Atuagagdliutit - 10.03.1960, Blaðsíða 24

puissit amisa suliauvdluarnerat piniar-
tut 31.500 kr-nik tapisissutigåt
piniartut 1323 Kalåtdlit-nunånit tamarmit pissut katitdlutik
31.500 kr-nik avguagagssarsiput åmit tunissamik niorKutigssat
Frank S. Stuart: „En sæl på langfart“
Oversat af Karina Winfeld-Hansen.
Forlaget Fremad, 153 sider, illustreret.
(Pris 10,75).
I bogen følger man en ung han-
grønlandssæl fra dens fødsel i Hvide-
havet, dens vandring med stammen til
Svalbardområdet, indtrufne forhold,
der giver dens vandringsinstinkt en
gal retning, dens ankomst først til den
for arten fremmede stamme i Grøn-
landshavet, derefter til New-Found-
landsstammen og endelig dens hjem-
komst som udvokset sortside til Hvi-
dehavet.
Under ungens opvækst og vandring
får man et indgående indblik i dyrets
fysiologi og biologi.
Jagtområdet anfører i en anmeldelse
af bogen, at denne englænder er en af
de sjældne skribenter, der forener for-
skerens udholdenhed med den fødte
forfatters evne til at gøre de indhøste-
de iagttagelser læseværdige og spæn-
dende. I årevis studerede han sælernes
færden i de store have, og selv om
hans skildring har fortællingens form,
støder den aldrig an mod de zoologiske
kendsgerninger. Bogen er modtaget
med lutter lovord i de ti lande, hvor
den foreløbig har fundet læsere.
Såvidt jagtområdet — og dettes ros
er berettiget, så længe skildringen an-
går sæler. Man overraskes ved at er-
fare, hvor mange dødelige farer der
virkelig venter en sæl i opvæksten:
orkan over isflagen, hvor den fødtes.
Dens møde med en havkat. Flugt fra
en spækhugger. Forfulgt af en k§jak-
mand. Undsluppet fra et garn. For
nær en kæmpeblæksprutte o. m. a.
Men når forfatteren kommer uden
for emnet: Grønlandssælens liv, sy-
nes hans viden mindre velfunderet.
Et sted i bogen opfører således tre
narhvaler en fægtekamp. De løfter de-
res horn og sænker dem som til hil-
sen. De krydser klinger med klask. De
støder efter hinanden. De afparerer
stødene og riposterer. Men det er dog
vist en kendsgerning, at den såkaldte
„stødtand" kun er et hanligt pryd,
som dyret er yderst forsigtig med at
anvende til noget som helst andet end
til pryd.
Den harpunerede narhval holdes
i følge bogen flydende ved, at der snit-
tes hul i dyrets ryg og med en kniv
bores ind mellem spæk og hud, hvor-
efter kajakmanden læner sig frem,
lægger munden til hullet og blæser
huden op som en ballon, hvorefter
hullet bindes til med snor. Fangstblæ-
ren — som oversætteren benævner
flod — tages derimod ikke i brug.
Dette lyder meget kunstigt.
Den helt store kælving af en bræ
skildres som et kæmpemæssigt stykke
is, der ruteher 30 meter ned fra glet-
cherens forside, presset frem af fosse,
der har hobet sig op bag det — at det
er opdriften i vandet, der brækker
tungen af bræen, når tungen er skudt
for langt frem og for dybt ned i van-
det, er undgået forfatteren.
Ved ItsuarniK, kighulfangst, lader
han fangeren slå hul i isen med en is-
økse, ikke med den tuk, der ellers er
på harpunens anden ende, og lader
fangeren give hjælperen signalet til at
jage harpunen i hullet ved at udstøde
et grynt — fangerne giver ellers tegn
ved lydløst at bevæge sin ene hæl. Det
forekommer derfor ikke uforståeligt,
at sælen stak af i tide!
Oversætteren er heller ikke altid
heldig. Krebsdyrene, som sælungen
æder i planktonet kaldes skaldyr.
Elritser træffer sælungen på i Ba-
ren tshavet, og omtales senere som
partner med bidevindsejleren ved
New Foundland — Elritsen er dog el-
lers en ferskvandsfisk.
Kajakken skildres som betrukket
med sælskindshuder, gjort vandtæt
med sæloliefernis. — Man plejer dog
at nøjes med indgnidning med et styk-
ke spæk.
Kajakkens skydesejl beskrives som
et skjold, bag hvilket der sidder en
mand med en enkelt åre.
Helpelsen beskrives som en vandtæt
hue med tilhørende slag, trukket
stramt om pande, kinder og hage og
forneden snøret vandtæt til kanten af
mandehullet.
På New Foundlandsbanken dykker
sælen ned til bunden, hvor den bl. a.
ser en stålorm.
