Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard. REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum til. 845894 Annoneeekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, til. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel- sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IlingivåK§K. Nar- ssa«: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre- deriksiidb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins- borg: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma- rius Sivertsen. Chrlstianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed- vard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian- sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold- ungen: Poul E. Hennings. Arsabonnement i Grønland 15 kr. do. i Danmark 18 kr. do. i udlandet 25 kr. Løssalgspris: 60 øre pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr. do. Danmarkime 18 kr. do. nunane avdlane 25 kr. pislarineKarnerane: 60 øre Ndngme sinerissap kujatdliup naidteriviane naicitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB Den grønlandske skole E. E. Grønlandsminister Mikael Gam ar ved adskillige lejligheder talt om Jy Savnlige i „investering i menne- er > og nu, hvor han har fået magt, s°m han har agt, vil han omsætte or- ^ene i handling. Det er meningen, at er skal investeres mange millioner i en grønlandske ungdoms uddannelse, j ^an ven^es> at der allerede i år Vi blive taget skridt til skabelse af de Ødvendige forudsætninger for en så- f an investering, nemlig nye skoler, nye glokaler og nye lærerboliger. I første nigang bliver det altså påny en tek- isk investering, der først skal til, og agefter kommer så den direkte inve- ering i mennesker. Det er et almin- e !gt ønske, at det grønlandske skole- æsen udbygges, og at det skal gå hur- GTomen 1 den forbindelse kommer - 7* ind i billedet som en politisk a tor, idet man må tage hensyn til, vor meget GTO kan overkomme i de senneste år, udover de projekter man allerede har i gang. Og GTO’s bue er m allerede spændt temmelig højt. Man kan således forvente, at det aske slet ikke kommer til at gå så j ærkt, som man kunne ønske, men an Sronlandske skole kunne passende Udnytte ventetiden til at finde ud af, vuken vej man skal gå i arbejdet ernover. Med en fremragende skole- and i spidsen, tilmed en minister, urde man i den kommende tid alvor- gt tage hele den grønlandske skoles ruktur under fornyet overvejelse, anske vist møder man i ansvarlige ® olekredse det argument, at skal rønland være en del af Danmark, så a den grønlandske skole også udvik- uigsmæssigt følge den danske, men Pørgsmålet er, om dette synspunkt older for en nærmere overvejelse. I anmark tager 30 pct. af skoleelever- ne i dag realeksamen, i Grønland kun 0 Pct., og det er ikke bare, fordi den Srønlandske realskole er så ny, men Øgså fordi de grønlandske børn møder 1 skolen med helt andre forudsætnin- ger end børnene i Danmark. Nu er en realeksamen jo ikke det eneste salig- gørende her i livet. Langt vigtigere er det, at børnene i skolen rustes for- svarligt til at træde ud i det samfund, de skal leve i, og hvad det angår, tør det vel siges, at den grønlandske skole endnu ikke er blevet sin opgave vok- sen. Hvad hjælper det, at børnene har lært lidt engelsk eller tysk, når de ikke er forberedt til den industrialise- ring, som de fleste af dem om få år tvinges ind i, og hvad nytter det, at 2 pct. eller flere blandt den grønland- ske ungdom har en realeksamen eller en videregående eksamen, når det sto- re flertal træder ud af skolen uden at have