Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 19

Fiskepriserne nok engang
(Fortsat fra side 14)
ligvis ønsker alle højere sælskindspri-
ser.
Det er i virkeligheden sørgeligt, at
en mand, der gør sig til talsmand for
fiskerne, begynder en debat om et em-
ne, hvor hans forudsætninger er meget
ringe, og som ikke gør sig den ulejlig-
hed at undersøge, hvad der egentlig
er sagens kærne.
Der er for mig ingen tvivl om, at
prisdifferentieringen meget hurtigt vil
blive udvidet betydeligt, således at der
bliver endnu større forskelle mellem
de gode, de jævne og de ringe steder.
KGH vil antagelig i foråret 1961 kun-
ne fremlægge detaillerede regnskaber,
der ganske nøje viser, hvorfra under-
skudet på 1,6 millioner i 1959 stammer
fra. Der er steder, der giver overskud,
andre giver underskud, der er fiske-
arter, som det er en god forretning at
købe, og der er enkelte, der er rene
tabsvarer.
Det vil forhåbentlig i løbet af få år
blive sådan, at prisen på hvert sted
nøje retter sig efter stedets økonomi,
og så bliver Iginiarfiks fiskepriser sik-
kert sat ned til det halve af, hvad de
er nu, mens Holsteinsborg, Sukkertop-
pen, Frederikshåb etc. får endnu høje-
re priser for fisken.
Vi har modtaget:
Jeg vil fremsætte min mening i det
håb, at man vil finde det umagen værd
at rette det, hvis jeg har taget fejl.
Vi ved, at der efterhånden findes
adskillige tillæg for andet arbejde —
især hos de fastansatte. Hvordan ser
man på det forhold, at mange kateke-
ter på udstederne alligevel underviser
i dansk, selv om de ikke har dansk-
tillæg? Dansktimerne er ikke under 5
timer om ugen. I byerne er forholdet
ofte det, at mange kateketer, der har
dansktillæg, slet ikke underviser i
dansk.
I henhold til de seneste ordninger
har kateketerne fået kirketillæg og
organisthonorar. Det forudsætter, at
en kateket frivilligt påtager sig et ar-
bejde, der har til følge, at man kan få
tillæg og honorar. Men på udsteder er
forholdene anderledes. Her er kateke-
ten tvunget til at påtage sig disse
hverv.
Hvad gør man med de kateketer, del-
er nødt til at undervise i dansk på ud-
stedsskoler, skønt de ikke har dansk-
tillæg? Det er ganske vist meget godt,
at man derved også selv får mulighed
for at lære dansk. Men jeg mener, man
bør give dansktillæg, hvis man under-
viser i dansk. X de større byer findes
der mange kateketer, der har dansk-
tillæg, men de underviser som regel
ikke i dansk, hvorfor det vil være me-
re rimeligt, at disse kateketer placeres
på udstederne, hvor de kan undervise
børn i dansk i henhold til deres beret-
tigelse for at få udbetalt dansktillæg.
Der findes ofte velbegavede børn på
udstederne, og de vil gerne lære noget
mere dansk. Derfor bør man placere
de kateketer, der bedst kan undervise
børn i dansk, på udstederne.
De bedreuddannede kateketer place-
res som regel i de større byer. Hvis
det bliver ved at gå på den måde, vil
udstederne komme mere og mere bag-
efter. Mon ikke det er den slags ting,
der hæmmer udviklingen?
Jeg ved godt, at de kateketer, der
har fået bedre uddannelse, slet ikke
kan tænke sig at være på udstederne,
fordi der er så få fornøjelser. Flere vil
føle sig degraderet, hvis de placeres
på mindre steder.
Men for dem, der vil gøre alvor af
deres arbejde, er den slags ting af
mindre betydning. Vi arbejder for et
samfund. Lad os derfor få de bedre
dansktalende kateketer ud til større
udsteder. Det vil medføre et betyd-
ningsfuldt skub på flere områder hos
befolkningen.
Vi, der ikke har dansktillæg, får
ikke engang lov til at bestemme, hvil-
ke fag vi skulle have på aftenskolen.
Ganske på samme måde ændres pri-
serne på butiksvarer. Her bliver pri-
serne bare højere på de små pladser,
mens de ikke ændres — eller eventuelt
reduceres — i byerne. I øjeblikket be-
taler forbrugerne i byerne overpriser
på mange varer, for at de kan koste
det samme på udstederne, og dette
princip er nok fra Hans Egedes tid,
men derfor ikke urørligt, og det er i
allerhøjeste grad i strid med alminde-
lige, økonomiske principper.
For folk, som så bliver kede af at,
bo på de små pladser — hvor fiske-
priserne sættes ned, og butiksvarerne
bliver dyrere — der findes faktisk kun
eet eneste godt råd: Flyt væk fra ste-
det.
Det er naturligvis trist for mange,
at de små pladser affolkes, men det er
en udvikling, som sker i alle lande.
