Atuagagdliutit - 10.03.1960, Blaðsíða 7

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
maliutigineKartut
Karput.
åma agdlagtorne-
De dårlige baneforhold har gentagne
gange været emnet, når man diskute-
rede sporten i Grønland. Lige så vel
spm de besværlige rejser bidrager de
til at besværliggøre det idrætslige
samkvem mellem klubberne. Når det
gælder fodbold og i det hele taget alle
former for boldspil, er man imidlertid
nødt til at mødes for at få afgjort et
mellemværende. Det samme gælder
skisporten, men i atletik kan man godt
konkurrere på afstand ved hjælp af
ure og målebånd.
På det sidste repræsentantskabs-
møde i G. I. F. var der røster fremme
om afholdelse af mesterskaber i atle-
tik, således at de bedste idrætsmænd
fra hver klub skulle mødes og konkur-
rere, men under hensyntagen til, at
der ikke er en eneste by i Grønland,
der har et stadion, som kunne være
rammen om et sådant mesterskabs-
stævne, blev tanken foreløbigt opgivet.
Under sådanne forhold vil de lange og
besværlige rejser være unødigt spild
af tid og penge, og i stedet indførte
G.1- F. sidste år den såkaldte atletik-
uge, hvor idrætsfolkene konkurrerede
i deres egne byer, og hvor G. I. F. bag-
efter sammenlignede de opnåede re-
sultater og kårede vindere af de en-
kelte øvelser.
G. I. F. vil også foranstalte en atle-
Uguge afholdt i år, men vil desuden
Så et skridt videre for at stimulere
interessen for atletik, uden at det
skulle være nødvendigt for klubberne
at foretage dyre rejser af den grund.
Uet er tanken at indføre en ordning,
hvorefter idrætsmændene kan erhver-
ve en medalje ved opnåelse af et nær-
mere bestemt resultat i hver enkelt
Øvelse, og nedenfor er skitseret de reg-
ier, som forventes at komme til at
Sælde for ordningen.
UDKAST
Bestemmelser for erhvervelse af
G. I.F.’s propositionsmedaljer
1- De under G. I.F. hørende foreninger
har ret til at arrangere konkurren-
cer i nedenstående øvelser om
G. I.F.’s medaljer under iagttagelse
af følgende regler:
2- Anmeldelse om afholdt konkurren-
ce indsendes skriftligt til G. I. F.
senest 14 dage efter konkurrencens
afholdelse. I kaste- og springøvelser
tillades kun 3 forsøg.
3- En deltager kan kun erhverve én
broncemedalje og én sølvmedalje i
hver øvelse. Såfremt sølvmedalje er
erhvervet først, kan broncemedalje
ikke erhverves i den samme øvelse.
4- Medaljerne uddeles efter årets slut-
ning og betales af deltageren og re-
kvireres af foreningen for dennes
regning gennem G. I. F.
5- For erhvervelse af medaljerne kræ-
ves følgende minimumsresultater:
Løb
1°0 m løb
200 m løb
4°0 m løb
000 m løb
1500 m løb
3 km løb
® km løb
10 km løb
Bronce Sølv
12 S. 11,4 S.
25 s. 24 s.
56 s. 54 s.
2 m. 10 s. 2 m. 06 s.
4 m. 35 s. 4 m. 22 s.
9 m. 40 s. 9 m. 25 s.
17 m. 00 s. 16 m. 25 s.
35 m. 00 s. 34 m. 30 s.
tiøjdespring
Længdespring
Spring
1,60 m
5,25 m
Kast
Spydkast 800 gr. 42,00 m
diskoskast 2 kg 30,00 m
kuglestød 7,257 kg 10,00 m
1,70 m
5,75 m
50,00 m
36,00 m
11,00 m
Inden bestemmelserne sættes ende-
lig i kraft er G. I. F. interesseret i at
høre medlemmernes tilkendegivelser,
dels om man i almindelighed er inte-
resseret i forslaget, dels om enkelte
krav bør gøres strengere eller lettere.
Hvis der er almindelig interesse går
G. I. F. videre med tanken og vil lige-
ledes opstille tilsvarende regler for
damer.
