Atuagagdliutit - 21.05.1959, Blaðsíða 17

nalexångilaK
MANNE
cerutten
i cigartypen
ceriiti sikåtut itOK
Billig batterimodtager
med tre bølgeområder.
16—35, 35—90, 200—500 mtr.
4 lamper med ringe batteriforbrug.
24X24X15 cm.
Kr. 330,— Batteri 32,—
radio batteritortoK
akikitsoK
bølget assigingitsut pingasut.
16—35, 35—90, 200—500.
sisamanik Kutdlilik agsutdlo
atornikitsOK angissuaia: 24X24X15 cm.
akeitarpoK 330 kr. batleria 32 kr.
fås hos
Godthåb Foto- Radioservice
Kendskab til dansk
er et tidens krav —
(Fortsat fra side 12).
og bliver et problem, så længe vi har
så mange små udsteder og bopladser,
idet det vil være et kostbart fore-
tagende at skulle bygge tidssvarende
skoler ved pladser, der ellers ingen
fremtid har. Man har selvfølgelig den
udvej at kunne samle udstedsbørnene
i kostskoler, beliggende i byerne, men
det er en mulighed, om hvilket man
ikke har så forfærdelig mange erfa-
ringer. Desuden er det et bevillings-
spørgsmål, som godt kan støde på
visse vanskeligheder.
Man har i de seneste år fundet på
den gode idé at sende en hel klasse
børn hjem. Noget tilsvarende bør man
indføre for ungdomsskolernes ved-
kommende. Der er ingen tvivl om, at
en sådan ordning ville vise sig at være
endda særdeles frugtbringende.
Vi håber, at den påtænkte højskole
får en indflydelse hvad angår oplys-
ningen også blandt den brede befolk-
ning. Manglende kendskab til forhol-
dene rundt om, der hersker i den
„ubelæste“ del af befolkningen, bør
reduceres mest muligt, så at det ikke
hæmmer udviklingen. Realskoler bør
bygges andre steder, velvidende, at
der om nogle år skal skaffes en pas-
sende undervisning for de store år-
gange. Desuden er det meget ønske-
ligt, at vi får en tidssvarende sø-
mandsskole (fiskerihøjskole?), da al
trafik i vort land foregår ad søvejen,
hvorfor vi selvsagt må have en stab
af dygtige sømænd, der kender for-
holdene på vore have ganske nøje.
Også flere husmoderskoler bør vi
have, da vi nødvendigvis må have en
mere effektiv undervisning blandt
den kvindelige del af befolkningen.
Men først og fremmest må vi gøre,
hvad vi kan, for at gøre kendskabet
til det danske sprog så udbredt som
muligt. Dette er et tidens krav, som
man ikke kan komme uden om. Vort
eget sprog giver os ikke adgang til
samkvem med andre folkeslag, og
uden påvirkning udefra kan vi ikke
trives. I vore dage er det ikke fordel-
agtigt at isolere sig. Fremtiden har
ikke brug for isolationister.
Oplysningens effektivisering efter-
følges gerne af en erhvervsmæssig og
økonomisk opgangsperiode. Vi har
nået en hel del i den retning, hvilket
også er nødvendigt, hvis vort land
nogenlunde skal blive i stand til at
dække de udgifter, som bliver ofret i
opbygningsperioden. Udviklingen kan
kun fortsættes ved en udstrakt oplys-
ning og folkets energiske arbejde i
det daglige. Et folk kan kun arbejde
effektivt, hvis det er sundt, hvilket
igen kræver ordentlige hjem og tids-
svarende erhvervsredskaber.
Vi er vist inde i en god udvikling
inden for fiskerierhvervet. Dette skyl-
des de bedre og større både, de grøn-
landske fiskere har fået. Men den dag
i dag fisker grønlænderen næsten ude-
lukkende ved kysten, og kun fremme-
de nationer udnytter den store fiske-
bestand på bankerne. Nu er tiden
inde til, at Danmark og vort land går
i gang med at fiske også på banker-
ne. Mon ikke det ville være en god
idé, om statsejede kuttere og skibe
bliver sat i gang med at fiske på
bankerne? Ikke fordi jeg mener, at vi
skal gå uden om de privatejede fiske
skibe. Det er noget, vi i høj grad bør
stræbe efter. For at nå målet, må den
danske og grønlandske fisker i starten
samarbejde i udstrakt grad. Den grøn-
landske fisker ved for lidt om sø-
mandsskab og udnyttelse af de mo-
derne fiskeredskaber, og man bør
sætte meget ind på at give ham en
ordentlig uddannelse. Vi bør have
fiskere med en større almen viden,
f. eks. fiskere med realeksamen, som
så bagefter kan tage sætteskipper-
eksamen. Derfor er det nødvendigt,
at man fortsætter med at uddanne
unge grønlandske fiskere ved at lade
dem fiske om bord i fremmede skibe.
Efterhånden som de grønlandske
fiskere anskaffer sig større både, og
især hvis bankefiskeriet kan gennem-
føres, bliver vore fiskehuse for små
til at kunne aftage den stigende fiske-
mængde. Den udbygning af fiskehuse,
(Fortsættes side 18).

1 LETTE GLADE FØDDER \ NVi V ^
bruger RAD0X fodbadesalt
'i/
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, livor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
i sig kat o Kit sut nudnartut RADOX-ip
tarajuc isigkanut atugagssiat atortarpait!
imcK IdssartoK - RADOX nakalatalåruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluåtdlangaramc . . . inussat ilua-
rusungnermit tortalartuinauput kiting-
nigssardlo kajimgernarsissardlunc.
RADOX evkiluitsunik nuanar-
tunigdlo isigaKalersitsissarpoK.
F0D-BADESALT
Forhandles af: OLE’s VAREHUS - GODTHÅB
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr
Det er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
trisk og behagelig ånde
A S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
17