Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamdngorneK fipruårip 9-at 1961
nr. 4
mérKat amerdliartornerata Kalåtdlit-nunane
atuarfmgnut tungassut ajornartorsiortilivigpai
^iniartitsissut ikigpatdlårput, init atuartitsiviussut ikigpatdlar-
Put, atuartitslssutit ilåinut ingmikut initaKartarianartunut ini-
tagssanångingajagpoK, „tigumagkanigdlo“ ajoKenardlune nang-
aringneK agdlåt atuartusimångitsunik. niuvertoruseKarfit arfi-
heK-mardluk kisimik icavdlunånik ilmiartitsissoKartut
Kalåtdlit-nunanut minlsterieKarfiup
suliarilersimavå kalåtdlit inusugtut i-
■niartitaunigssanut pilerssårusiaK nu-
aK grønlandsministerip Mikael Gam-
*P nålagauvfiup aningaussanik akuer-
SSlssartue rsumaKatigingnilersisi-
^angmagit kalåtdlit inusugtortaisa i-
lr>iartitaunerat mérKat atuarfiénitdlo
jnerartorpagssuit amerdligalugtuinar-
ut angnertunerussumik sulissutigi-
ssariaicalersut.
OKautiginiåsavdlugo sule piårpat-
arpoK iliniartitaunigssamut pilersså-
*usiaP sut imariumårai, grønlandsmi-
sterivdle oKauserissai sarKumiune-
Kaitut rnaligdlugit pilerssårusiat 10
K 1 ionU kr.-t ardlaleriardlugit nale-
LUgssåusåput. Kåumatine tugdliu-
, e Pilerssårusiavik ministeriap su-
1 issugssauvå nålagauvfiup aningau-
nik akuerssissartuinut inatsissartu-
1, , . sarKumiussagssångordlugo, pi-
^^'ssårusiaK tåuna Mikael Gamip mi-
steritut atoriinigtineKarame OKause-
sainut nalernutugssauvoK: „inuit a-
°rdlugit 'auingaussalineK".
tassame Imatuma sujomatigutdle
ajatdlit-nunane inugtigut aningau-
almeKaréraluarpoK, atuarfeicame-
vdlo tungåtigut agdlåt angnertoru-
Sssuarnik aningaussalineKarsimav-
PPe, kisiånile nautsorssuigåine på-
‘ssariaKarpoK tamåna nåmångitdlui-
narsima.ss0K.
Kalåtdlit -nunane uvdlumikut ’ilini-
r daunerup tungåtigut pissutsit ilu-
gersunainartuput. Kalåtdlit-nunåta
j ^ar^eRarfine 122-ne, tåukunånga 16
jgcj °Karfingne atuarfit ardlalinguitdlo
sa _VnSuit ivssunik Kanmagdlit, eKaer-
katitdlutik sisamåinåuput, sana-
nermik atuartitsiviussut 7, igavfit a-
tuartitsiviussut 4 initdlo umassunut
tungassunik atuartitsiviussut mardluk.
niuvertoruseKarfit atuarfine pilersså-
rutaoncåraluarpoK atuarfit tamarmik
40-t sivnerdlugit atuartugdlit Dan-
markime iliniarsimassunik iliniartitsi-
ssoKåsassut, tamånale sule anguneKå-
ngilaK. niuvertoruseKarfit atuarfinut
16-iussunut iliniartitsissut Danmarki-
me iliniarsimassut taimågdlåt arfineK-
mardluk pineKarsinåuput. åmåtaordle
ajoKit igdlOKarfingnitut niuvertoruse-
Karfit atuarfinut pisineKarusugkung-
naeriartorput niuvertoruseKarfingnilo
ajoKit igdloKarfit atuarfinut piniuka-
lugtuinardlutik. Kalåtdlit-nunane atu-
arfeKarfiup sulissorai iliniartitsissut
Danmarkime iliniarsimassut 110
migss., Kalåtdlit-nunane iliniarsima-
ssut ajoKit iliniartitsissutd'lo 95-it, a-
joKérKatdlo iliniarfiånik taineKartar-
tume 1950-ime åtorungnaersitaussume
iliniarsimassut 60-it, tiguinagkatdlo
30—35-t. kingugdlit taineKartut piv-
dlugit oKautigineKarsinauvoK Tuno-
me tiguinagkat ilait agdlåt nangming-
neK atuartusimångingmata. ingming-
nut ilmiartisimassuput.
iliniartitauneK ajuleriartusaoK
uvdlumikut pissutsit imåiput mér-
Kat amerdligalugtuinartut pissaria-
Kartilermatigik iliniartitsissut amer-
dlanerussut iliniartitsissunutdlo ig-
dlugssat amerdlanerussut; pissaria-
Kartitat tåuko ineriartomerup nagsa-
tarissai erKutineKångigpata iliniarti-
taunerup ajuleriarnigsså pissariaKali-
saoK nal. akunere atuartitsivit ikilisi-
tariaKalisangmata. igdloKarfingne
K’aKortume, Manitsume, Sisimiune
Ausiangnilo uvdlumikut ukioKatigit
ardlarigsitdlugit atuartineKarput, uki-
une tugdleme ukioKatigit ardlarit pi-
ngasungusåput, Nungmilo uvdlumikut
ukioKatigit sisamångordlugit avgor-
dlugit atuartineKarput atuartune a-
ssigingitsunik ukiulingne mardluine.
