Atuagagdliutit - 26.01.1961, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat sisamdngorneK jånuårip 26-at nr. 3
Arsungmit anersårulut
Arsungme filmertifsissufip fransformatoria aserorsimavoK ukiup
KerKa filmertOKarsinausimanane
1958-ime Arsuk filmertitsissutitår-
poK inuisa nuånårutigeKissånik. au-
gustime 1960 filmertitsissutip transfor-
matoria arerorpoK, tåunalo filmertit-
sissutitå ilångutdlugo Nungmut nag-
siuneKardlune. arsungmiut tauva ne-
riorssorneKarput Danmarkimit trans-
formatorimik nutåmik pigssarsiune-
Késassut. tusagagssiortuvta nalunae-
rutigå sivisumik utarKineKarérmat
transformatorigssap KaKugo tikisine-
Karsinaunigsså telegramikut apernu-
tigineKarsimassoK, aitsåtdle åipagsså-
nik aperKutigdlineKarmat nalunaerto-
KarsimavoK jutdle sujorKutitsiardlugo
„Lily Nielsen“imut ilautineKåsagunar-
tOK.
umiarssuaK Nungmut tikingmat ar-
dlaleriardlune aperKutigineKarsima-
vok transformatorigssap nagsiuneKar-
nigsså, aperKutigdlissarneritdle akine-
Karsimanatik. kisame januarip 12-
iåne telegram tutsiupoK, filminik isu-
magingnigtoicarfingmit Danmarkimut
tuavisårissoKarsimassoK, akissutisisso-
Karsimångitsordle, taineKarpordlo mi-
silérKigtoKarniartoK.
arsungmiutdle mana tupigusutigåt,
måna umiarssuit sapåtip akunerinå
.Danmarkimit aggertalermata, suna
pivdlugo transformatorigssaK ukiup
KerKa sivnerdlugulunit utancissaria-
KåsanersoK, sulime tikisimåningmat.
tusagagssiortuvta aperKutigå tamå-
na agdlagfingmiutigut påmårussissu-
tigineKarsimanersoK avdlamigdlunit
perKuteKarsimanersoK. OKautigisavar-
put taimailissoKapajårsimassoK, tamå-
nalo agdlautigissat pingårnerssåne er-
KartorneKarpoK.
Hjertesuk
fra Arsuk
dssilissame tahunenarsinduput kilisau-
tit Nup umiarssualivianut orKudnigiar-
simassut ungasingitsukut dssilineicartut.
ajoraluartumik kilisautit danskinit pi-
gineKaratik tyskinit pigineKarput Kitå-
ne ikdnerssuarne uvdlune mdkunane a-
musserujugssuartardlutik aulisartut. ki-
lisautit nutåliauvdluinarput aningau-
ssarparujugssuarnik nalilingnik amussi-
ssardlutik imalo sanavdluagautigalutik
silardlugtorujugssugaluartitdlugulunit
angalasinauvdlutik. Nungmut ornudni-
kiartorneranut pissåvoK avangnarssuar-
nerane sermersdr simaner at.
Billedet her blev taget forleden i Godt-
håb havn. Desværre er disse krydser-
lignende trawlere ikke danske, men ty-
ske, og de driver i øjeblikket stor-
fiskeri på bankerne ved Vestgrønland.
Det er splinternye, hypermoderne traw-
lere, der arbejder her, og det er for-
muer, der hentes op af vandet af disse
fartøjer, og de er så velbyggede, at
_selv meget hårdt vejr ikke kan slå dem
ud. Når de i det hele taget søgte nød-
havn, var det fordi, de var blevet over-
isede under stormen.
For stor børnedødelighed
En statistik over ti års udvikling i Grønland. — Mange børn ligges ihjel
6000 kr. til Jens Rosing
Den grønlandske forfatter og tegner
Jens Rosing har af Carlsbergfondet
fået 6000 kr. Det er en støtte til et om-
fattende arbejde med indsamling og
bearbejdelse af de gamle østgrønland-
ske sagn og digte.
Til sommer rejser Jens Rosing for
Nationalmuseet til Østgrønland for at
grave i fortiden. I ekspeditionen del-
tager også grønlænderen, stud. mag.
Robert Petersen og komponisten Poul
Rovsing Olsen. Sidstnævnte skal stu-
dere trommesang.
Hver fjerde grønlænder har været
indlagt på sygehus en gang årlig gen-
nem de senere år. Desuden har hver
grønlænder gennemsnitlig været til
læge 3-5 gange om året, og spæd-
børnsdødeligheden er 4-5 gange så høj
som i det øvrige Danmark.
