Atuagagdliutit - 21.05.1959, Blaðsíða 9

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
Fodboldturneringen:
Kampe, der er spillet -
og kampe, der mangler
Kun fire klubber skal stå tilbage ved udgangen af 1959
Selv om der kun er indløbet få resultater fra fodboldturneringen siden sidst,
finder vi alligevel tidspunktet rigtigt til at bringe turneringsoversigten i ajour-
ført stand, så alle — først og fremmest de respektive klubber — kan se, hvilke
kampe, der skal spilles, for at vi kan komme videre i turneringen.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
18.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
Fodboldturneringen 1959-60
Kalak, Frederiksdal
SiuteroK, Nanorfalik
Exaluk, TasiussaK
NarssarmiufaK, Sietfen
ArssaK, Sydprøven
Kigssaviarssuk, Julianehåb
Ågssik, NarssaK
Nagtoralik, Frederikshåb
lliarssuk, Fiskenæsset
TusilartoK, KangeK
KigforaK, NarssaK
Nuk, Godthåb
K'årnoK, K'årnoK
Kapisigdlit, Kapisigdlit
GSS, Godthåb
SapitsoK, NapassoK
Kågssagssuk, Sukkertoppen ^ 17.
K'åsuk, Kangåmiut
SAK, Holsteinsborg
MingoK, Hunde Ejlande
A 51, AkunåK
UiloK, NivåK
T. 41, Egedesminde
K. S. P., Godhavn
NanoK, K'ufdligssaf
Kugsak, Chrisfianshåb
fpernaK, Claushavn
NagdlunguaK, Jakobshavn
Malamuk, UmånaK
EKaluk, Ikerasak
KalåleK, NiaKornat
IsungaK, Igdlorssuit
K'ingmeK, Upernavik
K'ingmiaraK, KuvdlorssuaK
Den understregede klub er arrangør i den første kamp.
Når man studerer denne oversigt lidt
nærmere, kan man se, at i syddistrik-
tet kan „Kalak“, Frederiksdal og „Si-
uteroK" udmærket spille mod hinan-
den, men ellers kan man ikke komme
videre, før „Kigssaviarsuk", Juliane-
håb, og „Agssik“, NarssaK, har spillet
mod hinanden. I midterdistriktet er
man klar til kampen mellem „Iliar-
suk“, Fiskenæsset, og „Nuk“, Godthåb,
men ellers er det kampene mellem
K’ornoK og Kapisigdlit og mellem „Sa-
pitsoK“, NapassoK, og „Kagssagssuk",
Sukkertoppen, man venter på.
I bugtområdet er det vigtigt at få
afgjort kampen mellem „MingoK",
Hunde Ejlande, og „A. 51“, AkunaK,
mellem „K. S. P.“, Godhavn, og „Na-
nok", K’utdligssat, og endelig mellem
„Kugsak", Christianshåb, og „Nagdlu-
nguaK“, Jakobshavn.
I norddistriktet håber vi på, at „K’i-
ngmeK“, Upernavik, og „K’ingmiaraK",
KuvdlorssuaK, kan finde en lejlighed
til at afgøre deres mellemværende,
medens „Malamuk", Umanak, snart
længe har været parat til at spille
mod vinderen.
Inden udgangen af 1959 skulle vi
gerne være kommet så langt, at der
kun er fire klubber tilbage, og så kan
de forskellige fodboldinteresserede
godt begynde at gætte på, hvilke fire
klubber, der lever så længe.
☆
„Ågssik", NarssaK, skulle nu kunne
begynde at glæde sig til bedre mulig-
heder for fodboldspillet, idet en ny
fodboldbane med tilskud fra G. I. F.
skulle blive anlagt i år.
Kuglestød og hammerkast -
en arv fra naturmennesket
Sommerens idræt — atletikken
Nu står sommeren for døren, så der-
for vil vi begynde at beskæftige os
med atletikken, som jo er en typisk
sommeridræt. Det er i virkeligheden
ikke spor for tidligt, for hvis man skal
opnå gode resultater i sommerens kon-
kurrencer, skulle man for længst være
i gang med forårstræningen. Det skal
selvfølgelig ikke afskrække nogen, der
først har fået lyst til at gå i gang med
træningen nu, for atletikken eller den
frie idræt er naturligvis ikke noget,
der skal ses i lyset af præmier og re-
korder.
I det daglige arbejde er der for
mange skabt hæmninger, der vanske-
liggør bevægelsernes frie udfoldelse.
Det gælder ikke alene stillesiddende
arbejde. Hårdt ensidigt arbejde kan
også ved overudvikling af visse musk-
ler misdanne legemets form. I sådan-
ne tilfælde har den frie idræt en vir-
kelig mission, idet den i så høj grad
åbner muligheder for de naturlige be-
vægelsers frie udfoldelse.
