Atuagagdliutit - 21.05.1959, Blaðsíða 11

(—^—‘-------------------*—*-----——~—-------——1
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julicuiehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Notssok: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christiansliåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fenckcr. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap 7'obin: Sondeassistent Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarnen uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
NCtngme sinerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Erhvervsudbygningen
Spørgsmålet om erhvervsbevillingen til Grønland er, mens disse linjer skri-
ves, ikke endelig afklaret. Telegrammer fra København i den sidste tid har
imidlertid vakt en del uro. Der er udtalt frygt for, at bevillingen kan blive
nedskåret eller forhalet.
Efter grønlandsminister Kai Lindbergs ophold i Grønland sidste år havde
man den opfattelse, at en enig regering stod bag tanken om ydelse af stats-
bevillinger til en fornøden udbygning af Grønland erhvervsliv. Senere kom
der meddelelse om, at man ikke agtede at søge en bevilling af den først nævn-
te størrelsesorden, men at en bevilling på 57 mili. kr. i første omgang ville
blive efterfulgt af endnu en millionbevilling, når planer for visse vestlige og
østlige distrikters udbygning var udarbejdet.
Med stor interesse har man siden fulgt udviklingen i planlægningen af 57-
mill. kr.-indsatsen. Sidst drøftede landsrådet planerne ved det ekstraordinære
møde i marts. Ved mødet pegedes på, at befolkningstilvæksten i Grønland
foregik med tre gange så stærk hastighed som i det øvrige Danmark, at „de
store årgange" ville melde sig allerede fra midten af 1960-erne, at opretholdel-
se og forbedring af eksistensgrundlaget for den voksende befolkning kun
kunne financieres ved øget produktion eller øgede tilskud og at man, da man
foretrak produktions vej en, derfor måtte anbefale, at erhvervsudbygningen
fremmedes mest muligt efter lovforslagets linjer.
Nu synes oppositionen i folketinget med henvisning til grønlandskommis-
sionens tale om privat initiativ og investering i Grønland, at have gjort sig til
talsmand for en meget betydelig nedskæring af erhvervsudbygningsbevillin-
gen, og der synes skitseret forskellige veje til opmuntring af det private initia-
tivs indsats i Grønland.
Principielt ser vi meget gerne „statsdriften" af Grønland afløst af eller i-
sprængt sundt privat initiativ gennem indsats af dansk og grønlandsk kapital.
Vi tror at en sådan hel eller delvis omlægning psykologisk vil betyde en ge-
vinst og økonomisk en fordel gennem billiggørelse og effektivisering.
Vi har blot ingen videre tro på, at dansk kapital i tilstrækkeligt omfang er
interesseret i Grønland som forholdene ligger i øjeblikket, og grønlandsk ka-
pitaldannelse synes på grund af indtægtsniveauet og indtægtsmulighederne
heroppe for tiden ikke at være noget, man for alvor kan regne med.
Uagtet vort principielle syn vil vi derfor udtrykke det som vor opfattelse,
at statsbevillingerne bør ydes ubeskåret, ja bør følges op af nye bevillinger
som skitseret, — indtil en, skal vi kalde det, elementær udbygning af den er-
hvervsmæssigt tilbagestående landsdel Grønland til et vist rimeligt niveau
er nået. Der er ikke havne, der er ikke kajer, der er ikke fortøjningspladser,
der er ikke elværker, der er ikke vandforsyningsanlæg o. s. v. i Grønland i
dag i tilstrækkeligt omfang. Hertil kommer, at det vigtige trafikspørgsmål
ikke er løst. Hvordan man på dette grundlag hurtigt skulle få privat kapital
interesseret i indsats står os ikke klart. Og hurtig handling og indsats er på-
krævet, som landsrådet understregede ved sin henvisning til befolkningstil-
væksten. Grønland kan ikke økonomisk og heller ikke moralsk bære en for-
haling af erhvervsudbygningen, fordi en forhaling vil betyde, at man i vente-
tiden må gå tilskudsvejen eller med andre ord den mere eller mindre camou-
flerede socialhjælps vej.
I Grønland beder man om at måtte få de elementære arbejdsmidler i hænde,
sådan at den voksende grønlandske arbejdskraft kan finde produktiv beskæf-
tigelse. Udbygningen af Grønlands undervisningsvæsen og sundhedsvæsen
betyder, at flere og flere og bedre og bedre uddannede grønlandske unge står
klar til at tage fat. Det vil være overordentligt skadeligt økonomisk, moralsk
og politisk, hvis de ikke hurtigt får mulighed for indsats. Lad os derfor få
grundlaget for den videre udvikling i orden gennem hurtig erhvervsudbyg-
ning, — og lad det så blive overvejet og planlagt, hvordan man på længere sigt
kan lede et til den tid mere solidt funderet Grønland ad de veje, som opposi-
tionen i folketinget nu synes at have skitseret.
inutigssarsiutinik KagfagsainiarneK
Kalåtdlit-nunåne inåtigssarsiutinik Kagfagsainiarnermut aningaussat akuer-
ssissutigineKartugssat KanoK pineicarnigssåt, agdlagaK måna agdlangneicartit-
dlugo sule ersserKigsumik aulajangivfigineKarsimångilaK. Kanigtukutdle ta-
matumunga Københavnimit telegramiutaussartut isumakulugtitsilersimåput
akuersslssutaussugssat ikilisineKåsanasoralugit kinguarsarneKåsanasoralugit-
dlunit.