lært stort mere end Finn Gads „en bil på en lem, en pil i en rem, en båd i en bæk“ eller „Bi i øl, ti øl, øl i bil“ — især det med øllerne lærer de tids nok med eller uden Finn Gads medvirken. Der findes i dag i den grønlandske skole talrige udsendte lærere — og de hører ikke blandt de ringeste indenfor Danmarks lærerstand — som er ved at segne under byrden af skolearbej- det, ikke alene fordi det af sprogmæs- sige grunde er vanskeligt, men også fordi meget af det, de underviser i, forekommer dem omsonst. I sin nu- værende form er den grønlandske al- mueskole et sisyfosarbejde, og hvis først „hvad kan det nytte“-mentalite- ten bliver fremherskende, hjælper hverken GTO-skolepaladser med rin- dende koldt og varmt vand op og ned ad væggene eller nok så mange dyg- tige udsendte lærere. Man bør i disse overgangsår, inden en ny skoleudvikling kommer i skred, tage under overvejelse, om det er den slagne danske skolevej, man skal føl- ge, eller man skal gå nye veje med mere fagundervisning end den danske og særlig hensyntagen til de fremti- dige grønlandske forhold, som ung- dommen skal leve under. Umiddelbart kan det måske være svært for læg- mand at se hvilken vej, man skal slå ind på, men erfarne skolefolk, som måtte blive draget ind i sådanne over- vejelser, har trods alt ti års erfaring i Grønland at bygge på. Og mon så ikke ølbogen faldt af i svinget? Arktisk krigsførelse E. E. Det er åbenbart ikke helt let at Øre krig i arktiske områder og ejhel- er at udøve fiskeriinspektion. I hvert aid har det nye fiskeriinspektionsskib »Mågen" været i en noget penibel si- uation ved Kap Egede, hvor man ob- serverede en formentlig engelsk traw- 6r «a' halvanden sømil fra land. „Må- Sen" forfulgte naturligvis trawleren ud over territorialgrænsen, men den Var for hurtig i vendingen og var ved at slippe bort. I henhold til stående ordre besluttede „Mågen“s chef at af- yre varselsskud, men som det er sket naindst én gang før inden for det dan- ®ke forsvar, kunne kanonen ikke sky- de. På grund af frost var automatka- nonens mekanisme træg, hvorfor var- selsskud ikke kunne afgives, før traw- erens fartoverlegenhed havde bragt den uden for skudvidde. Der kunne siges meget i den anled- aing, ikke mindst om, hvordan egent- *8 russerne og amerikanerne havde ®nkt sig at føre krig i arktiske om- rader, når man sådan kan risikere, at aUtomatiske kanoner fryser fast, og i særdeleshed kunne der måske siges drke så lidt om det latterlige i den si- Uation, „Mågen" har befundet sig i. en alt det skal vi lade ligge. Man tør Vfb gå ud fra, at den automatiske ka- a°n nu er blevet smurt ind i en mere rostsikker olie. Den kan sikkert fås bligt på en af baserne. issigtune sorssungtieK E. E. issigtune sorssungneK ajor- naitsuinausimagunångilaK taimatut- dlume åma aulisartunik nékutigdli- neK. aulisartunik nåkutigdlissutitåK „Maagen" Kap Egedep entåne nuå- nerpiångitsumik nalautaKarsimavoK. tamåne nunamit sømilit åipå avigdlu- go ungasigtigissume kilisaut tuluit pi- gigunagåt takuneKarsimavoK, tåssalo Maagenip malerssoraluaramiuk kili- saut sukavatdlårmat kigdligerKussap avatånut ånaivdlugo. pericussutit nå- pertordlugit Maagenip nålagå isumer- simavoK mianerssorKUSSumik Kamuti- lingniardlune, sordlule Danmarkime igdlersomeKamigssåkut tungassutigut ardlaleriardlune pissoKartarsimassoK Kamutilik autdlångitsorsimavoK, isse pissutigalugo saveicutai pujaitdlisorsi- mangmata mianerssorKUSSumik igito- Karsimavdlune kilisaut serKorfigssap ungatåinarssuanut perérsoK. tamatumunga tungatitdlugo oKauti- gissagssarpagssusmåuput, pingårtu- mik