ajornartorsiorfiuneruput NarssaK,
Angmagssalik, GmånaK, K’utdligssat
K’asigiånguitdlo. Narssame nal. aku-
nere atuartitsivit ikilisineKarérsimå-
put atuariartortarfitdlo pingasungor-
simavdlutik, måssalo aussamut inimik
atuarfiussumik sule atautsimik peKa-
lisagaluartOK ajomartorsiutit tamatu-
muna KångerneKamaviångitdlat. Au-
siangne atuarfiup agdlineKamigssånut
radiokut autdlakåtitagssaf uvdiume
A/G-ime ilångupavut Kupernerne
19-ime 20-imilo. — Kupernerup
igdlua'fungåne autdlakålitagssat
danskisut naKineKarsiméput ig-
dlua'tungånilo kalåtdlisuf, fåssa
agdlagsimassut avdlat ilångunagit
KiorneKarsinauvdlufik. radiop suju-
lerssuissoKarfiata akuerssårnerafi-
gut autdlakålitagssat sapåtit aku-
nerinut pingasunut atortugssaf ilå-
ngupavut, neriugdluta Nungminåu-
ngitsoK atuartut avdlat åma nuånå-
rutigisinaujumåraif. matuma kingor-
na radiokut autdlakålitagssat sapå-
tit akunerinuf pingasunut atorfug-
ssat A/G-ime ilångufalisavavuf,
autdlakålitagssat pisoKalerpiariå-
ngifsuf A/G nunaKarfingnuf avdla-
nut ångutarsinåusavdlune.
su j unersutit sarKumiuneKarsimåput,
piårnerpåmigdle aitsåt 1962-ime agdli-
sitsinigssaK pisinauvoK. atuarfitoKar-
dle nakorsaKarfiup atorsimasså aussa-
mut imaKa atuarfingmit atorneKarat-
dlarsinauvoK. Angmagssalingme init
atuarfiussut pingasuput a-
tuartunut inigssiagssamut
autdlarKautigssaussut, å-
male 1962 sujorKutdlugo
téssane sanassoKarnaviå-
ngilaK. Nungmilo pissutsit
imåiput atuarfiup initag-
ssai nutåt måna sanane-
Kartut atulerniariarpata
åma igdloKarfiup ilåtigut
avdlåkut nutåmik atuar-
filiortariaKåsavdlune. tai-
ma sukatigissumik mér-
Kat amerdliartorput.
(kup. 19-me nangisaon)
Fyren her havde dårligt nole lært at gå, for
han fik skiene på, og nu er han gået i
skarp træning i håb om engang at blive
grønlandsk mester i langrend. Endnu er
han lidt usikker. Det er de lange stave, der
generer ham, men en dag smider han dem
vel som de fleste grønlandske børn gør og
løber uden stave. Når man kan det, er det
meget lettere.
nukagpiaraK una piårtumik s isorautinik
sungiusalersimavok, imaKa Kalåtdlit-nu-
nåne langrendimik mestaringornigssane er-
Karsautigisimanerdlugo. ajåupissane takiga-
lugit sule pikordliukulugkaluarpoK, taimait-
dlunile kalåtdlit mérartaisut amerdlaner-
tut ajåup ianarane sisorar sinaulerumårsi-
mavoK.
Det stigende børnetal er ved at
vælte det grønlandske
skolevæsen
Man har for få lærere, for få skolelokaler, næsten ingen faglokaler
og læsere, der ikke engang selv har gået i skole.
Kun syv udsteder har udsendte lærere
Ministeriet for Grønland er gået i
ai>g med udarbejdelsen af et nyt ud-
annelsesprogram for den grønland-
e ungdoms uddannelse, efter at
j5ønlandsminister Mikael Gam har
aet finansudvalgets tilslutning til, at
er må gøres noget mere for den grøn-
s.n<lske ungdoms uddannelse og de
ore årgange, som Grønland er på vej
** at opleve.
t)et er endnu for tidligt at sige no-
, t om, hvad uddannelsesprogrammet
°mnier til at omfatte, men efter de
taleiser, grønlandsministeren har
Jttisat, er der tale om projekter til
løh^niige -fange ti millioner kroner. I
ar, et af de kommende måneder ud-
j.. ejder ministeriet den endelige plan
forelæggelse i finansudvalget og
folketinget, en plan som er helt .på lin-
je med Mikael Garns tiltrædelseser-
klæring som minister: „Investering i
mennesker".
Nu er det jo således, at der- i for-
vejen er investeret i mennesker i
Grønland, og for skolevæsenets ved-
kommende endda investeret overor-
dentlig meget, men hvis man gør sta-
tus, vil man forstå, at det langtfra
har været tilstrækkeligt.