Kalåtdlit-nunånut ministeriussup Kai Lindbergip, sujorna Kalåtdlit-nunåne
tikerårneratigut isumaKarnarsisimagaluarpoK, Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiu-
titigut piorsainigssap nålagauvfingmit ikiorserneKarnigsså nålagkersuissut ta-
måkerdlutik isumaicatigissutigigåt. kingunerilermatdle nalunaerutigineKar-
poK piniarneKartugssatut amerdlatigissunik akuerssissuteKarnigssaK noneåi-
ssutiginiarneKångitsoK, autdlarKåumutdle 57 mili. kr.-nik piniartoKarniartoK,
Kitåne Tunumilo piorsainigssamik pilerssårutit suliarineKarérpata åma avdla-
nik milliunerpålungnik akuerssissuteicamigssamik noncåissuteKartoKåsav-
dlune.
tamatuma kingoma 57 miil. kr. atordlugit piorsainigssamik pilerssårutau-
ssut soKutigineKaKalutik malingneicarsimåput. kingugdlermik taména lands-
rådip ingmikut itumik atautsiminerane marsime oKaluserinenarpoK. atautsi-
minerme tikuarneKarpoK Kalåtdlit-nunåne inuit Danmarkip ilainit avdlani-
ngamit pingasoriåumik sukanerussumik amerdliartortut, 1965-ip migssåne
inåsugtorpagssuit suliagssaKartiniarnenartugssat ineralersugssaussut, inuit
amerdliartuinartut inussutigssaKarniamigssåt aitsåt pisinaussoK niorKutig-
ssiornerup angnertusineratigut imalunit taplssutaussartut amerdlineratigut,
niorKutigssiornerup KagfagsarneKarneratigut tamatuma isumangnaerneKar-
nigsså ajunglnerutineKartoK taimaingmatdlo kåmagtutigineKartoK inutigssar-
siomerup sapingisamik piorsaivfigineKamigsså, inatsisigssatut sujunersume
tainenartut tungavigalugit.
månåkut folketingime ilaussortaussut nålagkersuissunut akerdliussut, Ka-
låtdlit-nunåne inuinait sanaortugagssatigut aningaussissarnigssfinik, Kalåtdlit-
nunåt pivdlugo atautsimititaussut oKauserissåt tungavigalugo, anigaussat inu-
tigssarsiutinik piorsainigssamut akuerssissutiginiarneKartut, ikilisinialersima-
gunarpait, oKautigineKarsimavdlunilo Kalåtdlit-nunåne inuinait suliniarnerata
åssiglngitsutigut KimagsarneKarnigsså.
kigsautiginaraluaKaoK Kalåtdlit-nunåne nålagauvfiup ingerdlatsinerata pri-
vatimik tungavigssaKardluartumik ingerdlatsilernermik taorserneKarnigsså.
kalåtdlit Kavdlunåtdlo inuinait aningaussineratigut. KularnångilaK taimatut
avdlånguteKartitsineK nålagauvfik tamatigut isumavdlutigiungnaerdlugo su-
linialernermik kinguneKåsagaluartoK åmalo aningaussat tungaisigut suniute-
KåsagaluartoK suliap akikinerussumik ingerdlåneKarsinångorneratigut.
isumaKamångilardle månåkut Kalåtdlit-nunåne pissutsit taimatut ikatdlar-
titdlugit, Kavdlunåt inuinait Kalåtdlit-nunåne sanaortugagssanut aningaussiu-
manigssåt, åmalo isumaKarnångilaic kalåtdlit nåmagtumik aningaussinigssåt,
akigssarsiorfiusinaussut angnikissusiat aningaussarsiatdlo angnertussusiat
pissutigalugo.
taimaingmat sordluna nålagauvfiup aningaussalissutiginiagai ilångarnagit
atortineKartariaKartut, ilame agdlåt nålagauvfik avdlanik aningaussalissa-
riaKardlune, Kalåtdlit-nunåt inutigssarsiornikut kinguarsimassoK niorKutig-
ssiornikut sujumukarnigssamut tungavigssaicalerserdlugo. ilame uvdlumikut
Kalåtdlit-nunåne umiarssualivit, talitarfit, pitugtarfit, ingnåtdlagialiorfit, imi-
liorfit avdlarpagssuitdlume nåmångeKaut. sulime åma angatdlånermut tunga-
ssut isumangnaerneKarsimångitdlat, ilimanarpiångilardlume tamåkununa ani-
ngaussalinigssamut inuiait piårtumik soKutigingnilersineKarsinaunigssåt. ta-
matumunåkut piårtumik nåmagsiniagaKarnigssaK pissariaKarpoK, sordlume
ama tamåna landsrådip ersserKigsarå, inuit amerdliartornerat tikuaramiuk.