sujomiuneKarsinauvdlune rusit amerikamiutdlo issigtune sorssungnig- ssaK KanoK erKarsautigineråt, samu- tigdlit automatis'kit Kerrutarpata, ang- nermigdlo Maagenip Kuianarsimåssu- sia erKartorneKarsinaugaluardlune. tamåkule ilångutingmåsavavut. ilima- ginåsavarput Kamutilik uliarneKarsi- massoK issimut afciusinaunerussumik. taimåitumik akikinårdlugo såkuto- Karfit ardlånit pinen ajornarunångi- laK. Kalåtdlit-nunane atuarfit Hele Grønlands Gam E. E. Kalåtdlit-nunånut ministerip Mikael Gamip ardlaleriardlune erKar- tortarsimavå inuit isumagalugit ani- ngaussalinigssap iluaKutaunigsså må- nalo OKartugssångorame oKautsit tåu- ko timitalernialersimavdlugit. isuma- liorKutigineKarpoK kalåtdlit inusugtut iliniartitaunigssånut millioniligpag- ssuarnik aningaussalissoKåsassoK, ili- manarsinauvordlo ukioK måna KanoK iliuseKartoKarumårtoK taimailiornig- ssame aperKutaussut tungaisigut, tåssa nutånik atuarfiliornikut, ingmikut a- tuartitsivigssanik iniliornikut nutånig- dlo iliniartitsissunut igdluliornikut. ta- matumalo kingorna inuit isumagalugit aningaussalineK, tåssa iliniartitsineK autdlamemeKåsavdlune. tamanit kig- sautigineKarpoK Kalåtdlit-nunane a- tuarfit atuartitsineruvdlo piorsaivfigi- neKarnigssåt tamatuma pilertortumik ingerdlåneKarnigsså. tamatumanile GTO politikikut aperKutaulisaoK, pui- gortariaKångingmat månå'kut sanaor- tomeKarérsut saniatigut ukiune tug- dligssane GTO KanoK nåmagsissaKar- tigisinåusanersoK, månåkume isuma- Karnarmat GTO suliagssaKarpatdlå- rérsoK. imaKa ilimanarsinauvoK atuarfigti- gut piorsaineK kigsautigineKartutut pilertortigissumk ingerdlåneKarsinåu- sanane, utarKinerdle tamåna atuarfit tungånit atomeKarsinauvoK sujunig- ssame sulinigssame avKutigssamik på- siniainermut. måna atuarfeKarnikut påsisimassaKardluartumik ministere- Kalermat pissariaKalersimavoK Kalåt- dlit-nunane atuarfeKarnerup årKigssu- •neKarneranut tungassut isumaliorKU- tigerKisavdlugit. atuartitsinermut tu- ngassuteKartut akissugssåussuseKartut akomåne oKartoKartaraluarpoK, Ka- låtdlit-nunåt Danmarkip ilagisagpago, åma Kalåtdlit-nunåne atuarfit ineri- artornerup tungåtigut Danmarkime a- tuarfingnut malingnaussariaKartut, erKarsautigivdluaråinile aperKutauvox isumaK tamåna erKomersoK. Dan- markime atuartut 30 pct-é uvdlumi- kut realskolime soraerumértarput, Ka- låtdlit-nunånile atuartut 2 pct-inait. tamatumunga pissutauginéngilaK Ka- låtdlit-nunåne realskole nutaoKing- mat, åmale kalåtdlit mérartait atua- lersut Danmarkime mérKanit avdlanik perKågagssaKartarmata. realskolime soraerumérnigssaK inunerme måne ki- serdluinarme pivdluamartungilaK. pi- ngårneruvdluinarpoK méncat atuar- fingme sukumissumik Kimoriarsarne- februarip 14-iåne Kalåtdlit-nunåta tamarme Gamia 60-inik ukioKalisaoK. inusugtuvdlune Game maungnarsima- vok ukioK atauseK iliniartitsissumut taortåusavdlune. ukiordle atauseK sule uningasimavoK kingornalo ukiorpag- ssuit. Game nulialo aulajaitsoK Helga danskit sivisunerpåmik nunavtinisi- massut ilagait. 60-inik ukioKalernerane ussernar- torerKajånaraluarpoK angnertorssuar- mik agdlagaKarnigssaK Gamip nunav- tinut inuinutdlo KanoK pingåruteKar- simaneranik tåukulo iluaKutigssånik nåmagsissaKarsimaneranik. tåussumi- ngale ilisarisimangnigdluartut ilåtut nalungilara taimailiornigssaK Gamip pissusianut akerdliussoK. uvanga kisi- ma taimatut isumaKångilanga. sujoma autdlalernerane iliniartitarisimassato- Kåta ilåta ima agdlautigå: iliniarfigssuarme atuartut ukiortår- siortut radiokut autdlakåtineKarmat Game oKalugiartoK tusarnåravko ta- kordlulerpara Kanga Ausiangne ilini- artunera Game