Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 27

— Hvor mange tønder land har du egentlig, Mads Madsen?
— Det ved jeg ikke helt bestemt, Klump, jeg har aldrig ejet en tønde og
heller aldrig haft tid til at måle op. Men hvis jeg går rundt på hele bedrif-
ten, kommer jeg lige i rette øjeblik hjem til eftermiddagskaffen.
— Mads Madsen, KanorpiaK-una angitigissumik nunauteKartutit? — Klum-
piå, nunautima KanoK angitiginerata Ctgtortarnigssånut pivfigssaKångisåina-
rama KanoK angitigerpiarnersoK naluvara; tamåtdle angalaorfigigångavko
uvalikut kavfisoralugtualersugutdlo angerdlamut isertarpunga.
— Hør, lille Putte, hvad går du
dog og er så ked af, sig det til
Klump!
— Uhu, jeg kan ikke finde min
mor!
— timånguaK-å, sunauna taima a-
liasdtigitigigit? — uhu, anånaga tå-
maigavko!
— Ih, sikke mange der ikke kan
finde deres mor. Nu skal vi bære jer
hjem. Hov, hov, ikke æde hårene på
min hue, i små pus!
— ila Kavserpagssuit-uko anånaer-
sersimassut. angerdlautisavavse. ar-
rå, ukorsinguit-å, nasara nerisångi-
larse.
— Næh, nu kan der skam ikke være flere i
huerne, I må pænt følge lige efter os. Hvor mange
er I ialt? Nå, I har ikke lært at tælle endnu!
— natsavut ulivkårmata sivnerisa pisuinardlutik
maligtariaKarpåtigut. katitdluse Kavsiugavse? na-
luvarse? åmame kisitsineK sule ilikarsimånginav-
siuk.
— Åh, det var godt, I kom med alle mine børn.
Jeg har sagt til dem mange gange, at de skal gå
lige efter min hale, men de hører overhovedet
ikke, hvad jeg siger!
— ila Kujanåssusia mérKåka tamaisa tikiukise.
KavseriaKalunga OKarfigigaluarnerpåka kingune-
ralånguavnitdlutik malisagånga, nålångisåinarpå-
ngale.
— Vil I så gøre, hvad jeres mor siger, små put-
ter, ellers kan det godt være, hun bliver gal i
kammen. Og så må jeg se at finde ud af, hvordan
der kan blive lidt samling på jer!
— ukorsinguit-å, anånarse nålagtarniarsiuk; nå-
långikuvsiuk kamaKinaoK. KanoK-una ilivdlunga
atautsimut eKitertiniåsavavse?
— Det er godt, du kommer med flere
pinde, Mads Madsen, de små putter er me-
get utålmodige, de vil helst flytte ind med
det samme.
— Mads Madsen, Kujanåssusia atortug-
ssavtinik aggiussissutit. ukuararssuit utar-
KineK sapingajagdluinarput, ajornångigpå-
me inigssamingnut ernmavik iserumaga-
luaramik.
— Ja, hold på hønsetråden, Rasmine, jo flere,
der hjælper til, des hurtigere kan du rykke ind i
eget hus!
— Åh, Klump, jeg glæder mig gevaldigt!
— Rasmine, Kagssuataussat tigumeriåkit. ikiutut
amerdlanerugpata inigssangnut isertiårnerusautit.
Klumpiå, pigssmårtorujugssuvunga.
— Og nu skal alle more sig, more sig ....
— Ja, morer sig, det gør de små, det skal Gøjen og
Pildskadden nok sørge for.
— mana tamavta nuånåsaugut, nuånåsaugut .... — åp,
ukuararssuit Gøjip Pildskadivdlo nuånårsardluarpait.
— Jamen, der står jo en plov, Adolf!
— Nå, er det en plov, Pingo, hvad bruger man
sådan en til?
— Den vender man jorden med, det kaldes at
pløje!
— Adolfiå, auna agssatdlagterut. — Pingo, ilu-
mut agssatdlagterutauva? sumut-una atorneKar-
tartOK? — tåuna atordlugo nuna agssatdlagterne-
KartarpoK, tamånalo pivdlugo agssatdlagterumik
taineKartardlune.
— Man skal være to om arbejdet, een skal træk-
ke og een skal styre.
— Den er vist ikke særlig god, for jorden bliver
jo ikke vendt!
— Næh, men I render også den forkerte vej!
— mardluvdlune agssatdlagterissoKartarpoK. a-
tauseK uniartussarpoK atauserdlo anugtardlune. —
agssatdlagterut pitsauvigstigunångilaK; nuna ag-
ssatdlangneKarneK ajormat. — ilivsimiuna kiv-
dlormut ingerdlassuse.
— Nu har jeg vendt mig en omgang, Pingo, og
se, nu står ploven fast!
— Stil ploven fra jer, så vil jeg forklare jer det,
så I virkelig forstår det!
— Pingo, igdluanut sågpunga. takuvatdlo ag-
ssatdlagterut artornarsivoK. — agssatdlagterut Ki-
malåriarsiuk tauva navsuiautisavavse påsivdluar-
niåsagavsiuk.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
oicalugtarlut angatdléfagkaf
atornikut — oicalugfarfuvdlo
nQfal 10
85,00 kr. 4- nagsiånerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput.
kr. 85,00 4- porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
STJERNEN*
ANANAS SQUASH
- m ■føikecOuk uføkåutc
nerissagssat mamartut
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
Jakob tillister sig Esavs vel-
signelse III
1. Mos. kap. 27, vers 30—37
atåtaunerpånik oKalugtuat
Patriarkernes historie
Esåvip pivdluarKuneKarnig-
ssånik Jåkup ingiainera, III
1. Mosebog kap. 27, vers 30—37
Joko Isdp pivdluarKuniuriarmhne anivoK, Esåve sule liki-
ngitsoK, tassalo pivdluamutipoK kimitdlo arsårneKarsinau-
jungnaerdlune, Esdvile akiniainiarsinauvoK.
Så snart Isak var færdig med at velsigne Jakob, fik sønnen
travlt med at komme ud af døren, inden Esav kom hjem; for
nok havde han jo fået velsignelsen, så den ikke kunne tages
fra ham igen, men Esav kunne jo hævne sig.
Esåve piniariarnerminit tikiniariarame mamarunavigsunik
nerissagssiorpoK anguminutdlo ernutdlugit. „ingeriardlutit pi-
ssavnik neriniarit, tauva tarnit nakussagtisaoK pivdluarnusi-
naorKuvdlunga tamarmiussumikl"
Så snart Esav var kommet tilbage med vildtet, lavede han
en dejlig ret til sin fader og kom ind med den. „Vil du så
sætte dig op og spise af mit vildt, så din sjæl kan styrkes og
du kan give mig en velsignelse, som er fuld af styrke og
kraft r
„åp, kinauvitdle?" IsdK utorKaK aperivoK ånilårsimarpalug-
dlune. Esåviuvunga ernerit angajugdlcut" IsAk ånilårtorujug-
ssuvok oKardlunilo: „kinåusava tauva aitsånguaK pissaminik
nerissagssavnik pajugtOK, OKardlune, pissarigine?"
„Ja, men hvem er du?" spurgte den gamle Isak helt for-
skrækket. „Jeg er naturligvis din ældste søn Esavl" Så blev
Isak ganske forfærdet og sagde: „Ja, men hvem var så det,
der lige har bragt mig et stykke vildt, som han sagde, han
havde skudt?"
27