Hensigt bag det for-
målsløse ydre
Ved første øjekast kan mange af de
forskellige øvelser inden for atletik-
ken se formålsløse ud, men ved nær-
mere eftertanke vil man finde, at der
faktisk for enhver løbe-, spring- og
kasteøvelse kan gives en naturlig for-
klaring på dens oprindelse og hensig-
ten med den, og når man derfor dyr-
ker den, stræber man i virkeligheden
hen mod at dygtiggøre i den oprinde-
lige bevægelsesform. Lad mig illustre-
re det med et par eksempler. Hvis man
f. eks. dyrker sprinterløb, d. v. s. hur-
tige løb fra 60 til 400 meter, så er
man hélt på linie med de naturfolk,
som hvis de skulle have udbytte af de-
res jagt måtte udfolde stor hurtighed.
I andre tilfælde afhang et gunstigt re-
sultat af jagten af, om man var udhol-
dende nok til at forfølge byttet over
lange strækninger. Det er de samme
egenskaber, langdistanceløberne stræ-
ber efter at opnå.
Løbet ude i naturen yar selvfølgelig
ikke uden hindringer, og de kommer
ind i billedet, når en hækkeløber træ-
ner i at passere en række forhindrin-
ger i kortest mulig tid. Hindringen
kunne også være et vandløb eller en
klippespalte, som kunne sætte krav til
ens springkræfter, og her ser vi den
naturlige forklaring på springeren, der
træner i at springe længere og læn-
gere.
Ved fantasiens hjælp —
Spydkasterens forbillede er jægeren,
der må prøve at ramme sit bytte på
lang afstand, hvis han af forskellige
grunde ikke kan komme helt ind på li-
vet af det. Lidt mere fantasi skal man
have, når det drejer sig om kuglestød
og hammerkast, men man kan forestil-
le sig, at man er udsat for angreb, det
kan både være af vilde dyr eller
fjendtlige mennetsker, og så tager na-
turmennesket de store sten i anven-
delse og slynger dem mod modstan-
deren, jo større, man kan løfte dem
og jo længere, man kan kaste dem, jo
bedre!
Den depeche, som nu bruges i sta-
fetløb, symboliserer det budskab, som
i gamle dage, hvor andre befordrings-
midler ikke fandtes, blev bragt fra
sted til sted af hurtige løbere, der blev
afløst, når de var trætte, og sådan
kunne jeg blive ved, men lad det være
nok med denne lille indledning. Næste
gang kan vi så fortsætte med mere
praktiske råd og vejledninger.
P. L.
suliaic ingerdlåniarsimassåt
peKatigigdluta nanginiartigo
ajunårnerssuarme ujardleKatausimassunut agdlautigissanutdlo Avgo
Lyngep ernerafa Kujåssutå
OKausigssaK nalunartaraluaKaoK ku-
jåssutiginiagaK OKausinåkut aniniar-
titdlugo, tarnikume misigissuseK ang-
nerussoK pigissarparput sarKumersi-
nåungisarput.
taimåikaluartordle misigisimané-
ngitsungilaK Kujåssutigssamik angi-
ngårtumik akitsoKarsimavdlune aju-
nårnerssuarme erKorneKarsimanivta
kingornatigut.
„Hans Hedtoft“ivme umiarnera ta-
mavtine puigugagssåungeKaoK, ki-
ngornamutdlo entaimassaujuåsavdlu-
ne — ingangmik asassavtinik ånaissa-
Karsimassune. inuime 95-it inunerat
ånaisimavarput, tamånalo uvavtine
kalåtdline, Danmarkimilo tamarme a-
junårutausimaKaoK taorserneKarsi-
nåungitsoK. uvdluvtinime måkunane
nunavta inerikiartordlualernerane i-
nåp inunerata ånainera nunavtinut a-
kisoKaoK.
„Hans Hedtoft“ip ajunårnerane asa-
ssavtinik KimåneKarsimanerput tåsså-
ngåinaKissoK soruname tamavta alia-
sutigisimaKårput. éipåtigutdle Kujå-
ssutigisigo uvdlut nuånersut atorsima-
ssavut Kimagutingikatdlarneråne, tåu-
kuame uvavtinit toKumit tiguneKarsi-
nåungitsut nuånersumigdlo entaimå-
ssutigiuarsinaussavut. Kanortordlo
puigoKinatigo suliaK ingerdlåniarsima-
ssåt atautsimut peKatigigdluta suju-
mut ingerdlåniarniåsagavtigo, nunav-
tinut inugtauvdluarsimanerat piv-
dlugo.
tamarmigdlo erKaineKarnerat atar-
Kinartuardle.
„Hans Hedtoft“ip ajunårnerane
inugpagssuit ujardleKataussut, pingår-
tumigdlo tyskit umiarssuåta „Johan-
nes Kreuss“ip, åmalo amerikamiut ca-
nadamiutdlo suliaK navianartoK angi-
ngårtordlo suliarisimassåt Kujåssutigi-
ngårpara.
saniatigutdlo Kujåssutigingitsorsi-
nåungilara atuagagssiane åssigingitsu-
ne asassarput atåta, Augo Lynge piv-
dlugo agdlauserineKarsimassut, uvav-
tinime ilaKutaussune nuåneKissut tug-
dlusimårnaKissutdlo.
agdlagaKarsimassutdlo tamaisa ila-
gissåka sivnerdlugit Kutsavigaka.
atandngnigtumik inuvdluarKussiv-
dlunga.
John A. Lynge.
9