Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 5
De to IBI-brødre, Ole og Ib Ibsen. Det er uatångutigit Ole åma Ib Ibsen. Ole Ibsen Ole Ibsen ved rattet. anutip kigdlingane. holdes en afstemning, ville flere være mødt frem. Når en sømand går i land — Hvad vil De nu selv, restauratør Ib Ibsen, sige til Deres „forsvar"? — Restauranten har været besøgt af mange forskellige mennesker. En stor del af gæsterne er folk, der ikke kan siges at være fastboende i byen. F. eks. når der kommer skib, er det klart, at mange af de søfolk, der er om bord, ikke har bekendte i land. De har haft en del dage i søen, og så går de på restaurant — ligesom de gør alle an- dre steder i verden. Der må man vel sige, at restauranterne også har en vis berettigelse, da det dog må være bed- re, at man har fremmede søfolk på restauranterne — to steder i byen — frem for at de spredes over hele byen. Man ved jo godt her i Grønland, at før man havde restauranter, var det meget almindeligt, at når en sømand skulle i land, tog han et par flasker under armen. Så gik han i land og sagde „Goddaw med jer". Mange gan- ge gik han op i det første det bedste hus, og så begyndte festlighederne. Der var ikke tale om, at de skulle holde op klokken 12. De fortsatte jo mange gange hele natten — eller så lang tid, der var noget i flasken. Til skade også for børnene, som under de små forhold dårligt kunne sove. De positive sider — og landskassens indtægter Desuden: i de år her, da man har talt så meget om spiritus i Grønland, har der altid kun været talt om mi- nus-siderne. Man har sjældent hørt røster fra den anden lejr. Man må 30 indrømme, at en stor del af landskas- sens indtægter netop stammer fra spi- ritusafgifterne, og desuden er det jo i Danmark og de fleste andre lande al- mindeligt, at man går på restaurant — spiser en middag og drikker en fla- ske vin til — og bagefter får kaffe med cognac. Det regner man med til den almindelige kultur. Når man taler om spiritus i Grønland, taler man næsten altid kun om den person, der drikker hele sin løn op — eller som begår kri- minelle handlinger. Man taler uendelig sjældent om den, der går hen på en restaurant og får en to-tre øl eller inviterer et par gode venner til et stykke smør- rebrød med øl og snaps. Det er kun minussiderne, der kommer frem. De positive sider hører man så uendeligt lidt om i diskussionen. Turisternes ret En anden ting, som man bør tænke over, når man vil tage spiritussen fra restauranterne, er turismen, fortsæt- ter restauratør Ibsen. — Turismen her i Sydgrønland har haft stor succes. Vi havde i en periode på fire uger 2 hold turister, som vi tog os af — de spiste her morgen, middag og aften. Selv om vi efter den nye ordning ikke har ret til at servere før klokken 18, kunne disse turister dog om aftenen få sig en drink, når de havde været på undertiden lange og anstrengende ture, ligesom de er vant til i de lande, hvor de kommer fra. Vi fremførte det argument under en dis- kussion, at naturligvis rejser turister- ne ikke 4.000 km for at nyde spiritus. Til gengæld anser de det for at være en ganske naturlig ret, at man kan købe sig en drink, når man har lyst. En anden ting er jo, at rent økonomisk er det en kendt sag, at en restaurant, der ikke har bevilling, ikke er i stand til at føre en virkelig ordentlig stan- dard, som turisterne kan bydes. — Det er slet ikke umuligt, at man fra turistbureauets side vil gøre det, at man lader turisterne komme til Ju- lianehåb på et eendages besøg, se byens seværdigheder — og så lade dem tage afsted igen om aftenen. Det er en nødvendighed for hele turismen, at man har retten til at udskænke. Omslaget — Da restauranten her i sin tid star- tede, gik formanden for kommunalbe- styrelsen, Oluf Høegh kraftigt ind for, at den skulle have ret til udskænk- ning af spiritus trods det, at han også den gang var formand for den lokale afholdsforening. Oluf Høegh brugte bl. a. det meget kendte argument: ved at have to restauranter med udskænk- ning, kunne man muligvis begrænse hjemmedrikkeriet — og han fremhæ- vede, at det desuden kunne have be- tydning for besøgende i byen, at de havde et sted at gå hen. En anden