Et sted står, at sælungen — takket
være modermælken — som fremhæves
for sin feldtprocent — har et tyndere
lag spæk end ældre dyr — der menes
tykkere.
De sidstnævnte syv udsættelser må
dog nok alene tilskrives oversætteren.
De viser, hvor uendelig lidt kendskab
en dansk oversætter kan bryde sig om
at skaffe sig om arktiske forhold,
skønt Grønland ligger i den arktiske
region — og Grønland og Danmark er
eet.
Men bortser man herfra, er bogen
en bog, man skal være Frank S.
Stuart meget taknemlig for.
Ph. Rosendahl
akine aulajangersimassat maligdlugit akigssarsissutiginerisa
saniatigut
Kalåtdlit-nunåne piniartut 1959-ime
puissit amisa tunissamik suliarivdlu-
arsimanere pivdlugit niorKutigssat a-
ké najorKutaralugit akigssarsiamik
saniatigut katitdlutik 31.500 kr-nik
kajumigsauserneKarsimåput, katitdlu-
git piniartut 1323 pitsaunerussunik a-
mérsimanertik pissutigaiugo aningau-
ssanit tåukunånga pigssaKartineKar-
simavdlutik.
ilisimaneKartutut 1958-ime kalåtdlit
aulisartue amussamik angnertussusé
najorKutaralugit tapisiaKartitauler-
put, 1959-ivdlo autdlartinerane pui-
ssit amé suliarivdluagkat piniartunut
kajumigsauslssutaussalerput. årKig-
ssussinermutdlo taineKartumut ki-
ngugdlermut tungassumik november-
ime nautsorssuinerme sujugdlerme
påsineKarpoK 31,500 kr. kajumigsauti-
tut akiliutigineKåsassut. aningaussat
niuvertut avKutigalugit akiliutigine-
Kartugssångordlugit nagsiuneKarérsi-
måput piniartunitdlo tiguneKarérsi-
måsagunardlutik.
Kalåtdlit-nunåne ukiumut puissit
60,000 migssigissait pissarineKartar-
put, puissit amé 30,000 migssigissait
— amerdlanerpånik 35,000 — pisini-
arfingnut tunineKartardlutik. åminit
30,000-init (35,000rinit) agfangajait i-
ma suliarinerdlugautigissarsimagalu-
arput avgordlugit misugdlugitdlunit
kisiat atorneKarsinaussardlutik. siv-
nere pitsaujussartunit pitsauvdluinar-
tungoriartortardlutik.
niuvertoKarfit pigissaitdlo åssersu-
tigssatut tåisagåine takuneK ajornå-
ngilaK tapisissutit KanoK avguåune-
Karsimanersut pitsaunerussunigdlo
puissit aminik tunissaKartarnerme
KanoK pigssarsinarnerutiginersoK.
De grønlandske fangere fik
31.500 kr. som sælskindspræmier
1323 fangere, fordelt over hele Grønland, har tilsammen fået 31.500 kr.
ud over det beløb, der i henhold til generalfaksten er blevet betalt for
de indhandlede skind
Fangere over hele Grønland har i
1959 som præmier for deres skind-
behandling fået udbetalt tilsammen
31.500 kr. ud over, hvad skindene be-
taltes med i henhold til generaltaksten.
Ialt har 1323 fangere for deres øge-
de indsats på at forbedre sælskindene
fået del i disse penge.
I 1958 indførtes som bekendt en bo-
nusordning for grønlandske fiskere
vedrørende saltfiskproduktionen, og i
begyndelsen af 1959 trådte den omtalte
præmieringsordning i kraft for grøn-
landske sælfangere for godt behand-
lede sælskind. Det er denne sidste ord-
ning, der ved sin første opgørelse i
november har givet 31.500 kr. som re-
sultat; pengene er sendt til udbetaling
gennem de lokale handelschefer og
formentlig allerede kommet fangerne
i hænde.
Der fanges årligt i Grønland ca.
60.000 sæler, hvoraf kun ca. 30.000,
højest 35.000 skind leveres til indhand-
ling. Af disse 30.000 (35.000) skind har
hidtil næsten halvdelen været så dår-
ligt behandlet, at de kun har kunnet
anvendes som industriskind eller til
farvet pelsværk. Den anden halvdel af
skindene har været fra jævnt gode til
absolut tilfredsstillende.
Ser vi på et par tilfældigt valgte
fangstdistrikter, kan man hurtigt dan-
ne sig et lille indblik i, hvordan pen-
gene fordeler sig og hvilke mulig-
heder, der fortsat vil være ved øget
indsats.
Ausiait pigissåne 1959-ime åmit su-
liarivdluagkat kajumigsautisissutigi-
neréne piniartunit 303-ussunit 226-t
25 kr. anguvdlugit tapisisimåput, 42-t
25 kr-nit 50 kr-nut, 21-t 50 kr-nit 75
kr-nut, arfinigdlit 75 kr-nit 100 kr-
nut, arfineK-mardluk 100 kr-nit 200
kr-nut atauserdlo 200 kr. sivnerdlugit.
