Atuagagdliutit - 09.02.1961, Blaðsíða 25

Kennedy levede af snegle,
dug og fugleekskrementer
Enestående bedrift fra krigens tid
kom frem i rampelyset
Kokosnødder var der på den øde ø,
rnen de var uspiselige, og saften kunne
ikke drikkes. I sammenligning
hermed var de snegle, der kunne fan-
des, en delikatesse, og skulle sneglene
skylles ned, slikkede man duggen af
lade, der var fulde af fugle-ekskre-
menter.
Mange mennesker gemmer en eller
anden i sig selv værdiløs genstand til
niinde om en særlig tildragelse i den
Pågældendes liv, og det gælder også
USAs nye præsident, John F. Kenne-
dy, for det var ham, der en overgang
under den anden verdenskrig måtte
lade kokosnødderne ligge og tage til
takke med snegle og fugle-ekskremen-
ter for at holde sig i live, og med ham
var lo af hans soldaterkammerater. På
hans skrivebord ligger i dag en af ko-
kosnødderne.
John Kennedy har dog ikke gemt
kokosnødden, fordi den var uspiselig.
Den betyder noget mere for ham, og
undersøger man den, vil man opdage
inskription, på den: INDFØDT
KENDER POS. HAN KAN VISE VEJ.
11 REDDEDE. SEND LILLE BÅD. —
KENNEDY. Takket være denne ko-
kosnød — og så en flok kannibaler —
blev de li amerikanske soldater red-
net fra den øde ø.
Kampen om værdiløse klippeøer
For at følge episoden op er det nød-
vendigt at springe tilbage i tiden til
nugust 1943. Et af krigscentrene var
nn en lille øgruppe, den såkaldte Sa-
lomongruppe, der ligger øst for Ny
Guinea og nordøst for Australien. Må-
ske mindes nogle endnu navne som
Ny Georgien, Vella Lavella og Rendo-
va> der dengang var på forsiden af
nlle aviser. Øerne var centrum for et
af de store søslag mellem amerikaner-
ne °g japanerne, og ind mellem søsla-
gene blev der foretaget landgang på
en ø. Kampen stod på i et års tid, og
det var ikke langt fra, at amerikaner-
ne hoppede fra ø til ø, mens japaner-
ne hårdnakket bed fra sig i hver kløft
og bag hver klippe. Det var, som om
kampen ingen ende ville tage, og hvad
var øerne værd? Intet. Der var kun
tale om tyndt befolkede næsten nøgne
klippeøer, men de havde en vigtig
strategisk betydning. Så længe japa-
nerne holdt stand, kunne de true sø-
vejen mellem USA og Australien.
Derfor var det livsvigtigt for ameri-
kanerne at få kontrol over selv de
mindste skær, og de amerikanske
krigsskibe piskede igennem de mange
stræder for at sikre sig, at der ikke lå
Japanske skibe skjult i indskæringer
°g bag klippepartier.
fiksfakserier på højeste plan
På øen Rendova lige ved Ny Geor-
jPen havde amerikanerne oprettet en
adebase, og derfra sendte man om
uatten motortorpedobåde, som skulle
rekognoscere og opbringe japanere.
blev gravet frem, da John Kennedy
Det var derfor noget af et rutine-
spørgsmål, da løjtnant John F. Ken-
nedy den 2. august 1943 steg ombord
i motortorpedobåden „PT-109". Han
havde også kommandoen over tre mo-
tortorpedobåde, der fulgte efter.
Det havde kostet Kennedy kamp —
plus lidt trækken i trådene fra det
rigtige sted at nå så langt inden for
flåden. Ikke på grund af manglende
dygtighed, men han var faldet under
en fodboldkamp og havde beskadiget
ryggen med det resultat, at ingen vå-
benart ville tage ham til andet end
skrivebordssoldat. Men det var ikke
noget for Kennedy. Han ville ind til
flåden, og efter lidt fiksfakserier på
højeste plan, hvor hans far havde en
finger med i spillet, lykkedes det. Han
var da 26 år.
Båden blev skåret i to stykker
Den 2. august stak han så til søs for
fuld fart med de fire både. Hensigten
var, at han skulle finde japanere, men
tilfældet ville, at japanerne i stedet
fandt ham — skønt ubevidst.
Sigtbarheden var usædvanlig dårlig,
natten kulsort og månen skjult bag
lavthængende, tunge skyer. Kennedy
stod selv på broen, da torpedobådene
med en fart af 40 sømil sejlede gen-
nem Blackett-strædet. Pludselig duk-
kede en kæmpekolos frem af mørket
på tværs af Kennedys skib, og som en
kæmpekniv skar denne store gen-
stand motortorpedobåden i to stykker.
Kennedy blev slynget i dækket.
Samtidig skete der en eksplosion
ombord på „PT-109" og brændende
olie skyllede ud i vandet. I skæret fra
den brændende olie så Kennedy agter-
stavnen af en japansk krydser.
Stævnen på en krydser er kniv-
skarp i vandlinien for at mindske
vandets modstand og rundet opad for
at mindske luftens modstand. Derved
kunne krydseren skære igennem den
amerikanske torpedobåd, som var den
et stykke brød.
