Atuagagdliutit - 26.01.1961, Page 15

Nungme tarrarssugkanik åssilissat
Kanganitsat autdlarnerneKarnerat
mut kangimut sångnerisa ilagåt avKU-
sinerdlo tåuna Thorsgademik atexar-
poK Nr. 32—34. — zinkimutdle åssilia-
liagssat uvanga sungiusarniagagssari-
gavkit init tamåkuninga sulivfiussut
åssilivigssuardlo najornerussagssarå-
ka, tåssanilo suleKatigssåka sisamåi-
néuput mardluk iliniarfingma ernere
tåukulo iliniarfigisavdlugit. — sungiu-
sagkamalo sujugdlersaråt åssilivigssa-
nik pladiliorneK, kisalo zinkimut na-
Kitigagssångordlugit.
åssilinermik ilmiantuneKarnivnut
erKarsauteKarKårtuvoK taimane sine-
rissame kujatdlerme nålagaussOK C.
Ryberg taimanikut avalagsimassoK.
tåussumåtaordlo nangmineK iliniatsi-
arnigsså nuånarigamiuk inungnik å-
ssilissutigssamik sungiusautigssarsi-
vugut Fælleskassip akiligånik, — tai-
manikume åssilivit KaKutigoratdlar-
mata atortugssailo nangmineK suliara-
lugit akuinikut sungiusartariaKarat-
dlarmata. — upernalerneranilo misi-
lingneKarpugut nangminérsinauler-
nersugut, åssilialiupajugsinaulersugut-
dlo påsineKarpoK ..
1889 Martsip 31-åne Danmarke Ki-
matdlugo pujortulingmut „Hvidbjørn"
imut ilauvdluta nunavtinut uterdluta
autdlarpugut ..
månilerKårama iluamik sulivfeKå-
ngilanga. taimanikut naKiterivik miki-
vatdlårmat aussåinarme åssilisinau-
ssarpunga silame. taimanernitdlo sine-
rissame nålagaussartut angalaKatiga-
lugit nålagaKarfik kujatdleK angat-
dlavigiualeravko sinerissame nuna-
Karfit inuitaordlo åssinge amerdliler-
tortorujugssuput. — naKiterivigdle
nutångorneKarmat tåssanilo åssiliviu-
sinaussumik ilaKalermat aitsåt åssili-
neK ingerdlåneKardluarsinaulerpoK. u-
kiutdlo ingerdlaneråne pladit amer-
dlasoruj ugssuångorput inugpagssuit
toKorérsut åssinge. månalo tamåko nå-
lagaKarfiup katerssugausiviane tor-
KomeKarput, nanineKarslnauvdlutig-
dlo pladit sussusé agdlagtarsimang-
mata.
John Møller
ukiut ingerdlaneråne naKiteriving-
me suliagssat amerdliartormata éssili-
ssåtaoK taimåikiput. kalåtdlit åssi-
mingnik nuånarissaKaleriartormata 5-
måtaoK Kavdlunåt nunavtinukartar-
tut amerdliartormata piumassaKariar-
tuinardlutigdlo suliagssaKamarsiar-
tuinarpoK. ukiordle 1922 naKiterivik
agdlineKåsangmat tauva åssilivigtå
naKiterivingortineKarpoK, uvangalo
sulinivne pensionerfigssara Kanigdle-
rérmat åssilivit mardluk atortugssailo
piumaguvkit pisiarerKuneKarmata pi-
siaråka månalo tikitdlugo åssilineK i-
ngerdlaterussårdlugo. måname nang-
mineK sulivfinguaKalerama neriugpu-
nga inutitdlunga sulissutigiuåsavdlu-
go. sujornalo 1929 Aprilip 15-åne uki-
ut 40 Kångiusimåput åssiliviup Nung-
mut pissuneKarnerata kingornagut. .
Fotografiapparatets
indførelse i Grønland
mede for mig, da alle var tyskere, og
kun et par af dem talte dansk. Foto-
grafen var Gustav Pauli. Han var også
tysker, men havde været i Danmark i
mange, mange år og var dansk gift, og
deres 10 børn blev opdraget dansk.
Huset lå i en sidegade til Nørrebro
— i Thorsgade 32—34.
Da jeg skulle forsøge at sætte mig
ind i fremstilling af zinkklicheer, til-
bragte jeg det meste af tiden i værel-
ser, hvor de laves, og jeg lærte også at
overføre billeder ved hjælp af et me-
get stort fotografiapparat. Dér havde
jeg fire arbejdskammerater, hvoraf to
af dem var husets sønner.
Det første, jeg lærte, var fremstil-
ling af fotoplader af zink og fremstil-
ling af zinkklicheer.
Det var daværende landsfoged for
Sydgrønland, C. Ryberg, der var i
Danmark, som fik den ide, at jeg skul-
le lære at fotografere, og da han selv
var interesseret i at lære personfoto-
grafering, købte vi på Fælleskassens
regning et fotografiapparat. Fotografi-
apparater var sjældne, og da man
måtte blande en hel masse kemikalier
sammen, før man kunne lave et bil-
lede, var fotografering noget ret sjæl-
dent forekommende.