Det er langtfra noget specielt for
Grønland. Og for mig ser valget uhyre
let ud: Jeg kan ikke se en ideal-til-
værelse på de små steder uden egent-
lige erhvervsmuligheder, sundheds-
pleje, undervisning o. s. v., og jeg græ-
der tørre tårer den dag, hele Grøn-
lands befolkning er samlet på en halv
snes steder.
Kaj Narup, Godthåb
Lad mig nævne et eksempel: I 1959
opfordredes vi til at starte aftensko-
len, og skoleinspektøren bestemte, at
vi på aftenskolen kun skulle have to
fag: grønlandsk og regning. Vi skulle
nå frem til 50 timer, og naturligvis
blev man efterhånden træt af at køre
med de to fag alene. Da jeg ikke har
dansktillæg, havde skoleinspektøren
sikkert ment, at jeg ingen ret havde
til at tage danskundervisning på af-
tenskolen. Der tales på den anden side
meget om, at grønlænderne bør lære
dansk. Vi er efterhånden helt des-
orienteret.
Deri må ligge forskellen mellem at
have dansktillæg og ikke at have det,
idet de, der ikke har dansktillæg, ikke
må undervise i dansk på aftenskolen,
selv om det er et vigtigt fag for aften-
skolens deltagere. Skal vi derfor blive
ved at undervise i dansk i børnesko-
len, når vi alligevel ikke kan under-
vise i dansk på aftenskolen? Hvis vi
fortsat skal have dansktimer i børne-
skolen, bør vi have honorar for dem,
og hvis vi ikke kan få betaling for
disse timer, får vi så andre timer i
stedet for?
Lad mig til slut nævne igen: I, der
bedre kan dansk, prøv engang at tage
et arbejde op blandt udstedsbefolknin-
gen. Jeg tænker ikke på, at vi andre
så herefter placeres i de større byer.
Tanken er at forhindre, at udstederne
ikke sakker mere og mere agterud, og
endelig, vi bør have rimelig betaling
for vort arbejde.
Kristoffer Heilmann,
Kronprinsens Ejland.
FORESPØRGSLER
Vi har modtaget:
1) Jeg forstår ikke, hvorfor man taler
om spiritus i forbindelse med evan-
geliet. Skal det være sådan?
2) Skal man blive ved at besvare ind-
læg fra medlemmer af Blå Kors med
bebrejdelser?
3) Det sker som regel — f. eks. om
mandagen — at radioen spiller danse-
musik lige efter morgenandagten. —
Skal det være sådan?
Især det sidste kan jeg ikke blive
klog på. Alt er jo tilrettelagt i for-
vejen. Vær så venlig at give svar på
disse spørgsmål.
Magnus Johansen, Claushavn
FORAN FOLKETINGSVALGET
Det er i og for sig ikke noget op-
sigtvækkende, at visse vælgere i den
nordlige valgkreds havde opstillet en
dansker som folketingskandidat. Der
står jo i loven, at enhver borger, hvis
vedkommende ikke er berøvet for sin
valgberettigelse og valgbarhed, hvad
enten han er grønlænder eller dan-
sker, har ret til at vælge og lade sig
opstille. Hermed har grønlænderne
opnået det, de gennem mange år hav-
de ønsket, nemlig at være repræsen-
teret blandt de øverste myndigheder.
Det er et gode, som enhver sund tæn-
kende grønlænder kan glæde sig over,
og som man venter sig meget af i
fremtiden. Det er også grønlændernes
ønske, at når man skal besætte en stil-
ling, som kan besættes af lige kvalifi-
cerede, så skal man tage grønlænderen
frem for danskeren. Man giver på den
måde grønlænderne mulighed for at
dygtiggøre sig, og den ordning synes
også akceptabel af myndighederne.
Da Grønlandsudvalget af 1960’s med-
lemmer skulle udpeges, havde vi væ-
ret utilfredse med, at vi selv ikke kun-
ne være med til at udpege dets med-
lemmer, idet vi var interesseret i at
udpege medlemmer blandt vore lands-
mænd samt repræsentanter for er-
hververne i den nordlige del af lan-
det, men vi var taknemlige for, at
landsrådet havde valgt de grønlandske
medlemmer, som vi kunne være be-
kendt og var tilfredse med.
Vi skal nu selv afgøre valget til fol-
ketinget, idet vi selv skal foretage
valg. Herved får vi lejlighed til at til-
fredsstille vort ønske, nemlig at vælge
grønlændere frem for danske. Vi må
derfor overveje alvorligt, hvem vi vil
stemme på, hvis vi ikke skal gøres til
grin. Når vi stadig skal arbejde for, at
grønlaendernes sag fremmes mest mu-
ligt, så kan vi ikke se bort fra vore
landsmænd og vælge en dansker. Den-
ne opfattelse har jeg selv fremsat un-
der mødet, hvor den danske kandidat
indledte.
Vi må ikke lade os putte blår i øjne-
ne ved at tro, at vi stemmer på ham,
fordi han har undervist os eller vore
børn, eller fordi vore børn havde væ-
ret elever. Man kan ikke begrunde et
valg på den måde.
Vi står ikke længere på forstander-
skabets tid. Dengang var det ofte til-
fældet, at man valgte en person til
medlem af forstanderskabet, fordi han
kunne regne. Nu kan grønlænderne
ikke blot regne, men de kan udmærket
udfylde en plads blandt politikerne.