☆
Kalåtdlit-nunåne timerssorneK osa-
luserineKarångat måtdlatigineKartu-
artartut ilagåt timerssortarfilungner-
ssuaK. angalaniarnerup ajornakusor-
nera timerssortarfilungnerdlo pissu-
tauneruvdlutik timerssomerme u-
nangmissarnerit akugtoKaut. arssåu-
nerdle — arssarneritdlume avdlat —
unangmissutigineKåsagångata pingit-
sorane angalassariaKartarpoK, ajugau-
niutugssat unangmitinagit ajugau-
ssugssarsineK ajornartaKingmat. siso-
rarnerme åma taimåipoK, atletikimile
ugtutit sekuntilersutitdlo atordlugit
unangmissut ingmingnut ungasigkalu-
artutdlunit ajugaussugssarsineK ajor-
narneK ajorpoK.
GIF-me autdlartitat kingugdlermik
atautsimlneråne erKartorneKaraluar-
poK atletikimik mesterskabeKartitsi-
nigssaK unangmissugssat atautsimut
katerssortitdlugit. nunavtinile ataut-
simigdlunit timerssortarfeKångilaK
taimatut unangmisitsiviusinaussumik,
taimåitumik emarsaut taména tai-
maitineKaratdlarpoK. angalaniarneK
taima ajomakusortigititdlugo pivfig-
ssamik aningaussanigdlo asiutitsineri-
nåusangmat taimailiornigssaraluamut
taorsiutdlugo sujorna sujugdlerméru-
taussumik misilingneKarpoK atletiku-
geKarneK. timerssortartut nunaKar-
fingmingne unangmeKétårtineKarput
angussaitdlo katerssordlugit ajugau-
ssut aulajangerneKardlutik.
aussamut GIF atletikugeKartitser-
KingniarpoK, atletikimigdle soKutigi-
ssaKarneK sule angnerulersiniardlugo
avdlatut iliuseKarniarpugut timersso-
Katigigfingnut aningaussaiautaussug-
ssåungitsumik. timerssutine åssigi-
ngitsune anguniagagssat kinguline ag-
dlagtorneKasåput, angussagssatut au-
lajangigkanik angussissut medalje-
mik (sarKarmiussamik) akigssarsiag-
ssalerdlugit. maligtarissagssatut isu-
migssiliut:
GIF-Hp propotitionsmedaillenik angu-
ssiniarnigssame aulajangersagkat.
1. timerssonatigigfit GIF-imut ilau-
ssortaussut måkuninga unangmisitsi-
sinåuput GIF-ip medailleutainik a-
ngussiniartitsivdlutik maligtarissag-
ssat måko najorKutaralugit:
2. unangmisitsisimagåine kingusing-
nerpåmik uvdlut 14-it Kångiuneråne
agdlagkatigut unangmisitsineK GIF-
imut nalunaerutigineKåsaoK. pigseKå-
tårnerit, nauligarnerme, kuglemik dis-
kosimigdlo nalutseKåtårnerne unang-
meKataussut pingasoriåinartartug-
ssåuput.
3. broncemedaille-mik sølvmedaille-
migdlo atauseriåinardlune pigssarsi-
ssoKarsinauvoK unangmissutigissame
atautsime. sølvmedaille sujugdliutdlu-
go pigssarsiarisimagåine broncéme-
daille kingusingnerussukut pigssarsia-
rineKarsinåungilaK.
4. medaillet ukiup nånerane avgu-
éuneKartåsåput akigssarsissugssamit
akilerneKartardlutik, peKatigigfiuvdlo
medaille-sissugssap ilaussortauvfigi-
ssåta akileratdlardlugit GIF-imit pi-
niartåsavai.
5. medaillet pigssarsiarisagåine
mingnerpåmik måko angussagssatut
piumassarineKarput: (téuko Kavdlu-
nåtuane takuneKarsinéuput).
uko aulajangersagkat aulajangi-
vingneKartinagit GIF-imit tusaru-
sungneKarpoK ilaussortat KanoK isu-
maKarnerat. sujunersut isumaKatigi-
neKarnerdlune, angussagssatut piu-
massarineKartut OKipatdlårpat ajor-
narpatdlårpatdlunit. soKutigineKarpa-
ta GIF-ip suliagssaK ingerdlatericing-
niarpå, årnalo arnanut taimatut angu-
niagagssanik ingmikut suliaKarumår-
dlune.
☆
sumut inigssi-
savavut?