I dag er situationen på det under-
visningsmæssige område i Grøn-
land nærmest fortvivlende. I Grøn-
lands 122 skolesteder, deraf 16 by-
skoler og enkelte tørvemurshytter,
har man kun i alt fire gymnastik-
sale, syv sløjdundervisningslokaler,
fire skolekøkkener og to regulære
naturhistorielokaler. På udsteds-
skolerne var det oprindeligt målet
at forsyne alle skoler med over 40
børn med udsendte lærere, men det
er ikke nået endnu. Der er kun
syv udsendte lærere til rådighed
for de 16 udstedsskoler, der er tale
om.
Og samtidig med dette er der opstå-
et en tendens hos bykateketerne til at
afslå ansættelse på udstedsskoler, li-
gesom udstedskateketer i stadigt sti-
gende grad søger til byskoler. Det
grønlandske skolevæsen råder over ca.
110 udsendte lærere, 95 grønlandske
kateketer eller lærere, 60 lærere med
den såkaldte kateketskoleuddannelse,
der blev afskaffet i 1950, og 30-35 læ-
sere. For sidstnævntes vedkommende
kan det nævnes, at en del læsere i
Østgrønland ikke engang selv har gået
i skole. De er autodidakte.
Uddannelsen forringes
I dag er man i den situation, at det
stadigt stigende børnetal kræver flere
lærere, flere klasseværelser og flere
lærerboliger, og hvis disse krav, som
udviklingen stiller, ikke opfyldes, bli-
ver det nødvendigt at forringe uddan-
nelsen, idet man må indføre timere-
duktion. I byer som Julianehåb, Suk-
kertoppen, Holsteinsborg og Egedes-
minde har man i dag dobbeltklasser,
i de kommende år må man indføre tre
parallelklasser, og i Godthåb har man
allerede i dag fire parallelklasser i 2
årgange.
Særlig galt er det i NarssaK, Ang-
magssalik, Umanak, K’utdligssat og
Christianshåb. For NarssaKS vedkom-
mende har man allerede indført redu-
ceret timetal og tredelt skolegang, og
selv om man til sommer får endnu et
klasseværelse, løser det ikke proble-
merne. Med hensyn til Egedesminde er
der fremsendt forslag til udvidelse af
skolen, men den kan tidligst komme i
1962. Man har den mulighed, at en
gammel skolebygning, som har været
anvendt under sundhedsvæsenet, mu-
ligvis midlertidigt kan tages i brug i
sommer. I Angmagssalik har man tre
klasseværelser, der skal være begyn-
delsen til et skolehjem, men her kan
der heller ikke ske noget før i 1962.
Og for Godthåbs vedkommende er det
således, at de nye skolebygninger, man
har under opførelse, dårligt nok kan
nå at blive taget i brug, før man skal
til at opføre en ny skole et andet sted
i byen. Så hastigt vokser børnetallet.
Brug for skolehjem
Grønland har kun én skole, hvor
man kan tage realeksamen, seminariet
i Godthåb. I alle de andre byer under-
vises kun de 7 årgange, og Holsteins-
borg er det eneste sted, der har skole-
hjem, d.v.s. en skole, hvor børnene fra
udstederne kan bo, spise og få under-
visning. Tendensen går i retning af
flere skolehjem, eller måske endda
skolehjem for alle distrikter i Grøn-
land.
I Angmagssalik og Egedesminde
er der behov for skolehjem med
plads til i hvert fald 50 børn, og i
de andre byer hjem med plads til
mindst 25. Det er ganske umuligt
for Grønlands skolevæsen at pla-
cere kvalificerede lærere på alle
122 skoler, og derfor må man fore-
tage en centralisering af skoleud-
dannelsen.
Kun få vil være grønlandske
lærere
Med hensyn til behovet for flere re-
alskoler udover Godthåbs, som i de
nærmeste år udvikler sig til 3 paral-
lelle reallinjer, tyder alt på, at det
ikke vil være til stede før om 6-7 år.
Det vil formentlig først opstå i Ege-
desminde og Julianehåb, og indtil da
skulle skolen i Godthåb være i stand
(Fortsættes side 19).
r
I dag bringer A/G radioprogram-
mer på siderne 19 og 20. På den
ene side står programmerne på
dansk og på den anden side på
grønlandsk, så man kan klippe
programmerne ud uden at skulle
klippe i anden tekst i bladet. Vi
bringer denne gang, takket være
velvilje fra radioledelsens side,
programmerne for tre uger frem i
tiden fra og med søndag i det for-
fængelige håb, af også læsere an-
dre steder end i udgiverbyen kan
få glæde af en del af programmer-
ne. For fremtiden vil A/G bringe
udførlige radioprogrammer for de
tre uger, der følger efter bladets
udgivelsesdato, således at en væ-
sentlig del af bladet kan nå rundt
på kysten, inden programmerne
bliver forældede.