Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 8

eneste dag året rundt. Det er over
1.000 hvert år, og hvis det fortsætter,
kan det blive til 10-15.000 i løbet af 10
år. De fleste af dem er folk, som lever
længere end før. Det er altså arbejds-
dygtige folk — og lad os ikke glemme,
at de er det mest værdifulde grundlag
for udviklingen af Grønlands er-
hvervsliv. Forudsætningen er selvføl-
gelig, at vi møder problemerne forbe-
redt, at vi hjælper med til at forbere-
de de mange, der kommer til at gå ind
i produktionsprocessen, til at løse de
opgaver, som de vil blive stillet over
for.
Så er vi ved skolerne igen. Der er
ikke blot et stort behov for forbedring
af de elementære skoler til den grund-
læggende uddannelse, men der er et
ligefrem brændende behov for er-
hvervsuddannelse, for oplæring i
praksis, uddannelse af fagarbejdere og
specialister, oprettelse og udbygning
af fagskoler og bevidst skoling af alle
grader åf medarbejdere inden for
virksomhederne. Det er et af de vig-
tigste områder, hvor vi til stadighed
skal sætte ind i de kommende år.
Det andet er, at vi må gøre os klart,
hvilken erhvervsfilosofi, vi vil leve ef-
ter, og når vi har valgt — eller det
bliver vel politikerne, der vælger for
os, men det gør ingen væsensforskel —
så må vi holde os til den fastsatte
kurs, hvis vi ikke vil blive hængende
på et af de mange skær, der truer
Grønlands erhvervsliv.
Ligelønsprincippet
Lad mig illustrere dette med et af
de mest centrale problemer i de senere
års Grønlandsdebat: Ligelønsproble-
met. Det bliver svært at finde nogen,
som ikke rent principielt vil være enig
i, at der ville være god mening i, at en
grønlænder kunne tjene lige så meget
som hans landsmand i det sydlige
Danmark. Sådan enighed koster jo in-
tet. Samtidig er de fleste enige i, at
det grønlandske samfund bør give ad-
gang for privat initiativ, og at det ikke
bør ske på grundlag af subsidier, men
på grundlag af den højt besungne frie
konkurrence. Nu kan man jo diskute-
re, hvad der er dansk lønniveau. Men
der har man altså fundet ud af, at det
hverken er den højt betalte specialar-
bejder hos B & W eller den sandelig
lavt betalte husmandsfamilie i Vest-
jylland, men at det skal være hånd-
værkertariffer og arbejdertariffer på
landet i Jylland og Fyn m. v. Det er
dog en rettesnor, selv om den kan
være ret tilfældig — særlig tilfældig
på europæisk baggrund, efter som en-
hver ved, at der findes adskillige lan-
de i Europa, som ikke har højere ar-
bejdsløn end den grønlandske, der som
bekendt kun ligger omtrent halvt så
højt som det man tilstræber, men dog
lige så højt som i adskillige europæi-
ske fiskerilande, som Grønland kon-
kurrerer med på verdensmarkedet.
Kortere arbejdstid
I Grønland er der, som også be-
kendt, ikke lagt loft over arbejdsløn-
nen. I realiteten kan både producenter
i videre forstand og arbejdere i videre
forstand tjene, hvad det skal være —
der har blot hidtil, og d.v.s. siden kom-
missionsbetænkningen af 1950, været
enighed om, at samfundet selv skulle
tjene pengene. Da produktionsover-
skud — og i de senere år desværre
også underskud — reguleres over K-
fonden har vi i dens beholdning et ba-
rometer for, hvordan dette går. Jeg
behøver næppe at sige, at det ikke går
særlig godt, og højere lønninger, hvad
enten det er penge eller reduceret ar-
bejdstid, vil medføre en voldsom stig-
ning af produktionens underskud. Man
kan således nemt beregne, at det ville
koste alene produktionsregnskabet
600.000 kr. om året og der ud over for-
syningstjenesten 900.000 kr. om året,
hvis man i dag i Grønland ville indfø-
re 45 timers arbejdsugen, som jo blev
indført i Danmark for et par år siden.
Og det er vel kun en stakket frist, vi
har, før samme problem skal drøftes i
Grønland.
