Atuagagdliutit - 10.03.1960, Blaðsíða 5

Ingen ny grønlandsk
salmebog før om 2 år
Provst Holger Balle går ind for udsendelse af prøvesalmebog og
erklærer, at andre end salmebogsudvalget vil blive taget med på
råd ved udarbejdelsen af salmebogen
--------------- ----------------------
Det udvalg, der arbejder med udgivelsen af den nye grønlandske salmebog er
ni» kommet så langt, at man formodentlig til sommer kan fremlægge nogle af
udvalgets arbejdsresultater, erklærer provst Holger Balle.
Holger Balle
Hidtil har udvalget ikke kunnet si-
ge noget, fordi der i virkeligheden
ikke var noget rigtigt at sige, fortsæt-
ter provsten. Men til sommer skulle
der altså være mulighed for at få en
diskussion i gang om principperne for
udarbejdelsen af salmebogen. Der er
io mange ting, man kan diskutere der.
Ser vi f. eks. på de gamle salmer —
de, der allerede står i salmebogen —
kan der meget let blive uenighed mel-
lem de udprægede rytmikere, der vil
stille meget strenge krav til salmens
rytme, og andre, der vil sige, at hvis
salmen ikke direkte virker stødende
rhed sin rytme, når man skal synge
den — og den ellers indholdsmæssigt
er en god salme — så vil man være
tilbøjelig til at tage den med.
En del nye salmer er kommet med
Er der tale om radikale ændringer i
den nye salmebog, provst Balle.
Det mener jeg ikke, man kan sige.
Der kommer altså en del nye salmer,
som ikke er i den nuværende salme-
bog. — Der er altså foretaget nogle
ændringer, bl. a. af rytmehensyn, hvor
man synes, at de nuværende er for
mangelfulde og virker direkte for-
styrrende, når man skal synge sal-
men, men i mange tilfælde er de æn-
dringer, der er foretaget i virkelighe-
den en tilbageførelse til den første
form. Der har været flere udgaver af
salmebøger, og efter at den første var
kommet — og da den anden kom —
har man i nogle tilfælde ændret sal-
merne, og nu sker der altså det mær-
kelige, at nu synes vi — i mange til-
fælde — at den første oprindelige
form er bedre både rent indholdsmæs-
sigt og med hensyn til rytmen.
Derfor er der en del salmer, der bli-
ver ført tilbage til deres tidligere
form.
Andre end udvalget vil blive
taget med på råd
Hvorledes stiller man sig fra udval-
gets side til et forslag om udsendelse
af en „prøvesalmebog" — således som
bl. a. foreslået af pastor Svend Erik
Rasmussens, UmanaK?
Ja, det er i alt fald temmelig givet,
at under en eller anden form skal an-
dre end udvalget tages med på råd.
Det er kun et spørgsmål om formen —
om man skal nøjes med f. eks. gennem
det blad, der er kateketernes blad,
Skole- og Kirkebladet, at tage kate-
keterne med på råd gennem udsen-
delse af duplikerede forklaringer af
arbejdets tilrettelæggelse, eller om
man skal tage hele menigheden med
på råd i form af en prøvesalmebog.
Det var det, man gjorde, da den nye
danske salmebog kom i Danmark.
Personligt vil jeg meget gerne gå
ind for en prøvesalmebog. Men der
kommer jo altså et økonomisk
spørgsmål ind der. Det er ganske
simpelt et bevillingsspørgsmål, og
endnu kan man derfor ikke sige, om
sagen kan gennemføres.
Kungusuta-
riånguaK
Danmarkime tamarme erKumitsuliat erxåissutigssiatdlo sujumugagssåuput imiortut
dacobsenikut Carlsbergfondivdlo nunamut tunissutigissarsimassait. katerssugausivingne
korsoringnerssalianilo, igdloKånginerssane silåinarmilo tuniniaissarfingne sujumorsinauva-
tit. takornariat nuånarivdluagåt, Langeliniep sinåne >Den lille Havfrue* (Kungusutariånguax)
■ tamåkorpagssuit ilåt åssersutitut taigfnarsi-
nauvarput - Carlsbergimik tungavilissut ilåta,
Carl Jacobsenip 1913-ime tunissutå.
Srlslicrt
To hovedformål
Hvad har man tilstræbt i den nye
grønlandske salmebog?
Der er to hovedformål med ud-
givelsen af den nye salmebog. For
det første har vi ønsket at kalde de
salmedigtere frem, som endnu findes
blandt den grønlandske befolkning og
den grønlandske menighed. Videre har
vi ønsket at fremskaffe alt, hvad der
ligger i forskellige menneskers skuf-
fer. Det er det ene formål: at få en
fornyelse af vor salmebog ved salmer,
der ikke står i den gamle.
Den anden — og mindre omfattende
opgave — det bliver så at redigere de
salmer, vi allerede har i den gamle
salmebog.
nord- og sydgrønland. I de sidste år
har vi haft møde hvert år. Men de to-
tre første år, efter at udvalget blev
nedsat, var der overhovedet ingen mø-
der på grund af forskellige praktiske
vanskeligheder.
Til slut, provst Balle, hvem sidder i
udvalget?
Der sidder i øjeblikket visitats-
provst Gert Egede, pastor Isak Lund,
overkateket Jakob Lund, Julianehåb,
pastor Otto Rosing, Egedesminde, Fre-
derik Nielsen og Nikolaj Rosing — og
indtil fornylig har organist Jonathan
Petersen, Godthåb, og Edvard Kruse
fra UmanaK været medlemmer. Men
de har begge to flere gange måttet
melde afbud på grund af sygdom.
En prøvesalmebog vil forsinke
udsendelsen
Hvornår kan den nye salmebog ven-
tes at foreligge?
Det er meget vanskeligt at svare på,
fordi det bl. a. afhænger af, om vi skal
udsende en prøvesalmebog. Det er jo
en ting, man må være klar over, at en
prøvesalmebog nødvendigvis vil ud-
skyde tidspunktet for den nye salme-
bogs trykning. Når man udsender en
prøvesalmebog, skal man for det før-
ste have den trykt og sendt ud — og
for det andet må man så give folk en
rimelig tid til at komme med deres
forslag, udtalelser og eventuelt kritik.
Hvis man vælger at foretrække en
hurtigere form for fremlæggelse af
resultaterne til almindelig debat,
skulle der teoretisk set være mulig-
hed for, at salmebogen er færdig i
løbet af et par år.
Men det er en almindelig erfaring
med både salmebøger, ordbøger og an-
dre værker, at det altid varer længere,
end man havde regnet med, og her i
Grønland kommer så det til, at det er
meget vanskeligt at få samlet et ud-
valg med repræsentanter både for
naleitinfilaK
MANNE
cerutten
i cigartypen
ceruti »ikåtut itOK
Danmarkime måkarfna ^
niorKutigineKarnerpaussoK...-
5