Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 5

Fastelavnssøndag bringer Grønlands
Radio en reportage fra det verdensbe-
rømte karneval i Binche. Udsendelsen
er 0Pfaget i det sydlige Belgien for
Pogle år siden og bringes uden garan-
1 tor, at dette historiske og meget
ostbare karneval gennemføres i år,
eftersom man nok har andre og vig-
tigere ting for end at more sig efter
tabet af Congo og den langvarige
strejke.
Men karnevallet er alligevel en om-
tale værd, eftersom det er et af Euro-
pas orginaleste. Kun mændene danser
og det sker i de specielle Binche-
dragter, nemlig en blanding af india-
nerdragter, riddertidens hofnarre-ud-
styr med pukkel, bjælder og træ.sko.
På hovedet har man kostbare „kroner"
af strudsefjer (se ill.). Ideen med in-
dianerne fik byens borgere engang i
middelalderen, da vaskeægte indiane-
re fra Peru underholdt de kongelige
gæster med krigsdans. Der danses i
blokke på 50 mand ad gangen, anført
af et lille orkester (se ill.). Gaderne
summer af musik og råben, mens man
smider appelsiner i hovedet på hinan-
den eller publikum. Festlighederne
varer 4 tre døgn. (Lyt kl. 22,10).
sisorarfingme Kalåtdlit-nunåta rå-
dioata autdlakåtitagssaisa ilagåt Bin-
cheme karnevalertut tusagagssiarine-
Karnerat. karnevalertarneK tåuna si-
larssuarme tamarme tusåmaneKartoK
Belgiap kujatå’tungåne pissarpoK,
ukiutdlo ardlaKångitsut maturna su-
jomagut autdlakåtitagssiaK suliari-
neKarsimavdlune. ukiaK måna karne-
valertoKarnigsså KularnaraluarpoK
akisorujugssungmat. Belgiap Kongo-
mik nunasiaKarungnaemine suliuma-
jungnaernerdlo sivisoKissoK aningau-
ssatigut ajutorutigeKingmagit.
Bincheme karnevalertarneK ésseKa-
runångilaK. angutit kisimik Kitigtarput
igdloKarfingme tåssane karnevalertut
kisimik atissaTissartagainik atissaler-
dlutik. atissait lhdiånerit atissaisa a-
ssigait ukiutdle akugdlit nalane aki-
rnarnit Kuiasåris'sartuisa atissåinut er-
Kainartunik ilaKartineKartut sujanér-
Kanik nivingåtiterivigisimassardlutik
Hvor stor er fangsten af lomvier?
^et har vist sig, at der er stor
„ er®sse for fangstlistesammendrage-
rl ’ soledes som de nu efter landsrå-
ds ønske trykkes.
råd t ^ar nemlig betydning for lands-
fari a^ kunne se i disse, hvorledes
itDJPten har været på de forskellige
dP„ er og i de forskellige år, bl. a. når
£ tale om fredning o. a.
Roligstøtteudvalget er også interes-
seret
Bs — 1 at vide, om et steds erhverv
fremad eller tilbage, da dette er
af°tlSt for dette at vide, når det skal
tjæres, om hvilke steder det er vig-
at udbygge og hvilke ikke.
Sg ødelen er interesseret i at kunne
eli orn.et udsteds erhverv bliver bedre
B ringere, altså om det bør udbyg-
°g forbedres eller ikke.
Det
grønlandske Emæringsråd vil
g_ ,ne vide, om stedernes beboere har
elip ac*£ang til at få tilstrækkeligt kød
rer ^ nøjes med fisk og butiksva-
lg ’ så rådet kan udvirke den rette
køcj SammensætninS> hvor der ikke er
liste11 al*e ^isse forhold giver fangst-
kun sammendragene oplysning, men
har .r sodyr, landdyr og havkal. De
2.0(1,^^’ uf fangerne årligt fremskaffer
htero tons kød, det vil sige 200 tons
Me 6n<^ »Disko“ kan bære.
at det vil også være af vigtighed
fog, lae> hvor meget kød man får af
for vi Perf°r blev fangstlisteførerne
ste ar siden anmodet om at føre li-
fa^ver, hvor mange ederfugle der
l>edes i hver af årets dage i 1949,
1950 og 1951. Det viste sig, at der fan-
gedes 150.000 ederfugle om året i hele
Grønland, hvilket giver 400 tons kød,
altså omtrent lige så meget som
„Sværdfisken" kan bære.