Den øverstkommanderende ombord
på krydseren har senere været i for-
bindelse med John Kennedy. Han me-
ner, at det nok var ham, der ramte
„PT-109“, men ved selve påsejlingen
mærkede han ikke noget. Der havde
vist nok lydt et knald og været et lys-
skær nede ved vandet, men ingen hav-
de fæstnet sig ved det.
11 af 13 blev reddef
Mens Kennedy lå og klamrede sig
til den ene halvdel af skibet, forsvandt
krydseren lige så hurtigt, som den var
kommet, og borte var også de tre ame-
rikanske torpedobåde. Ombord på dem
tog man det for givet, at ingen af
„PT-109“s besætning var i live.
Men man tog grundigt fejl. Takket
være vandtætte skodder holdt det
halve skib sig flydende, og Kennedy
lå og vred sig, efter at have fået end-
nu et slag i ryggen. Fire andre var
Præsident John Kennedy
reddet sammen med ham. De blev al-
le på den flydende skibsdel, og med
lommelamper og lyskastere signalere-
de de rundt til andre overlevende,
som opholdt sig i vandet. Efter at ha-
ve sundet sig en del sprang Kennedy
i vandet og reddede maskinmesteren
MacMahon, som var slemt forbrændt
og ude af stand til at bruge benene.
Da det lysnede, sad 11 af skibets 13
mand og klamrede sig fast til det fly-
dende fordæk. Vejret blev nu mere
uroligt, og deres halvdel af skibet
kunne ikke tage søgangen. Langsomt
begyndte det at krænge, og de 11
mand måtte se i øjnene, at de måtte i
vandet. De var da tre sømil fra en me-
get lille, øde ø.
Med livremmen mellem tænderne
Det store problem var MacMahon,
der ikke kunne svømme med sine for-
brændte ben. Til alt held var hans liv-
rem temmelig lang, og snippen fra
livremmen tog Kennedy mellem tæn-
derne. På den måde bugserede han
MacMahon ind til øen. Svømmeturen
tog fem timer.
Det var næsten den mest uheldige ø,
de kunne lande på, for føde var der
næsten ikke. Kokosnødder var der
ganske vist nok af, men det var en
sort, der fik amerikanerne til at spyt-
te, når de drak saften. Derimod fandt
de snegle, og de var meget bedre. Om
morgenen slikkede de duggen af bla-
dene for at slukke tørsten. Ganske
vist var bladene overdængede med
fugle-ekskrementer, men det var trods
alt bedre en kokosmælken. Andet var
der ikke at finde på øen.
Kennedy var klar over, at ameri-
kanske torpedobåde hver nat var på
patruljer i det nærliggende Ferguson-
stræde, så den første nat svømmede
han i retning af dette stræde og lyste
og signalerede med en lommelampe,
mens han trådte vande. Men det gav
intet resultat. Den næste nat var det
styrmand Ross’ tur. Stadig intet resul-
tat.
Havnede hos kannibaler
De var nu klar over, at de måtte
benytte en anden fremgangsmåde, så
de svømmede om dagen rundt mellem
øerne, og det lykkedes dem at finde en
beboet ø. De indfødte — melanesere
kaldes de — er fra gammel tid kendt
for at være kannibaler. Det var Ken-
nedy og Ross heldigvis ikke klar over,
ellers ville de nok have betænkt sig,
inden de kravlede op på strandbred-
den.
Melaneserne var åbenbart ikke sær-
lig sultne den dag, for de tog vel imod
de to amerikanere. Hvilket sprog, man
talte med de indfødte, er uvist, men re-
sultatet blev i hvert fald, at de ind-
fødte var klar over, at de to fremmede
ville i forbindelse med den amerikan-
ske base på Rendova. Det lykkedes
også at få de indfødte til at lade en be-
sked gå til basen. En af dem padlede
sig frem med sin pagaj mellem krigs-
skibene, og ombord i båden havde han
en kokosnød, hvorpå Kennedy havde
skåret følgende besked i skallen:
INDFØDT KENDER POS. HAN KAN
VISE VEJ. 11 REDDEDE. SEND LILLE
BÅD. KENNEDY.
BRYDESEN
Jernstærk sort og
brun_box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 35-
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
Ef ekstra forspring
Som om det havde været i en ame-
rikansk film, kom den amerikanske
flåde kort efter susende med skum-
sprøjt om boven for at redde de nød-
stedte.
Men dette var ikke nogen film, der-
imod en hændelse, som i de mindste
detaljer — lige til sneglene og fugle-
ekskrementerne — er nedprentet på
bladene i de officielle rapporter. Det
er en af mange bedrifter, der blev ud-
ført under den anden verdenskrig. Of-
te hører man ikke om dem, den le-
dende er måske blevet belønnet med et
par medaljer, og så er den historie
gået i glemmebogen for alle andre end
de implicerede.
I dette tilfælde er det noget ganske
andet. Lige så snart Kennedy kom
frem i rampelyset som præsidentkan-
didat, blev historien gravet frem. Det
var god propaganda over for de sejrs-
stolte amerikanere, og det betød et
ekstra forspring for Nixon. Han havde
„kun" ligget ved træningskorpset.
