Atuagagdliutit - 13.10.1960, Page 4

Julianehåb tørlagt
Delte meninger i Julianehåb om spiritusspørgsmålet. To restaurationseje-
res hotel-planer bremses
Spørgsmålet om restauranternes ret
til udskænkning af spiritus i Juliane-
håb er afgjort, men den diskussion,
der foregik, inden landsrådets beslut-
ning forelå, fortsætter — vel ikke med
samme styrke som før tørlægningen.
Men alligevel: den er der.
Nogle siger: der gik politik i sagen.
Nu må vi til at drikke hjemme. Ju-
lianehåb er blevet en død by. De an-
dre siger: Vi slipper for slagsmål og
gadeuorden.
Midt i diskussionen har vi haft lej-
lighed til at høre udtalelser fra for-
skellige parter, impliceret i tørlæg-
ningen, blandt andre formanden for
kommunalbestyrelsen, Oluf Høegh, der
siger: på et møde i maj anmodede
kommunalbestyrelsen landsrådet om
at fortsætte bevillingen til de to re-
stauranter. Senere fik vi fra befolk-
ningens side beklagelser over, at kom-
munalbestyrelsen ikke havde spurgt
om befolkningens syn på spørgsmålet.
Der blev derefter truffet beslutning
om at høre befolkningens mening om
beværtebevillingerne.
7 for, 1 imod
Men forinden havde man inden for
selve kommunalbestyrelsen foretaget
en afstemning?
— ja, behandlingen af spørgsmålet
resulterede i, at af otte kommunal-
bestyrelsesmedlemmer var der syv for
og eet imod tørlægningen. Det skal
imidlertid understreges, at kommu-
nalbestyrelsen er ikke ude efter at
lukke restaurationerne. Det er en
misforståelse fra restauratørernes side,
når de hævder dette. Det er kun be-
værterbevillingen, vi er ude efter. Vi
ser meget gerne, restaurationerne
fortsatte som kaffebarer og spisehuse.
Det vil kommunalbestyrelsen stærkt
anbefale. Efter det møde, der blev
holdt i forsamlingshuset i Julianehåb,
og hvor et flertal blandt de deltagen-
de gik ind for tørlægningen, fremkom
der en protest til kommunalbestyrel-
sen og landsrådet. 61 udsendte hånd-
værkere protesterede mod afstemnin-
gen, der efter deres mening ikke dæk-
kede stemningen i byen, men snarere
afspejlede afholdsforeningens ønsker.
Hvad er Deres synspunkt i af-
stemningen?
— Det var sæsonarbejdere, der
protesterede, og vi kan jo ikke give
tilladelse til, at de skal være med
til en afstemning, idet de ikke er
fastboende.
To drukneulykker
— De to drukneulykker, der er sket
her i Julianehåb, sætter De dem di-
rekte i forbindelse med restaurantbe-
søg, Oluf Høegh?
— Det har jeg ikke gjort. Jeg har
på møder givet udtryk for, hvor ska-
delig spiritussen kan være. Jeg har
omtalt, at der i Julianehåb havn druk-
nede to personer på grund af spiritus-
nydelse. Denne udtalelse har restaura-
tør Ib Ibsen refereret til. Men jeg vil
personligt understrege, at jeg ikke har
udtalt, at restauratørerne har skylden
for drukneulykkerne.
— Hvorfor ønsker De restauranter-
nes ret til udskænkning af spiritus
ophævet?
— Vi ved jo allesammen her i
Grønland, at vi har store spirituspro-
blemer. Vi må gennem restauranternes
tørlægning søge at finde ud af, hvor
skadelige de er.
Mener ikke turistbesøget aftager
— Man har fremført det synspunkt,
at tørlægningen kan få indflydelse på
tilstrømningen af turister. Hvad me-
ner De om det?
— Den har jeg hørt før. Men jeg
mener ikke, at turistlivet vil tage
skade. Personligt har jeg forbin-
delse med flere turister. I sommer
talte jeg med flere, der bl. a. sag-
de, at det ikke var for spiritussens
skyld, at de kom. De kom for at se
selve naturen, Grønland. Turisterne
siger også, at hvor som helst de
kommer hen i verden, må de rette
sig efter de bestemmelser, der fin-
des i det land, de kommer til.
Jeg kan nævne, at på Færøerne,
hvor der jo findes restauranter uden
spiritusbevilling, kommer der mange
turister. De må naturligvis rette sig
efter gældende lov.
— Spiritusforbudet kommer ikke til
at gælde for gæstehjemmet.?
— Kommunalbestyrelsen vil anmode
KGH om, at gæstehjemmet ikke får
ret til at sælge spiritus.
Muligvis begrænset salg
— Hvor længe regner man med, at
forbudet kommer til at gælde?
— Foreløbig eet år. Det vil sige, at
kommunalbestyrelsen hvert år vil be-
handle spørgsmålet igen og se, hvor-
ledes ordningen har virket.
— Man tænker altså ikke på at luk-
ke for tid og evighed?
— Man vil først og fremmest prøve
restauranterne og gæstehjemmet. Hvis
det viser sig, at vanskelighederne fort-
sætter, at hjemmedrikkeri bliver vær-
re, er det tanken at søge gennemført
en spiritussalgsordning — i begrænset
omfang — fra KGHs butik.
