Atuagagdliutit - 13.10.1960, Page 17

Grønlandsudstillingen i Paris
(Fortsat fra forsiden).
skellig art fortrinsvis om Grønland af
i dag, billeder og kort, og som en gave
en grammofonplade, indsunget af
grønlænderkoret med nationalhymnen
„Nunarput" og „Sikorssuit“ samt
smagsprøver på en række grønlandske
eksportprodukter.
Der vil i forbindelse med udstillin-
gen blive truffet en række arrange-
menter, som også vil tjene til oplys-
ning om grønlandske forhold, og som
man regner med vil samle stort pub-
likum. Endnu er disse arrangementer
ikke planlagt i alle enkeltheder.
Grønlands-udstillingen i Paris og
London vil præsentere Grønland i bil-
leder, der ikke blot viser folkeliv og
landskaber, men som også fortæller
om det planteliv og dyreliv, som de
færreste udlændinge kender noget til,
og naturligvis vil mange genstande
blive udstillet, f. eks. kajakker,
fangstredskaber osv.
En kulturgennemgang
Grønlændernes stamfædre og forti-
dige kulturer fra omkring år 2.000 f.
Kr. til vore dage vil blive skildret
gennem et stort materiale, som tillige
belyser, hvordan mennesker har kun-
net klare sig århundreder igennem
under de barske og karrige naturfor-
hold.
Det vil således blive en kulturgen-
nemgang med sælfangsten som basis,
og udstillingen, som viser grønlandske
dragter, redskaber, husgeråd som f.
eks. gryder og lamper, vil også kunne
give de besøgende et indtryk af de re-
ligiøse forestillinger gennem tiderne.
Der bliver en scene med trommesang,
gengivet af båndoptager.
Grønlands kunsthåndværk før og nu
vil få en stor plads på udstillingen,
det gælder skindarbejder, vegstens- og
benarbejder osv. Denne samling vil
fylde fem store montrer, den siges at
være af verdensformat.
Nordboerne og derefter hvalfanger-
ne, som begge bragte ny kulturelemen-
ter til Grønland og Hans Egede og
hele den danske kolonisation vil frem-
gå af udstillingen.
Et interessant afsnit vil rumme ma-
teriale fra og oplysning om Grønlands
udforskning og de talrige ekspeditio-
ner, franske såvel som engelske og
danske.
I Danmarks Hus i Paris findes to
store sale, Danmarkssalen og Konge-
salen og endelig forhallen, der vil bli-
ve udsmykket med udstillingens var-
tegn, et kæmpemæssigt isbjørneskind
fra Angmagssalik distrikt, det smuk-
keste bjørneskind, der er hjemsendt i
årevis. Det er udvalgt af magister
Christian Vibe.
Erhvervslivet
I Danmarkssalen vil Grønlands er-
hvervsliv blive belyst på forskellige
måde bl. a. ved en række fremragende
fotografier af produktionen af salt-
fisk, stokfisk, fileter, frosne fileter og
fåreavlsprodukter.
Rejerne og den kaviar, som frem-
stilles af grønlandsk stenbiderrogn,
får naturligvis også en iøjnefaldende
placering, og derudover kommer sæl-
skind og bundter med hvide og blå
ræve. Firmaerne A. C. Bang og Birger
Christensen har til denne udstilling
ladet forarbejde en meget smuk kåbe
af sælskind og en cape af hvide ræve.
I høje slanke glas præsenteres
grønlandske edderdun- og søfuglefjer,
og pragtfulde dametasker af grøn-
landske hajskind er fremstillet spe-
cielt til lejligheden.
I de omtalte pressemapper findes
naturligvis et ret omfattende materia-
le til belysning af Grønlands produk-
tion og dennes afsætning.
Udstillingens restaurant hedder Co-
penhague. Her vil, så længe udstillin-
gen varer, blive serveret et omfatten-
de udvalg af grønlandske specialiteter,
og der er fremstillet et særligt menu-
kort tegnet af Otto Nielsen.