itoralugo, nipå nuå- nersoK ilane KuianartartoK sule utor- KarpalulersimångitsoK, nauk ukiorpå- lugssuit Kångiukaluartut. tusarnårpara nuånaralugo, sorunalu- me Kungujugtardlunga. ingassangmik aliånaerpatdlårpunga, iliniartut Kaer- Kussatdlo nangmineK pivdlune nikui- kaluit ingerKungmagit. — tåssa Game taimåituåinarpoK. Game inuvoK pissugssauvfingminik pingårtitsissoK piumassarissarpålo ili- niartitame åma taimatut pissuseKar- nigssåt. erKaimavara Kanga Ausiangne Gamikut igavfiata tungmerai sermiå- ngitsorivka Gamip kasugtutdlarma- nga. asulumiåsit nalautsordluinardlu- ne, takulerpara Game igavfiup matua- tigut anilersoK. pissorpatdlangniariar- toK, sunauvfa Kuåisimavdlune, igav- fiup igalåvisigut kasugtorame ilauna- rame, igalåt ilulerit seKumigdlugit. a- neriaKaunga Game pugsimavoic unåi- naK issigå, OKariartaraluarpoK uv- fale pitdlarsinaunane. taimaitdlune si- lagtumilersimavdlune suaoKaoK: „ki- kut tamarmik kukukorssuvd’lunit uv- dlut tamarKerKinaisa tungmerKat sa- ligtarsinauvait". inuinuko pisinåungit- sut Gamip kukukorssuarmik pissarai. taima tusardlunga erKarsåinarpunga: Karnigssåt inoKatigingnut aninigssa- mingnut, tamatumungalo tungatitdlu- go OKartariaKarunarpoK Kalåtdlit-nu- nåne atuarfit suliagssartik sule sapi- gariungnaersiméngikåt. sumut iluaKU- tåusava mérKat tulugtut tyskisutdlo ilinialårsimagaluarpata, maskinat a- tordlugit niorKutigssiornermut ukiut mardlugsuit Kångiugpata pingitsaili- ssauvdlutik inuvfigiligagssamingnut sungiusarsimångigpata, sumutdlo ilua- Kutåusava kalåtdlit inusugtaisa 2 pet-é realskolime soraerumérsimagaluar- pata angnerusst/migdlunit iliniagaKar- simagaluarpata, inusugtut amerdla- nerpårtaisa atuartarfik Kimagtåsagpå- ssuk Finn Gadip iliniusiånit ima OKau- sertalingmit „en bil på en lem en pil i en rem, bi i øl, ti øl, to øl i bil" angne- rungårtumik ilisimassaKaratik. Finn Gadip iliniusiå pingikaluardlugo tåu- iko imiårKat ilikarneKångitsorunéngit- dlat. danskit ilmiartitsissut uvdlumikut månitut ardlaligpålugssuput Dan- markime iliniartitsissunit ajomerpå- jungitsut, suliagssaKarnermit aKUgdlå- ngerssålersut, OKautsinik ajomartor- siuteKaramik plnångikaluardlugo ili- niartitsissutigissamigdle ilarpagssue pilugsinartutut issigigamikik. månå- kut Kalåtdlit-nunåne mérKat atuarfi- ne iliniartitsineK ilungersuanalugsi- néinarpoK kinguneKångitsoK, tamatu- malo kinguneKånginigssånik erKarsaut pigiliuneKåinésagpat GTO, atuarfig- ssuit Kivssatdlåinartarissamik nigdler- tumik kissartumigdlo imigdlit, iliniar- titsissutdlo danskit pikorigsorpagssuit iluaKUtaunaviångitdlat. ukiune måkunane ikårsålerfiussune, atuartitsinikut årKigssussinermik nu- tåmik pissoKartinago isumaliorKutigi- ssariaKarpoK Danmarkime atuartitsi- neK maligtarineKåsanersoK imalunit nutåmik avKUtigssarsiortoKåsanersoK suliagssanut tungassumik atuartitsi- neK Danmarkimingamit pingårtine- ruvdlugo, angnermigdlo sujunigssame Kalåtdlit-nunåne pissusiulerumårtut inusugtut inuvfigissagssait erKarsauti- galugit. imaKa inuinarmut ajornaku- sorsinaugaluarpoK avKutigssaK suna malingneKåsanersoK, atuartitsissutdle påsissaKardluartut taimatut isumalior- KUtigssane peKatautineKartugssat, u- kiut Kulit ingerdlaneråne Kalåtdlit- nunåne misiligtagkamingnik tunga- vigssaKarput. anersame taiméisagpat Finn Gadip iliniusiå sangussariåne katatåusagaluångila? kukukårssuaK sapingigpat KanoK iv- dlit inorneråsavit! Game 60-inik ukioKalernerane Ki- masutiginiarparput, ministeringorsi- mangmat pinago, sulile tåunaungmat sordlo ukiorpagssuarne ilisarisimagig- put. nalungilara pivdluardlune misi- gisimassoK, ukiut nunavta