Kæmner Sehested, der overværer
samtalen med kommunalbestyrelses-
formand Oluf Høegh, siger:
Spiritusspørgsmålet i Grønland har
jeg stødt på lige siden min ankomst
hertil for mere end 25 år siden. Tid-
ligere var der egentlig ikke noget pro-
blem. For da affandt man sig med de
bestående regler, selv om de efter vor
opfattelse i dag ikke var rigtige. Da
spørgsmålet begyndte at blive bræn-
dende i slutningen af 1940’erne, var vi
mange, der med ængstelse så hen til
frigivning af spiritussalget. Mange af
os, der havde mere end rigeligt i vor
ration, var stærkt inde på, at vi meget
gerne af hensyn til det land, vi ar-
bejder i, ville gå ind for en ensartet
og lille ration for alle i landet. Men
landets vise fædre i landsrådet ønske-
de en frigivelse. Fødselsveerne var
svære, og det barn, der kom ud af det,
blev en vanskabning, som oven i kø-
get er blevet mere ækel med årene.
Nu tales der over hele landet om kong
spiritus’ regimente. Der tales også un-
dertiden om total tørlægning af lan-
det. Jeg kan kun hilse kommunalbe-
styrelsens initiativ med tilfredshed,
selv om jeg nok synes, at man — med
hensyn til afstemning — kunne have
forberedt sagen noget bedre.
Jeg mener, at et forbud mod ud-
skænkning er helt rigtigt. Men det bør
følges op af en streng rationering, der
giver hver voksen indbygger i Grøn-
land en så lille ration, at der ikke
skulle ske alverden, samtidig med at
man ikke bliver helt fremmed over for
spiritus. Eventuelt kunne en ratione-
ring praktiseres således, at man ind-
fører begrænset udhandlingstid.
At der fremover vil forekomme
drikkeri og hvad dermed følger, må
man gøre sig klart. For drukkenbolte
og smuglere vil altid være i stand til
at skaffe sig et eller andet — siger
kæmneren i Julianehåb.
Det vil ikke hjælpe
Restauratør Ib Ibsen, der sammen
med sin broder, Ole Ibsen, driver den
største af de to restaurationer i Ju-
lianehåb, restaurant „Ibi“, startede
den for tre år siden. Restauratør Ib
Ibsen siger: Vi byggede den op fra
grunden. Der var ingen bygninger at
få til leje, så vi måtte selv investere
kapitalen. Inden vi begyndte her, hav-
de jeg gjort tjeneste som telegrafist i
Grønland i en halv snes år — over det
meste af Grønland, lige fra Thule til
Prins Christianssund og Station Nord
— og restauranten blev bygget for
midler, der var tjent ind herigennem
— i forbindelse med min broder, der
kom fra Danmark.
— Hvad er Deres mening om ud-
skænkningen og misbrug af spiritus?
— Selv om man har frataget restau-
ranterne deres udskænkning, vil det
ikke hjælpe, således som det påstås.
Det er en kendt sag, at de, der vir-
kelig ønsker at beruse sig kraftigt,
ikke går på restaurant. De køber deres
forbrug i butikken eller andre steder,
og så drikker de hjemme hos sig selv,
hvor der ikke er nogen kontrol med,
hvor meget de vil drikke — og hvor
lang tid.
Afholdsfolk — og de andre
— Hvad mener De om afstemnin-
gen?
— Ganske naturligt var der mødt
et stort antal afholdsfolk op i forsam-
lingshuset. Der var også mødt mange
fra den anden lejr, om man bør bruge
det udtryk. Desuden var der flere
marinere, turister og flere andre. Un-
der mødet i forsamlingshuset fik man
straks det indtryk, at spørgsmålet
egentlig ikke drejede sig om, hvad be-
folkningen mente om spiritusproble-
met. Man ønskede at få at vide, hvad
befolkningen mente om restauranter-
nes ret til at udskænke.
Hele mødet var holdt i en lidt kraf-
tig politisk stil. Bl. a. lod Oluf Høegh
det klart skinne igennem, at når to
personer var druknet — i forbindelse
med formodet overdreven nydelse af
spiritus — skyldtes dette restauran-
terne. Trods det, at det aldrig er fast-
slået, hvor disse personer havde nydt
spiritus og under hvilke omstændig-
heder, de er druknet. Under mødet
ønskede Oluf Høegh arrangeret en af-
stemning, men mod dette protesteredes
kraftigt fra flere sider, bl. a. fra skole-
inspektør Stærmose, som var mødets
dirigent, under hensyn til at mødets
ca. 180 deltagere ikke kunne siges at
dække befolkningens mening. Befolk-
ningen i Julianehåb består af ca. 1800
personer.
Ved mødeopslaget var der ikke
gjort opmærksom på, at der skulle
holdes en afstemning, idet man jo
måtte formode, at hvis der var blevet
gjort opmærksom på, at der skulle
Kommunalbestyrelsesformand Oluf Høegh, læge Gerdes og kæm- kommunalbestyrelsip sujuligtalssua Oluf Hoegh, nakorsan Gerdes,
ner Sehested drøfter spiritussituationen i Julianehåb. kæmner Sehestedilo K’aKortume imigagssamut tångassunik otca-
lOKatlgigtut.
4