Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 12

Læserbreve
00 KLIP
-
Dagen derpå
Ministeriets svar på Kaj
Narups forbrugerudregning
Undersøgelsen af husstandene kan ikke tages til indtægt for den opfat-
Fra tolk Jens Poulsen, Grønlandsmi-
nisteriet, har vi modtaget:
Flov smag i munden — dagen derpå.
Det grønlandske folketingsvalg er
overstået. Sydpå vandt Nikolaj Rosing
meget stort, uventet stort! Ikke det, at
Rosing på nogen måde er utiltalende
— tværtom! Men endnu i dette øje-
blik spørger jeg mig selv: hvad har
Rosing udrettet i den tid, han har sid-
det i folketinget. Svaret er og bliver
det samme: ikke meget. — En und-
skyldning kan fremføres: Rosing kom
ret uventet ind i tinget som følge af en
katastrofe, som kostede os en af vore
meget få stormænd. Sjovt har det ikke
været for Rosing at skulle repræsen-
tere Grønland uden at være klar over,
hvor stor rygdækning han havde. Nu
ved han, hvilken tillid, man har til
ham. Det i forbindelse med sejrens
størrelse forpligter, og der er begrun-
det håb om, at den hjertensgode og
velmenende Rosing kan tage sig meget
sammen og gøre sit til, at vi ikke til
stadighed skal have den fornemmelse,
at de grønlandske repræsentanter blot
sidder som åh-så forundrede tilskuere
i det „store, store ting“.
Jeg har altid efterlyst en fast linie i
grønlandspolitiken, og allerede nu er
der godt nyt fra den rosingske lejr.
Ifølge aviserne er Rosing ikke tilhæn-
ger af planerne om at afskaffe KGH
og Grønlandsministeriet. Han tror hel-
ler ikke på, at de afgørende fremskridt
i Grønland skal komme ved at åbne
for det private initiativ. Andelsvirk-
somheder vil efter Rosings mening
passe bedre for grønlandsk indstilling.
Jeg hæfter mig mest ved den sidste
del af udtalelsen, idet jeg hele tiden
har været af den opfattelse, at man i
befolkningskoncentrationspolitiken i
alt for ringe grad har skelet til de
værdier, der (både rent menneskeligt
og socialt) indebæres af tilværelsen i
Vi har modtaget:
Vi har i løbet af denne vinter med
beklagelse gang på gang hørt gennem
radioen om de store uroligheder i
Congo. Grundet politiske modsætnin-
ger hos dette folks ledere sattes be-
folkningen op mod hinanden med
hungersnød og mange vanskeligheder
til følge. Til sidst var de andre natio-
ner nødt til at gribe ind.
For nogen tid siden hørte vi, hvor
stor nøden var i dette land — der var
især mange børn, der døde af sult, og
mange svævede mellem liv og død og
Musik skaber glæde
Vi leverer hurtigt alle »lagt
Musiklntrumenter
og Grammofonplader
Stort udvalg 1 harmonikaer,
mundharper, alle strenge-
instrumenter.
Skriv efter katalog — tilsendes
gratis
nipilerssorneK nuånåler-
sitsissarpoK
sflt tamaisa pilertortumik
nagsiusinauvavut
nipilerssdtit onalugtartuvdlo nUtat
nutsugiarpagssuit åssigingitsut, Ka-
nerssorissat, nipilerssfltitdlo no-
Kartigdlit tamaisa pigåvut
kataloge piniamlaruk
akeKdngitsumik nagsiuneKdsaoK
MUSIKHUSET
Algade 23, Vordingborg
små samfund. Man har villet samle
befolkningen i større bebyggelser af
rentabilitets og effektivitetsgrunde.
Een ting er klar. Selv med en tre-
firedobling af befolkningstallet vil
fremtidens grønlandske byer være små
efter europæisk målestok, og der skul-
le derfor være håb om, at vi, med fæl-
lesskabssamfundet på dagsordenen i
vor planlægning (det har vi vist ikke
— men det kan vi få!) skulle være i
stand til at indføre andelsdrift, kollek-
tiv produktionsvirksomhed, brugsfor-
eninger og så videre.
Flov smag i munden! — Nordpå har
de mange grønlandske kandidater ædt
hinanden op og dermed banet vej for
dansk sejr. Der skal ikke pilles ved
Mikael Gam’s sejr. Han blev valgt på
lovlig vis — af danske og grønlændere.
