Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 17

aulaterut suna
pitsaunerpauva?
aulaterut Kajangnaitsugssauvox, tigumiuminartuvdlune atordlugulo
umarinarfQvdlune
imuliornermut avdlarpagssuarnut-
dlo aulaterut pingitsorneKarsindu-
ngingajagpoK. aulaterutdle KanoK i-
t°K Kinertariaicarpa? niuvertarfing-
ne aulaterutit dssigingitsut navssåg-
ss&uput. misigssuatålåriartigik.
aulaterutinut åssigingitsunut tama-
nut pingårnerutitagssatut OKautigine-
KarsinauvoK noKartaussaKåsangmata
mångertornerneK ajortunik Kituku-
J ug tunik, KajangnaitsusaoK evKiaru-
minardlune, tigumiuminardlune tua-
vl°rdlunilo sulissutigineKarsinauv-
dlune.
kigsautigissat tamåko erKorneKåså-
Put aulaterutinit pingasunit måne å-
ssilisimassunit, tåuko sananeKarsi-
mangmata nålagauvfiup igdlume su-
kagssanut tungassutigut sujunersui-
ssartue suleKatigalugit. tåuko åssigi-
ngitsut pingasut tamarmik sitdlajåmik
ipoKarput taimaingmatdlo tigumiumi-
Pardlutik. nonartaussat mångertor-
niuitsut aKerdlortigåuput ipuanutdlo
mangusimavdlutik tåssanilo kikissa-
mit umngatineKardlutik. perajungmit
unerarfigineKarsinåungitdlat ipuata
POKartaussaisalo katinerat miligdluar-
PeKarsimangmat.
dssigingitsut tamarmik
P'lsaoKuteKarput
aulaterut nr 1, taineKartartoK aula-
erut pæretut ilusilik nalerKunerpau-
»'Ok imungmik aulaterinermut naKi-
agkanut nerumigtunut taimaeKatåi-
nutdlo.
aulaterut nr 2 taineKartarpoK sujat-
siymgme aulaterumik. nonartaussat
iPigssineKarsimåput alugssautaussa-
uaik iterssaKalerdlutik. sujatsivingme
aulaterut nalerKutdluartuvoK pugu-
taussame manigsume sujatsivingmilu-
nit aulaterinigssamut. åmåtaoK ator-
neKarsinauvoK aulisagkanut utanut
Kajua ilångunago igamit niussiniar-
nermut.
aulaterut nr 3 taineKartarpoK si-
mérsissaussamik. aulaterut tåuna na-
lerKutdluartuvoK måningmik. måniup
KaKortortåmik, imungmik kinertumik
taimaeKatåinigdlo aulaterinermut. si-
Den rigtige
Kan der også være fiduser ved ind-
køb af grydeskeer?
Ja, det kan der i høj grad, prøv en-
gang at se her!
Grydeskeer fremstilles dels af me-
laminplast og dels af træ. Dem af me-
laminplast er naturligvis de dyreste.
Om man vil ofre de flere penge, må
nærmest blive et spørgsmål om for-
fængelighed, for hvad kvaliteten an-
går, er der så godt som ingen forskel.
Grydeskeer bør have en fuldstændig
glat overflade, så de er nemme at gøre
rene, og de må have en hensigtsmæs-
sig form. Skaftet må have en passende
tykkelse, det må hverken være for
tykt eller tyndt, og runde skafter er at
foretrække, de passer bedst til hånden.
Overgangen mellem skaft og „kop“
skal være jævn, uden skarpe kanter,
så man undgår, at maden sætter sig
fast dér. Afslutningen på koppen bør
være lige eller skråt afskåret og med
let rundende hjørner, så man får så
stor en røreflade som mulig, d.v.s. at
så stor en del som mulig af grydeske-
mérsissaussartå amitsoK aulaterut sa-
lingnialerdlugo péruminartuvoK.
saligdluartarniakif
Kularnångitsumik aulaterutit åssigi-
ngitsut tåuko pingasut tamarmik å-
ssigingmik atorfigssaKartineKarnaviå-
ngitdlat, Kularnångitsumik atorfigssa-
KarnerpaussugssaK tåssauvoK aulate-
rut pæretut ilusilik.
aulaterutit evKiarnigssåt pemigså-
runiaruk, nerissagssat sivnikumerne
ajornångitsumik unerarsinaussarput.
