Atuagagdliutit - 26.01.1961, Qupperneq 10

Læserbreve
__ 00 KLIP
En martyr går fra borde
Vi har modtaget:
Ifølge pressemeddelelser fra Dan-
mark har en af KGH’s overordnede
funktionærer, nemlig planlægnings-
chefen Grove-Jensen, forladt firmaet i
Strandgade og har antagelig fået sig et
nyt job uden for statstjenesten.
Endnu har vi så megen frihed tilba-
ge i vor lille velfærdsstat, at man har
lov til at skaffe sig en anden stilling,
hvis man ønsker det, så for den sags
skyld kunne jeg indskrænke mig til at
ønske hr. Grove-Jensen held og lykke
fremover; men — for der er et væsent-
ligt men i den forbindelse: Når eks-
planlægningschefen benytter sin fra-
træden til at give samtiden en slags
åndeligt testamente — således som re-
fereret i Grønlands Radios Nyhedstje-
nestes „Aktuelle Kvarter" d. 7. dec.
1960 — så man han finde sig i, at der
knyttes et par korrektioner til hans
b emærkninger.
Gang på gang hører vi, at der ingen
monopoler findes i Grønland. Talrige
højere embedsmænd med kors og bånd
og stjerner på — nu sidst hr. Grove-
Jensen — har meddelt, at KGH’s mo-
nopolstilling er en saga blott, og at der
er eventyrligt frie forhold her i landet.
Grove-Jensen gik endog videre, idet
han mente, at man (myndighederne?)
ligefrem forkælede de private hand-
lende i Grønland, og han mente, det
var helt urimeligt, når KGH’s disposi-
tioner blev udsat for kritik, at denne
kritik oven i købet var unfair osv. osv.
Efter min opfattelse er hr. Grove-
Jensens udtalelser til „Information"
den værste gang usaglige pladder, der
i lange tider er serveret om Grønland,
og det siger i øvrigt ikke så lidt. Da
den tidligere planlægningschef vel
næppe kan undgå at kende noget til de
faktiske forhold heroppe, finder jeg
det i allerhøjeste grad uanstændigt og
en letfærdig omgang med sandheden
at fremsætte postulatet om, at der ikke
findes monopoler i Grønland.
For vi har jo monopoler i Grønland
— i massevis — den dag i dag, og der
er ikke meget, der tyder på, at de er
under afvikling. Lad mig friske lidt op
på hr. Grove-Jensens hukommelse:
Grønlandskommissionen fra slutnin-
gen af fyrrerne gik ind for en afvik-
ling af forsyningsmonopolet. Det var
også afviklet en kort overgang, men
allerede i 1951 blev det genindført for
cigaretter og spiritusholdige drikkes
vedkommende. I direktør A. W. Niel-
sens tid blev monopolet administreret
ret lempeligt med al mulig hensynta-
gen til de private handlendes interes-
ser, men desværre sad A. W. Nielsen
kun 5 år i direktørstolen hos KGH.
I midten af 50’erne kom KGH i van-
skeligheder. Underskudet voksede, for-
di den private handel tog mere og me-
re af omsætningen, uagtet KGH —
takket være skatteborgernes million-
tilskud hvert år — havde faktiske mo-
nopoler på meget store vareområder:
trælast, mange kolonialvarer, brænd-
sel, rugbrød o.s.v. og endvidere ved
underhåndsaftaler havde sikret sig
næsten alle leverancer til statsinstitu-
tioner i Grønland, til boligbyggeriet,
GTO etc. At man havde — og fortsat
har — næsten 100 % monopol på eks-
porten nævnes her kun for fuldstæn-
dighedens skyld.
I 1956 begyndte KGH at udvide kri-
gen mod de private handlende. Ikke
bare skulle de generes, men de skulle
direkte bringes til at betale til KGH’s
kasse, og man skulle ødelægge de pri-
vates kreditmuligheder.