oKalugtua- rissaunerane pingåruteKarnerpåt na- lerordlugit sivisorssuarmik månisi- nausimagame, nalungilaralo nuånåru- tigigå sule kingumut nunarput inuilo sulissusinaulersimagamigit. suliamut tamatumunga ukiune aggersune ilua- nårdluarnigssamik angussaKardluar- nigssamigdlo mångånit nunavtinit kigsåuniarparput. Jørgen Fleischer. Den 14. februar fylder hele Grøn- lands Gam 60 år. Som ung lærer rej- ste han herop som lærerafløser for et år. Det blev fulgt af endnu et år og mange flere siden. Han og hans tro- faste hustru Helga er i dag en af de danske, der har tilbragt den længste tid i Grønland. På hans 60 års dag fristes man til at skrive en hel masse om, hvad Gam har betydet for Grønland og har udrettet for landet og befolkningen, men som en af dem, der kender ham godt, ved jeg, at det strider imod hans natur. Og jeg er ikke alene om den opfattel- se. Ved hans afrejse for et års tid si- den skrev en af hans gamle elever følgende karakteristik om ham: „Ved seminariet og realskolens års- fest hørte jeg Gam’s foredrag, der blev udsendt i radioen. Jeg kom til at tænke på vor elevtid i Egedesminde, hvor Gam var forstander. Hans hyg- gelige til tider morsomme stemme er den samme, til trods for, at der er gået mange år. Jeg lyttede med glæde til hans stemme, og jeg kunne ikke holde smi- let tilbage, mens minderne vældede frem. Jeg nikkede genkendende, da Gam bad forsamlingen, som rejste sig for ham, om at sætte sig ned. Sådan er Gam — altid." Gam er et pligtopfyldende menne- ske, og han forlanger det samme hos sine elever. Jeg husker engang i Ege- desminde, hvad der skete, da jeg glemte at rense køkkentrappen for is hos Gam’s. Tilfældet ville, at Gam gik ud af køkkendøren og var så uheldig at falde. Med stor kraft bankede han på vinduet, så dobbeltruden splintre- des. Udenfor var Gam fyr og flamme. Han stampede i sneen og kunne næ- sten ikke sige noget. Men omsider besindede han sig og råbte: „En- hver anden også den store høne, kan hver eneste evige dag holde køkken- trappen fri for is og sne". — Nu var den „store høne" i Gam’s sprog een, der ikke duer til noget. Og jeg sagde til mig selv: Når den store høne kan det, kan du vel også! Vi hylder Gam heroppe på hans 60 års dag, ikke fordi han er blevet mini- ster, men fordi han stadig er, som vi har kendt ham gennem årene. Jeg ved, at han føler sig lykkelig, fordi hans lange grønlandsophold falder sammen med de mest afgørende år i landets historie, og jeg ved, at han er glad for endnu engang at kunne gøre en indsats for landet og befolkningen. Til dette arbejde vil vi fra Grønland ønske ham held og lykke i årene, der kommer. Jørgen Fleischer. Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere Porte og Laager Alt Smedearbejde — Alle Reparationer ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat KagssutaussårKat kflréncat saviminernit nuio- ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit nautsivitdlo matugssait. EMIL DEDERDING Glasvej 10 — København NV Ægir 103 DAN Semi DIESEL type AMI - AMU klssagtagkamik niandssalik i- maluntt kissarKårtariandngit- SOK Med glødehoved eller koldstart Type HK o/m Prop. diam. Instal. læng- de Vægt AMI 6-8 750 450 1030 375 AMU 9-11 750 550 1030 450 Motorerne leveres nu med BOSCH brændstofpumpe og med nyt omstyringssystem- motorit måna pineKarsinauler- put BOSCH-imik orssuanut pumpilerdlugit nutåmigdlo i- ngerdlatitsissutilerdlugit. Motorer fra 6 til 280 HK A/S Motorfabriken DAN ADGANGSVEJEN . ESBJERG Telegramadresse: Danmotor nunavta tamarme Gamia 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.