Atuagagdliutit - 26.01.1961, Page 4

Grønlandske erhvervsproblemer
i fortid, nutid og fremtid
(--------------------------------------
Til Atuagagdliutits jubilæumsnum-
mer havde direktør Hans C. Chri-
stiansen skrevet en artikel om
KGH’s udvikling. Resultatet er ble-
vet en interessant skildring af
KGH’s historie og betydning, som
også muliggør større forståelse af
KGH’s problemer. Artiklen nåede
ikke frem før jubilæet. Vi bringer
her første del af den, og anden del
bringes i næste A/G.
ÅR er en lang tid i Grøn-
lands nyere historie. Igen-
nem 100 år har „Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten“
optegnet årenes gang og begivenheder,
som de har nedfældet sig i den grøn-
landske befolknings vej frem mod en
ny tid med store tilpasningsvanskelig-
heder, men også med bedre eksistens-
muligheder og adgang til en menne-
skeligt forhåbentligt rigere tilværelse.
Økonomien har altid stået ved kul-
turens vugge. Den gnist, der tændes i
menneskelige sjæle, skal have næring
og rimelige vækstbetingelser. Enhver,
der ser tilbage i historien, vil erkende,
at materiel fremgang, udvikling af
produktion og omsætning kan være
grundlæggende betingelser for anden
menneskelig udvikling. På denne bag-
grund vil jeg gerne se redaktionens
opfordring til mig om at trække nogle
hovedlinier op for Den kongelige grøn-
landske Handels udvikling og for dens
problemer i dag og om muligt at løfte
en lille flig af fremtidens slør.
Det er et stort spring fra 1860 til
1960, bl. a. en vækst i befolkningstallet
fra knapt 10.000 til godt 30.000, og dog
er det svært, når det gælder KGH, at
lade være med at lade blikket gå end-
nu længere tilbage for at se hele bag-
grunden for den økonomiske udvik-
ling, som Grønland har gennemgået.
Udviklingen foregår ofte i besynder-
lige spring. 100 år kan gå, uden at der
sker store og afgørende hændelser —
og til gengæld kan en meget væsentlig
udvikling ske på meget kortere tid.
Noget sådant er netop hændt for
Grønland to gange i nyere tid.
Igennem årtusinder ændredes livs-
form og erhvervsform i Grønland slet
ikke eller dog kun lidt. Berøringen
med de gamle nordboere var åbenbart
kun flygtig, og den efterlod sig kun
ringe varige spor i sagn og sange. Det
første grønlandske handelskompagni,
som oprettedes i København i 1636, åb-
nede kun en såre beskeden og kortva-
rig handelsforbindelse, lige så overfla-
disk for Grønland som kontakten med
fremmede landes hvalfangere.
Det afgørende år
1721 blev derimod et afgørende år.
Her begynder ikke blot missionen, men
en langsom omlægning af livsform og
sædvaner og en ændring af den sam-
fundsmæssige og økonomiske tænk-
ning, som ad en lang og besværlig vej
førte frem til nyordningen af 1950, som
vel kan betegnes som Grønlands anden
revolution.
Kultur, religion, produktion og han-
del har igennem alle disse år været
tæt knyttet sammen. Hans Egedes mis-
sionsgerning byggede allerede i ikke
ringe grad på det lille bergenske han-
delskompagni, som han oprettede, men
dog måtte afvikle igen i 1726. Derefter
overtog staten det økonomiske ansvar
for både missionen og handelsvirksom-
heden indtil 1734. Man gjorde sig hæ-
derlige anstrengelser for at lade det
private initiativ komme til, og det lyk-
kedes i 1734, da købmanden Jacob Se-
verin overtog handelsvirksomheden,
om end det skete med et fast årligt til-
skud fra staten. Fra 1749 til 1774 førtes
denne virksomhed videre af Det al-
mindelige Handelskompagni, som var
blevet dannet i 1746 — først med gode
resultater, men siden til trods for sta-
digt statstilskud med vedvarende tab.
Det førte så til, at staten i 1774 måtte
indløse kompagniets aktier; en opgø-
relse, der blev foretaget dengang, ud-
viste et årligt tab for kompagniet på
107.000 rigsdaler.
Fra 1775 har Den kongelige grøn-
landske Handel haft monopol på al
handel med Grønland, og lige siden da
har KGH været så nært knyttet til an-
dre former for dansk monopolhandel,
som blev draget ind i bitter politisk
strid, at det ikke kan forundre, at en
god portion af den almene uvilje mod
monopolhandel er blevet hængende
ved KGH, og at dette den dag i dag
kan kaste sin skygge over os.
