Atuagagdliutit - 21.05.1959, Blaðsíða 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
Er bonusordningen
rigtig?
Vi medborgere har pligt til ikke at
tie, når der er noget, vi gerne vil have
at vide eller i en eller anden forbin-
delse har noget i tankerne, som vi
ønsker at meddele. Kun derved kan vi
i højere grad legemliggøre vores be-
stræbelser for at deltage i fremgan-
gen.
Jeg spørger om, hvorfor bonusord-
ningen skal iværksættes. Jeg er ikke
jaloux på fiskerne, fordi de får en
ekstrafortjeneste. Jeg er selv en af
dem, der skal have efterbetaling.
For hver 100 kr. får fiskerne 13,30
kr. eller knap 4 øre pr. kg i efterbeta-
ling. I 1958 skal der udbetales 520.000
kr. i bonusordningen. Er dette beløb
rigtigt? Det kan det ikke være. Når
man skal tage alle de gældende reg-
ler i den nuværende regnskabsordning
i betragtning, kan man ikke gå uden
om disse ting: Tryksager, materialer
i nummereringen, fragt, de beskæf-
tigede lige fra vejerne til revisorerne
i København og andre udgiftsposter i
forbindelse med ordningen. Vi ved, at
det er et stort arbejde, der er for-
bundet hermed, og vi kan selv tænke
os til, at det må koste adskillige tu-
sinder af kroner at gennemføre.
Derfor har jeg på den anden side
tænkt, at man burde have undgået
alle disse ting og brugt den gammel-
dags metode: at forhøje kiloprisen!
Derved ville man undgå at lægge en
sten til de mange fordyrende mursten
i det hus, der hedder den grønlandske
nation. Skulle man ikke hellere have
indsat de ovennævnte beløb, man har
anvendt til at betale de fordyrende
ting med, i konjunkturudligningsfon-
den?
Jeg — vi — vil endnu engang sige
tak, hvis der er én, der kan svare på
de ting, jeg har nævnt, så jeg kan få
klarhed over sagerne!
Tuma.
Et fagblad for udstedsbestyrere!
Er det ikke nødvendigt med en
spalteplads for udstedsbestyrere i et
af bladene, f. eks. i A/G i lighed med
den indgåede erhvervsspalte? Eller
kan handelen og udstedsbestyrerne
ikke blive enige om at starte et fag-
blad? Jeg tror, at det er på sin plads,
at udstedsbestyrerne får lidt mere
kendskab til handelens store moder-
nisering og har et sted, hvor de kan
slå op og undersøge, om de har for-
stået de nye udtryk rigtigt. Særlig
med hensyn til de nye ting i general-
taksten er det ønskeligt at vide, hvad
ordene betyder. Der er nok flere ud-
stedsbestyrere, der har haft sprog-
vanskeligheder før eller senere.
Et sådant blad eller spalte kan nok
gå uden at standse på grund af stof-
mangel.
Vi har allerede læst direktør Hans
C. Christiansens redegørelse i lands-
rådsforhandlingemes referat i 1957.
Jeg skriver ovenstående på grundlag
af hans tanker. Hvis dette kan blive
gennemført, tror jeg, at det ville gav-
ne standen.
Til slut: Mon det ikke også er på
sin plads, at man stifter en forening
for udstedsbestyrere?
Udstedsbestyrer Mik. Knudsen,
Siorapaluk, Thule.
Vi er ved at lære
hinanden at kende
Jeg er altid glad for at kigge i A/G.
Jeg er særlig interesseret i læserbreve.
Jeg synes, der er for mange annoncer,
men jeg synes godt om billeder fra
hele verden. Man kan deri konstatere,
hvor hurtig udviklingen er gået i an-
dre lande.
Jeg er somme tider ked af, at mange
af mine landsmænd har en ligegyldig
holdning overfor A/G. Men jeg har
erfaret, at vi er begyndt at lære hin-
anden at kende, — bl. a. gennem A/G.
Efraim Semionsen,
Julianehåb.
Indbundne bøger
Hvornår begynder „Det grønland-
ske Forlag“ at sælge indbundne bøger*
og hvor kan vi få vores bøger ind-
bundet? Hvor meget koster det at få
en bog indbundet?
Grunden til, at jeg stiller spørgs-
målet, er, at jeg i et foredrag hørte,
at grønlænderne endnu ikke har den
rette forståelse af at opbevare deres
bøger, selv om de elsker at læse. Selv-
følgelig kan man ikke uden videre gå
ud fra, at alle grønlændere ikke pas-
ser særlig godt på deres bøger; men
det ser desværre ud til, at der er
mange, der ikke har forstand på at
behandle dem med den omhu, de kræ-
ver.
Derfor er det ønskeligt, at man
efterhånden kan købe bøger, der har
længere levetid. Det er ønskeligt, at
der efterhånden bliver flere grønlæn-
dere, der får interesse i at samle på
bøger.
Jeg håber, jeg får besked om, hvor
jeg kan få mine bøger indbundet.
L. F.
Vi har spurgt „Sydgrønlands Bog-
trykkeri" om indbinding af bøger. Der
svares, at man dér modtager bøger til
indbinding.