I Copenhague vil der blive serveret
et antal raffinerede variationer af salt-
fisk, saltet laksørred, røget hellefisk,
frosne laks, helleflyndere og en række
forskellige luksusanretninger af grøn-
landske rejer. Man kan købe retter af
rensdyrkød, lammekød, og der er læk-
kerier som lammespegepølse, røgede
lammelår, lammeblodpølser, ryper,
fjordsæl og kaviar.
Den kongelige grønlandske Handel
og Handelens generalagent for Fran-
krig regner med gennem udstillingen
at opnå en stærk understregning af,
at Grønland på en lang række områ-
der kan levere varer, som både den
franske industri og den kræsne fran-
ske forbruger vil have glæde af.
Rejerne har allerede et solidt mar-
ked i Frankrig, og to gange ugentlig
året rundt sendes røget hellefisk pr.
flyvemaskine til Paris.
Udstillingen skulle bl. a. medvirke
til at få tag i et større publikum og
samtidig åbne den franske modever-
dens øjne for, at de grønlandske skind
fortjener en endnu bedre placering i
modehusenes kollektioner.
Udstillingen Groenland le Danemark
Arctique vil på alle måder kunne tje-
ne Grønlands interesser. Ikke blot vil
den kunne give oplysning om, hvad
Grønland var før og er i dag, om men-
nesker og landet, de lever i, men den
vil også vise, hvad Grønland vil, nem-
lig opbygge en fremtid baseret på fi-
skeri og fangst og salg af disse er-
hvervsgrenes produkter.
Man må i Grønland hilse udstillin-
gen i Paris velkommen og ønske den
al mulig held og lykke.
sic
☆

Kalatdlit-nunanit pissunik Parisime sar kumersitsinigssaK
(kup. 1-mit nangitaK)
låtdlit-nunånut tungassunik agdlauti-
gissanik ardlalingnik, pingårtumik na-
livtinut tungassunik, åssinik nunavdlo
åssinginik imalingnik tunineKartug-
ssåuput åmalo oxalugtartup nutånik
erinarssoKatigit kalåtdlit erinarssugå-
nik tåssaussumik „Nunarput" åma
„Sikorssuit" kisalo Kalåtdlit-nunåne
niorKusiarineicartartut ilamernge oKå-
tågagssait tuniuneicåsavdlutik.
sarKumersitsinermut atatitdlugo ar-
dlalingnik iliortoKartugssauvoK Ka-
låtdlit-nunånut tungassut navsuiarne-
Kåsavdlutik. nautsorssutigineKarpoK
tåuko ornigarneKartåsaicissut. taimale
åncigssussinigssaK sule iluamik aula-
jangerneKarsimångilaK.
Parisime Londonimilo Kalåtdlit-nu-
nåt pivdlugo sarKumersitsinigssame å_
ssilissat ama sarKumersineKartugssåu-
put, tåukunatigut inuit inussausiat
nunavdlo KanoK pissusia takuneKar-
sinauginarane naussut umassutdlo å_
ma takuneKarsinåusavdlutik. taine-
Kartut kingugdlit nunane avdlamiut
ikigtuararssuåinait ilisimavait. soru-
name åssigingitsorpagssuit sarKumer-
sineKartugssåuput sordlo Kéinat, sår_
Kutit il. il.
kulturip ineriartornera
kalåtdlit sujuaissait kulturitoKåtdlo
Kristusip inungornerata sujornanit u-
kioK 2000 migssånit nalivtinut åssigi-
ngitsorpagssuit sarKumersinerisigut
navsuiarneKåsåput erssersiniarneKå-
savdlune inuit ukiune huntritilikutå-
ne nuname soKéngingajagtume KanoK
ilivdlutik napatisinausimanersut.
puissiniarneK tungavigalugo kultur-
ip ineriartorsimanera takutiniarneKå-
saoK, sarKumersitsinerme kalåtdlit a-
tissait, såkue, igdlume atortue — sor-
dlo igait Kutdlilo — takussagssiarine-
Kåsavdlutik åmalo ukiut ingerdlane-
réne ugperissarsiornermut tungassut
KanoK iliuseKartitsissarsimanerat er-
ssersiniarneKåsavdlune, sordlo ivnger-
toKåsavdlune båndimut imiusimassa-
mik nipilingmik.