Dette fremgår af en statistisk over-
sigt over udviklingen i Grønland i ti-
året 1949-58, der nu er udsendt af
grønlandsministeriet. 1958 er det sid-
ste år, der foreligger statistiske op-
gørelser fra i det hele taget.
Der bliver hvert år ligget et større
antal børn ihjel i de ofte meget trange
boliger, hvor hele familien sover på én
briks, oplyses det videre. Blandt de
vigtigste dødsårsager blandt de spæde
nævnes iøvrigt lungebetændelse.
Klimaet i forbindelse med en ofte
ringe boligstandard bevirker, at de
spæde tit udsættes for store tempera-
tursvingninger i de ikke altid veliso-
lerede huse. Både moderens og barnets
ernæring er desuden ofte uhensigts-
mæssig og kaloriemæssig utilstrække-
lig. Der dør forholdsvis flere spæde på
de afsides bopladser, hvor det er van-
skeligt eller umuligt at skaffe læge-
hjælp i tide.
For at bekæmpe spædbørnsdødelig-
heden søger man nu at forbedre bolig-
standard og hygiejne, og visse impor-
terede levnedsmidler tilsættes kalk,
vitaminer og jern, ligesom der udleve-
res gratis mælkepulver til gravide og
mødre.
Tuberkulosedødeligheden for hele
befolkningen er faldet væsentligt i de
senere år, og det samme er antallet af
nye tilfælde af sygdommen. Problemet
er dog stadig alvorligt, bemærkes det.
Der er stadig 10 gange så mange døds-
fald pr. 1000 indbyggere som i det øv-
rige Danmark, og 33 gange så mange
nye tilfælde.
Grønlands indførsel er steget fra 64
millioner kr. i 1953 til 102 millioner i
1958, og udførslen fra 43 millioner til
70 millioner i 1957, hvorpå den faldt i
1958. Siden har den dog været stærkt
stigende. Ca. halvdelen af udførslen
består af fiske- og fangstprodukter,
resten af kryolit, bly- og zinkmalm.
Den årlige tilvækst i den grønland-
ske befolkning er steget fra 5-600 til
ca. 1000 om året. Godt 43 pct. af be-
folkningen var i 1958 under 14 år.
Hele befolkningstilvæksten i de ti
år er blevet opsuget af byerne på be-
kostning af udsteder og bopladser. Be-
folkningstallet gik frem fra 23.000 til
30.600.
Over en transformator, som brænd-
te sammen, så man ikke har kunnet
se film i et halvt år
I 1958 fik Arsuk en biograf til stor
glæde for byens indbyggere. I august
1960 brændte transformatoren i bio-
grafen sammen, og den blev sammen
med filmsapparatet sendt til Godthåb,
der lovede at fremskaffe en ny trans-
formator fra Danmark. Efter længere
ventetid forespurgtes telegrafisk om
forventet leveringstidspunkt, meddeler
vor korrespondent, men først da der
var blevet rykket for svar, blev det
meddelt, at „Lily Nielsen*1 formentlig
ville have den med kort før jul.
Efter skibets ankomst forespurgtes
flere gange om nedsendelsen, men fo-
respørgslerne forblev ubesvarede. En-
delig den 12. januar kom der telegram
om, at filmcentralen havde rykket i
Danmark for levering, men intet svar
modtaget. Man ville nu prøve igen.
Imens spørger befolkningen undren-
de, om det nutildags, hvor skibene kun
bruger een uge om at sejle herop, vir-
kelig skal vare over et halvt år at få
en transformator eller endnu længere
tid, da den jo heller ikke er modtaget
endnu.
Mon der er gået kontoriusseri i fore-
tagendet, eller hvad er årsagen, spør-
ger vor korrespondent. Vi kan oplyse,
at der er gået en slags kontoriusseri i
sagen og må henvise til den ledende
artikel inde i bladet.
mérKanik toKussoKarpatdlårtaKaoK
Kalåtdlit-nunåne ukiut Kulit ingerdlaneråne ineriartorneK ki-
sitsisitigut takutineKartoK
wkiurie kingugdleme kalåtdlit sisa-
fno.rarteruta.it ukiumut atausiardlutik
noporsimavingme uningasimåput, å-
måtaordle kalåtdlit tamarmik ukiu-
mut pingasoriardlutik tatdlimariar-
dlutigdlunit nakorsiarsimavdlutik. nå-
lungiarssuit Kalåtdlit -nunåne toKu-
ssartut Danmarkimingarnit sisamari-
aumik tatdlimariåumigdlunit amer-
dlaneruput.