Hvad er det da, der er galt med
grønlandsk produktion? Jeg tror så-
mænd ikke, der er noget egentligt galt
med den, men man bør nu ikke glem-
me, at grønlænderne stadig står på
den bare klippe, at deres gerning i dag
ikke som vor i industrinationerne kan
bygges på generationers opsparing og
investering, arbejdstradition og men-
tal tilpasning. Alt dette er industrifol-
kenes naturlige og selvfølgelige arv,
som et naturfolk har overordentligt
svært ved at konkurrere med. Det ko-
ster, og hvem ellers kan tænkes at
skulle betale det end naturfolkets eg-
ne børn — i al fald delvis, thi megen
støtte skal de selvfølgelig have.
Konkurrencefilosofi
Vi har yderligere en alvorlig hem-
sko. Det er den barske natur og de be-
grænsede erhvervsmuligheder. Det
medfører et så snævert udvalg af va-
rer, at vi af samtlige grønlandske pro-
dukter, der udbydes til salg uden for
Grønland, må eksportere henved 90 Vo
til fremmede lande. Dette er i sig selv
ganske enestående; af det øvrige Dan-
marks produktion sælges således vel
kun % til udlandet. Den, der skal sæl-
ge i udlandet, skal være konkurrence-
dygtig, og heraf følger, at den konkur-
rencefilosofi, som vi gerne vil leve på,
kun til dels er bestemt af frit valg.
Hvad betyder denne konkurrence i
praksis? Den betyder, at prisen på
vore varer ikke fastsættes af os, men
af hvad forbrugeren vil eller kan be-
tale i de lande, som vi sælger til, d.v.s.
i Amerika, Italien, Grækenland, Spa-
nien, Brasilien, Sverige, England eller
Frankrig. Fra denne pris går omkost-
ningerne, ikke blot til varernes forsen-
delse og salg, men også til nødvendig
administration og ikke mindst til for-
arbejdning m. m. i Grønland. Al in-
vestering i Grønland er dyrere, end de
fleste andre steder, fordi hvert søm og
hvert bræt og hver maskine skal sen-
des den lange vej op. Specialister til
montering, til bygning af fabrikkerne
og til at køre dem er selvfølgelig hel-
ler ikke billigere i Grønland end der,
hvor de ellers hører hjemme —■ tvært-
imod. Alle disse omkostninger må så-
ledes nødvendigvis være højere i
Grønland end andet steds. Til sidst
bliver så et eller andet beløb tilbage
til alle dem, som i Grønland deltager
i produktionsprocessen og i selve fang-
sten. Det kan vist ikke forbavse no-
gen, at det bliver mindre pr. kilo og
mindre pr. time, end hvis Grønland
lå under gunstigere himmelstrøg.
En farlig vej
Når vi nu ikke så godt kan flytte
Grønland, hvad kan vi da ellers gøre?
Vi kunne være dygtigere end de an-
dre, og derved tjene lige så meget som
de, men det ville nok være et urime-
ligt forlangende, når man tænker på,
at det til dels drejer sig om højt in-
dustrialiserede gamle kulturfolk.
Så kunne man selvfølgelig give
statstilskud til produktionen. Lad po-
litikerne afgøre, om dette skal være
vejen til lige løn, men jeg vil ikke
lægge skjul på, at vejen er farlig. Når
vi ikke længere har rentabiliteten som
rettesnor, er det svært i det hele taget
at finde en målestok for produktio-
nens hensigtsmæssighed. Så flyder
økonomien, og hver eneste investering
kan kritiseres. Så bliver udviklingen
af Grønlands erhverv nemt til kaste-
bold i et politisk spil — mere end no-
gensinde før. Og hvor bliver så grund-
laget for privat interesse i investering
i Grønland? Vil den ikke fortabe sig i
fjerne tåger?
Det er helt i orden, at der gives be-
tydelig indirekte hjælp. Det kan ske
ved oprettelse af skoler og kursusvirk-
somhed af alle grader og anden ud-
dannelseshjælp, ved at havneanlæg
stilles til rådighed i både byer og ud-
steder, uden at vi belaster produk-
tionsregnskabet, eller ved at der, som
det er tilfældet i dag, gives tilskud til
forsyningstjenesten, så pris- og lønni-
veauet holdes nede.