Umånap pigissåne piniartut 210 ka-
jumigsauserneKarsimåput, tåukunå-
nga 142-t 25 kr. anguvdlugit, 35-t 25
kr-nit 50 kr-nut, Kulingiluat 50 kr-nit
75 kr-nut, arKanigdlit 75 kr-nit 100
kr-nut, arKanigdlit 100 kr-nit 200 kr-
nut mardlugdlo 200 kr-nit sivnerdlu-
git.
tåuko åssersutåinåuput; niuverto-
Karfit avdlat taimatut ajomångitsigi-
ssumik påsiniaivigineKarsinauvdlutik.'
årKigssussinerme nutåme angussa-
rineKartut nauk sule pitsaunerulersi-
naugaluartut handelimit nåmagine-
Kardluarput. sulile pingåruteKaKaoK
puissit amé tunissat akitsorterdlugit
tuniniarKitagssaussut sapingisamilc
pitsaunerpåmik suliarineKarsimanig-
ssait. nunanit avdlanit amemik pisi-
ssartut åmit pitsaunerpåt kisisa pisi-
ariumassarpait, åmitdlo suliarivdlua-
gaunerpåt akilerdluarneKarnerpau-
ssarmata piniartut kalåtdlit aningau-
ssarsivdluarumagunik åmit tunissag-
ssamik sule pitsångortikiartuinarnig-
ssåt isumagissariaKarpåt.
I Egedesminde distrikt har 303 fan-
gere i 1959 nydt godt af præmierings-
ordningen på følgende måde: 226 fan-
gere har fået indtil 25 kr., 42 fangere
har fået fra 25 til 50 kr., 21 fangere
har fået fra 50 til 75 kr., 6 fangere fra
75 til 100 kr., 7 fangere fra 100 kr. til
200 kr., og 1 fanger har fået over 200
kr.
I Umanak distrikt har 210 fangere
deltaget i udlodningen af de 31.500 kr.,
og her har 142 fangere modtaget indtil
25 kr., 35 fangere fra 25 til 50 kr., 9
fangere fra 50 til 75 kr., 11 fangere fra
75 kr. til 100 kr., 11 fangere fra 100 kr.
til 200 kr., og endelig har 2 fangere
fået over 200 kr.
Dette er kun et par eksempler, hvert
enkelt distrikt kunne let gennemgås
på samme måde.
I Den kongelige grønlandske Handel
er man, skønt man er klar over, at
endnu bedre resultater vil kunne op-
nås, godt tilfredse med ordningens for-
løb. Det er fortsat meget vigtigt, at
der fremkommer så mange og så gode
sælskind på auktionerne som muligt.
Køberne fra udlandet er interesseret
i skind af bedste kvalitet, og da de
bedste produkter giver de bedste pri-
ser, kan de grønlandske fangere øko-
nomisk kun være interesseret i en
fortsat skindforbedring.
cigarettit akileråruserneKarner-
mingnut ugpernarsauteKalisåput
cigareHit 1960-ip ingerdlanerane Kalåtdlit-nunåne tuninexartugssat portai
Skriv til Magasin efter bøgerne
agd lagdi utit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteKar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
tamarmik akileråruserneKarsimanermingnut ugpernarsautinik pépiarartaler-
nexarsimåsåput.
1960-ip ingerdlanerane cigarettit
Kalåtdlit-nunåne tunineKartugssat ta-
marmik, danskit nunanit avdlamiut-
dlo cigaretté, angmarneicartarfingmi-
kut pumik Kagdliutåta masartgnavér-
Kutip atågut nutåmik påpiarartaKa-
lersimåsåput.
tåuna ugpernarsautaussugssåusaoK
cigarettit landskassimut akilerårutau-
simanerénut; landskassivme aningau-
ssat pissartagkame ilarujugssue ciga-
rettitigut akilerårutinit pissarpai.
taimatut åndgssussineKarnigsså ar-
dlalingnit kigsautigineKarsima vok ;
åi'Kigssussineruvdle uvdlormc aulaja-
ngersimassume atulersitaunigsså ajor-
nardlune Kalåtdlit-nunåne cigarettit
pisiniarfingne pigineKartut atautsikut
nungunaviångingmata. cigerettitdle
Københavnimit jånuårip autdlarxau-
tånit 1960-imit nagsiussagssat nutånik
påpiaraminernik angmarnge nipititsi-
vigineKarsimåsåput. amerikamiut ci-
garetté Kalåtdlit-nunåne tunissagssa-
tut nautsorssussat USA-me cigaretti-
liorfingne påpiarånguanik nipititsivi-
giortorneKartugssåuput, taimailiorne-
Karneratdle cigarettinut akitsutåusa-
nane.
sic.
24