Endvidere skal det med det samme
slås fast, at Garn og undertegnede al-
drig har været „uvenner", sådan som
bl. a. visitatsprovst Rink Kleist (Garns
1. suppleant) mente at vide (gad vide,
hvor han har det fra!) Når jeg allige-
vel også før folketingsvalget, bl. a. i en
artikel i A/G, satte et spørgsmålstegn
ved Garns kandidatur, gjorde jeg det
af forskellige grunde. Jeg stillede mig
selv bl. a. det spørgsmål: Hvorfor lod
Garn sig opstille, når han altid havde
givet udtryk for den opfattelse, at der
skulle grønlændere på selv de aller-
højeste poster. Der kan vel bl. a. ligge
det motiv bag, at han har ment sig i
stand til bedre at bestride posten i fol-
ketinget end nogen grønlænder. Han
kan også blot have ønsket en ærefuld
afslutning på sin karriere. — Stillet
over for dette spørgsmål svarede Garn,
at han jo gerne ville „gøre noget for
Grønland". En tankegang, der i høj
grad er al ære værd. Det forbavser
mig bare, hvis Garn ikke mente at
kunne gøre noget for Grønland på en
anden måde. Han havde jo netop i
var næsten ikke til at redde, selv om
der kom mad. Når man hører om så-
danne tilstande, føler man somme ti-
der, som om man står i nærheden af
disse lidende mennesker, og man vil
gerne hjælpe dem, men man har ikke
noget til dem. Det må være en yderst
pinlig situation! Derfor er jeg ikke i
tvivl om, at mange af mine landsmænd
vil være enig med mig i at støtte stats-
ministerens fremsatte opfordring om
at yde hjælp til de nødlidende — frem-
for at klynge sig til den påstand, hvor-
for Danmark skulle hjælpe fremmede
nationer, når vi i Grønland trænger
så meget til hjælp.
Idet jeg siger dette, misforstår jeg
ikke vore i Danmark boende medbor-
geres velmente påstande om, at vi
grønlændere først og fremmest bør
hjælpes, og jeg vil benytte lejligheden
til at takke de mennesker, der er inter-
esseret i, at vi fortsat gør fremskridt.
Herigennem kan jeg se, at danske
medborgere ønsker det bedste for os.
I vort folks historie hører vi ofte
beretninger om hungersnød og sulte-
død. Endnu i dag er fattigdom umid-
delbart indlysende hos de fleste grøn-
lændere, men jeg mener dog, at for-
holdene i Grønland aldrig har været
så alvorlige som det, Congo nu ople-
ver, og forhåbentlig vil Grønland al-
drig opleve sådanne tilstande i frem-
tiden. Vi har ofte oplevet, at når der
opstår kriser, så kommer myndighe-
derne med øjeblikkelig hjælp, så man
undgår hungersnød og sultedød.
Lad os derfor støtte statsminister
Kampmanns vilje til at hjælpe de nød-
lidende, idet vi må tænke på de man-
ge lidende børn og andre mennesker.
Man kan måske etablere en ind-
samling forestået af private, landsrå-
det og forskellige foreninger. Vi har
under den sidste verdenskrig indsam-
let adskillige tusinde kroner, som sam-
menlignet med hvad andre store natio-
ner plejer at præstere i indsamlinger
ganske vist var lidt, men som var
uhyre påskønnet, idet man tog hensyn
til, hvor lille vor befolkning var.
Smed Mikael Egede, Godthåb
felse, at der ikke er behov for en
ministeriet
Fra Ministeriet for Grønland har vi
modtaget følgende med anmodning om
optagelse:
I Grønlandsposten nr. 24 har Kaj
Narup imødegået de af bladet i nr. 19
offentliggjorte resultater om den grøn-
landske forbrugsundersøgelse, der
fandt sted i 1957 og vedrørte grøn-
landske familiers indtægter og udgif-
ter i 1956.
De oplysninger, bladet har offentlig-
gjort, består for en del i uddrag af en
af ministeriet udarbejdet redegørelse
for forbrugsundersøgelsen. Et sådant
uddrag kan naturligvis aldrig være ud-
tømmende, og i dette tilfælde tyder
Grønlandsministeriet fået en betyd-
ningsfuld opgave, en opgave, der alt
for længe var blevet forsømt: at tage
sig af den længe efterlyste orientering
og instruktion for danske, der rejser
op til et arbejde i Grønland.