Måske kan det også gøres på anden
måde. Jeg tror ikke, at disse mulig-
heder er udtømt. Det er således mu-
ligt, at vi lader produktionen bære for
stor en andel af visse indirekte pro-
duktionsomkostninger, og at det ville
være rimeligt at aflaste produktionen
på disse områder. Tanker af denne art
vil blive forelagt Grønlandsudvalget
af 1960, hvor vi sikkert vil møde for-
ståelse for disse synspunkter. Men jeg
håber også, at der vil være bred for-
ståelse for, at vi så længe som over-
hovedet muligt bør afholde os fra di-
rekte subsidier til produktionen —
både af pædagogiske og udviklings-
mæssige grunde og af hensyn til hele
eksporten af grønlandske produkter,
som ville kunne møde uoverstigelige
hindringer ude omkring i form af
toldbarrierer, der kan rejses i de lan-
de, som køber vore varer, hvis man
kan påvise, at der ydes sådanne di-
rekte tilskud.
Hans C. Christiansen.
Grønland får i marts
nyt 35-øres frimærke
Det nye frimærkes motiv er hentet tra trommedansen
Den 16. marts får Grønland et nyt
35-øres frimærke. Det er ligesom 60-
øres frimærket fra 1957, „Havets Mo-
der", tegnet af Jens Rosing.
Tegneren har denne gang hentet sit
motiv fra trommedansen, som eskimo-
erne har dyrket i varierende former.
I Angmagssalik gik dansene under
betegnelsen „UvåjérneK". Motivet til
frimærket er hentet fra dansen „Nali-
kåtéK". Sagnet fortæller.
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartf si massok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. Grønlandske 'Handel
åssillssut Kodak Retinette I A, 24x36 mm — Kodak Retinette I A, 24x36 mm
Retinette I A åssillssutauvoK
pitsak, Kodak åssiliårKanik å-
ssilissartoK, åssilinermigdlo nu-
ånarissalingnut piukunardlui-
nartoK.
Retinette I A Kalipautilingnik
åssillssutausinauvoK issaussa-
Karame Reomar f: 3,5/50 mm-
mik, sukåssusia 1/250 sekund
tikitdlugo, sukasumik Kilussau-
tilik Kinguartarfialo Kaumassu-
mik åssilissanut kigdligssali-
gan.
ilisimåringnigtut pisiaiissarpait
Kodakip assilissutai filmiutailo
— n cfflffifflllffin
1
Retinette I A er et virkeligt
præcisions-kamera, et Kodak
småbilledkamera, der opfylder
foto-amatørens store ønske.
Retinette I A er udstyret med
farveobjektiv Reomar f: 3,5/50
mm., lukker indtil 1/250 se-
kund, hurtigoptræk og lysende
billedramme.
Kendere køber
Kodak kameraer og film
Mobil
Mari
Oils
Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og
fortjenesten stå i rimeligt forhold til
indsatsen, må motoren ikke volde van-
skeligheder af nogen art.
De verdenskendte Mobil Marine Oils,
anvendt i overensstemmelse med in-
struktionerne, beskytter alle motorens
bevægelige dele med 100 pct. effektiv
smøring.
suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua-
nårutigssatdlo atortunit angnerusag-
pata, motftre sumigdlGnft akornute-
KartariaKångilaK.
Gliat silarssuarme naliingisaussut, Mo-
bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator-
neKarunik, motOrip angalassue tamai-
sa minitaKångivigdlutik Gliatersinau-
vait.
obil Oil Danmark A/s
„Åndemanerne foretog flugt til må-
nen for der at formidle månemanden,
som rådede over fangstdyr ligesom
Havets Moder, til at give fangst. Un-
dervejs måtte åndemaneren passere
NalikåtéK, der ved gøgl og skæmt for-
søgte at få åndemaneren til at le, lyk-
kedes det, overfaldt hun ham og skar
lungerne ud på ham med trommestik-
ken, der var en stor kniv."
Under denne kultdans bar man lige-
som i sagnet et hundehoved ophængt
i sit bælte, og til tider skjulte man an-
sigtet bag en grotesk træmaske. Grøn-
lands postvæsen arrangerer på fri-
mærkets udgivelsesdag en førstedags-
stempling med et særligt dagstempel i
Sdr. Strømfjord. Fra den 20. februar
kan man indlevere kuverter, der øn-
skes frankeret med det nye frimærke
og førstedagsstemplet, til Grønlands
postvæsen, og den sidste dag for ind-
levering er den 2. marts.