Kularisångilat igavfingme sdkugssa-
mik pitsaussumik pisisassutit nalunae-
Kutdngua maluginiarugko tdssane ag-
dlagsimangmat: suliarineKartoK nåla-
gauvfiup igdlume suliagssanut tunga-
ssutigut sujunersuissartue suleKatiga-
lugit.
grydeske
en berører grydens eller skålens bund.
De to her afbildede grydeskeer op-
fylder alle de krav, man kan stille til
dette køkkenredskab, og de fås i for-
skellige størrelser.
nerissat pingåmitait 6
pissariaKagkavut
tupingnainartumik aningaussat amerdlasut mamartukujungnut
ajoKutaussunut imalunit inussutigssartaKångitsunut atorneKar-
tartut
munerme maligtarissagssatonaKar-
Pok ima oudussissumik „najugaKarta-
naKartoK pisinaussau sivnerdlugo, ati-
sso-lersortariaKartoK pisinaussaK nå-
Psrtordlugo nerissariaKartordlo pisi-
naussaK inordlugo", tdssa pingårtitag-
ssat Pingasut aningaussanassutsip au-
laiangivfigissartagai.
a]ungitsumik najuganarneK pingår-
tuv ok, tdssa imdipoK igdloKardlune
PerKingnartumik, uaumavdluartumik
sl^dinarigdluartumigdlo, isugutagtu-
n9itsumigdle.
atissarigsårnerup ingminut atarKi-
PeK angnerulersitarpå. tamåkule ta-
Paarmik sumut iluaKutåupat inuk
PangmineK mérailunit kukussumik
PerissaKarnertik pivdlugo nåparsi-
Paagpata.
nerissat erKartulersinagit aningau-
ssivik Kimerdlulåratdlartigo. aningau-
ssakikåine pingårdluinartarpoK ani-
ngaussat erKortumik atusavdlugit.
muvdluarniutinut akigssanarpu-
gut?
ilaKutarit ilivsine aningaussat Ka~
n°K amerdlatigissut mamartukujung-
Put atortarpisigik?
PierKat nangmineK asule atugagssa-
_i?P ,en række skinnende hvide fortænder
tnVi}eI der slg °fte dårlige kindtænder,
tån ,,.være 1°r meget slik. Det er dyrt be-
KaKordluinardlutik kussanartoru-
a, ^fdsmaugaluartut erdligpait ajortoru-
Jr,zrsus.lnduput mamartukujugtorpatdlårne-
t,.P djortungortitai. taimaingmat mamar-
tininn* Pjsiarinere kisimik aklsåtut onau-
dma'ki a30rnalfaut hingunerissartagaitdle
mingnik KanoK agtigissumik pissar-
pat?
tupanut imigagssanutdlo akigssaiau-
titit KanoK ipat?
KanoK akilikitsigissunik kiksinik,
kåginik avdlanigdlo tungusungnitsu-
nik pisissarpit?
aperKutit tamarmik inup tarnimigut
nalungeKatigingnissutånut tungassu-
put, Kularnångitsumigdlo ikingneru-
ssut kisimik nangånatik akisinauvait.
ardlånile OKåtåriuk nautsorssutingua-
liordlutit. amerdlasut tupåtdlautigiu-
mårpåt inernera takuguniko.
KGH-p ukiumortumik nalunaerutai
Kimerdloråine nautsorssorneK ajomå-
ngilaK korunit millionit Kavsit tupa-
nut imigagssanutdlo pisiutigineKarsi-
massut. åmalume påsineK ajomarna-
viångilaK millionit Kavsit mitdluarta-
rissanut taimaeKatainutdlo mamaku-
jungnut atorneKarsimassut.
inuvdluarniutit tamåko tamaisa pi-
siarisavdlugit akigssaKamerpugut?
tåukua ilait ajOKutåungikaluitdlunit
inussutigssartaKångivigput.
akissariairarpugut någga!
niorKUtigssat tamåko nerissagssanut
perKingnartunut aningaussat atortug-
ssaugaluit tigdligartutut itarpait, nior-
Kutigssanigdlo tamdkuninga atuineK
KårsitdlartitsissarpoK nerissagssat i-
nussutigssaKamerussut igdlingna-
rungnaersitdlugit taimailivdlunilo i-
nussutigssanik pissariaKardluinartu-
nik inunermilo pingitsorneKarsindu-
ngitsunik angnikipatdlånik nerinig-
ssaK årdlerinartorsiortitdlugo.
pendssuseK navianartorsiortineKar-
tarpoK!
nerissat pingaicutait arfinigdlit
nerissagssatdlo sut pemingnartupat,
Kanordlo agtigissumik nerissariaKarpa
perKingneK Kimanerdlo piginåsagåine?