Det er rigtigt, at Garn er indvalgt i
folketinget med grønlandske og danske
stemmer, men det ændrer intet i det
faktum, at han ikke er grønlænder.
Endvidere mener jeg, at der er noget
forkert i, at danske, der højst opholder
sig i Grønland i to år, skulle være med
til at afgøre et meget principielt grøn-
landsk spørgsmål på en så afgørende
måde, som det har været i tilfældet
Garn. Dette være sagt efter bedste
overbevisning og uden at ville genere
grønlandsdanskerne på nogen måde. —
Skoledirektør — åh, undskyld, —
folketingsmand Garn er nu grønlands-
minister. Tilfældet havde, også for
mig, været uhyre tiltalende, hvis Gam
samtidig ikke havde været folketings-
mand. Hvis vi endelig skulle have en
dansk grønlandsminister, kunne valget
ikke være heldigere; og hvis vi ser
bort fra det rent principielle, tror jeg
heller ikke, at vi havde et mere vel-
egnet emne blandt vore egne.
Men nu har Gam slået to fluer i et
smæk, og vi har blot at håbe, at han
slipper helskindet fra det. Vi kan blot
ikke komme uden om, at det er meget
uheldigt, at en grønlandsk folketings-
mand, der gerne skulle danne en na-
turlig opposition mod grønlandsmini-
steren, holde ministeren til ilden, plud-
selig står i begge lejre, hvorved Nord-
grønland (den erhvervsmæssigt for-
sømte landsdel) kommer til at stå uden
en repræsentant, der kunne varetage
dets interesser på behørig vis.
Det er værd at understrege, at kan-
didaterne under valgkampen i Grøn-
land erklærede at ville gå ind for den
tværpolitiske linje. Netop på den bag-
grund er det med forbavselse vi ser,
at Gam sagde ja til at blive medlem af
et socialdemokratisk ministerium. Ef-
ter udnævnelsen har minister Gam
ganske vist bedyret, at han ikke vil
være partipolitiker (hvilket også ville
være meget uheldigt i en tid, hvor der
fra grønlandsk side ikke har været
nogen tilbøjelighed til at bryde den
tradition, der hidtil har kendetegnet
grønlandsk politik: at den ikke skulle
få indflydelse på den parlamentariske
balance i folketinget). — Spørgsmålet
er blot, om Gam er så stor en taktiker,
at han i alle tilfælde vil være på
højde med situationen. Jeg tillader mig
at tvivle!
Militærpolitiken har under det dan-
ske valg været et af kardinalpunkter-
ne. Det kan være interessant at spørge
vore politikere, hvilke tanker de gør
sig med hensyn til de amerikanske ba-
ser i Grønland. Så vidt jeg ved, er der
f. eks. med hensyn til Thule visse
spørgsmål, der trænger til afklaring.
Allerede i 1958 redegjorde et af lands-
rådsmedlemmerne om forholdene der-
oppe og sagde bl. a.: Rævefangsten er
en af Thules vigtigste indtægtskilder.
Ved oprettelsen af den amerikanske
base blev et af de bedste rævefangst-
områder inddraget i forsvarsområdet.
Mange ræve var søgt i basens losse-
plads og yngler under bygningerne.
Thuleboerne ønskede at kunne skyde
en del af rævene og mente, at det kun-
ne lade sig gøre med tilladelse
fra amerikanerne og under polititilsyn.
Forsvarsområdet udvides stadig og
dermed inddrages større og større ræ-
vejagtområder. Man kan heller ikke
komme til Dundas. Selv slæder, der
bliver overfaldet af snestorm, eller ud-
går for petroleum, må ikke søge ind
til Dundas. —
forbedring af erhvervemes kår, mener
Kaj Narups indvendinger mod under-
søgelsesresultaterne på, at uddraget
har givet anledning til misforståelser.
Ministeriet vil hermed gerne uddybe
de oplysninger, bladet har givet, og
samtidig svare på Kaj Narups indlæg.
Man skal samtidig henlede opmærk-
somheden på, at den endelige redegø-
relse for forbrugsundersøgelsens re-
sultater i nær fremtid offentliggøres i
Beretninger vedrørende Grønland.
Indledningsvis skal kort omtales
forbrugsundersøgelsens formål, dens
omfang og karakter.
