Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 14
Læserbreve OG KLIP X Oversete muligheder i Godthåbsfjorden En læser anviser i dette indlæg nye erhvervsmuligheder for befolknin- gen i Godthåbsfjorden, der er ved at være tømt for fisk. Han foreslår, at man opretter havebrug og mindre fåreavlssfationer. Forsøgsstationen i Upernaviarsuk burde udarbejde anlægs- og driftsplaner for Godthåbs- fjorden Vi har modtaget: Under landsrådsforhandlingerne kom man gentagne gange ind på spørgsmålet om erhvervsmuligheder, og derunder drøftede man blandt an- det den kendsgerning, at torsken er ved at forsvinde fra de indre grøn- landske farvande og derunder Godt- håbsfjorden, hvilket har haft til føl- ge, at i et udsted som Kapisigdlit, hvorom man så sent som i 1955 skrev, at det var en driftig fiskerby med store fremtidsmuligheder, har piben fået en anden lyd. Man erkender nu, at det var en lokal bestand, der nu er ved at være opfisket, og man står over for at skulle kunne anvise andre er- hvervsmuligheder. Man gik under drøftelserne så vidt som til at påstå, at det ikke var for meget sagt, at befolkningen i fjorden sidste vinter havde lidt nød på grund af svigtende fiskeri, og man efterlyste i denne forbindelse andre erhvervs- muligheder, og man koncentrerede sig særlig om det søgående fiskeri, hvil- ket vel også i det store og hele må kunne siges at være Grønlands stør- ste og altovervejende erhvervsmulig- hed i tiden fremover. Men der findes andre erhvervsmuligheder end fiskeri, og hvem siger, at de ikke for den en- kelte erhverver kan være lige så gode. Det er vel ikke alle, der egner sig til fiskeri ,så der skulle nok kunne blive nogle til at interessere sig for andre erhvervsmuligheder. I landsrådet var man inde på blandt andet renavl og fåreavl. Peter Heilmann mente, at man i stedet for at give de bedste for renavl egnede steder væk til fremme- de burde være den grønlandske ung- dom mere behjælpelig med råd og vejledning, og det er jo forståeligt nok, at han først og fremmest tænker på den indfødte befolkning, men hvor- for være så bange for at lade nogle fremmede få indpas, da man derigen- nem kan sikre sig den fornødne sag- kundskab, som har generationers er- faring inden for dette specielle om- råde, og uden hvilken den grønland- ske ungdom på dette felt ville være hjælpeløse. Peter Heilmann var også inde på spørgsmålet om oplæring af fåreavlslærlinge i K’orKut. Dertil kan man vel sige, at denne mulighed har været til stede, men at interessen blandt befolkningen har svigtet, vel blandt andet på grund af de forhen så gode muligheder ved fjordfiskeriet. Her kunne man allerede samme dag høste lønnen for arbejdsindsatsen, og så glemte man at interessere sig for får og jord, hvor der skal arbejdes på langt sigt. Til Peter Heilmanns spørgsmål sva- rede handelsinspektør Helge Ander- sen, at KGH kun var interesseret i at nedlægge K’oncut. Dette er for billig en måde at slippe for en vanskelig og interessekrævende opgave, og dersom disse planer gennemføres, kan man med god ret sige, at KGH i lige så høj grad som befolkningen har svigtet sin opgave. Man er i samarbejdsudvalget for fåreavlens fremme inde på at ville gennemføre et eksperiment i Nanor- talikdistriktet, hvor der ligesom i Godthåbsfjorden har været manglende interesse og forståelse for fåreavlens betydning. Man vil nu forsøge ved hjælp af unge mennesker, der er født og opvokset på fåreholderpladser i Julianehåbdistriktet, og som har gen- nemgået en flereårig uddannelse ved landbrugsstationen i Upernaviarssuk at danne en fåreholderkerne i det nævnte distrikt og derved stimulere interessen i den lokale befolkning, hvorfor ikke gennemføre et lignende eksperiment i