Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 14

Læserbreve
OG
KLIP
X
Oversete muligheder
i Godthåbsfjorden
En læser anviser i dette indlæg nye erhvervsmuligheder for befolknin-
gen i Godthåbsfjorden, der er ved at være tømt for fisk. Han foreslår, at
man opretter havebrug og mindre fåreavlssfationer. Forsøgsstationen i
Upernaviarsuk burde udarbejde anlægs- og driftsplaner for Godthåbs-
fjorden
Vi har modtaget:
Under landsrådsforhandlingerne
kom man gentagne gange ind på
spørgsmålet om erhvervsmuligheder,
og derunder drøftede man blandt an-
det den kendsgerning, at torsken er
ved at forsvinde fra de indre grøn-
landske farvande og derunder Godt-
håbsfjorden, hvilket har haft til føl-
ge, at i et udsted som Kapisigdlit,
hvorom man så sent som i 1955 skrev,
at det var en driftig fiskerby med store
fremtidsmuligheder, har piben fået en
anden lyd. Man erkender nu, at det
var en lokal bestand, der nu er ved at
være opfisket, og man står over for
at skulle kunne anvise andre er-
hvervsmuligheder.
Man gik under drøftelserne så vidt
som til at påstå, at det ikke var for
meget sagt, at befolkningen i fjorden
sidste vinter havde lidt nød på grund
af svigtende fiskeri, og man efterlyste
i denne forbindelse andre erhvervs-
muligheder, og man koncentrerede sig
særlig om det søgående fiskeri, hvil-
ket vel også i det store og hele må
kunne siges at være Grønlands stør-
ste og altovervejende erhvervsmulig-
hed i tiden fremover. Men der findes
andre erhvervsmuligheder end fiskeri,
og hvem siger, at de ikke for den en-
kelte erhverver kan være lige så gode.
Det er vel ikke alle, der egner sig til
fiskeri ,så der skulle nok kunne blive
nogle til at interessere sig for andre
erhvervsmuligheder. I landsrådet var
man inde på blandt andet renavl og
fåreavl. Peter Heilmann mente, at
man i stedet for at give de bedste for
renavl egnede steder væk til fremme-
de burde være den grønlandske ung-
dom mere behjælpelig med råd og
vejledning, og det er jo forståeligt
nok, at han først og fremmest tænker
på den indfødte befolkning, men hvor-
for være så bange for at lade nogle
fremmede få indpas, da man derigen-
nem kan sikre sig den fornødne sag-
kundskab, som har generationers er-
faring inden for dette specielle om-
råde, og uden hvilken den grønland-
ske ungdom på dette felt ville være
hjælpeløse. Peter Heilmann var også
inde på spørgsmålet om oplæring af
fåreavlslærlinge i K’orKut. Dertil kan
man vel sige, at denne mulighed har
været til stede, men at interessen
blandt befolkningen har svigtet, vel
blandt andet på grund af de forhen
så gode muligheder ved fjordfiskeriet.
Her kunne man allerede samme dag
høste lønnen for arbejdsindsatsen, og
så glemte man at interessere sig for
får og jord, hvor der skal arbejdes på
langt sigt.
Til Peter Heilmanns spørgsmål sva-
rede handelsinspektør Helge Ander-
sen, at KGH kun var interesseret i at
nedlægge K’oncut. Dette er for billig
en måde at slippe for en vanskelig og
interessekrævende opgave, og dersom
disse planer gennemføres, kan man
med god ret sige, at KGH i lige så høj
grad som befolkningen har svigtet sin
opgave.
Man er i samarbejdsudvalget for
fåreavlens fremme inde på at ville
gennemføre et eksperiment i Nanor-
talikdistriktet, hvor der ligesom i
Godthåbsfjorden har været manglende
interesse og forståelse for fåreavlens
betydning. Man vil nu forsøge ved
hjælp af unge mennesker, der er født
og opvokset på fåreholderpladser i
Julianehåbdistriktet, og som har gen-
nemgået en flereårig uddannelse ved
landbrugsstationen i Upernaviarssuk
at danne en fåreholderkerne i det
nævnte distrikt og derved stimulere
interessen i den lokale befolkning,
hvorfor ikke gennemføre et lignende
eksperiment i Godthåbsfjorden.