Den sidste monopolhandel
Allerede siden 1602 eksisterede den
danske monopolhandel på Island, og
Den kongelige færøske Handel var op-
rettet i 1709. I 1777 blev Færøhandelen
forenet med Den islandske og den fin-
markske Handel, og fra 1. maj 1781
blev de alle forenet med Den konge-
lige grønlandske Handel under navnet
Den kongelige grønlandske, islandske,
finmarkske og færøske Handel. Alle
andre monopolhandelsorganisationer
er afviklet og i dag forsvundet uden
spor. Den islandske Handel ophævedes
allerede i 1787 — omend der først i
1855 blev indrømmet islændingene ret
til handel med alle nationer — og den
finmarkske Handel ophævedes i 1788.
Herefter førtes Den færøske og den
grønlandske Handel efter kongelig re-
solution af 1790 videre under fælles le-
delse. Allerede dengang var der meget
konkrete planer fremme om også at
frigive Færøhandelen, men det trak ud
gennem mange år med den endelige
beslutning. Det blev højtideligt vedta-
get, at frigørelsen skulle finde sted i
1796, men gennemførelsen af denne be-
slutning måtte udsættes, fordi ver-
densmarkedets priser bragte hele det
færøske samfunds økonomi på fallit-
tens rand. Beslutningen blev annulle-
ret, og ved kongelig resolution af 15/2
1797 blev Den færøske Handels admi-
nistration direkte overtaget af Direk-
tionen for den grønlandske Handel. I
1856 ophævedes også den færøske mo-
nopolhandel. Alene Den kongelige
grønlandske Handel førtes herefter vi-
dere — og indtil 1950 som monopol-
handel.
Da handelen gav overskud
Der er ingen grund til at skjule, at
ønsket om at tjene penge til statskas-
sen nok har spillet en vis rolle i Han-
delens første år. Under Handelen sam-
ledes jo hele aktiviteten, f. eks. også
missionen og lægetjenesten, og alle ud-
gifter skulle afholdes af samme kasse,
så ønsket om at tjene penge havde sin
naturlige baggrund. Det blev nu snart
til det langt mere beskedne mål at få
økonomien til at løbe rundt. Ser man
på økonomien gennem årene, så er bil-
ledet stærkt skiftende. Snart var der
overskud, snart underskud. Det be-
gyndte med underskud helt op til 1789,
men for årene 1790 til 1806 rapportere-
des om betydeligt overskud. Til gen-
gæld er der tavshed om de politisk og
Af direktør, cand. mere.
•HANS C. CHRISTIANSEN
økonomisk vanskelige år under og ef-
ter Napoleon-krigene, fordi skibe tab-
tes, og underskuddet var stort, og det
var konstant indtil 1828. 1829-1839 gav
atter betydeligt overskud, og derefter
kunne man i en lang årrække holde
balance eller overskud. Kommissions-
betænkningen fra 1908 fremhæver åre-
ne fra 1829 til 1880 som gode år, der
eksklusive kryolitafgiften gav Hande-
len et gennemsnitligt årligt overskud
på ca. 82.000 kr. Op mod 1880 gav han-
delsvirksomheden et gennemsnitligt
årligt overskud på 104.000 kr. ud over
afgifterne fra kryolitbruddet, der an-
drog ca. 64.000 kr. om året. Det må
erindres, at dette overskud var det år-
lige slutresultat på hele det grønland-
ske regnskab, idet de kulturelle og so-
ciale goder — kirke- og skolevæsen,
lægetilsyn etc. — der blev tilført lan-
det, stadig blev afholdt af Handelen,
inden man noterede årets overskud.
Bogtrykkeriets start
Som et kuriosum nævnes, at Hande-
lens direktion i 1858 — på baggrund af
en god økonomisk status og på foran-
ledning af inspektør Hinrich Rink —
vedtog at udsende typer og en tryk-
presse for at igangsætte et trykkeri i
Godthåb. Dette har således været et
vigtigt grundlag for, at „Atuagagdliu-
tit“ kort efter kunne optage sin virk-
somhed. Denne første investering i
bogtrykkeriet medførte en udgift på
250 rigsdaler.