Godthåbsfjorden. Der er også en anden mulighed, hvor enhver, der blot har interessen og en smule energi, kan være med uden hensyn til vedkommendes øko- nomi. Ja, jeg vil endda påstå, at jo dårligere økonomisk, man er stillet, jo dårligere har man råd til at lade denne mulighed uudnyttet. Her tænker jeg på havebrug. Enhver har mulighed for at forsyne sig og sin familie, når blot man er i besiddelse af en spade. Egnet jord findes i rige- lige mængder overalt i Godthåbsfjor- den, og fornøden vejledning skulle det heller ikke være umuligt at stille til rådighed. Det er en mulighed, som man allerede i fåreholderdistriktet ved Julianehåb har begyndt at interessere sig for. Mange fåreholdere dér er al- lerede selvforsynende og producerer tillige en del til salg i byerne, og man er da også begyndt at anlægge egent- lige gartnerier, ligesom der i flere sko- ler gives undervisning i havebrug. Tænk engang, hvad det ville betyde, hvis enhver familie var selvforsynen- de med kartofler hele året rundt, og dette kan med blot en lille arbejds- indsats lade sig gøre. Derudover skulle der ialt fald for nogle stykker være mulighed for at drive egentligt er- En tak til Vi har modtaget: Som en af de mange, lykkelige værtsfamilier i Danmark vil vi gerne sige tak for det kendskab og grundlag for bedre forståelse mellem Grønland og Danmark, vi har fået gennem de grønlandske realskoleelevers Dan- marksbesøg i sommer. Nordafar modtager også helleflyndere Fra direktør Jørgen Jørgensen, „Nordafar", har vi modtaget følgende indlæg: De bedes venligst optage følgende i Deres blad: Efter at have haft lejlighed til at læse Adolf Petersens læserbrev til „Grønlandsposten", vil jeg gerne op- lyse ,at „Nordafar" gennem adskillige år har haft en aftale med Den konge- lige grønlandske Handel om, at sel- skabet på KGH’s vegne fra grønland- ske fiskere har modtaget og trosset samt opbevaret fiskearter som helle- flynder og laksørred. Mens vi gennem årene på denne må- de har modtaget mange tons laksørred til behandling fra beboerne omkring Adolf Petersens boplads, er der næ- sten ingen helleflynder indleveret, og det er derfor noget af en overraskelse, når det nu af læserbrevet fremgår, at der kan fiskes mange store helleflyn- dere ved Fiskenæsset, som der ingen afsætningsmuligheder er for. Jeg kan i øvrigt i forbindelse med laksørred-indleveringen til „Nordafar" oplyse, at vi i bedste forståelse med KGH har opgivet at fryse denne fisk i 1960, og at KGH derfor har truffet foranstaltninger til, at fisken kan sal- tes ved Fiskenæsset i indeværende sæson. Dette skyldes, at en stor del af pro- duktionen i 1959 måtte kasseres, fordi fiskerne ikke slagtede og rensede fi- sken straks efter fangsten, hvorfor ørrederne tog skade under opbevarin- gen, og for en gentagelse af dette for- hold vil hverken KGH eller „Norda- far" i år tage risikoen. Til udtalelser om, at KGH fra første færd har søgt at lægge hindringer i vejen for „Nordafar“s virksomhed, kan jeg oplyse, at der har bestået og stadig består et gensidigt forretnings- forhold, idet de to parter arbejder sammen ved indkøb og transport af salt fra Spanien til Grønland, hvor „Nordafar“s store saltsilo i Færinge- havn danner baggrund for et central- lager, hvorfra salt i større målestok sækkes og klargøres til afskibning til KGH’s fiskerianlæg langs den grøn- landske kyst. Endvidere at KGH be- nytter „Nordafar“s fryselager i stor udstrækning, og at der finder sam- skibning sted til Europa og USA af frosne produkter, fremtillet i såvel KGH’s som „Nordafar“s anlæg. Det kan ligeledes oplyses, at der foreligger aftale med KGH om mod- tagelse af saltfisk ved „Nordafar" fremstillet i privatejede, grønlandske kuttere og fra grønlandske