Man holdt planerne hemmelige, men
i efteråret 1956 sivede det alligevel ud.
KGH’s styrelsesråd havde uden det
grønlandske medlem Carl Egede god-
kendt udvidelsen af monopolordningen
énstemmigt, men Carl Egede gik mo-
digt imod, idet han ikke ville gå ind
for ordningen uden den blev forelagt
landsrådet. Herefter blev monopolet,
som skulle have været sat i kraft ved
nytårstid 1957 udsat foreløbig.
I landsrådets ordinære møde 1957
forelagde KGH’s direktør Hans C.
Christiansen sine planer i nogle bevæ-
gede, lukkede møder. Desværre for-
tæller det officielle referat ikke noget
om mødernes forløb, men landsrådet
har dog i beretningen fra 57-mødet —
blandt bilagene — aftrykt en bitter
kommentar til møderne og den nye
monopolordning, og mellem linierne
kan man læse mangt og meget. Kun to
af landsrådets medlemmer stemte
imod — Claus Lynge og Erling Høegh
— og Carl Egede undlod at stemme.
Resultatet var et totalt importmono-
pol på en lang række varer, hvor KGH
havde mødt generende konkurrence:
tobak, cigarer, cerutter, chokoladeva-
rer m. v. og i fremtiden kunne ingen
uden KGH importere disse varer. KGH
bestemte nu detailpriserne, fastsatte
hvad forhandlerne måtte tjene, be-
stemte hvor varerne skulle købes, øde-
lagde alle handlendes muligheder for
at få kredit, og KGH fik fuld og en-
delig kontrol over, hvad hver enkelt
handlende solgte. Samtidig indførte
KGH en betydelig forhøjelse på detail-
priserne og stak i hovedsagen pengene
i sin egen lomme. Som eksempel kan
nævnes, at en pakke tobak, der før ko-
stede 1,85 kr. detail nu kostede 3,00 kr.
eller en stigning på over 62 %, og hele
stigningen tog KGH! Selv om shagto-
bak ikke er ligefrem livsnødvendig, så
ramte forhøjelsen alligevel de fleste
forbrugere på deres daglige indkøb.
Dette monopol med dets hårde virk-
ninger over for forbrugerne gælder
den dag i dag. At hr. Grove-Jensen
som chef for KGH’s rationaliserings-
afdeling skulle være ukendt med mo-
nopolordningen forekommer lidet
sandsynligt, ja jeg vil oven i købet tro,
at hans afdeling er fader til ideen, hvis
man da ellers kan kalde det rationali-
sering at kvæle sine generende kon-
kurrenter ved meget særprægede
overtalelsesmetoder — for at bruge et
meget moderat udtryk. Det kan ud-
mærket siges tydeligere, men så kom-
mer man nemt i karambolage med in-
j urielovgivningen.
Jeg går ud fra, at det nye grønlands-
udvalg vil kigge lidt på KGH’s mono-
poler, og i øvrigt kunne jeg finde det
nærliggende, om landsrådet tog sagen
op påny. Det er klart fastlagt i lands-
rådets lunkne tilslutning fra 1957, at
landsrådet forbeholder sig retten til at
sige ordningen op igen. Ganske vist
mente departementschef Brun i styrel-
sesrådet, at en sådan afvikling kun
kunne ske til et årsskifte, men når
ordningen kunne træde i kraft midt i
året, så kan den vel også afvikles, uden
vi behøver at betale overpriser et helt
kalenderår igennem.
I øvrigt finder jeg, at tidspunktet nu
er inde til at afvikle monopolerne, af
en helt anden årsag, nemlig Grønlands
påtænkte tilslutning til „E.F.T.A." eller
de sy vs ydre frihandelsområde. I kon-
ventionen står der, at Grønland (lige-
som Færøerne) ikke umiddelbart er
medlem, uagtet de er dele af Danmark,
men den danske regering kan — på et
eller andet tidspunkt efter eget valg —
meddele de øvrige seks, at Grønland
og Færøerne hver for sig eller samlet
indgår under konventionen.
