga atuagaer-
niartumukartumik — fimalo —
— Nå, der er du, Klump. Det pyntede på dig, at
se dig i hel figur igen. Fortæl en god historie mens
vi daler!
— Ja, jeg kan en om en ko, der gik hen til en
boghandler og —
1 ■— T>inm 'vmr'
— siagdlilerpoK, siagdlillnaKaon. Pelle, masalisa-
Kautit!
— siagdlersoK nuånarissavigssuaråra, Skæg-
inguan-å, ilivsilo soKUtigisångilarse pigissase isu-
mangnångitdlat!
— Det regner, det regner. Du bliver våd, Pelle!
— Jeg nyder regnvejret, kære Skæg, og jer kan
det ikke genere, I har jo hele udstyret i orden!
— kutå Kamelius, tamånititdlutit ilimagissarpi-
sigut?
— tåssame taimåipunga, ukorslnguit. tamaunale
ingerdlanigssarse ilimagingivigkaluarpara.
— Davs igen, Kamelius, har du stået her hele
tiden og ventet på os?
— Ja, kære venner, det har jeg, men jeg havde
bestemt ikke ventet, at I kom den vej fra I
— Pelle siårtartunik sialugsiutitårtinago ni- — ukorsé, Mount Everestime takussaKarpise?
magutisångilatit. ingerdlaniatårniarumårputit- tamaisa aperissarpai.
dio umiarssuavtame „Mary“p takunigssa Ki- — tåssame, Kamelius, atausinåungilaK, mar-
lanåreKigavtigo! dluputdle takussavut aputip inue. åipå sani-
gusissartoK, åipåle peKarnane.
— Du må ikke stikke af, førend Pelle har — Sig mig, fik I set, om der var en snemand
fået paraplyerne igen. Men så må du også på „Mount Everest**? Det spørger alle om.
gerne løbe til, vi længes meget efter at se vort — Ja, Kamelius, d^r findes ikke een, men to
gode skib, „Mary** I snemænd. Een med kost og een med foruden!
— angalanivtinut Kujåssutigalugo Pingop tuniumagaluarpå-
tit kågitsialagssuarmik. Kanaliarnivtalo kingornagut „Mary“-
mik angalaorniarpugut ferianarniafdluta.
— sunauvfa, tauva feriardluarniarise ikingutinguit-å, nuja-
nardlo kågerssuaK mamartoK!
— Som tak for turen, vil Pingo overrække dig en dejlig
kage. Efter bjergbestigningen vil vi sejle ud og holde ferie
på „Mary**!
— Jamen, så god ferie, kære venner, og tak for den sikkert
pragtfulde kage!
TEGNINGER :TORKILD MØLLER
profete Jona — Profeten Jonas
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
„taimaigpat Gåtip isumane perKigsimissutigilersinåusavå,
åmitsangarninilo laimaititdlugo, piuiiérutitaorKunata.“ Gåtiv-
dlo takugamigit ilerKupilutik tunutdlugit avdlæmik isumatår-
tut, igdloKarfik assagtupå.
Så vil Gud måske fortryde sin beslutning og holde sin glø-
dende harme tilbage, så vi ikke alle skal styrtes i undergang.“
Da Gud så, at de omvendte sig fra deres ondskab, skånede
han byen for ødelæggelsen.
Ninivemiut nuånålerput, Jonale ajuatdlagpoK, kamalerdlu-
nilo. piunériinigssamik oKalussinera puaitsdrtitauvdluinarpoK,
sujuligtuinerigaluilo ei'Koratik. inukutigssåinångorpoK.
Så blev mændene i Ninive glade; men Jonas blev fornærmet,
ja ligefrem vred. Nu havde han haft ulejligheden med at præ-
dike straffedommen, og hans profeti var ikke gået i opfyldelse.
Han stod til nar.
tauva Gåte igdlorpagssuaKarfingmik sujårasårerKårdlune
assagtussissoK ilungersorpalugtumik OKarfigå: „NålagaK-d, tå-
ssåunginerpa OKausera nunavnlkatdlarama Israelime? piuné-
rutitaunigssaK pissariaKarnaviångilaKlu
Nu måtte han sige et par alvorlige ord til Gud, der først
havde truet byen siden skånede den ganske. Ja, Herre, var
det ikke nok det, jeg tænkte, da jeg gik derhjemme i Israel?
Den ødelæggelse bliver der ikke noget aflt(
23