Kommissionsbetænkningen fra 1908
kritiserer årene 1901 til 1905. De gen-
nemsnitlige årlige tal, som refereres
fra denne periode, er
en indhandlingsværdi på .. kr. 180.000
afgifter til grønlandske
kasser .................. - 36.000
kr. 216.000
besejlingsomkostninger .. - 218.100
Handelens driftsomkost-
ninger i Grønland......... - 304.000
Hermed er vi ialt oppe på kr. 738.100
uden at have dækning for omkostnin-
gerne i København, medens den sam-
lede salgsværdi for de samme produk-
ter kun var 604.000 kr.
En virkelig analyse af Handelens
regnskaber gennem årene kan ikke gi-
ves her, men som helhedsvurdering
kan det siges, at det økonomisk er gået
op og ned. Hver gang det gik dårligt,
hvad enten det nu kan have skyldtes
ledelsen eller konjunkturerne, er den
politiske problemstilling åbenbart
kommet ind i billedet. Så har man
nedsat en kommission. I alle kommis-
sioner, der har arbejdet i de sidste 100
år, herunder også allerede kommissio-
nerne af 1835 og 1863, har dels han-
delsmonopolet og dels prispolitikken
for både indhandling og udhandling
spillet en afgørende rolle.
Monopolets bevarelse
Grønlandskommissionen af 1835 blev
nedsat med det udtrykkelige formål
„at undersøge hvorvidt og under hvil-
ke betingelser der gavnligen måtte
kunne åbnes en meer eller mindre ud-
strakt frihandel på Grønland". Men i
dens betænkning af 1840 gik flertallet
ind for bevarelse af statens handels-
monopol, hvis stilling nærmest blev
befæstet, ved at indstillingen stadfæ-
stedes ved kongelig resolution af 1844.
Forinden havde man i 1830’erne ført
en livlig offentlig diskussion om for-
højelse af både indhandlings- og ud-
handlingspriserne — helt på linie med
vore dages debat. Det samme gentog
sig i 1840’erne og førte da ligefrem til
nedsættelse af Grønlandskommissio-
nen af 1851. På samme måde som før
i tiden må dels prispolitikken og dels
resterne af det såkaldte monopol — og
det er i dag kun den centrale salgsor-
ganisation, mens udhandlingen jo for-
længst er fri — få en central plads i
den betænkning, som vil blive afgivet
af Grønlandsudvalget af 1960.
Jordens randfolk
Bag de vedvarende politiske ønsker
om større økonomisk frihed har selv-
følgelig ikke blot ligget økonomiske,
men også principielle overvejelser.
Danmark var et af de første lande,
der i praksis bekendte sig til den øko-
nomiske liberalisme. Faktisk betød al-
lerede toldloven af 1797 det afgørende
skridt i denne retning. Det har nok
kunnet harme en og anden liberal po-
litiker, at man ikke også i Grønland
kunne indføre en liberal erhvervspoli-
tik. Givetvis har det ikke skortet på
ærlige forsøg, men hindringen har væ-
ret den enkle, at „den grønlandske
befolkning lever som et af jordens
randfolk i en af yderzonerne for
den menneskelige eksistens", hvor
den uhæmmede konkurrence ofte
må vige for hensyn til samfundet.
Tilsvarende afvigelser fra idealer og
principper kender vi i vore samfund
fra krigs- og nødssituationer, men i
Grønland har man, målt med vor alen,
altid befundet sig i en permanent
nødstilstand.
Dette må være forklaringen på, at
den „planøkonomi", som kom i højsæ-
det hele verden over i mellemkrigsti-
dens kriseår, har været et permanent
økonomisk system i Grønland fra ko-
lonisationens første dage helt op til
1950 — og at den alle smukke politiske
programerklæringer og adskillige gode
administratorers gode hensigter til
trods stadig ikke har kunnet afvikles
helt.
Del private initiativ
Det er næsten rørende at se, hvordan
man gang på gang har forsøgt at lede
udviklingen det private initiativs vej,
men dog af vanskelige forudsætninger
— især besejlingsforholdene og det
isolerede og fjerne samfunds store om-
kostninger og dets sårbarhed over for
konjunktursvingninger — blev tvunget
over i monopolhandelen.
Først ændrede tekniske forudsæt-
ninger, og i særdeleshed den enor-
me forbedring af kommunikations-
forholdene inden for radiofoni, be-
sejling og beflyvning, og dernæst
ikke blot moderlandets vilje, men
også dets evne til at betale, hvad
disse forbedringer koster, giver
grundlag for den politiske, admini-
M, Se Deres farve-diapositiver med éssillssatlt Kallpautigdllt kussanarnerpåu- séput aforugko Klngortltsiscuf AGFA C0L0R-PR0JEKT0REN CP 35!