Netop denne konventions bestem-
melser har givet KGH anledning til
bekymring: Den fastslår desværre for
KGH, at offentlige statsmonopoler skal
afvikles, samt at foretagender med
monopolstatus skal liberaliseres. Dette
betyder bl. a., at man i Sverige har
måttet lempe den offentlige spiritus-
forretning „Systembolaget" og at man
i Danmark opgiver f. eks. „De danske
Sukkerfabrikker1^ og „De danske
Spritfabrikkens eneretsordninger.
KGH har gjort — og gør sig stadig
— de voldsomste anstrengelser for at
få sine monopoler godkendte også efter
Grønlands tilslutning til „De syv".
Man kan i landsrådsforhandlingerne
1960 læse, at „der har været en række
forhandlinger mellem Ministeriet for
Grønland, KGH og Udenrigsministeri-
et", og jeg ledte forgæves efter bare ét
landsrådsmedlem, der gik imod KGH’s
ønsker om fortsatte monopoler. — De
grønlandske forbrugeres eneste håb er
nu, at Danmarks partnere i konventio-
nen ikke godkender KGH’s søforkla-
ringer om nødvendigheden af import-
monopoler, eksportafgifter etc., således
at vi her i landet kan blive fri for disse
varefordyrende eneretsordninger. Over
hele den frie verden går — også i tra-
ditionelt socialdemokratiske lande —
en bølge af liberalisering. I Danmark
gik det største parti, socialdemokrater-
ne, til valg fornylig på et program, der
bl. a. priste liberaliseringen, herunder
Danmarks stilling til „De syv". Rege-
ringens største parti gik ind for en li-
beral handelspolitik bl. a. med følgen-
de ord: „Regeringen valgte liberalise-
ring og har arbejdet energisk for yder-
ligere højnelse af levestandarden gen-
nem en frigørelse af handels- og be-
talingssamkvemmet mellem Danmark
og de øvrige europæiske lande...."
For over hundrede år siden ophæve-
des den kongelige monopolhandel på
Færøerne, og samtlige færøske forfat-
tere af erhvervshistoriske værker er
enige om, at først da monopolet ophæ-
vedes, kom der gang i fremskridtene.
Overalt erkender man, at monopo-
ler ikke fører til noget godt — undta-
gen for monopolindehaverne. Lad os
bekæmpe monopolerne i Grønland.
Lad os ikke glemme, at i Grønland i
dag gælder nøjagtig samme regler som
i resten af den frie verden. Hvis vi øn-
sker at være som andre lande — og
ikke under administration fra konto-
rer i København — så må vi også lære
af andre landes erfaringer.
Kaj Narup.
Tanker angående ministerskifte
Vi har modtaget:
En af de politiske fejl, som Danmark
i disse vigtige år i Grønlands historie
har begået, er Garns udnævnelse til
minister for Grønland i stedet for Ni-
kolaj Rosing.
Vi ved, at Sydgrønland har vist sin
utvetydige holdning ved folketingsval-
get 1960. Det har Nordgrønland ikke
gjort, idet spændingen om, hvem der
ville blive valgt, varede lige til det
sidste. Derfor mener vi, at udnævnel-
sen af Garn er slående udtryk for ig-
norering af grønlændernes klare til-
kendegivelse. Vi mener desuden, at
han har fået ministerstolen alt for bil-
ligt.
I vore dage bekæmper vi med vok-
sende forståelse — ikke mindst fra
Danmark — den ånd fra kolonitiden,
som i sin natur har præg af formyn-
derskab, som i sit inderste væsen un-
dervurderer os og gør os derfor enten
modløse eller reaktionære.
Ud fra disse tanker betragter vi der-
for Garns udnævnelse til minister som
en alvorlig politisk fejlmanøvrering.