ting, der kan nævnes er, at kommu- nalbestyrelsen i maj måned i år hav- de møde og behandlede begge restau- ranters ansøgning om forlængelse af bevillingen. På dette møde vedtog kommunalbestyrelsen med stort fler- tal, at begge restauranter skulle have deres bevillinger fornyet for en pe- riode af to år, idet man fandt, at for- holdene var stabile, og at restauran- terne i øvrigt var af en sådan stan- dard, at man godt kunne gå med til at anbefale en to-årig bevillingsperiode. Sidste år blev der kun bevilget re- stauranterne her i byen 1 års bevil- ling. Man brugte den gang det argu- ment, at forholdene endnu var uaf- klarede, og at man ikke havde fuldt overblik over, hvordan situationen ud- viklede sig. I maj i år var indstillin- gen imidlertid den, at man kunne gå ind for en to-årig bevilling, og så viser det sig tre måneder senere, at man bogstavelig talt vender bøtten og lige pludselig går ind for at afskaffe be- villingen trods det, at der i den for- løbne periode ikke har været nogen anmærkninger hverken fra politiet el- ler sundhedskommissionen. Man har heller aldrig modtaget nogen som helst henvendelse fra kommunalbestyrelsen angående driften af restauranterne. Taber 100.000 kroner — Hvad betyder beslutningen nu for Dem? — Vore driftsomkostningeer er så store, at vi ikke kan tillade os at holde åbent som kaffebar. Vore dag- lige udgifter har andraget mindst et par hundrede kroner ,og selve restau- ranten har kostet ca. 150.000 kroner — inclusiv inventar, køleskabe og maski- ner. Dette kan ikke forrentes ved at drive virksomheden som kaffebar. Byen er ikke stor nok. Og man må og- så kunne forudse, at mange af de mennesker, der har været kunder, nu vil gå over til at afholde fester i hjem- met. Det er beklageligt, at man efter tre års arbejde må indstille en virk- somhed, der er blevet anerkendt fra så mange sider. Vi regner selv med, at det for os vil betyde et kontant tab på mindst 100.000 kroner. — De driver også en frisørsalon? — Ja, den startede min broder og jeg, herre- og damefrisørsalonen, som der også var stort behov for i distrik- tet. Den nærmeste frisørsalon ligger som bekendt i Godthåb, og nu er det således, at vi har haft kunder fra det meste af Sydgrønland. Det er ikke ualmindeligt, at en dame kommer helt nede fra Nanortalik. Det betyder jo meget for humøret, at håret sidder som det skal! Hotelplaner skrinlægges — Har De arbejdet med planer om at udvide virksomheden på andre fel- ter? — Ja, vi havde tænkt — forudsat det ikke gik som det gjorde — at vi ville investere penge i et hotel — eller privat gæstehjem i forbindelse med restauranten. Vi havde udarbejdet tegninger og købt en del elementer. Men jeg skal ærligt indrømme, at ef- ter den nye udvikling, har vi ikke turdet fortsætte med planerne. Tu- ristbureauet „Aero Lloyd" var meget interesseret i disse planer, idet et pri- vat hotel langt bedre kan tilpasse sig turistsæsonen end et statsdrevent fo- retagende. Mange gange i sommer kom turisterne først hjem fra tur klokken 22—22,30 — så stod vi parate til at modtage dem med varm mad o. s. v., hvad man jo vanskeligt kunne tænke sig, at et af statens gæstemjem kunne påtage sig med deres faste spisetider. Privat trawlerfirma Desuden er der i Julianehåb sat kræfter i gang for at starte et privat trawlerrederi. Man har rettet henven- delse til de private om, hvor mange aktier man kunne tænke at skrive sig for. Vi havde tænkt os at skrive os for en hel del aktier, idet vi var meget in- teresseret i disse planer, men det strander som sagt også på, at vor største — og unægtelig mest indbrin- gende forretning er ved at forsvinde. —mann. Rejetrawl har vi leveret til Grønland i 25 år. !istensens VAADBINDERI^i SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABL.1879 Stort udvalg FOTO - KINO Skriv efter brochurer om kamera og tilbehør åssilissutinut atortugssåinutdlo ’agdlagtitsivigssaK piniaruk HILDING FOTO Vesterbrogade 6 E København V Tlgr.- adrs.: Hilding Foto Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil passe Dem. C. W. Obelip tamaisa pigai IG i butikken silarssuarme tusåmassak 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.