Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 5

De to IBI-brødre, Ole og Ib Ibsen. Det er uatångutigit Ole åma Ib Ibsen. Ole Ibsen
Ole Ibsen ved rattet. anutip kigdlingane.
holdes en afstemning, ville flere være
mødt frem.
Når en sømand går i land
— Hvad vil De nu selv, restauratør
Ib Ibsen, sige til Deres „forsvar"?
— Restauranten har været besøgt af
mange forskellige mennesker. En stor
del af gæsterne er folk, der ikke kan
siges at være fastboende i byen. F. eks.
når der kommer skib, er det klart, at
mange af de søfolk, der er om bord,
ikke har bekendte i land. De har haft
en del dage i søen, og så går de på
restaurant — ligesom de gør alle an-
dre steder i verden. Der må man vel
sige, at restauranterne også har en vis
berettigelse, da det dog må være bed-
re, at man har fremmede søfolk på
restauranterne — to steder i byen —
frem for at de spredes over hele byen.
Man ved jo godt her i Grønland, at
før man havde restauranter, var det
meget almindeligt, at når en sømand
skulle i land, tog han et par flasker
under armen. Så gik han i land og
sagde „Goddaw med jer". Mange gan-
ge gik han op i det første det bedste
hus, og så begyndte festlighederne.
Der var ikke tale om, at de skulle
holde op klokken 12. De fortsatte jo
mange gange hele natten — eller så
lang tid, der var noget i flasken. Til
skade også for børnene, som under de
små forhold dårligt kunne sove.
De positive sider — og landskassens
indtægter
Desuden: i de år her, da man har
talt så meget om spiritus i Grønland,
har der altid kun været talt om mi-
nus-siderne. Man har sjældent hørt
røster fra den anden lejr. Man må 30
indrømme, at en stor del af landskas-
sens indtægter netop stammer fra spi-
ritusafgifterne, og desuden er det jo i
Danmark og de fleste andre lande al-
mindeligt, at man går på restaurant
— spiser en middag og drikker en fla-
ske vin til — og bagefter får kaffe med
cognac. Det regner man med til den
almindelige kultur. Når man taler om
spiritus i Grønland, taler man næsten
altid kun om den person, der drikker
hele sin løn op — eller som begår kri-
minelle handlinger.
Man taler uendelig sjældent om
den, der går hen på en restaurant
og får en to-tre øl eller inviterer et
par gode venner til et stykke smør-
rebrød med øl og snaps. Det er kun
minussiderne, der kommer frem.
De positive sider hører man så
uendeligt lidt om i diskussionen.
Turisternes ret
En anden ting, som man bør tænke
over, når man vil tage spiritussen fra
restauranterne, er turismen, fortsæt-
ter restauratør Ibsen.
— Turismen her i Sydgrønland har
haft stor succes. Vi havde i en periode
på fire uger 2 hold turister, som vi tog
os af — de spiste her morgen, middag
og aften. Selv om vi efter den nye
ordning ikke har ret til at servere før
klokken 18, kunne disse turister dog
om aftenen få sig en drink, når de
havde været på undertiden lange og
anstrengende ture, ligesom de er vant
til i de lande, hvor de kommer fra. Vi
fremførte det argument under en dis-
kussion, at naturligvis rejser turister-
ne ikke 4.000 km for at nyde spiritus.
Til gengæld anser de det for at være
en ganske naturlig ret, at man kan
købe sig en drink, når man har lyst.
En anden ting er jo, at rent økonomisk
er det en kendt sag, at en restaurant,
der ikke har bevilling, ikke er i stand
til at føre en virkelig ordentlig stan-
dard, som turisterne kan bydes.
— Det er slet ikke umuligt, at man
fra turistbureauets side vil gøre det,
at man lader turisterne komme til Ju-
lianehåb på et eendages besøg, se
byens seværdigheder — og så lade dem
tage afsted igen om aftenen. Det er en
nødvendighed for hele turismen, at
man har retten til at udskænke.