(nup. 3-mit nangitaK)
angatdlateKarérpoK, nunap iluane å-
nåussiniutigisavdlugit atordluarsinau-
ssunik.-----
åipagssånik: nunaKarfit taigorneri-
ne uko torKaratdlarumavåka statione-
Karfigssatut: Nanortalik, Påmiut, Ma-
nitsoK Sisimiutdlo. K’aKortOK Nanor-
talingmit Grønnedalimitdlo igdlugig-
dlugo orneriatåmeKarsinauvoK. poli-
ti tdlo K’aKortume ångajåmik såkortu-
lårtumigdlo maskinalingmik sikorssu-
arsiutausinaussumik angatdlatileråine
nåmagkatdlarpoK. kisalo Diskobugt u-
kiume angalaorfigineK ajoraluardlugo
imap angnertussusia takorérsimavara,
påsisinauvaralo tamarme sikutitdlugo
ånåussiniarnigssaK tuaviortoK, ajor-
nakususaKissoK, sikusiumigdlo såkor-
tukutdlagssuarmik pilingikåine isu-
mangnaivigsumik ånaussiniuserneKar-
sinaugunarane. inugpagssuitdlo tamå-
ne angatdlateKissut ånåuniartarnig-
ssåt sordlo ingmikulårtumik årKigssu-
ssivigissariaKåsassoK, suke akisulåra-
luartumik, tåssa tingmissartulinikut
Kulimigut sarpilingmik. sordlo Iluli-
ssat kangerdluåne iluliarssuit ikardli-
simassut tunuanitut pilertortumik ti-
kineKarsinaulisagaluarput, iluliarssui-
me tåuko ikardlisimassut umiarssuar-
nilunit aserorterutine agpakarneKar-
sinåungingmata.
pingajugssånik: ånåussiniutigssat i-
liniarfigtut atomeKarnigssait sordlo
Jørgen Olsenip Sisimiunit kigsautigi-
ssånut, isumaKatåungilanga. iluamik
isumangnaitsumigdlo ånåussiniutåu-
sagunik angutinik iliniartungitsunik
inusukånik nukigtunik ajornångig-
patdlo ingmikut sungiusalårsimassu-
nik inugtaKartariaKåsåput. kigsautigi-
nåsagaluarpordlo nålagagssait Kalåt-
dlit-nunåta silånik imånigdlo sungiu-
ssivdluarsimassusassut, imalunit Ka-
låtdlit-nunåne perorsarsimassusassut,
silap KanoK ileriatårtarneranik naut-
sorssueriarsinauvdlutik.
sisamagssånik: ånåussiniutigssat pi-
ukoruneKalersut sanalersinagit kig-
sautiginésagaluarpoK sananerisa ilu-
sigssait (type) pujortulérarssuit månå-
kut sananenartartut sujulerneKartar-
nerisa åssinginik sujulerneKånginig-
ssåt, tamékume sikuarsiutigalugit si-
korssuarsiutigalugitdlo atordluarsi-
nåungingmata, kigsautiginåsaKaoK si-
kusiutitungajak niutålerneKarnigssait.
Hans Hard
Ønsker fra mange lande om

pennevenner i Grønland
Hvem vil have brev fra en jævnaldrende kammerat i Brasilien,
Canada eller Tyskland?
— Vi vil gerne lære jer bedre at
kende, for vi ved kun lidt om jer, og
vi tror heller ikke, at I ved så meget
om os. Derfor håber vi, at I vil skrive
til os ....
Det var de sidste linier i et brev fra
nogle unge studerende i Brasilien, der
gerne vil lære jævnaldrende i Grøn-
land at kende — og blot et af mange
breve, som unge fra alle dele af ver-
den har sendt til „Grønlandsposten”
for ad denne vej at prøve at få en pen-
neven i Grønland.
Vi håber på brev fra Grønland
Brasilianerne skriver, at de tilhører
en studenter-sammenslutning, der hed-
der „Oliveira Viana“, som står i for-
bindelse med flere hundrede lignende
sammenslutninger spredt over hele
Brasilien.
— Vi er unge lige fra 14—15 års al-
deren til voksne studerende, der går
i forskellige skoler og universiteter,
står der i brevet fra Brasilien. — Men
vi er alle interesserede i at oprette en
kulturel udveksling med jer. Vi vil
gerne kende jer, jeres uddannelses-
problemer, jeres land, ja, alt, hvad
der i det hele taget interesserer jer. Og
vi vil til gengæld give jer de samme
oplysninger om os.
(Fortsættes side 15).
7