Men da det også er af interesse at
vide, hvor meget kød man får af lom-
vier (alke), sendes der nu til hver
fangstlistefører blanketter med an-
modning om, at fangstlisteføreren hver
dag vil notere, hvor mange lomvier
der er fanget den dag ved hans sted.
Disse tal skal helst være meget nøj-
agtige, hvorfor man beder fangerne
om dagligt at meddele fangstlistefø-
rerne deres eventuelle antal. Og er man
på rejse, bedes man ved hjemkomsten
meddele sin fangstlistefører om antal-
let, man har skudt.
Optællingen skal foregå fra 1. april
1961 og skal vare i 3 år.
Til hver fangstlistefører sendes der-
for 3 lister, altså en liste til hvert år.
Skulle en blanket gå tabt, vil en ny
blanket kunne fås hos kæmneren.
Efter hver 31. marts sender fangst-
listeføreren med første lejlighed sin
færdige liste til kommunens kæmner,
der videresender den til ministeriet.
Når de 3 år er gået, og alle listerne
er ankommet, vil der i samme hefte
som fangstlistesammendraget blive
trykt en oversigt over, hvor mange
lomvier man plejer at fange i hver af
årets måneder i 3 år.
Ph. Rosendahl.
træskOKardlutigdlo. niaKormiorissar-
pait „niaKorutit" akisorujugssudt Kati-
gagtussat merKuinit 'sanåt (åssiliaK ta-
kuk). indiånerit atissåinik karnevaler-
tut atissaKartamigssåt Bincheme isu-
magssarsiarineKarpoK ukiune akug-
dleme indiånerit Perumérsut kungi-
kunik KaerKUSsaussunik alikusersuing-
rnata sorssugtartutut Kitigd'lutik. u-
ngutit 50 atautsimortut ingmikutår-
dlutik Kitigtarput nipilerssoKatigi-
nguanit sujulerssorneKartardlutik (å-
ssiliaK takuk). avKusinerme nipiler-
ssorpalåK suaortarpalårdlo tusarssau-
ssarpoK Kitigtutdlo ingmingnut issi-
gingnårtunutdlunit appelsinanik mit-
dlutardlutik. uvd'lut pingasut taima-
tut nagdliutorsiortOKartarpoK. (autdla-
kåtitagssaK sapåme nal. 22,10 autdla-
kåtineKartugssauvoK;). Kw.
Eva Hemmer Hansen: „Salomons
Dom“. Fremad. 188 sider. 19,75.
En roman om problemet svanger-
skabsafbrydelse — det lyder ikke
spændende, men såmænd om ikke bo-
gen er det alligevel. Den unge medici-
ner Lissen Poulsen får problemet ind
på livet, da den læge, som hun assiste-
rer, må lukke sin klinik, truet af poli-
tisag. Hun véd nok, at han har foreta-
get mange svangerskabsafbrydelser ud
fra en idealistisk indstilling — som
hun deler. Dén nat diskuterer hun sa-
gen med kammeraterne i klublejlighe-
den, og hver har sin historie at for-
tælle til belysning af problemet abort
eller ej — en litterær facon, som er
ældre end Decameron.
Lissen bliver læge, Lissen bliver gift,
Lissen får børn — og stadig har hun i
sin gerning abortproblemet inde på li-
vet. Under besættelsen går hendes
mand under jorden, hun tør ikke føde
sit tredie barn på grund af de psykiske
vanskeligheder, som hun ved opstår
for hende under graviditet, og hun får
det fjernet, legalt iøvrigt. Senere bli-
ver hun besat af skyldfølelse over for
det ufødte barn, oparbejder et usundt
hysteri, som går ud over alle i hjem-
met, til problemerne til sidst løses på
en befriende og ikke så lidt humori-
stisk måde.
Hvad er så bogens indlæg i debatten
pm svangerskabsafbrydelse? — Dette:
Dømmer ikke!
Hans Jørgen Lembourn: „Næste Sta-
tion er Paradis“. Schønberg. 207 sider.
Kr. 18,75.
Det er ti år siden Lembourn debute-
rede som forfatter — og han og for-
laget har altså ønsket at markere ju-
bilæet ved at udsende den foreliggen-
de bog. Der står meget på de tohun-
drede tættrykte sider, men ikke meget
nyt. Der er genoptryk af gamle novel-
ler, optryk af arbejdsskitser, der er
rejseskitser og endelig nogle få nye
noveller, deriblandt titelnovellen, som
er god. Den foregår i år 2000 — i lyk-
kestaten, hvor den største forbrydelse
er at bryde illusionen om den evige
lykke, den evige tilfredshed, den evi-
ge fremgang, kort sagt velfærdsstaten.