31. marts 1889 forlod vi Danmark og
sejlede med dampskibet „Hvidbjørn"
tilbage til Grønland.
Efter hjemkomsten havde jeg intet
fast fotografisk atelier. Bogtrykkeriet
var for lille, og kun om sommeren
havde jeg chancer for at tage billeder
ude i det fri. Men fra den tid begyndte
jeg at rejse sammen med de skiftende
landsfogeder, og således berejste jeg
gang på gang Sydgrønland, og fotogra-
fier af enkelte personer og billeder af
beboede steder hobede sig hurtigt op.
Men da bogtrykkeriet blev bygget om,
og da der blev bygget et atelier, kunne
fotograferingen først drives hele året
rundt. Igennem årene var fotoplader-
nes antal steget til en kolossal mæng-
de, og disse plader opbevares nu i
landsfogedembedets arkiv og kan fin-
des der. I hver plade står der, hvad de
forestiller.
Igennem årene steg arbejdspresset
ikke alene i bogtrykkeriet, men også
(Fortsættes side 16).
tvigtune 1900-p migssåne.
Atuagagdliutine nr. 1-ime assit Ka-
nganitsat ilånguneKarput tåssaussut
Nungme tarrarssugkanik assilissat ila-
mernge. åssilissup John Mølleriugalup
åssiliviup ukiut 40-ngormagit agdla-
garisimasså pingårnersiordlugo ilå-
ngutisavarput åssiliviup Kanok piler-
sineuarsimanera tåssane takuneuarsi-
naungmat.
Nungme åssilissat 2000 migssigissait
pigineuarput, eruarsautigårputdlo nor-
mune tugdliussune i lait ilångutaru-
mavdlugit.
„ukiup 1888-ip nålemerane ukiåkut
Kavdlunåt nunanititdlunga naKiteri-
ssutut iliniarnera nåmagineKalersoK
Kimatdlugo tarrarssugkanik åssiliali-
orneK iliniåsavdlugo åssilissorssuar-
mut nugtineKarpunga taimane åssili-
vit Københavnimitut pingårnerit ila-
nut. tåssane taimanikut åssilissat na-
Kitigagssat atuagagssianut „Illustreret
Tidende“mut atortugssat suliarineKar-
tarput. zinkimut Kissungnutdlo Kipe-
rugkanik éssilialiorfiuvoK endgsisi-
manartumik sulivfiuvoK. sulissut arfi-
neK pingasuinåuput, taimåitordle u-
vavnut takornartauvdluinarput ta-
marmik tyskiungmata ilåinånguilo
danskisut oKalugsinaungmata. sulivfik
Gustav Paulimit pigineKarpoK, tåuné-
taorme tyskiuvoK, ukiorpagssuitdle
Danmarkimisimagame danskiussumik
nuliaKarpoK, Kitornaitdlo 10 danskisut
perorsarneKarput.
.. igdlo tåuna Københavnime avitu-
sinerssup Nørrebromik atigdlip sani-
Fagstolthed.
sulissartut dssiglngitsunlk suliagdlit.
sanas sok Rasmussen kiv fålo. (dssip tunuane
taima agdlagsimavoK).
Tømrer Rasmusse7i og tjenerinde, stdr der
bag på billedet.
I A/G nr. 1 i år bragte vi bl. a. gamle
fotografier, optaget af afdøde fotograf
og bogtrykker John Møller. Det er tan-
ken i de kommende numre af A/G at
offentliggøre flere af disse interessante
billeder, idet vi har ca. 2000 til vor
rådighed, udlånt af Grønlands lands-
museum.
I 1929 holdt Godthaabs Photographi-
ske Anstalt 40 års jubilæum, og John
Møller skrev i den anledning i Atua-
gagdliutit:
I slutningen af 1888 var jeg ved at
være færdig med min læretid som
bogtrykker og forlod dette fag for at
lære fotografering hos een af de da-
værende største københavnske foto-
grafer. Dér blev bl. a. klicheerne til il-
lustrationerne i „Illustreret Tidende"
lavet. Afdelingen, hvor man lavede
zinkplader og skar træsnittene, var en
rolig arbejdsplads. Der var kun otte
medarbejdere, som dog var helt frem-
Katdngutigit Abia akunermiliusimagåt.
To brødre med Abia.
Ivigtune sulinerup kingorna Kasuersårtut. taimaniktitaoK imiårKat Fyraften i Ivigtut. Også dengang fandtes der øl i Grønland,
pinen ajornarsimångitdlat.
1908-me Ivigtune sulissartut ilait.
Gruppe fra Ivigtut 1908.
Kårtiterissartut Hjalmar (såmerdleK) Carl
Andersenilo. tdukua Nungme radiouarfi-
liornerme 1924-me suleKatausimdput, ki-
ngornalo niuvertorusingordlutik.
Minørerne Hjalmar, tv., og Carl Andersen.
Var bl. a. med til opførelse af radiostatio-
nen i Godthåb 1924. Senere blev de udsteds-
b estyr er e.
Highlife, Ivigtut, år 1900.
--------------------------------------------------
Ivigtune sulissartut — Arbejdstyper i Ivigtut
-- ■> ■ - ---------------------------------------->
15