Hovedformålet var at få et nyt
grundlag for beregningen af det grøn-
landske pristal, da man vidste, at for-
bruget siden 1951, der dannede basis
for det hidtidige pristal, i de forløbne
år var stærkt ændret. Man måtte der-
for først og fremmest skaffe sig op-
lysninger om sammensætningen af de
enkelte husstandes forbrug, og af den
grund var det nødvendigt også at ha-
ve de enkelte husstandes samlede ind-
tægter.
Ca. hver 20. familie i Grønland har
været med i undersøgelsen. Disse fa-
milier er udtrukket tilfældigt fra fol-
ketællingsskemaerne, og kontrolbereg-
ninger har vist, at de på udmærket
måde repræsenterer hele befolkningen.
Undersøgelsen foregik på den måde,
at hver af de enkelte familier blev ud-
spurgt om deres indtægter og forbrug
i 1956. For at få så sikre oplysninger
som muligt har man derudover kon-
trolleret hovedparten af familiernes
kontantindtægter ved at gennemgå
lønningsregnskaber, indhandlingssted-
ler og kommunale regnskaber m. v.
Om undersøgelsens resultater og
Narups indvendinger herimod skal føl-
gende anføres:
a. Husstandenes kontantindkomster
Undersøgelsen, der som foran nævnt
omfatter forbrug og indtægter for
husstandene som helhed, viser for er-
hververhusstande en samlet, gennem-
snitlig kontantindtægt på 5980 kr. Her-
af hidrører 4350 kr. fra fangst og fi-
skeri, medens de resterende 1630 kr.
består af arbejdsløn, understøttelser,
pensioner, indtægter ved husflid m. v.
Husstandsindtægten hidrører hoved-
sagelig fra husfaderen, men omkring
1U af indtægten stammer dog fra de
øvrige familiemedlemmer. Fordeler
denne fjerdedel sig ligeligt på de en-
kelte indtægtsarter, har husfaderen
selv kun fortjent knapt 3300 kr. ved
fangst og fiskeri.
I sit forannævnte indlæg i Grøn-
landsposten viser Kaj Narup ved en
grov beregning, at den gennemsnitlige
kontantindtægt (brutto) ved fangst og
fiskeri for en erhverver ligger på 3100
kr. årligt i 1956/57. Narups beregninger
bekræfter således de resultater, som
den repræsentative forbrugsundersø-
gelse har vist. Den meget beskedne
forskel i de to beregningsresultater
(knapt 3300 kr. mod 3100 kr.) hidrører
hovedsagelig fra, at Narups skøn over
indtægterne ved privat salg af grøn-
landske produkter er et par hundrede
kroner lavere end forbrugsundersøgel-
sens opgørelse.
b. Husstandenes naturalindkomst
Foruden kontantindkomsten har de
grønlandske erhververhusstande haft
en betydelig indkomst i naturalier.
Forbrugsundersøgelsen viste en gen-
nemsnitlig naturalindkomst for hus-
standene på 3870 kr. Dette beløb er
dog blevet revideret bl. a. gennem an-
dre tilgængelige oplysninger, herunder
de årlige fangstlister. Dette har med-
ført, at beløbet er blevet reduceret til
ca. 3000 kr., hvilket der nærmere er
redegjort for i ministeriets redegørel-
se for undersøgelsen. Denne side af
forbrugsundersøgelsen er dog fortsat
behæftet med større usikkerhed end
de øvrige oplysninger, hvilket ligeledes
fremhæves i ministeriets redegørelse.
I sit indlæg i Grønlandsposten har
Narup anslået naturalindkomsten til
ca. 360 kr. i gennemsnit for en erhver-
ved. Ved sammenligning med forbrugs-
undersøgelsens opgørelse må det
stadig tages i betragtning, at den an-
går husstandene som helhed, ikke kun
den enkelte erhverver. Endvidere ty-
der Narups tal på, at han kun har
regnet med de fiskeprodukter, der kan
indhandles, medens forbrugsundersø-
gelsen naturligvis omfatter alle natu-
ralier — foruden fisk også fangstpro-
dukter som fugle og fugleæg, sælkød,
sælskind, rensdyrkød, hundefoder m.
v. samt endvidere indsamlet bær,
brændsel m. v.
Det skal iøvrigt bemærkes, at man
ved værdiansættelsen af naturalierne
har anvendt de gældende lokale pri-
ser ved privat salg.