Polemiker har han alle dage været, og
der er også polemik i denne novelle,
men tillige, og mest, god kunst.
Som polemiker kan han være ganske
morsom, men oftere ganske irriteren-
de. Der er skitser og noveller i denne
bog, der viser ham, som han er, når
han er værst, og det vil sige ikke så
lidt. Til gengæld er han virkelig god,
når han glemmer alt andet og kun er
forfatter — så kan han skrive enkelt
og smukt. Det er der også eksempler
på i denne splittede samling.
Leif Panduro: „De uanstændige".
Hasselbalch. 185 sider. Kr. 18,50.
Panduro tog man til sit hjerte for et
par år siden på grund af romanen
„Rend mig i traditionerne", der på bå-
de festlig, original, klog og rørende
måde skildrede purung ungdom og
dens trængsler.
Denne her er en fuser. I hvert fald
for første halvdels vedkommende. Her
skildres også store børn, men hvor
grebet i den første bog var fast, glip-
per det her. Det hele bliver til barn-
agtigheder, flad seksualsnak og dum
situationskomik, der ikke engang er
komisk.
Men i anden halvdel vender bille-
det. Børnene går som unge mennesker
ind i besættelsens år, kommer med i
en gruppe, som er med „i udkanten af
noget stort" — og sammen med hoved-
personen Thomas og hans venner op-
lever vi befrielsesdagene i maj 45 på
en måde, som mange med garanti vil
nægte at tage for gode varer, men som
ikke desto mindre er ægte. Så despe-
rat og forvirret formede befrielsen sig
for modstandsbevægelsens unge akti-
ve „menige", mens enorme menneske-
masser drog rundt i gaderne og råbte
hurra og jublede, når de så et friheds-
kæmper-armbind — og ikke anede,
hvad der skete under overfladen. Rod,
kaos, feltmadras jagter, varulvs-hy-
steri, drikken sig fra det hele, selv-
mordsbølge, kvalmende påhøring af
taler om landets ære og folkets sag,
lige så kvalmende gensyn med politi-
kere, der pludselig var der igen og nu
nok skulle ordne det hele, vanvittige
„søslag" med tyske skibe i havnen,
alarmberedskab dag og nat — etc.,
etc. Det hele er med, skildret ubarm-
hjertigt, og Panduro skal jo nok blive
uvenner med en hel masse mennesker.
Men han er sluppet så ualmindelig
godt fra bogens anden halvdel, at man
næsten tilgiver ham første del — og
det er ellers svært ....
Robert Storm Petersen: „Proppen i —
og andre Historier".
Branner og Korch. 97 sider.
Vagabondhistorier. Det mest forbløf-
fende ved bogen er en lille notits på
titelbladet: „Denne udgave er et uæn-
dret optryk af førsteudgaven, som ud-
sendtes i 1918 og kostede kr. 2,50."
1918! Utroligt, at Storm P. allerede
så tidligt havde fundet sin form, en
form så fast, at han kunne benytte den
helt til sin død for få år siden. Her er
nogle af de gode gamle, så som Sang-
foreningen Morgenrøden, og Spiritus-
forbudet — den med Niels Høkasse og
Fred’rik med Næsen, der tørlaa hav-
skildpadden inde på Sjofologisk Mo-
seum — og den med forbudsadressen
— og her er småstykker, udkast byg-
get op omkring et par vittigheder el-
ler en enkelt slående vending.
Kan man ikke få en ny Storm P.-
bog, og det lader sig jo desværre ikke
gøre — så er det slet ikke af vejen
med en, der er så gammel!
Sigurd Strangen: „Før døren lukkes i".
Fremad. 148 sider. Kr. 16,75.
Novellekreds. Sigurd Strangen er
det, som man kalder en folkelig for-
tæller. Desværre har han forspist sig
på folk med dårlige nerver, der er en
hel masse nervepatienter i hans histo-
rier, og overbevisende virker de ikke.
Heller ikke interessante. Mange af
disse noveller er ret beset kedelige.
Men de af dem, der virkelig er fol-
kelige, de er ikke kedelige. Der er en
tre-fire gode historier i bogen. For-
tælle kan Sigurd Strangen, når han
vil — desværre vil han i denne bog
ikke så ofte, fordi han hellere vil ana-
lysere og „psykologisere". Det skal for-
mentlig være finere. Det at fortælle en
god historie regnes ikke for noget —
og dog er det det, man hungrer efter
i denne bog.