Der er også en anden mulighed,
hvor enhver, der blot har interessen
og en smule energi, kan være med
uden hensyn til vedkommendes øko-
nomi. Ja, jeg vil endda påstå, at jo
dårligere økonomisk, man er stillet,
jo dårligere har man råd til at lade
denne mulighed uudnyttet.
Her tænker jeg på havebrug. Enhver
har mulighed for at forsyne sig og sin
familie, når blot man er i besiddelse
af en spade. Egnet jord findes i rige-
lige mængder overalt i Godthåbsfjor-
den, og fornøden vejledning skulle det
heller ikke være umuligt at stille til
rådighed. Det er en mulighed, som
man allerede i fåreholderdistriktet ved
Julianehåb har begyndt at interessere
sig for. Mange fåreholdere dér er al-
lerede selvforsynende og producerer
tillige en del til salg i byerne, og man
er da også begyndt at anlægge egent-
lige gartnerier, ligesom der i flere sko-
ler gives undervisning i havebrug.
Tænk engang, hvad det ville betyde,
hvis enhver familie var selvforsynen-
de med kartofler hele året rundt, og
dette kan med blot en lille arbejds-
indsats lade sig gøre. Derudover skulle
der ialt fald for nogle stykker være
mulighed for at drive egentligt er-
En tak til
Vi har modtaget:
Som en af de mange, lykkelige
værtsfamilier i Danmark vil vi gerne
sige tak for det kendskab og grundlag
for bedre forståelse mellem Grønland
og Danmark, vi har fået gennem de
grønlandske realskoleelevers Dan-
marksbesøg i sommer.
Nordafar modtager også
helleflyndere
Fra direktør Jørgen Jørgensen,
„Nordafar", har vi modtaget følgende
indlæg:
De bedes venligst optage følgende i
Deres blad:
Efter at have haft lejlighed til at
læse Adolf Petersens læserbrev til
„Grønlandsposten", vil jeg gerne op-
lyse ,at „Nordafar" gennem adskillige
år har haft en aftale med Den konge-
lige grønlandske Handel om, at sel-
skabet på KGH’s vegne fra grønland-
ske fiskere har modtaget og trosset
samt opbevaret fiskearter som helle-
flynder og laksørred.
Mens vi gennem årene på denne må-
de har modtaget mange tons laksørred
til behandling fra beboerne omkring
Adolf Petersens boplads, er der næ-
sten ingen helleflynder indleveret, og
det er derfor noget af en overraskelse,
når det nu af læserbrevet fremgår, at
der kan fiskes mange store helleflyn-
dere ved Fiskenæsset, som der ingen
afsætningsmuligheder er for.
Jeg kan i øvrigt i forbindelse med
laksørred-indleveringen til „Nordafar"
oplyse, at vi i bedste forståelse med
KGH har opgivet at fryse denne fisk i
1960, og at KGH derfor har truffet
foranstaltninger til, at fisken kan sal-
tes ved Fiskenæsset i indeværende
sæson.
Dette skyldes, at en stor del af pro-
duktionen i 1959 måtte kasseres, fordi
fiskerne ikke slagtede og rensede fi-
sken straks efter fangsten, hvorfor
ørrederne tog skade under opbevarin-
gen, og for en gentagelse af dette for-
hold vil hverken KGH eller „Norda-
far" i år tage risikoen.
Til udtalelser om, at KGH fra første
færd har søgt at lægge hindringer i
vejen for „Nordafar“s virksomhed,
kan jeg oplyse, at der har bestået og
stadig består et gensidigt forretnings-
forhold, idet de to parter arbejder
sammen ved indkøb og transport af
salt fra Spanien til Grønland, hvor
„Nordafar“s store saltsilo i Færinge-
havn danner baggrund for et central-
lager, hvorfra salt i større målestok
sækkes og klargøres til afskibning til
KGH’s fiskerianlæg langs den grøn-
landske kyst. Endvidere at KGH be-
nytter „Nordafar“s fryselager i stor
udstrækning, og at der finder sam-
skibning sted til Europa og USA af
frosne produkter, fremtillet i såvel
KGH’s som „Nordafar“s anlæg.