fiskeres saltehuse. Sådanne saltfisklaster af- regnes af KGH efter samme vrage- regler og til samme priser som „Nor- dafar" betaler de færøske fiskere, der leverer saltfisk ved „Nordafar“s an- læg. Med tak for optagelsen. Venlig hilsen Jørgen Jørgensen Lad os bevare vore gamle danse I Grønland får man ikke økonomisk udbytte af at være musiker eller spillemand. Det er som om de fleste grønlændere er bange for at give pen- ge ud til vores spillemænd. Mange mennesker betragter musikudøvelse som ikke hørende til en beskæftigelse, og det er netop dem, der holder vores gode og dygtige musikanter nede. Hvem kan se op til selv en dygtig mu- sikant, når han ikke kan leve af den- ne beskæftigelse? I den ældre generation var det mest en violin, man anvendte som musikin- strument til „grønlandske" danse, og de, der virkelig kan spille sådanne melodier, er kun ganske få. Mon det ville være muligt at få en af de få dygtige og interesserede violinister, måske ved radiofoniens hjælp, til at indspille de gamle melodier, således at man kan overspille dem til andre bånd eller indspille dem på grammo- fonplader? Derved kunne eventuelle interesserede senere hen studere dem. Når flere og flere turister, der duk- ker op i Grønland, spørger efter vores gamle „grønlandske" danse, og de ef- terhånden forsvinder eller bliver glemt, hvad skal vi så vise? Vi må gøre noget for at besvare de gamle „grønlandske" danse, som er een af de ting, vi må værne om. Kaj Dalager, Godthåb. (Forkortet af red.) hvervsgartneri. I beretningen fra Grønlands forbrugerråd, A/G nr. 18, efterlyser man forslag og kritik for at få en mere tilfredsstillende varefor- syning. Jeg går ud fra, at dette også gælder grøntsagsbutikken. Hvem ville ikke gerne kunne købe virkelig friske grøntsager såsom nyopgravede kartof- ler, radiser, salat, rabarber, spidskål, blomkål, gulerødder, maj roer og meget andet, og dette er der absolut gode muligheder for at producere i måne- derne juni, juli, august og september. Var det ikke en opgave for forbruger- rådet at finde ud af, hvad der er be- hov for af disse varer i det nævnte tidsrum, og hvad den samlede sum for disse varer ville repræsentere, for derefter at rette henvendelse til for- søgsstationen i Upernaviarsuk, hvor man i flere år har gennemført et ret omfattende gartneriforsøg, og lade for- søgsstationen udarbejde anlægs- og driftplaner for et eller flere gartnerier af passende størrelse for en familie, der kunne producere disse varer i Godthåbsfj orden. Dette kunne så eventuelt kombine- res med et mindre fårehold og give nye eksistensmuligheder for befolk- ningen i Godthåbsfjorden. Egon Jensen, K’orKut, Godthåb realskolen Det er vel ikke den eneste måde et sådant kendskab kan tilegnes, men den personlige kontakt er uden tvivl den bedste, og det er vort håb, at vi, og ikke mindst vore børn, kan udbyg- ge de venskaber, vi alle har sluttet med jer. Skolen kan trygt sende et nyt hold afsted næste år. Der skal nok blive efterspørgsel. Vi ved, det koster man- ge penge, men vi tror, de er givet godt ud. Det har været dejlige måneder, vi har haft sammen med jer. Tak for det gode eksempel, I har været for vore børn. Vore hjem vil al- tid stå åbne for jer og jeres familie og venner. Tilbage i os sidder allerede længslen efter en gang at opleve jeres land. På gensyn. M. E., Holmstrup pr. Brabrand Svend Bisgaard-Frantzen A/S Dronningensvej 32 — København F ISENKRAM — GLAS PORCELÆN en gros saviminernit sanånit nioncutit — igalåmerngit — marramerngit pitsaunerit amerdla- sflngordlugit nioncutit Forlang tilbud akigssåinik påsiniaigit Den mest solgte Mac Baren tobak tupat Mac Baren pisiarineKamerpåt 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.