agdlagkame sujugdlerme erKartor-
neKarsimåput nerissat pingåKutait ar-
finigdlit: nenikut, orssukut, igfiåkut,
imukut, nautitat (grønsager) paornat-
dlo, tåssa nerissagssat ingmikortue ar-
finigdlit inussutigssanik pissariaKag-
kavtinik isumangnaitdlisaissugssat a-
jornartinago uvdlormut tåuko tamaisa
ilangertaruvtigik.
inup atautsip ingmikortunit tåuku-
ninga åssigingitsunit Kanon agtigissu-
mik atorfigssanartitsinera pissuteKar-
Pok utorKåussusermit suliavdlo inger-
dlatap sussusianit. uvdlumikutdlo Ki-
merdloriartigo inup inersimassup sut
nerissariaKarai.
uvdlormut
nenit pitsaussuput
sujornatigut Kalåtdlit-nunåne neri-
ssat tåssauginangajagsimåput neKit
aulisagkatdlunit naussuminernik Kor-
sungnik paornaminernigdlo ilagdlit.
nerissaKarneK taimåitoK uvdlumikut
inungmut kimutdlunit atusavdlugo a-
jornåsagunarpoK. tåssame neKit na-
magtumik amerdlåssusigdlit pigssarsi-
ariniarnigssåt ajornakusorsinauvoK
nerissautsitdlo åma avdlångungåtsiar-
simåput. neKinit nerissausinaussut pit-
saussunut ilåuput, téukunatigut æg-
gehvidestofferpagssuit B vitaminitdlo
åmalo A åma D vitaminerpåluit pig-
ssarsiarineKartarput. mingnerpåmik
uvdlormut neKe aulisagardlunit 100
gram atortariaKarpoK. Kavsit amer-
dlanerussunik pissarunarput, ajungi-
lardlume. tamåkuninga neringårtaråi-
ne avdlångortitsiniartariaKångilaK, a-
j OKutåungilarme, iluaKutauginarpoK.
OKimåipatdlalernigssamut per-
Kitdliulernigssamutdlo årdleri-
naut
nerissat sujugdlit puissip orssuanik
ilaKartaramik ama orssortalerujug-
ssuput. tåssånga, punermit margarine-
mitdlo A åma D vitaminerpåluit ka-
lorierpagssuitdlo pineKartarput. A å-
ma D vitaminit pissariaKartut pigssar-
siarinigssånut orssoK KanoK agtigissoK
atortariaKartoK kigdlilerujugssuvoK.
kinalunit timikut artorssardlune. su-
lissariaKartoK kalorierpagssuarnik pi-
ssariaKarpoK, taimåitumigdlo nerissat
orssoKardluarnigssåt pissusigssamisor-
poK. inungmutdle timikut artomångi-
nerussunik suliaKarnine pissutigalugo
kalorienip ikigtuinarnik pissariaKar-
titsissumut orssortalingnik atuineK
kigdlilerniartariaKarpoK taimåingig-
pat årdlerinauteKalersinauvdluarmat
OKimåipatdlålernigssamut åmalo ig-
pingniutinut perKitdliartornermutdlo
tamatuma nagsatarissainut, taimaisiv-
dlunilo inussutigssanik pissariaKartu-
nik amigauteKalerKajånartarpoK.
igfiat, Kajussat suaussatdlo Kalåt-
dlit-nunåne nioi-Kutigssanut nalingi-
naunerujartuinartunut ilåuput. ægge-
hvidestofferpåluit, kalkit, savimemit
B vitaminerpåluitdlo imarait, åmalu-
me kalorierpagssuit amerdlasut aki-
kitsumik tamåkununa pineKartarput.
igfiat KanoK angnertutigissumik inup
pissariaKagai åssigisavait orssorta-
lingnik pissariaKartitsinerup tåssa Ka-
noK itumik sulianarneK aperKutauv-
dlune, tåssalo kalorienik pissariaKar-
titsineK, timikut artornartunik suli-
ssok amerdlanerussunik kalorienik
pissariaKartitsissarpoK taimaingmat-
dlo igfiartungåtsiartariaKardlune, ti-
mikutdle artornångitsumik suliaitar-
toK taimågdlåt uvdlormut 100—125
grammimik igfiartortariaitardlune. pi-
ssagssap téussuma angnersså igfiau-
pujortarneK — Tobaksrygning
kisitsisinik påsissutigssanik pigissaKdngilagut Kalåtdlit-nunåne in.
