Atuagagdliutit - 10.03.1960, Blaðsíða 23

— Mon ikke vi skulle lade de io derinde
rumstere færdige, førend vi træder indenfor?
— Jo, hvis huset altså står til den tid!
navko mardluk iserfigitinagit perpalugtit-
sivigerKåsanerpavut?
ila, igdlukasiata åtåsinåusancrpå!
— Nådada — sikke et brag, lad os komme væk,
Skæg, jeg har stor respekt for flodhestenys!
— Nå, der sker ikke andet, end at taget ryger af,
og Fessor ryger ud!
assåssåkåk, serKordluarneK. Skieg Kimaguniarta
imermiutarssuit inimigissorujugssiYssarpåka!
somie tauva taimågdlåt tangmigaramik, ilisimator-
dlo anitdlagpon!
— Det kæmpenys sparede os da fra at kravle op
og kigge på hullet, Klump!
— Ja, op med hamdernc, Skieg, vi flytter hele mole-
vitten ned til vingerne!
kalerrivdluarneK, imågdlåme majuarujugssuåsångi-
lagut iterssarssuan alåkarniardlugo, Klump!
Ska,ig, agssatit amuniåkit, sut tamaisa sululiussu-
niåsavavut!
— Kan du forstå, at Mogens med luppen ikke
stikker af, inden næste nys skydes af?
— Nej, men professorer lærer man vist aldrig
at forstå!
påsiviuk Mogens agdl i s i tsi util i k perpalugtoKar-
Kigtinago KimaguniångitsoK?
tåssame, ilisimatfitdle ilisariniåsavdlugit ajor-
nakusortanguatsiarput!
— Åh, der var det, værre end ventet, hold på
huen , Skæg. Nu må den mølle da snart være tom
for mel!
— Ja, jeg tror, Fessoren fik restpartiet!
arrå, tåssaugaluaK, ilimagissamitdle ajomeru-
vok, nåva ilaginaruk, Skæg, tåssa aserortcrivik
KajCtssanik imagssaerutilerérpoK!
taimåisoråra, ilisiinatuvdlo sivnera suliagssari-
lisavå!
— Afsted igen, Skæg. — Bare vi dog havde
snuppet den møllehat!
— Behøves ikke, Klump, den triller jo, alt hvad
den kan, så sparer vi vore kræfter!
Skæg, autdlarjvingniartø. — aserortcri vi uvtoK
nåva tigusinaugaluaruvtigo!
Klump, soKutåungilaK, kåvikatdlarpoK, pisinau-
ssaminik. Kasusångitsuatsiåusaiigut!
- Hvis den møllehat fik et par hjul på, havde
jeg en vogn, Klump!
— Ja, det var godt i gamle dage, næh, når vi
får pillet lidt ved den, har du en fin helikopter!
aserorteriviup nåva mardlungnik agssakåssule-
ruvko KamutitårKajarpunga, Klump, taimåi turne
nanga atordluartågaluarput. arrå, atortulersulågi-
naruvtigo Kuniut tingissartumik tingmissartuara-
Kalisautit!
- En helikopter, — nej, jeg kan ikke vente, jeg
må prøve, hvordan det er at sidde i sådan en.
Det er pragtfuldt, — og sikke et dejligt kighul!
tingmissartuaraK, — taima isumaKangilanga,
misilingniarparale imåitunik a tortu lerso rneKarsi-
naunersoK. ilå, kussanaK, — issikivenarfipalåuså-
ngilau!
— Klump, nu kommer Ska;g med brædder og
jeg ved ikke hvad!
— Nå, men så må jeg vel hellere løsrive mig
fra det dejlige hul!
Klump, Skæg aggerpoK sagdliligkanik nagsar-
dlunc, sunaunersordlo åma, å, iniussånguaii kI-
nguarsimaorfiga unganaraluan Kimåinarniåsa-
vara!
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Sodomap piunériineuarnera. I.
Mos. agdl. suj. 18, 22 — 19, 5).
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
atåtannerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
5_?n9'u^^ Sodomap tungånut autdlartut, Abraham igdloKarfi
fiaf nil.tl9lll^aonigssd pivdlugo aliasiingartoK Xålagkap uni
nai ’.’iydloKarfingme 50-inik iluarloKarpat, assagtåncKars
ilingnume nalcrKu/ingilaK iluartut iluaitsunut il
juialugit sujungnaersisagugkitl“
j» e to of mændene gik nu videre i retning mod Sodoma; nu
v«,vrenT l)lev Abraham, der havde ondt af den store sta
601,1 skulle lægges ode.
så”’bilS (^ir b(,re findes halvtreds retfærdige i byen, må di
blive skånet? Del ligner jo ikke dig at ville udrydi
retfærdige og gudlose i flæng!"
XdlagaK neriorssuivoK; Abrahamilo pilerpon: „nauk pujora-
luinauvdlunga arssåinauvdlungalo oKalugfigilerpavkit. igdlo-
Kurfingme 4 5 - i na rnigd tunit iluartunik inoKarpat, Kaj ag s stis i-
nåungiliuk?u XdlagaK taimailiorumavoK, ilame 'i0, 30, 20-inur-
nigdluntt peKarpat assagtusinauvara.
Dette lovede Herren; men Abraham blev ved: „Se, jeg har
vovet at tale til dig, skønt jeg kun er stuv og aske. Men vil
du ikke også skåne byen, hvis der bare er femogfyrre ret-
færdige i dens midte?“ Dette lovede Herren også, ja tilmed
livis der var fyrre, tredive eller bare tyve.
„20-vit tduko pissutigalugit assagtusinauvaraXdlagaK OKar-
poK. „XdlagaratoK narrangniaKinane,,( Abraham pilerpoK, „ku-
linåupatame?u Xdlagkavdlo assagtukumavd. OKautsinilo nd-
gamigit, KimagupoK, Abrahamilo Måmerip orpigssuinut anger-
dlarpoK.
„Også for de tyves skyld skal jeg lade være at lægge staden
ødef' sagde Herren. „Nu må min Herre ikke blive vred," sagde
Abraham, „men hvis der nu bare findes ti?" Også dette lovede
Herren, og da lian nu havde talt ud med Abraham, gik han
bort; men Abraham gik hjem til Mamrelund.
23