Levi Petersen, K’utdligssat
DER BØR GØRES NOGET MERE
FOR OS UNGE
Vi har modtaget:
Vi unge har fået for lidt uddannelse,
og derfor bør der gøres mere for os.
Tiden kræver, at vi bruger vor mund
og vore hænder. Det nytter ikke at
holde sig passiv og tie stille.
Vi er efterhånden mange unge, der
har fået beskæftigelse. Vor ugeløn er
alt for lille og slår næppe til til vore
fornødenheder. Vi forstår ikke, hvor-
for vi lønnes så småt. Derfor bør man
finde frem til en bedre ordning, og
man bør give os forklaring på, hvorfor
vi lønnes så dårligt.
Der kommer mange danske udsendte
til vort land. De lønnes meget bedre
end os. Det har man skrevet om bl. a.
i „Ekstrabladet". Der står, at en ud-
sendt dansker får en timeløn på kr.
5,00, hvoraf der betales 80 øre i skat,
mens vi grønlændere kun får 2,15 kr.
i timen.
Grønland er ikke en koloni, men en
del af Danmark, kun adskilt af et
stort hav. Vort flag er det danske flag,
men hidtil har vi aldrig fået ligeberet-
tigelse. Mon ikke snart tiden er inde
til, at vi opnår ligestilling? Vi er alle
borgere i et rige, og derfor bør vi be-
handles lige. Vi grønlændere har fået
for lidt uddannelse, og derfor bør man
gøre mere for os. Arbejdet bør ikke
gøres for langsomt, men vi bør have
mulighed for at stå på lige fod med
andre borgere.
Peter Semsen, Julianehåb
HVOR GLÆDELIGT —
Vi har modtaget:
Langt om længe finder man en
smuk omtale af vor ungdom fi vf A/G
nr. 21, læserbreve).
De forældre, hvis børn blev omtalt
pa den måde, er sikkert glade. Vi er
taknemlige. — Vi (forældre fra Godt-
håb) kan ikke undlade at lægge mær-
ke til, at vore børn havde fået godt
udbytte af at være i Danmark i disse
maneder. Hvor meget udbytte de
kundskabsmæssigt har fået, kan vi
naturligvis ikke sige noget om, men
pa andre områder, hvad opførsel ' og
moral angår, kan man tydeligt mærke
at de havde fået godt udbytte af op-
holdet i Danmark, og de vil sikkert,
det håber vi jo, få gavn af det senere
i livet. Gid det må ske!
Vi vil bringe vor tak til skolens le-
delse, fordi den har arrangeret denne
tur. Ikke mindst vil vi takke lærer Bo
Christensen, der har ledet turen, og vi
tager hatten af for ham. En stor del af
sin ferie havde han brugt til eleverne,
og desuden havde han sørget for, at
eleverne blev indlogeret hos familier i
Danmark. Tak.
Vi vil også takke de danske familier,
der havde modtaget og indlogeret ele-
verne. Det er et stort offer at give en
ung elev logi, mad og sørge for tøjets
rengøring. Vi takker disse familier
meget og tænker på dem med glæde
og sender hermed vor hilsen.
Så længe det er muligt, er det øn-
skeligt, at man fortsat arrangerer så-
danne Danmarksture for eleverne.
Anda Holm, Godthåb.
OVERBETJENTENES ANTAL
IKKE 5, MEN 7
I A/G nr. 19, den 16. september 1960,
skrev journalisterne, at Grønland
manglede velkvalificerede politibe-
tjente, og videre stod der, at der kun
var 5 overbetjente i Grønland.
Når man tænker på overskriften
med fede typer; får man lyst til at
spørge, hvilke politibetjente man sav-
nede. Mon det drejer sig om overbe-
tjente? Disse har jo fået god uddan-
nelse i Danmark og står som hoveder
for de få grønlandske politibetjente.
Journalisterne havde sikkert ikke un-
dersøgt dette spørgsmål grundigt, si-
den de skrev, at der var 5 overbetjen-
te i Grønland.
A/Gs læsere skal være klar over, at
der er 7 politikredse i Grønland, der
ledes af 7 overbetjente. A/Gs artikel i
nr. 19 bør derfor rettes til, at Frede-
rikshåb og Sukkertoppen medtages. Vi
få grønlandske betjente vil ikke sige,
at der kun er een journalist i Godt-
håb, og vi vil heller ikke sige, at
Grønland mangler velkvalificerede
journalister. Men det viser alligevel,
at der er grundlag for at sige, at
Grønland savner velkvalificerede
journalister meget.
Vi kaldes ganske vist for politibe-
tjente, men da vi ikke er uddannet i
Danmark, har vi ikke noget at prale
af, men vi ved bare, hvad vor opgave
går ud på, nemlig: at vi overvåger
overholdelsen af love og vedtægter i
Grønland.
Adolf Stach, Frederikshåb
SINGER
Også 1 Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaox Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorflt pltsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaic.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Dansktillæg for kateketer
De bedste kateketer bør være på udstederne
19