2. Udgifter i forbindelse med erhver-
velse af indkomsten
Forbrugsundersøgelsen omhandler
ikke blot husstandenes egentlige for-
brug men også husstandenes udgifter
til fartøjer, redskaber m. v. i forbin-
delse med erhvervet. Tilsvarende om-
handler undersøgelsens indkomstopgø-
relse ikke kun de beløb (nettoindkom-
ster), der er til rest til egentligt for-
brug, efter at erhvervsudgifterne er
afholdt, men også husstandenes sam-
lede indkomster (bruttoindkomster).
Ved en vurdering af indkomsternes
størrelse er det vigtigt at gøre sig
klart, om man ønsker en belysning af
netto- eller bruttoindtjeningen. Beg-
ge dele kan være af interesse, afhæng-
igt af formålet med undersøgelsen.
Ved forbrugsundersøgelsen, hvor det
først og fremmest er forbrugets sam-
mensætning, man har ønsket at få be-
lyst, er det i særlig grad bruttoind-
komsterne, man har lagt vægt på. Ho-
vedparten af de tabeller, der er opstil-
let i ministeriets redegørelse for un-
dersøgelsen, omhandler derfor brutto-
indkomsterne, mens kun en enkelt
vedrører nettoindkomsterne. Også dis-
se oplysninger omfatter husstandene
som helhed, ikke enkeltpersoner.
At det i allerhøjeste grad ville være
af interesse også at få en belysning af
den enkeltes indtjeningsmuligheder i
erhvervet, kan alle vist være enige
om. Et forsøg herpå blev som bekendt
også gjort gennem den af fiskerifore-
ningen etablerede regnskabsføring
blandt fiskerne i 1958, men denne vej
viste sig desværre ikke farbar — i alt
fald ikke i første omgang. Det er at
håbe, at en ny undersøgelse af denne
art kan gennemføres inden alt for
længe.
3. Husstandenes udgifter tii forbrug
Gennem forbrugsundersøgelsen har
man fået belyst, hvorledes husstande-
ne anvender deres indtægter, og i mi-
nisteriets redegørelse er forbrugets
sammensætning anført i en række ta-
beller. Da specielt husstandenes bolig-
udgift har givet anledning til bemærk-
ninger i Narups indlæg i Grønlands-
posten, skal følgende oplysninger om
denne post meddeles:
Undersøgelsen opgjorde den gen-
nemsnitlige boligudgift til knap 300
kr. Narup mener i sit indlæg, at dette
beløb er for lavt, idet han går ud fra
udgifterne til en bolig, der er opført
efter boligstøtteordningen. Hvis alle
boede i boligstøttehuse, ville indven-
dingen være korrekt, men stadig bor
jo langt de fleste — og i 1956 endnu
flere end i dag — i huse, der enten er
bygget uden lån, eller hvor afdragene
er betalt eller ganske små. Undersø-
gelsen viste derfor i mange tilfælde
minimale boligudgifter, der har truk-
ket gennemsnittet ned. Ganske det
samme forhold har vi i det danske
pristalsbudget, hvor boligudgiften i
1956 udgjorde ca. 1000 kr. årlig, selv
om man næppe ville kunne få en ny-
opført beskeden lejlighed til under 3-
4000 kr. årlig.
Til slut et par ord om Narups ho-
vedindvending mod hele undersøgel-
sen, nemlig at den giver et for rosen-
rødt billede af erhvervemes indtje-
ning.
Forbrugsundersøgelsen viser, at en
husstand med motorbåd i 1956 i alt
havde en kontantindtægt på knap
11.000 kr. brutto, hvoraf kun ca. 7.400
kr. kunne anses som nettofortjeneste.
Dette kan næppe siges at være nogen
høj indtjening, når man tager i be-
tragtning, at ikke hele beløbet hidrø-
rer fra fiskeri og fangst, men at en del
stammer fra lønarbejde, der er udført
ikke blot af erhververen selv, men og-
så af hans husstand, og fra understøt-
telser m. v. Læst i sammenhæng kan
undersøgelsen vist ikke tages til ind-
tægt for den opfattelse, at der ikke el-
behov for en forbedring af erhverver-
nes kår.
Da man i ministeriet ikke har væ-
ret opmærksom på, at referatet i
Grønlandsposten kunne give anled-
ning til de af Narup anførte misfor-
ståelser, er man glad for, at proble-
merne gennem hans indlæg er blevet
trukket frem, således at der har været
lejlighed til at revidere den forkerte
opfattelse af undersøgelsesresulta-
terne.
Grønlandsk indsamling til Congo