sarKumersitsinerme Kalåtdlit-nunå-
ne agssagssordlune erKumitsuliat Ka-
ngamit månamut sanårineKartarsima-
ssut amerdlaKissut sarKumersineKåså-
put, sordlo åminit sanåt, uvkusigssa-
mit sanåt il. il. taimatut takutitagssat
nerriviussarssuarne igalåminernik
pugkane tatdlimanisåput, OKautigine-
Kardlune aitsåt taima angnertutigissu-
mik taimatut itunik sarKumersitsine-
KåsassoK.
Kavdlunåtsiait tamatumalo kingor.
nagut arfangniat tamarmik kultur-
imik nutåmik Kalåtdlit-nunånut er-
Kussissut kisalo Hans Egedep Dan-
markivdlo nunasiamingne suniuteKar-
nerat sarKumersitsinerme takutiniar-
neKåsavdlune.
sarKumersitat 'soKutiginartut ilagi-
savåt Kalåtdlit-nunåta ilisimassag-
ssarsiorfigineKarneranik navsuiautau-
ssugssat franskit, tuluit danskitdlo i-
lisimassagssarsiortarnerpagssuinit pi-
ssut sarKumersinerisigut.
Danmarkip igdluane Parisimitume
mardlungnik inerujugssuaKarpoK tai_
neKartartunik Danmarkssalen åma
Kongesalen torssussaussarujugssua-
Kardlunilo. taineKartume kingugdler-
me sarKumersitsinerup ilisarnautåtut
taineKartoK nanup amerujugssua
Angmagssagdlip pigissånérsoK piner-
sautigineKåsaoK. nånup amia tåuna
magister Christian Vibemit ingmikor-
tineKarsimavoK ukiut ardlagdlit i-
ngerdlaneråne Danmarkimut nagsiu-
neKartut kussanarnertaringméssuk.
inussutigssarsiorneK
Danmarkssalime Kalåtdlit-nunåne
inussutigssarsiorneK åssigingitsut ar-
dlagdlit atordlugit takutiniarneKå-
saoK, sordlo éssilissat åssigingitsut
kussanaKissut sarKumersinerisigut så-
rugdlingnik tarajortigkanik niorKutig-
ssiomeK, sårugdlingnik panertiteri-
neK, aulisagkat nerpinik niorKutigssi-
orneK, aulisagkat nerpé Kerititat sa-
vauteKarnermitdlo pineKarsinaussut
takutineKåsavdlutik.
råjat nipisatdlo suait kaviariliat ta-
kungitsugagssaujungnaerdlugit sarKu-
Kumersitanut ilautineKåsåput, soru-
nalume tamatuma saniatigut puissit
amé kisalo teriangniat KaKortat Ker-
nertatdlo amé Kilertåkutåt sarKumer-
sineKåsavdlutik. amernik atissalior-
tartut, A. C. Bang åma Birger Chri-
stensen sarKumersitagssanik kussana-
Kissunik puissit aminik teriangniatdlo
KaKortat aminik naitsunik kavåjali-
orsimåput.
igalåminerne portusune amitsuku-
junilo mitit Kiviue Kalåtdlit-nunånér-
sut tingmissatdlo imarmiut merKue
sarKumesineKåséput, amatdlo portau-
ssait eKalugssuit aminik sanåt kussa-
nardluinartut sarKumersitsinigssaK
pivdlugo ingmikut sananeKarsimassut
ilautineKåsavdlutik.
avisiliortunut tunissutigssame mag-
persagkame Kalåtdlit-nunåta tuni-
ssagssiornera nunanutdlo avdlanut tu_
nissaKartarnera angnertoKissumik ag-
dlautigineKarsimavoK.
sarKumersitsinerme sutorniartarfik
ateKarpoK Copenhague. sarKumersit-
sineK tamåt tåssane nerissagssat Ka-
låtdlit-nunånérsut åssigingitsut amer-
dlaKissut nerineKarsinaussugssåuput,
nerissagssatdlo agdlagsimavfiat ing-
mikut itOK Otto Nielsenimit titartar-
neKarsimavdlune.