Ligeledes har vi spurgt „Det grøn-
landske Forlag", der oplyser, at det
allerede har udsendt enkelte indbund-
ne bøger. Grundene til, at der ikke er
flere, der udsendes indbundne, er
mange. For det første er det naturlig-
vis kostbart at udgive indbundne bø-
ger. Man tilstræber i disse år at ud-
sende så mange bøger på grønlandsk
som muligt, så billigt som muligt, og
mener, at man, så længe behovet for
læsestof af alle kategorier er så stort,
må afholde sig fra at fordyre dem
unødigt. Hvis der er bøger, man i sær-
lig grad holder af og ønsker at bevare,
vil det være rigtigt at få dem ind-
bundet; men det vil sikkert under de
nuværende forhold være rigtigt, at
den enkelte selv lader sine bøger ind-
binde.
„Sydgrønlands Bogtrykkeri" har et
lille bogbinderi, som påtager sig min-
dre indbindingopgaver; men på grund
af den lille efterspørgsel og dermed
ringe kapacitet, er det ret kostbart.
Det må derfor tilrådes, hvis man øn-
sker en større samling bøger indbun-
det, at sende dem til indbinding i Dan-
mark.
Priser er meget vanskeligt at op-
lyse noget om, da de naturligvis af-
hænger af, i hvor fint bind man øn-
sker bøgerne indbundet.
en drøj og velsmagende cerut
for den kræsne ryger
sikåvaraK (cerut) mamartoic aungner-
toK narriitup pujortartagå
E WULFF 4é
KGL. HOFLEVERANDØR
Alt for stort tobaksforbrug
Noget jeg altid har haft i tankerne,
vil jeg her forsøge at omsætte i skrift.
Det er mange penge, der går til to-
bak. I Sletten, hvor jeg bor, er der
godt og vel 250 indbyggere. Byens to-
baksforbrug er enormt. I 1957 købte
man tobak for 55.000 kr. Året efter
steg beløbet til 75.000 kr. Nogle af
storrygerne er ganske unge menne-
sker. De misbruger deres penge til
tobak i stedet for at bruge dem til no-
get nyttigt, og når de først er forfald-
ne, har de ikke længere tanke for,
at man også kan anvende pengene til
noget nyttigt. Hvor mange forældre er
der, som forgæves har forsøgt at
standse spiren til tobakstrangen og nu
blot må se til, at børnene bruger en
del af deres indkomst til at købe tobak
for.
Vi ved, at tobak ikke er så farlig
som spiritus; men den nedsætter vores
modstandskraft og koster mange pen-
ge. Derfor synes jeg, at den også er
lige så skadelig som spiritus.
Josef Knudsen, Sletten.
Have- og jordtørvehuse
Et sted i Danmark står et hus byg-
get af en tømrerformand i en havefor-
ening — et godt og solidt hus med
dobbelte isolerede vægge, cementsok-
kel, indlagt vand og elektrisk lys, klo-
ak, w.c., centralvarme og højt til lof-
tet og store stuer, — men han må ikke
bo i det, ikke overnatte —- for sund-
hedsautoriteterne, selv om huset er
mange gange bedre end hans lejlighed
inde i byen.
Et andet sted i Danmark ligger et
jordtørvshus. Der er kun eet rum, plus
en forgang og lavt til loftet. Der er et
snavset ,utæt trægulv og revnede ru-
der. Fugten driver ned ad væggene,
for dette rum er opholdssted for 2
voksne og 5 børn samt et komfur,
hvorpå der laves mad og vaskes. Bør-
nene er „nødtørftigt" påklædt, iført
undertrøje og intet andet, formentlig
fordi de kan forrette deres nødtørft
direkte på gulvet uden større skade.
I samme ende af landet findes også
mange autoriteter. Der er blandt an-
det et forsorgsudvalg. Der findes Gud
hjælpe mig også et kulturråd! Men
der er ingen, der griber ind.
Drømmer jeg, eller er jeg vågen?
Lever jeg i molboland eller i et vel-
ordnet samfund i det Herrens år 1959?
„Civilblikkenslageren“.
Grønlænderne
som sømænd
Jeg synes ikke, påstanden om, at
grønlænderne ikke kan klare sig som
søfolk i de grønlandske farvande, er
rigtig. Kritiken er i sig selv ikke gen-
nemtænkt, synes jeg. Det er først nu,
at grønlænderne er ved at gå over til
et andet fartøj fra et, de var blevet så
berømt for, og som sjældent gav op
for naturkræfterne. Der er endnu
ingen, der har et fartøj, der er egnet
til det grønlandske klima, et fartøj,
der kan trodse selv vinterens største
bølger, et fartøj, der kan klare sig i
snestorm og streng kulde. De har gan-
ske vist nogle fartøjer, der ikke kan
sammenlignes med europæernes både.
De er som regel meget små og kun
elendigt rigget til. Der er kun ganske
få undtagelser. I fremtiden vil far-
tøjerne dog blive bedre og bedre. Fra
gamle tider har vore forfædre — også
vi — vidst, hvor upålideligt vejret kan
være om vinteren.
Sålænge man har så små både, og
stormene kan komme så pludseligt, må
man være på den yderste vagt, særlig
mens der er fare for overisning, og så-
længe man har så upålidelige maski-
ner. Vi har været vidne til flere ulyk-
ker, der skyldtes disse årsager. Når
man sejler i stormvejr, og tanken ikke
er fyldt til randen, begynder maskinen
at „hakke" i det. Desværre er der sket
flere ulykke langs vore kyster, fordi
bådene fik motorstop. Når et fartøj får
motorstop, er det prisgivet. Selv om
besætningen bliver om bord, kan den
intet stille op, når bølgerne begynder
at begrave båden. Men vi ved, at det
er helt anderledes med en kajak. Når
alle andre fartøjer giver op, kan den
klare sig! Julius Heinrich.
10