Omslaget
— Da restauranten her i sin tid star-
tede, gik formanden for kommunalbe-
styrelsen, Oluf Høegh kraftigt ind for,
at den skulle have ret til udskænk-
ning af spiritus trods det, at han også
den gang var formand for den lokale
afholdsforening. Oluf Høegh brugte
bl. a. det meget kendte argument: ved
at have to restauranter med udskænk-
ning, kunne man muligvis begrænse
hjemmedrikkeriet — og han fremhæ-
vede, at det desuden kunne have be-
tydning for besøgende i byen, at de
havde et sted at gå hen. En anden
ting, der kan nævnes er, at kommu-
nalbestyrelsen i maj måned i år hav-
de møde og behandlede begge restau-
ranters ansøgning om forlængelse af
bevillingen. På dette møde vedtog
kommunalbestyrelsen med stort fler-
tal, at begge restauranter skulle have
deres bevillinger fornyet for en pe-
riode af to år, idet man fandt, at for-
holdene var stabile, og at restauran-
terne i øvrigt var af en sådan stan-
dard, at man godt kunne gå med til at
anbefale en to-årig bevillingsperiode.
Sidste år blev der kun bevilget re-
stauranterne her i byen 1 års bevil-
ling. Man brugte den gang det argu-
ment, at forholdene endnu var uaf-
klarede, og at man ikke havde fuldt
overblik over, hvordan situationen ud-
viklede sig. I maj i år var indstillin-
gen imidlertid den, at man kunne gå
ind for en to-årig bevilling, og så viser
det sig tre måneder senere, at man
bogstavelig talt vender bøtten og lige
pludselig går ind for at afskaffe be-
villingen trods det, at der i den for-
løbne periode ikke har været nogen
anmærkninger hverken fra politiet el-
ler sundhedskommissionen. Man har
heller aldrig modtaget nogen som helst
henvendelse fra kommunalbestyrelsen
angående driften af restauranterne.
Taber 100.000 kroner
— Hvad betyder beslutningen nu for
Dem?
— Vore driftsomkostningeer er så
store, at vi ikke kan tillade os at
holde åbent som kaffebar. Vore dag-
lige udgifter har andraget mindst et
par hundrede kroner ,og selve restau-
ranten har kostet ca. 150.000 kroner —
inclusiv inventar, køleskabe og maski-
ner. Dette kan ikke forrentes ved at
drive virksomheden som kaffebar.
Byen er ikke stor nok. Og man må og-
så kunne forudse, at mange af de
mennesker, der har været kunder, nu
vil gå over til at afholde fester i hjem-
met. Det er beklageligt, at man efter
tre års arbejde må indstille en virk-
somhed, der er blevet anerkendt fra
så mange sider. Vi regner selv med, at
det for os vil betyde et kontant tab
på mindst 100.000 kroner.
— De driver også en frisørsalon?
— Ja, den startede min broder og
jeg, herre- og damefrisørsalonen, som
der også var stort behov for i distrik-
tet. Den nærmeste frisørsalon ligger
som bekendt i Godthåb, og nu er det
således, at vi har haft kunder fra det
meste af Sydgrønland. Det er ikke
ualmindeligt, at en dame kommer helt
nede fra Nanortalik.
Det betyder jo meget for humøret,
at håret sidder som det skal!
Hotelplaner skrinlægges
— Har De arbejdet med planer om
at udvide virksomheden på andre fel-
ter?
— Ja, vi havde tænkt — forudsat
det ikke gik som det gjorde — at vi
ville investere penge i et hotel — eller
privat gæstehjem i forbindelse med
restauranten. Vi havde udarbejdet
tegninger og købt en del elementer.
Men jeg skal ærligt indrømme, at ef-
ter den nye udvikling, har vi ikke
turdet fortsætte med planerne. Tu-
ristbureauet „Aero Lloyd" var meget
interesseret i disse planer, idet et pri-
vat hotel langt bedre kan tilpasse sig
turistsæsonen end et statsdrevent fo-
retagende. Mange gange i sommer kom
turisterne først hjem fra tur klokken
22—22,30 — så stod vi parate til at
modtage dem med varm mad o. s. v.,
hvad man jo vanskeligt kunne tænke
sig, at et af statens gæstemjem kunne
påtage sig med deres faste spisetider.
Privat trawlerfirma
Desuden er der i Julianehåb sat
kræfter i gang for at starte et privat
trawlerrederi. Man har rettet henven-
delse til de private om, hvor mange
aktier man kunne tænke at skrive sig
for. Vi havde tænkt os at skrive os for
en hel del aktier, idet vi var meget in-
teresseret i disse planer, men det
strander som sagt også på, at vor
største — og unægtelig mest indbrin-
gende forretning er ved at forsvinde.
—mann.
Rejetrawl
har vi leveret til Grønland
i 25 år.
!istensens
VAADBINDERI^i
SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABL.1879
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
åssilissutinut atortugssåinutdlo
’agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.- adrs.: Hilding Foto
Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai

IG i butikken
silarssuarme
tusåmassak
5