Copenhague sårugdlit tarajugkat ig-
dlingnarsågkat åssigingitsumik sanåt,
eKaluit tarajortigkat, Kaleragdlit pu-
jugkat, kapisigdlit Kerititat, natårnat
Kerititat råjadlo åssigingitsukutårdlu-
git mamarsårujugssuardlugit nerissag-
ssiat pisiarineKarsinauvdlutik. pisiari-
neKarsinåusåputaoK tugtut neKait å_
ssigingitsungordlugit nerissagssiat tai-
matutdlo savårKat neKait, savårKanit
pølsiliaK igfianut KagdlersutigssaliaK,
savårKat Kugtorait pujugkat, savårKat
auanik imigkat, aKigssit, natsit neKait
kaviarilo.
handelip handelivdlo Frankrigime
tunissaKartarnerane pissortaussut Kut-
dlersåta nautsorssutigåt sarKumersit-
sinikut angnertumik erssersiniameKå-
sassoK Kalåtdlit-nunåta ardlaligssuar-
nik franskit niorKutigssiorneråne a-
tortugssanik franskitdlo pisiagssa-
mingnik narrugtorumatut iluarissåi-
nik pigssaKartisinaugai.
råjat Frankrigime niorKutigineKar-
dluartorujugssuput, sapåtip akunera-
nutdlo mardloriardlune ukioK tamåt
Kaleragdlit pujugkat tingmissartumik
Københavnimit ParisiliåuneKartar-
dlutik.
sarKumersitsinikut inuit amerdlane-
russut Kalåtdlit-nunånut tungassunik
soKutigissaKalersiniarneKåsåput åmå-
taordlo franskit atissagssanik niorKU-
tigssiortartut påsitiniarneKåsavdlutik
åmit Kalåtdlit-nunånit pissut atissaer-
niarfingne månamit angnerussumik
niorKutigssiarineKarsinaussut.
sarKumersitsineK Groenland le Da-
nemark Arctique tamatigut Kalåtdlit-
nunånut iluaKusersuissugssauvoK. Ka-
låtdlit-nunåt Kanga månalo KanoK i-
tussoK takutinåsångilå åmalo ersser-
sinåsanago inuit nunalo inuvfigissåt,
takutisavdlugule Kalåtdlit-nunåt Ka-
noK iliorniarnersoK, tåssa sujunigssa-
me ingminut napatiniarniartOK auli-
sarneK piniamerdlo napéssutigalugit,
tåukunångalo pigssarsianit niomutig-
ssiat tunissarnerisigut.
Parisime sarKumersitsinigssaK Ka-
låtdlit-nunåne nuånårutigineKartaria-
KarpoK iluagtitdluarnigssånigdlo kig-
såutariaKardlune.
sic.
LL MINERVA special
model 1959
er formgivet af arkitekt
Ib Kofod-Larsen M.A.A.
Det lave, raffinerede
teaktræs-kabinet rummer en
fuldvoksen radiomodtager
med 5 bølgeområder, 6 rør,
dobbelte ferritantenner
samt langtrækkende FM.
Kan udbygges med
LL-transistorforstærker.
LL MINERVA special
model 1959
peKutiliagssanik titartai-
ssartumit titartaissartut-
dlo peKatigigfiånut
ilaussåssumit Ib Kofod-
Larsenimit iluserigsa-
gauvoK.
igdlerfiussartå pukisår-
toK kussanartordlo ima-
KarpoK radiomik tat-
dlimanik ujardlerfigssa-
lingmik, arfinilingnik
Kutdlilingmik, mardlo-
Kiussamik savimlnermik
akuitsumik anteniling-
mik, FM-migdlo unga-
sigsunut atorsinaussu-
mik.
ilånguneKarsinauvor-
I taoK LL-p oKalugtartu-
nut såkortusautå.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
mmm
s
i
t
i
c
CD
CO
3
15