Det voksende krav om ligestilling med
hensyn til løn og avancementmulighe-
der, som til tider blusser op med over-
raskende voldsomhed, understreger, at
atmosfæren i Grønland efterhånden
kan komme op til det eksplosive, og at
man derfor må være yderst varsom
med at tage lignende skridt som det,
der nu skete.
Hvis man derimod havde udnævnt
Rosing til minister for Grønland, ville
der med et blive skabt grundlag for
ubrydelig samhørighed mellem Grøn-
land og Danmark, og derved vil der
blive skabt bedre arbejdsatmosfære til
løsning af de mange problemer og
stærkere positiv indsats fra grønlæn-
dernes side.
De ikke-udsendtes interesser i da-
gens Grønland kan uden tvivl sam-
menlignes med det socialdemokratiske
partis, da det for en menneskealder
siden kæmpede hårdt for sine ideer.
Nu har partiet triumferet og har nok
allerede glemt sine begyndelsesvan-
skeligheder, som nu gentages i Grøn-
land.
I øvrigt giver vi tilslutning til de ud-
talelser, som Jens Poulsen og andre
kendegivet. Garn har nu udtalt, at
unge grønlændere i Danmark har til-
han ikke har bekendt sig til noget po-
litisk parti, men vi ved, at han tidlige-
re under et interveiw har givet ud-
tryk for sin sympati til et bestemt po-
litisk parti.
Pavia Mogensen og
Marius Abeisen,
Frederikshåb.
Bibelværk på Grønlandsk
Vi har modtaget:
Et nyt bibelsk historisk værk på
grønlandsk færdiggøres i denne måned
fra Sydgrønlands Bogtrykkeri. Værket
bærer titlen: „akiunerssuaK" efter den
engelske original „The great Contro-
versy". Igennem en årrække har den
danske udgave „Den store Strid" fået
en ret stor udbredelse og er et værk,
som stadig efterspørges. „akiuner-
ssuaK" er skrevet af den kendte for-
fatterinde E. G. White, og med denne
grønlandske udgave findes den på
mindst 29 sprog, med en udbredelse
verden over på godt én million. I Ja-
pan har den således fået en stor ud-
bredelse efter krigen. Translatør Poul
E. Balle besørgede den udmærkede og
samvittighedsfulde oversættelse.
Værket er protestantisk og udgives
af adventistsamfundet. Indledende
med det jødiske folks tragiske skæbne
ved Jerusalems ødelæggelse i året 70
e. Kr. skildrer forfatterinden den krist-
ne menigheds historie i store træk helt
op til vor tid. Forfatterinden har frem-
draget en del af stoffet for den histo-
riske del af værket fra kendte kirke-
historikere, som D’Aubigné, A. Nean-
der og J. A. Wylie, og fra mange andre
historiske værker. Herom skriver hun
selv i indledningen: „De store begiven-
heder, som har kendetegnet reforma-
tionens fremgang i tidligere tider, er
velkendte historiske fakta, som er al-
mindelig antaget i den protestantiske
verden, og som ingen kan benægte.
Disse historiske hovedtræk er frem-
holdt i den udstrækning, som ligger
inden for bogens ramme, og i en så
sammentrængt form, som bogens be-
grænsede omfang har gjort påkrævet.
.... Hensigten med nærværende bog
er ikke så meget at gøre nye anskuel-
ser gældende med henblik på tidligere
tiders kampe og stridspunkter som at
påpege kendsgerninger og grundsæt-
ninger, der har forbindelse med fore-
stående begivenheder."
„akiunerssuaK" er derfor aktuel i
dag og bliver det endnu mere i dagene
der, kommer.
I denne betydeligt forkortede ver-
densudgave af „akiunerssuaK" er der
også blevet indsat en del historiske il-
lustrationer, hvoraf nogle er fotogra-
fier, og foruden er der medtaget tre
farveplancher.
En særlig tak skylder udgiverne
Sydgrønlands Bogtrykkeri for den
smukke udførelse af værket.
