Atuagagdliutit - 10.03.1960, Blaðsíða 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
Man forbitres
Man forbitres over Lars Svendsens
uforskammede udtalelser. Hans hen-
synsløse ord og trusler om, at vi bli-
ver flere og flere, er i høj grad be-
klagelige. Vi kan ikke bevise rigtighe-
den af Lars Svendsens ord, og han
burde være klar over, at han kan bli-
ve dømt for injurier.
Lars Svendsen har uforsigtigt ud-
talt sig om danskes piskesvingeri. Der-
ved risikerer han kun, at andre grøn-
lændere truer ham med pisk for hans
udtalelser.
Tønnes Poulsen,
Godthåb.
Drøftelser med arbejdsgiverne
Gennem radioavisen har vi erfaret,
at Lars Svendsen lægger megen vægt
på GAS’s repræsentation i målsæt-
ningsudvalget. Vi vil gerne støtte ham
heri, da vi mener, at en repræsenta-
tion vil være af betydning.
Af GAS’s udtalelser er det fremgået,
at Lars Svendsen i de fire måneder,
han hidtil har været til uddannelse i
Danmark, ikke har været i direkte
forbindelse med GAS’s hovedbestyrel-
se, og at han ikke repræsenterer GAS
m. h. t. BT-udtalelsen.
Vi vil ikke omtale arbejdsgiverne i
vor by på en så ubehagelig måde, for-
di vi altid drøfter nye overenskomster
sammen med arbejdsgiverne og GAS’s
lokalforening. Der er stor mangel på
kvalificeret grønlandsk arbejdskraft,
og hvis man vil udtalte sig så hårdt,
må man først rådføre sig med andre
foreningen langs kysten.
Frederik Olsvig,
formand for arbejdsgiver-
foreningen i Christianshåb.
På arbejdernes vegne!
Vi har erfaret, at man vil sagsøge
Lars Svendsen for injurierende udta-
lelser. Det finder vi uretfærdigt. Lars
Svendsen har blot luftet sine tanker
på de grønlandske arbejderes vegne.
Hans kritikere er danskere,, som åben-
bart tror, at grønlænderne ikke er
modne nok til at udtale sig, og at de
endnu bør føle piskens trussel. Men
nu er Grønland blevet en ligeberetti-
get del af Danmark, og vi har ytrings-
frihed. Vi har ret til at fremkomme
med udtalelser, bare vi ikke bruger
alt for hårde og injurierende ord. Og
vi betragter ikke Lars Svendsens ud-
talelse som sådant. Vi tror, at han
talte på arbejdersammenslutningens
vegne.
Johannes Fleischer,
næstformand for arbejder-
foreningen i Umanak.
jTxnamartortorumaguvit . . .
? sukulåt amitsuKujoK mamartOK RIGI OKå-
t tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
LpåK kinialårtumik nougatertalik!
noget
lækkert
T) M
(B -
oS“
J<*U
o ; n
•Ss 6
Q) C ^
(1) r-H
M rrt >■»
■S si
I 0-3
oi | 2-
c ° ^
CO O 73 ^
, r* ty u
w J3
RIGI — sukulåt Galle & J essen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut méricanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
.er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
a/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvcrtartoK
Privat mening
Også vi føler os foranlediget til at
kommentere Lars Svendsens udtalel-
ser, og vi vil med det samme sige, at
vi ikke betragter hans hårde og inju-
rierende ord, som et udtryk for GAS’s
synspunkter, men udelukkende som
Lars Svendsens private mening.
Der er selvfølgelig en del, som vi ar-
bejdere kan være utilfredse med, og
som kan få os til at bruge hårde ord i
et øjebliks ophidselse. Der er heller
ikke noget mærkeligt i, at der kan op-
stå vanskeligheder af forskellig slags
inden for arbejderorganisationen på
grund af forskelle i mentalitet og
sprog.
Men det er gået op for os, at van-
skelighederne bliver mindre, efterhån-
den som vi bliver organiseret. Der bli-
ver bedre samarbejde, og det til trods
for, at der stadig findes enkelte egen-
rådige, der ikke forstår samarbejdets
betydning.
Selv om referatet af Lars Svendsens
udtalelser er sandt, vil vi dog gøre op-
mærksom på, at det ikke vil tjene
noget formål at anlægge sag mod Lars
Svendsen. Vi må se bort fra udtalel-
ser, der er fremkommet i et øjebliks
ophidselse. Det afgørende er og bliver
samarbejde på et fornuftigt grundlag,
således at grønlændere og danske kan
få ret til at arbejde side om side i alle
dele af det danske rige.