Kavsit pujortartarnersut, ukiumutdle pisiarineKartartut 6 mili. kr. mig-
ssåne akeKarput. Kanon ilivdluta aningaussagssaKarnersugut påsineK a-
jornaKaoK. tamdnale aperKUt avdlauvoK. tupatorneK inungmut atautsimut
Kavsériarujugssuardlune akisuningorsinauvoK, — mianerssuaitdliutsiarni-
kut igdlo tamarme ikuatdlagsinauvoK. arssakorfingme cigarete puiorne-
KarsinauvoK, — imana nerrivingmut ndkarpoK tåssanilo aumålerdlunc, si-
visujåmik taimdikune såkortumik ikuatdlagsinauvoK. erKarsautigisima-
viuk arssakorfit ernaivingmut pdpiaranik imalingmut imaerdlugit navia-
narsinaussoK, — misigssortudinåsavat aumat tamarmik kamisimanersut.
sinilersinak naggatårdlutit cigaretitortarpit? taimaitiniarit. ajorndngi-
vigsumik sinårssulertoKarsinauvoK, — cigarete agssangmit nåkartarpoK
OKorutinut, imaKalo sinigfik ikuatdlarérsoK aitsåt iternartarpoK, imaKalo
iterKingisdinartOKarsinauvoK.
pujortarneK inuvdluarnarsinauvoK, — pujortarniaritdle sianisårdlutit.
ir ir ir
Vi har ingen tal for, hvor mange mennesker der ryger tobak her i Grøn-
land, men årligt sælges der for ca. 6 millioner kroner. Hvordan vi har råd
til det, er vanskeligt at forstå. Men det er en ting for sig. Tobaksrygnin-
gen kan blive mange gange dyrere for den enkelte — blot lidt uforsigtig-
hed — og hele huset står i flammer. Man kan glemme en cigaret i et aske-
bæger — måske ruller den ned på bordet og ligger og gløder, går der no-
gen tid kan det begynde at brænde kraftigt. Har De tænkt på, at det kan
være farligt at tømme askebægret ned i en affaldsspand med papir, — se
altid efter, om alle gløder er slukket.
Tager De en godnat-cigaret, inden De lægger Dem til at sove? Lad være
med det. Man kan så nemt døse lidt hen — cigaretten falder ud af hånden
og ned i sengetøjet, måske vågner man ikke før sengen brænder, måske
vågner man slet ikke mere.
Det kan være hyggeligt at ryge — men ryg med omtanke.
igamut saligutit
igamut saligutit pisiariniarnerat å-
ma nalerKisårnartunerpa?
åp, taimaivigpoK, atagume måne ta-
koriaruk!
igamut saligutit sananeKartarput
melaminplast-imit åmalo Kissungmit.
melaminplastiussut soruname akisu-
neruput. akisunerussut pisiariniåsa-
gåine tamåna nersoKusåmeruinarsi-
nauvoK tåssame pitsåussutsimikut av-
dlåussuteKångingaj angmata.
igamut saligutit manigdluinartumik
KåKartugssåuput saligkuminartusaga-
mik, åmalo nalerKutumik iluseKartug-
ssåuput. ipuat nalerKutumik silissuse-
KåsaoK, siligpatdlårane amipatdlårani-
lo, iputdlo ulamertut piuminameruput
agssangnut tugdluarnerugamik. ipuata
saligutitåtalo akornat nalimuagtusaoK
ipigtunik teKerKOKarane nerissagssat
tamaunga niperåsångingmata. saligu-
tip nua nardlusussariaKarpoK imalu-
nit uvingassumik kipissauvdlune Kå-
rajuårtunik teKerKOKåsavdlune sapi-
ngisamik angnertumik tugtisimavfig-
ssaKarKUvdlugo, tåssa saligutip ilaru-
jugssuata igap pugutaussavdlunit nar-
Kat agtorsinåusavdlugo.
saligutit mardluk måne åssilineKar-
tut igavfingme sé'kut tåuna pivdlugo
piumassarissat tamaisa erKutitipait,
åssigingitsunigdlo angissusigdlit pisia-
rineKarsinåuput.
ssariaKarpoK igfiaK-KaKortuminingua-
mik ilåinardlugo.
kågit, kiksit sagdliligaussatdlo i-
nuvdluarniutdinduput Kårsitdlartitsi-
nartartut nerissanutdlo inussutigssa-
karnarnerussunut igdlingnarungnaer-
sitsinartartut inussutigssaKarnerdnut-
dlo nalerKiutdlugo akisoKalutik.