Udgiverne udsender „akiunerssuaK"
i håb om, at dette litterære klassiske
værk måtte værdsættes af dets læsere
i overensstemmelse med dets uvurder-
lige åndelige værdier.
Andreas Nielsen, Godthåb.
Hj ørnetænderne
Vi har modtaget:
Først lige før jul fik vi heroppe
Landsrådsforhandlinger for 1960.1 hen-
hold til referatet har dr. Wamberg
sagt, at en række af de bedste fangere
i Thule har ladet hjørnetænderne klip-
pe på deres hunde, selv om de anven-
des til bjørnejagt. Dette er ikke rigtigt.
Jeg har hverken set eller hørt, at no-
gen fanger her i Thuledistriktet har
ladet hjørnetænderne klippe på deres
hunde.
Peter Jensen, Thule.
Den nye lovende
minister
Vi har modtaget:
Det var en afgjort overraskelse, da
meddelelsen om Garns udnævnelse til
grønlandsminister kom; og på en
måde studsede man over det, men når
man tænker rigtigt over det, kan man
kun glæde sig over det og have for-
ventninger, idet de ting, som vil ske
i de kommende år, sikkert får stor be-
tydning til fordel for grønlænderne.
Siden ministerposten for Grønland
blev oprettet, beklædes nu denne stil-
ling endelig af en, der kender den
grønlandske tankegang og forholdene
i vort land til bunds. Man kan vist el-
lers ikke underkende de tidligere mi-
nistres indsats, men de begyndte jo
deres arbejde uden forudgående kend-
skab til forholdene i vort land, og som
følge deraf var der somme tider skuf-
felser og skævheder i deres admini-
stration. Ved at sige det mener jeg
ikke på forhånd, at alt vil gå sådan
som det skal og netop efter vore me-
ninger, nu Garn er blevet minister. Min
glæde over Garns udnævnelse til mi-
nister skyldes, at det drejer sig om en
mand, som har arbejdet i Grønland i
35 år, og som kender vore forhold og
de ting, der bør rettes, og som nu er sat
i spidsen for vort lands administration.
I kan blot erindre hans valgtale —
tænk blot på, hvad han sagde om op-
hjælpning af erhverv, forbedring af
uddannelse og fremme af oplysningen.
— Mon ikke dette er ting, som Grøn-
land trænger mest til for øjeblikket?
Det er ikke nemt at blive klar over,
hvorfor grønlænderforeningens næst-
formand har angrebet Garn så stærkt.
Efter min mening har vi nu fået den
rigtige mand til ministerposten. Tidli-
gere havde jeg ofte været af samme
mening som grønlænderforeningen,
når denne fremsatte udtalelser om
vort lands administration og forhold,
men jeg tager stærkt afstand fra de
udtalelser, der fornylig blev fremsat,
og jeg vil betegne dem som fremsatte
uden grundlag. Man kan antage, og
man antager det sikkert også, at de
udtalelser, som Jens Poulsen fremsat-
te, dækker meninger, som haves af
grønlænderne i Danmark, skønt de
ikke er bekræftet af foreningens for-
mand. Kendt med hans tidligere ind-
læg kan man vistnok gætte sig til, at
valget har skuffet en hel del menne-
sker.
Når grønlændere i Danmark før i ti-
den kom med udtalelser om forholde-
ne i vort land, kappedes man ligefrem
herfra om at fremsætte modudtalelser.
Mon de, der ellers plejer at fremkom-
me med modudtalelser, nu skal tie, da
der er grundlag nok til modudtalelser,
eller mon det skal forstås således, at
de er enige i disse fremsatte grundløse
udtalelser?
Rasmus Møller, Kapisigdlit.

m
CODAN
KVALITET
#

méråricat kumé
augpalugtut tu-
ngujortutd’.o a-
ngfususé nr. 20—
27
:v OL !* .
%
Æ # \ ''pi.
M rød og blå 1
lakeret babyreusser
størrelse 20-27 1

10