tamåna takuneKarsinauvoic 1949-i-
mit 1958-imut Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsit kisitsisingordlugit suliarine-
Karneråne, måna ministereKarfingmit
sarKumiuneKartunit. 1958-ime kingug-
ermérdlune taimatut nautsorssuisso-
KarsirnavoK.
iJongutdlugutaoK oKautigineKarpoic
ig une inikitsune ilaKUtarit igdlerme
a au simut * stnigfigissar^ag^ne ukiut
tamaisa nålungiarssuit ikingeuissut
nanerneKardlutik ipitineuartartut.
måruat nukangassut tOKussutigikulår-
nerssaisa ildtut taineKarsimavoK lun-
gebetændelse.
igdlut pitsåunginerat pissutigalugo
nunavdlume siléinå pissutigalugo ila-
ne nålungiarssuit tåssångåinaK nig-
dlåtdlagtineKartarput. åmale anånap
méråtalo inussuteKarnerat ilane nå-
pertutångilaK amigartunigdlo kaloria-
Kartardlune. taimaingmat avingarusi-
massune nålungiarssungnik toKUSso-
KarnerussarpoK, nakorsaKarfingnut u-
ngasingnerussunitune.
nålungiarssuit tOKUSsarnerat migdli-
sarniardlugo måna igdloKarneK evKi-
luisårnerdlo pitsångorsaivfiginiame-
Karput, inussutigssatdlo pisiniarfing-
me niorKutigineKartut ilait kalkimik,
vitamininik, jernimigdlo akuneKarta-
lerdlutik, åmale nårtussut imungnik
panertunik akeKångitsumik tunine-
Kartardlutik.
ukiune kingugdleme tuberkulosimik
toKussartut ikileriarsimåput åmale
tuberkulosimik nåpartartut ikileriar-
simavdlutik. sulile tuberkulosip ajor-
nartorsiutaunera angnertoKaoK. sule
inungnut 1000-nut avguaKatigigsitdlu-
go Kalåtdlit-nunåne tuberkulosimik
toKussartut Danmarkimingarnit Kule-
riåumik amerdlaneruput, tamatumi-
ngalo nåpartartut 33-riåumik amer-
dlaneruvdlutik.
niorKutigssat Kalåtdlit-nunånut ti-
kisineKartut 1953-ime 64 miil. kr-nit
amerdleriarsimåput 1958-ime 102 mili.
kr-ngordlutik, avalagtineKartutdlo 43
mili. kr-nit 70 miil. kr-nut 1957-ime,
1958-imile åpariardlutik. tamatumale
kingorna avalagtineKartut amerdleri-
artorsimaKaut. avalagtineKartut agfait
aulisagkanit piniagkanitdlo pigssarsi-
åuput, agfaitdle orssugissamit, aKer-
dlugssamit zinkigssamitdlo.
kalåtdlit åma amerdliartornerulersi-
måput ukiumut amerdleriautaussartut
5—600 erKéinisimagaluardlutik måna
ukiumut amerdleriautaussartut 1000
migssåinilerdlutik. 1958-ime kalåtdlit
tamåkerdlutik 43 pct-ingajait méråu-
put 14 inordlugit ukiugdlit.
ukiune kingugdleme Kuline igdlo-
Karfingne inuit amerdliartornerusi-
måput niuvertoruseKarfingnit asimio-
Karfingnitdlo nugtertoKarsimangmat.
Kalåtdlit-nunåta inue ukiune tåuku-
nane 23.000-nit 30.600-ngorsimåput.
åssilissame takuneKarsinauvoic silarssuarme
uvdlune mdkunane erKigsivitdliorfiunerpåK
Laos Indokinap tlmå’tungånitoK. Laos ku-
ngexarfiuvoK 231.400 km--isut angitigalune
to mlllionit migssiliordlugit amerdldssusi-
lingnik inOKardlune. 1893-imit nangminer-
ssortungornine tikitdlugo Laos franskinit
nunasiarlneKarpoK.
På kortet ses et af verdens nye brænd-
punkter, Laos, i den indre del af Indokina.
Det er et kongedømme på 231.400 kvadrat-
kilometer og med ca. to millioner indbyg-
gere. Fra 1893 og indtil Laos blev selvstæn-
digt var det en fransk besiddelse.