åssilissatit kussananåru- magugkit atugagssat tåssa Agfa-color film. De kan sikre Dem det bedste resultat ved at bruge Agfa- > color film. Kingortitslssut (150 watt) lysbilledinut sini- ligkanut 5X5 cm-nut. issausså. Agfa Ago- mar 3,5/85 mm. Projektionsapparat (150 watt) til monterede diapo- r^ sitiver — 5X5 cm. Objektiv: Agfa Agomar . (Jpf 3,5/85 mm.
Hans C. Christiansen
strative og kommercielle udvikling,
som politisk har været ønsket i åre-
vis, og som vi i dag står midt i.
Prisdannelsen er afgørende for et-
hvert økonomisk system, især prisdan-
nelsens frihed — eller mangelen på
samme. Helt fri prisdannelse findes
kun få steder i verden. Også i det syd-
lige Danmark piller mange ved meka-
nikken. At lønninger, som har så stor
betydning for prisdannelsen, er alt an-
det end frie, må være en kendt sag
også i Grønland, hvor lønninger og
priser stort set kun kan bevæges i én
retning, nemlig opad. At det bærer
spiren i sig til yderligere regulering på
andre områder er temmelig indlysende
— også fra et grønlandsk standpunkt,
hvor især sociale betragtninger har så
nemt ved at glide ind i billedet.
Hvis udbud og efterspørgsel bestem-
mer priserne, vil priserne svinge
stærkt. Det kan skabe utryghed og
ustabilitet. Helt op til den anden ver-
denskrig har uregelmæssigt tilbage-
vendende økonomiske kriser — som
især prægedes af store prisudsving og
af arbejdsløshedens svøbe — været de
store økonomilandes stadige problem.
Et „skøn" over det nødvendige
Det bør erkendes, at det var lykke-
des Grønlandsadministrationen at gøre
den grønlandske økonomi uafhængig
af disse svingninger. Det væsentligste
middel hertil var prispolitikken. Den
gik kort og godt ud på at købe fra
grønlænderne det, de kunne undvære,
og til gengæld at levere til dem det,
som man syntes, de havde mest behov
for.
Det sidste kan siges at være en
svaghed, fordi der måtte udøves et
skøn over nødvendigheden, og der
måtte opstilles „nødvendighedsska-
laer", hvor placeringen måtte være
afhængig af personligt skøn. Syste-
mets store fordel var, at alle kunne
arbejde under et stabilt prisniveau.
Fra 1904 til 1919 blev således den
Grønlandske Handels salgspriser
overhovedet ikke ændret, til trods
for at der under den første ver-
denskrig fandt store prisopgange
sted ude i verden. Derefter fandt
prisfastsættelsen normalt sted for 5
år ad gangen.
Hvad man tabte på forsyningstjene-
sten kunne den gang indtjenes på ind-
handlingen, hvis priser holdtes lige så
stabile. Alt dette måtte naturligvis give
en ro og sikkerhed, som vi ikke kender
i vor tid, og som vil være endnu min-
dre i den tid, vi nu går ind i.
Sociale hensyn
Ved prisfastsættelsen på begge om-
råder blev som bekendt ikke blot ta-
get hensyn til indkøbspriser, omkost-
ninger og andre økonomiske betingel-
ser, men sociale hensyn til befolknin-
gens velfærd og hensynet til bevarelse
og udvikling af erhvervsmuligheder
spillede mindst samme rolle. Derved
blev generaltaksten for indhandling og
udhandling faktisk en køreplan for
den grønlandske samfundsøkonomis
udvikling. Monopolstillingen gav sty-
relsen mulighed for at lede udviklin-
gen i den retning, man fandt gavnligst
for befolkningen, og især uden at lade
de store prissvingninger på verdens-
markedet influere på den grønlandske
erhververs eksistens.
Det må dog erkendes, at mange
grønlandske problemer i dag på er-
hvervsområdet bunder i dette gam-
le system, som stadig eksisterer for
både indhandlings- og udhandlings-
priser.
okåinarif
HØNG piniardlugo
Hvad har så resultatet været af den-
ne prispolitik — for grønlænderne og
for befolkningens købekraft. Nogle få
tal kan tjene til mere konkret belys-
ning af udviklingen igennem de sidste
100 år inden for både forsyning og pro-
duktion. Jeg tager her udviklingen i
store spring, og på visse områder må
vi nøjes med skønnede tal, fordi nøj-
agtige oplysninger ikke har været til-
gængelige. Vi ser først på de samlede
værdier:
4