Det kan ligeledes oplyses, at der
foreligger aftale med KGH om mod-
tagelse af saltfisk ved „Nordafar"
fremstillet i privatejede, grønlandske
kuttere og fra grønlandske fiskeres
saltehuse. Sådanne saltfisklaster af-
regnes af KGH efter samme vrage-
regler og til samme priser som „Nor-
dafar" betaler de færøske fiskere, der
leverer saltfisk ved „Nordafar“s an-
læg.
Med tak for optagelsen.
Venlig hilsen
Jørgen Jørgensen
Lad os bevare
vore gamle danse
I Grønland får man ikke økonomisk
udbytte af at være musiker eller
spillemand. Det er som om de fleste
grønlændere er bange for at give pen-
ge ud til vores spillemænd. Mange
mennesker betragter musikudøvelse
som ikke hørende til en beskæftigelse,
og det er netop dem, der holder vores
gode og dygtige musikanter nede.
Hvem kan se op til selv en dygtig mu-
sikant, når han ikke kan leve af den-
ne beskæftigelse?
I den ældre generation var det mest
en violin, man anvendte som musikin-
strument til „grønlandske" danse, og
de, der virkelig kan spille sådanne
melodier, er kun ganske få. Mon det
ville være muligt at få en af de få
dygtige og interesserede violinister,
måske ved radiofoniens hjælp, til at
indspille de gamle melodier, således at
man kan overspille dem til andre
bånd eller indspille dem på grammo-
fonplader? Derved kunne eventuelle
interesserede senere hen studere dem.
Når flere og flere turister, der duk-
ker op i Grønland, spørger efter vores
gamle „grønlandske" danse, og de ef-
terhånden forsvinder eller bliver
glemt, hvad skal vi så vise?
Vi må gøre noget for at besvare de
gamle „grønlandske" danse, som er
een af de ting, vi må værne om.
Kaj Dalager, Godthåb.
(Forkortet af red.)
hvervsgartneri. I beretningen fra
Grønlands forbrugerråd, A/G nr. 18,
efterlyser man forslag og kritik for at
få en mere tilfredsstillende varefor-
syning. Jeg går ud fra, at dette også
gælder grøntsagsbutikken. Hvem ville
ikke gerne kunne købe virkelig friske
grøntsager såsom nyopgravede kartof-
ler, radiser, salat, rabarber, spidskål,
blomkål, gulerødder, maj roer og meget
andet, og dette er der absolut gode
muligheder for at producere i måne-
derne juni, juli, august og september.
Var det ikke en opgave for forbruger-
rådet at finde ud af, hvad der er be-
hov for af disse varer i det nævnte
tidsrum, og hvad den samlede sum for
disse varer ville repræsentere, for
derefter at rette henvendelse til for-
søgsstationen i Upernaviarsuk, hvor
man i flere år har gennemført et ret
omfattende gartneriforsøg, og lade for-
søgsstationen udarbejde anlægs- og
driftplaner for et eller flere gartnerier
af passende størrelse for en familie,
der kunne producere disse varer i
Godthåbsfj orden.
Dette kunne så eventuelt kombine-
res med et mindre fårehold og give
nye eksistensmuligheder for befolk-
ningen i Godthåbsfjorden.
Egon Jensen,
K’orKut, Godthåb
realskolen
Det er vel ikke den eneste måde et
sådant kendskab kan tilegnes, men
den personlige kontakt er uden tvivl
den bedste, og det er vort håb, at vi,
og ikke mindst vore børn, kan udbyg-
ge de venskaber, vi alle har sluttet
med jer.
Skolen kan trygt sende et nyt hold
afsted næste år. Der skal nok blive
efterspørgsel. Vi ved, det koster man-
ge penge, men vi tror, de er givet godt
ud. Det har været dejlige måneder, vi
har haft sammen med jer.
Tak for det gode eksempel, I har
været for vore børn. Vore hjem vil al-
tid stå åbne for jer og jeres familie
og venner. Tilbage i os sidder allerede
længslen efter en gang at opleve jeres
land.
På gensyn.
M. E., Holmstrup pr. Brabrand
Svend Bisgaard-Frantzen A/S
Dronningensvej 32 — København F
ISENKRAM — GLAS PORCELÆN
en gros
saviminernit sanånit nioncutit —
igalåmerngit —
marramerngit pitsaunerit amerdla-
sflngordlugit nioncutit
Forlang tilbud
akigssåinik påsiniaigit
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKamerpåt
12