GRØNLAND
Det nye 35-øres frimærke tegnet af Jens
Rosing. Det er endnu ikke bestemt, hvilken
farve, frimærket skal trykkes i.
frimærkertåK 35 ørilik Jens Rosingimit ti-
tartagau. sule aulaf angerneKarsimångilaK
frimærke Kanon itumik KalipauteKdsaner-
frimærke 35 ørilik martsime
nunavtine sarKumersugssauvoK
frimærkeriåp åssiliartå tivanermif pissuvoK
martsip 16-iåne Kalåtdlit-nunåne fri-
mærkimik nutåmik 35 ørilingmik sar-
KumersoKartugssauvoK. frimærke tåu-
na 1957-ime sarKumersutut 60 øriligtut
savssuma arnånik åssiliartaligtut Jens
Rosingimit titartagauvoK.
frimærkime måna sarKumersugssa-
me assiliartaussoK tivanermit pissuvoK
eskimot OKalugtuatoKånit åssigingitsu-
ngordlugo oKalugtuarineKartartumit
pissuvdlune. Angmagssalingme tiva-
ssut uvåjértunik taineKartarput, fri-
mærkimilo åssiliartaliuneKarsimassoK
Nalikagtimik OKalugtuamit pissuvdlu-
ne (Kitåne erdlavérsiniumik OKalug-
tuaK).
Tunume NalikagtéK ima OKalugtuari-
neKartarsimavoK: angåkut Kåumåmu-
karångamik Kåumatip inua savssuma
arnåtut piniagagssanik pårssissoK pi-
niagagssanik autdlartitsiartortitdlugo
avKutimingne NalikagtéK igdlarsåri-
ssartoK avKusågagssarissarpåt. Nali-
kagtip angåkoK igdlartikångamiuk ka-
tuminik saverujugssussumik puaertar-
på.
angåkut uvåjértitdlutik Nalikagtitut
Kingmip niaKua Kiterumingne nivi-
ngarsimassarpåt kinartigdlo uvåjér-
nermik ilåtigut Kissungmik kinar-
pangmingnik avssersimassardlugo.
Kalåtdlit-nunåne agdlagkerissarfit
Kutdlersanarfiata isumagissagssarå
frimærkit uvdlorme sarKumerfiåne
agdlagkat taimåitunik frimærkigdlit
Kangerdlugssuarme ingmikut namssu-
serneKarnigssåt. februårip 20-ånit. ag-
dlagkat frimærkertåmik uvdlormilo
sujugdlerme naidssusigagssanik fri-
mærkilertiniagkat Kalåtdlit-nunåne
agdlagkerissarfingnut tuniussorneKa-
lersinåuput martsip åipåt ilångutdlu-
go agdlagkanik tuniussissoKarsinauv-
dlune.
aitsåtdliåsit sanavdluagaic
(nalunaeKutåraic ingnagtautdlo atautsimortut)
®8»t>»»»ras*. Ingnagtaut nalunaeKutartallk .............. kr. 42,50
extra-extra .................................. 47,50
angutinut nalunaeKutåraic 17 sten uvdlorsiu-
titalik, iraagtflsångitsOK ................ „ 55,00
v' extra .................................... 65,00
extra-extra ...............••................. 70,00
r ■%%8iW$å&>åjØgSSa£i amavdlo nalunaexutårå pitsavivik ............. 42,50
nalunaeKUtSraK 30 st. ingminérdlune amortar-
tOK, taimagdlåt akeKartOK ................. „ 97,50
arnanut angutlnutdlo nalunaeKUtåraK pitsak „ 85,00
nukagpiarKanut kr. 18,00 — niviarsiaric........ 20,00
kussanarsardlugit sanåt kr. 35,00 åma ........ 40,00
»'} j Bj plniagkat x-ilerdlugo nalunaeKutseruk. agdlagfigiguv-
tlgut aklsa agdlagartait åssiliartagdlit nagslutisavavut.
KUlarnavérKUSlgkat, iluarlngtkåine utertineuarSlnaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut Igdler-
sorniarlt ■—
ABIS-ip pujutai kisisa
atortékit.
pårtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersfltitaKarput.
handel ip niuvert arfine
pineKarsinåuput.
namagpoK onaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik p iniaraluar-
tutit.
8