Vi er glade og stolte over at erfare,
at GAS får en repræsentant i målsæt-
ningsudvalget. Samtidig vil vi udtryk-
ke ønsket om, at fiskernes repræsen-
tant må blive en almindelig, aktiv fi-
sker, der er inde i de problemer, som
også arbejderne har at slås med til
daglig.
Lars Isbosethsen,
formand for arbejder-
foreningen i Julianehåb.
Beundringsværdigt hvad et
dusin lærere og elever
kan præstere!
UmanaK-anmeldelse af seminarie-revyens radio-udgave
Ved seminariets årsfest opførtes i
Godthåb forsamlingshus traditionen
tro en revy, som senere med visse be-
skæringer blev udsendt i Grønlands
radio.
På grundlag af revyens radio-udgave
har pastor Svend Erik Rasmussen,
Umanak, på A/Gs opfordring skrevet
følgende anmeldelse:
— Selv tiggerarm på talent synes
jeg, at det er beundringsværdigt, hvad
et dusin lærere og elever kan præstere
af underholdning det være sig i form
af besk satire eller blid humor. Men
nægtes kan det ikke, at den store for-
løsende latter adskillige gange dæm-
pedes ned til en fnisen.
De professionelle revyskræddere på
seminariet har jo de sidste år skåret
såre elegante udsendelser til og place-
ret revyen som årets lørdagsunder-
holdning par excellence. Af hvilken
grund lytternes fordringsfuldhed må
smigre skolefolkene ved at stemple
plagiatvisen „Den første, men ikke den
sidste uheldige," „Besøget hos er-
hvervsvejlederen," den grønlandske
vise om lærerne og den danske om re-
ceptionen hos landshøvdingen som
amatøragtige, matte og traditionelle!
åssilinermut atortut såtdlunit
filmit niorKutaunerussut, tai-
matutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sdrdlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik. ersser-
sartiniagkat erninaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutånik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Qmg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
Træfsikker vise — høres gerne igen
Men omvendt: hvornår har man tid-
ligere hørt en så træfsikker vise som
den om „Frederik fra Korsyer?"
Siden Henrik Pontoppidan for et par
menneskealdre siden sendte hans vel-
ærværdighed, senere Uggelejre her-
reds forfærdelse, Asger Ejnar Frede-
rik Myller også kaldet „isbjørnen" til
Grønland, har dette land i manges be-
vidsthed stået som stedet, hvor „Den
fødte kuli" får sin chance. Pontoppi-
dan taler om „synkefærdige vrag, der
i nødens stund greb statens udkastede
madding som en sidste redningsplan-
ke" og rejste til Grønland. Visens Fre-
derik lærte „at holde hagen på skov-
len," og han skabte sig via GTO en
karriere i Grønland. Efter visens vel-
fortjente, men næsten demonstrative
bifald at dømme må der vel være no-
get om, — enten man nu som hos Pon-
toppidan ender som præst eller som i
visen ender som restauratør „med råd
til en pels til konen" — ja, så må der
vel være noget om, at „ingen er helt
umulig her i vort lille land." Man gav
gerne en daler til samtlige børnesana-
toriers julefest for at høre en moderne
isbjørn synge „Tom Umulig" igen en
søndag aften!
Holberg ville have glædet sig
Og Holberg ville have glædet sig,
hvis han havde levet og havde kunnet
forstå grønlandsk: Lige dele af Jeppe
på Bjerget og Herman von Bremen
var i moderne skikkelse blevet til en
uforglemmelig Peter Heilmann i hvis
indre, der udkæmpedes svære kampe
i anledning af hans politiske kande-
støberier. Sikke et dramatisk talent,
der udfoldedes.
Et stænk selvironi?
I det store og hele afleveredes i øv-
rigt både gode og dårlige viser, banale
og originale sketsches med fynd og
klem. Apropos fremførelsen troede jeg
forresten, at skolefolk mestrede den
kunst at hviske lidt mere behændigt
end suffløsen lod ane.
Den med „engelsk syge" og lærer-
antipati belastede Jørgens „Besøg
hos skolepsykologen" var måske mor-
som, men mon der ikke langs kysten
har siddet en og anden lytter, der
med efterårets læreraktion in mente
havde håbet på et stænk af selvironi
fra lærernes side i den forbindelse?
Det havde virket afvæbnene på os,
der endnu synes, at standen dengang
optrådte klodset.
Af frygt for at komme i „B. T.“ tør
jeg ikke sige noget positivt om visen
vedrørende Lars Svendsens stinkende
hvalflæsk.
Den fortjente det ellers.
Svend Erik Rasmussen,
Umanak.
10