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiornikut piorsainigssaK kinguarsameKarsinåungi-
laK, tåssa tamatumunåkut tapissuteKarnigssaK pingitsorneKarsinaujungnaer-
tugssaungmat, tåssa mingnerussumik angnerussumigdlunit ikiutisiaKartitsi-
nigssaK sanerKuneKarsinaujungnåisavdlune.
Kalåtdlit-nunåne KinutigineKarpoK sulinigssamut atortugssaKalersinaunig-
ssaK pissariaKamerpånik, tåssa kalåtdlit sulissugssat amerdlasiartortut nior-
Kutigssiornikut perKingnigssamutdlo tungassut pitsångorsaivfigineKarnerati-
gut, kalåtdlit inusugtut pitsaunerussumik iliniarsimassut sulinialersugssat
amerdliartuinartugssåuput. taimaingmat sulinigssaK tamåna piårtumik tunga-
vigssaKalersiniartigo inutigssarsiornerup piorsaivfigineKarneratigut, — isuma-
liorKutigineKardlunilo pilerssårusiomeKarniardle, KanoK ilioråine Kalåtdlit-
nunåne ingerdlatsineK aulajåinerussumik tungavigssaKalersinåusassoK, folke-
tingime nålagkersuissunut akerdliussut ilaussortaussut, sujunersutigisimagu-
nagait avKutigalugit.
Foran valg
Med denne måneds udgang skal kandidatopstillingen til næste måneds valg
i Grønland være tilendebragt.
„Atuagagdliutit/Grønlandsposten" er på grund af afstande og trafikforbin-
delser i den uheldige situation ikke at kunne yde hverken de opstillede kandi-
dater eller vælgerne nogen reel service. Da alle valgkandidater ikke kan for-
ventes at kunne få tilkendegivelser frem til redaktionen i tide, må bladet i
praksis afstå fra at bringe kandidatudtalelser overhovedet for ikke at kunne
beskyldes for partiskhed. Bladet er jo som hele Grønlands blad ikke noget
bestemt partis eller nogen bestemt kandidats organ. Men redaktionen forbe-
holder sig naturligvis ret til at kommentere eventuelle hovedspørgsmål, der
måtte melde sig i debatten op under valget, ganske som bladet normalt bringer
sine kommentarer til tidens strømninger i Grønland.
Mens bladet således ser sig tvunget til at afstå fra at bringe valgorientering
på bred basis — en orientering, der først vil kunne gennemføres den dag, regel-
mæssig intern flyvning i Grønland er en realitet — vil vi gerne lægge læserne
to ting på sinde:
Debatten i Grønland har været livlig i Grønland ikke mindst i det sidste
år. Det kan bl. a. ses i spalterne i A/Gs sidste årgang.
(Fortsættes på bagsiden)
KinersissoKalernerane
Kåumatip uma nålernerane nåmagsineKarsimassugssauvoK, Kåumåme tug-
dlerme Kalåtdlit-nunåne KinersineKarnigssame Kinigagssångortitagssanik tor-
KainigssaK.
nunaicarfit akugtuvatdlårnerat angatdlatitigutdlo atåssuteKarniarnerup ajor-
nakusornera pissutigalugit Kinigagssångortitaussunik A/G iluamérsumik su-
lissussisinausimångilaK. Kinigagssångortitaussut tamarmik pivfigssaugatdlar-
titdlugo OKauseriumassamingnik A/G-mut nagsiussaKarnigssåt ilimanånging-
mat Kinigagssångortitaussut oKauseriumassåinik ilångussaKarnigssaK akueri-
neKarsinausimångilaK, atuagagssiaK igdluinarsiortutut OKautigineKarKunago.
atuagagssiarme Kalåtdlit-nunåta tamåkerdlune atuagagssiaringmago partip
aulajangersimassup imalunit Kinigagssångortitaussut atausiakåt kisimik oKau-
seKarfigssåtut issigineKarsinåungilaK. soruname aperKutit pingårnerussut Ki-
nersinerup nalåne sarKumertugssat ilånguneKarsinéuput, sordlume åma atua-
gagssiaK navsuiauteKartartoK Kalåtdlit-nunåne pissartunut åssigingitsunut.
Kinersinigssamut tungassunik ilisimatitsissutigssanik atuagagssiaK ilångussa-
KarsinåungikaluartoK, tamåna aitsåt pisinaujumårmat Kalåtdlit-nunåne ting-
missartortitsineKalerpat, taimåitoK mardluk pingårtitdlugit atuartunut tai-
niarpavut:
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo OKatdlineK pingårtumik ukiune kingugdlerne Ka-
låtdlit-nunåne malungnardluarsimavoK, tamåna A/G-me ukioK kingugdleK
agdlauserineKartune åma takuneKarsinauvdlune. ardlaligpagssuit isumatik
sarKumersitarsimavait tamånalume nuåninarpoK. nunane naKisimaneKéngit-
sune inugtaussut KinersineKarnerane pisinautitåuput isumatik sujuarsarniå-
savdlugit Kinigagssångortitaussunik isumaKatiginerussamingnik taissinikut.
(Kup. king. nangisaoK)
11