kalkimik amigauteitarneK
imuk imugssuardlo niorKutåuput
kalåtdlit nerissåine nutåkénersut. su-
jornatigut niorKUtigssat tamåko ator-
nagit iluagtisimassumik ingerdlane-
KarsimavoK tåssa neKit aulisagkatdlo
ima angnertutigissumik pineKartar-
mata stoffit nåmagtut imup imugssuv-
dlo imarivdluagait pigssarsiarineKar-
sinausimavdlutik. pissutsitdle avdlå-
ngornerat pissutauvdlune — pingår-
tumik pisiniarfingnit pisiniartameK
angnertusigalugtuinartoK — nerissane
kalkimik nåmagtumik pigssarsineK a-
jornarsisimavoK imugtungikåine i-
mugssuartoranilo. kalkimik amigaute-
KarneK suniutisaoK kigutilungnikut
Kajangnartutigut. taimåitumik agsut
inåssutigineKåsaoK tamarmik — åma
inersimassut — uvdlut tamaisa 1/a li-
terimik imugtortåsassut imugssuar-
tordlutigdlo 35—50 grammimik, tai-
maisivdlune kalk uvdlormut pissaria-
KagaK tamåt pigssarsiarineKartarpoK,
åmåtaoK æggehvidestofferpåluit agsut
pingårutigdlit pigssarsiarineKartarput
B vitaminitdlo amerdlasut pinexar-
tardlutik. pingårtumik pissariaKartu-
vok mérKat arnatdlo nårtussut imug-
tortarnigssåt.
apernut ajornartorsiornartoK
måna tikiparput aperKUt tamanut
agsut ajornartorsiornartoK, tåssa
paornat nautitatdlo nerineKartugssa-
tut kigsautiginartut amerdlåssusigssåt.
pilersuiniarnerme ajornartorsiutit i-
ssiginiarnagit uvdlormut KanoK agti-
gissoK inåssutigisagåine tauva akissut
imåisagaluarpoK nautsiat nautitatdlo
avdlat 300 gram migss., paomatdlo
200 gram migss. uvdlormut. amerdlå-
ssusigssat tåuko månåkut pigssarsia-
riniåsavdlugit akigssaKaraluaréinilu-
nit ajornardluinai*poK.
tauvame KanoK iliortariaKarpa?
indssutigissariaKarpoK pisiniarfing-
niut nutånik tikitoKarångat niorKU-
tigssat tåuko pitsaussunerine pisiari-
neKåsassut. åmalume KGH avKutiga-
lugo paornanik nautitanigdlo piniar-
niarneK kikunutdlunit ajornångilaK.
pingårtumik C vitamin paornatigut
nautitatigutdlo pigssarsiarineKartar-
mat sianisårnerusaoK uvdlut tamaisa
vitaminimik issartagkamik C vitami-
nimik imalingmik pissaraine. åmå-
taordle imuit panertut C vitaminimik
akuneKarsimaput.
tåssalo inup inersimassup nerinig-
ssamut atorfigssaKartitai erKaisitsiar-
neKarput, tåssalo ajomartinago uv-
dlut tamaisa nerissagssat pingåKUtéi-
nit arfinilingnit tamanif pitsiartarnig-
ssaK isumagissariaKarpoK. taimaisiv-
dlune Kårsitdlarsimagåine åma Kula-
rissariaKångilaK inussutigssat atorfig-
ssaKartitat pineKarsimassut. ingmi-
kortut arfinigdlit tåuko iluåne nior-
KUtigssat sut KinerneKarnigssåt pissu-
teKåsaoK sordlit mamarineKameru-
nersut mingnerungitsumigdlo akigssa-
KartineKarnersut. niorKutigsat ilait i-
nussutigssanik imaKåssutsimingnut
nalerKiutdlugit akisuput, ilaitdlo aki-
kitdlutik. nerissagssat mamarsårdlu-
git KanoK sananeKarnigssåt nakeri-
ssarsiorneruvoK, pingårtuvordle vita-
minit aseruj assut sapingisamik asiuti-
navérsårdlugit nerissagssiornigssaK.
SSSSSi
FOR KVALITETENS SKYLD
— hver dåse er fyldt
V med friskplukkede C-
vitaminrige ærter
— Kivdlertftssat tamarmik
értanik C-vltamineKardluar-
tunik nuniangniutå aaerdlor-
tigaussunik imaKarput