Poul Ørum: „Komedie i Florens".
Fremad. 222 sider. Kr. 19,75.
Roman fra middelalderens Firenze,
med emne fra Dantes „Guddommelige
Komedie": Historien om Ugolino fra
Pisa, som tilrev sig magten, men siden
styrtedes og dømtes til at sulte ihjel
i „Hungertårnet" sammen med sine
sønner og sønnesønner.
Med en lillefinger pirrer Poul Ørum
op i den historie pærevælling og æn-
dring med forfatterens suveræne ret
skæbner og veje: Han lader en af de
små sønnesønner undslippe fra Hun-
gertåmet, og denne mand, Ansel,
træffer vi nu mange år efter i Florens
som en hævnens engel. Hans næste
offer skal være abbed Ruggieri, selve
den mand, som gav rådet om inde-
spaerringen i tårnet — nu mægtig og
anset. Ansels planer synes også at
lykkes, men i det afgørende øjeblik
drejer skæbnehjulet, og hævnen bliver
ikke hans. Som skrevet står: Hævnen
hører Herren til.
Dette er kort beskrevet bogens mo-
rale og handling — et tankevækkende
og oplagt tema, som dog ikke er lyk-
kedes helt ud for Ørum. Han lægger
op til en stor, bred roman med dyb-
sindige samtaler, med „æskehistorier",
med bipersoner, der er skildret så
indgående, at vi tror, de siden må spil-
le en væsentlig rolle i et stort og bro-
get forløb. Det varer således umådeligt
længe, inden den egentlige handling
kommer i gang — og da den endelig
gør det, er den overstået i eet nu, og
man ser, at kun to personer havde
været nødvendige: Ansel og abbeden.
Trods alle dybsindigheder og de
mange gange fængslende diskussioner,
hele spillet om ondskabens og godhe-
dens bestandige kamp i det enkelte
menneske, kan bogen ikke undgå at
blive lidt af en skuffelse. Det er lige-
som Ørum er bedst på hjemmebane —
der står ikke det samme uforglemme-
lige lys om denne bog som om nogle
af hans bedste fra de senere år.
— og for ungdommen:
Finn Havrevold: „Han var min ven".
Branner og Korch. 157 sider. Kr. 11,75.
Af uransagelige årsager har forlaget
sendt os denne norske ungdomsbog til
anmeldelse. Den vandt førsteprisen i
den nordiske konkurrence om 1960’s
bedste ungdomsroman og kommer her-
til, fulgt af en række skrivelser fra
psykologer og lærere og bibliotekarer
og andre kloge mennesker om hvor
storartet og helt ovenud fantastisk god
den er. Trods det er den faktisk ud-
mærket.
To store drenge — 15 og 17 år —
sejler i deres sommerferie rundt i den
norske skærgård i en stjålen sejlbåd,
oplever allehånde og kommer ud i
svære konflikter. Hovedpersonen Jør-
gen, der er bogens fortællende jeg, er,
såvidt man kan skønne — og huske!
— taget lige på kornet. Teenage anno
1960. Ikke nær så slem som sit rygte.
Bogens tanker og tendenser er natur-
ligvis helt igennem „rigtige" og skud-
. sikre, men der er ingen præken moral,
og tolerancen er stor, forståelsen dyb.
Den bog kan man roligt anbefale for-
ældre at forære deres halvvoksne
børn — og læse selv også!
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibøegetrse, Fyrretræ, Lærk,
bh zn. QL
orplt méngertut umianauallomer-
me atugagssat, kanungnerlt,
kanungniuøsat, xluugsslagasat,
avdlatdlo
GLADE M/END
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlchumør,
bare på en enkelt
skefuld
KRU S CHE N-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angutit amatdlo
uvdlut tamaisa KRUSCHEN pissarpåt!
nukigssat; nJmagtoK - Kruschcn-ip tara-
juinik alugsaut atausmardlunit uvdllkut
kavfisugagssaK akularsimagaine taigssaun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. nialcorig-
sinartarpoK, nakitdlinartarpoK, sutdlo ta-
marmik ekaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsartortaisa KRUSCHEN
nerissarpåt.
KRUSCHEN
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magatin
Magasin Danmarkime
tamarme atuagautenar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sdgaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-.
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit
Kongens Nytorv 13 - København K
5