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKamerpdt
MACS
- man ser det straks
Macs aitsåt tdssa kigutinut
KaKortingnartOK
Vælg den bedste tandpasta De kan
få — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
kigutinut KaKorsåumik pit-
saunerussumik pigssaKångi-
latit, Macs pisiarlssarniaruk,
sallvdluarsinaoK, tunitdlang-
nartuiaissartoE, tipigigson,
suna larngup, tipigsså.
BEECHAM-
DENMARK A/S
artorujugssuångorput naggatågut si-
OfKatigornigssartik sujoraginartaler-
dlug0.
, nagdliuperårnerat sule angneruler-
siniardlugo nunencårneranitdle måna
1‘kitdlugo sule anorssårungnåingilaK.
nalungiarssugtait pingasut nauk sapi-
ngisaK nåpertordlugo paoridvdluagau-
niaraluit sule ajupilugtomeruput. si-
°rKat persernerånit issait tagpitdlisa-
nSatinarsissalerput. taima nagdling-
harsingårnigssaraluat pingitsorti-
aur>gmat mingnerungitsumik nakor-
saic ægyptenimioK inusugtoK Labib
kutsavigssauvdluarpoK. imap tarajua
ahoråminermut nåkarteriardlugo i-
ssait KajagssuaKalune tagiartortarpai,
Mimaisiorérångamilo métutigssiami-
nermik urpiatsiåme ånangniume nav-
ssåminik issait avssiaRutsertardlugit.
amåtaoK nakorsap Burn Woodip mér-
Kat sapingisaminik ikiorserniarpai.
seKernup uarartiternere tarnutigssia-
rnik nagsatatuånguaminik tanigtarpai
niaKorigsautitdlo måtutigssiaminer-
mut poriardlugit aseroricigsåriardlugit
lsigainut seKinermit åarartitersimaRi-
ssunut nerngutardlugit, taimatutdlo i-
nersimassut ajupilugtorpatdlåt ikior-
serniartardlugit.
umiarssup ånåussiniartutuaulersup
aipå Nerine uvdlorornerunigsså utar-
Kinago tivfarterniåinalerpoic, kitsanilo
amoriardlugo mianerssoRalune aut-
olardlune umiardlusioriardlune neri-
ssagssanik imermigdlo timukaussinia-
raluarniardlune. ikardlinigssane u-
loriagalugo kitsane amuvingnago
suame mkitardlune timukarpoR me-
teritdlo untritigdlit ardlagdlit sigssa-
mit ungasissuscKalerdlune unigdlune.
umiarssup nålagåta van Rensburgip
sigssamit milimik atautsimik ungasi-
ssuseKartitdlugo kisartipå, taimailiv-
dlune umiardlusiane sarfaK iluaRUti-
galugo umiarnernut Raningornerusi-
naorKUvdlugit. umiardlusiat mardluk
nerissagssanik imermigdlo usilersori-
ardlugit piarerneicarput. sut tamarmik
uliatigkanut uligssuarnutdlo portu-
ssåuput imermit pitarneKarsinaujung-
naerdlugit naggatågutdlo malingnit
Kårneicaraluarunik nåkartugssaujung-
naerdlugit aulaj angerssorRigsårneRar-
dlutik.
umiardlusiat pitussaemeRariara-
mik tåssuguinaK ungasigdlerérput. ki-
siåne ajoraluartumik nunap tungånut
tigsukautmgitdlat, umiarneritdle a-
varKUtlnardlugit taimak avangnamu-
inaK åungariartuårsinardlutik. umiar-
nerit ilaisa sigssap kigdlingagordlutik
maligtaritsiaraluarpait, nukigdlånga-
Kigamigdle ingerdlangåtsiaraluardl u-
tigdlo utlnartariaKardlutik.
asulerssuaK ilungersulugsinamertik
nikatdlutiginago van Rensburg aula-
jangerpoK misilérRingniardlune. nang-
minerdle umiardlusiarisinaussaminik
suerukame ånåussiniaRatiminut
Mancherster Divisionimut nalunaer-
poK — nalunginamiuk angisumik ita-
jangnaitsumigdlo umiardlutilik — u-
miardlutine nerissagssanik imermig-
dlo usilersordlugo timut sarfautitini-
arniarpago nangmineK tivfarteruku-
mavdlugo. umiardlusiaR piarérniariar-
mat Nerinip kalusiuteriardlugo uv-
dlaungmat misilivfingme ernånit tig-
sukarteriarnialerpå, tamatumunale
tivfarterneruvdlune. tivfarnerungåtsi-
araluardlune isigkat 30-Inait itissusi-
lingmilerame tivfarneroridngniarung-
naerpoK taima magdlertigissoR mag-
dlit itisioruteriarpata ikardlungmik
nåmagtuisinaunigssane ånilångagiler-
dlugo. — kisiåne tåssa ajornaKaoK.
tigsukarteriaraluagåt sujulimisutdle
umiarnerit ilungersuagaluaicissut a-
varKUtlnardlugit avangnamut åunga-
riartuårsinarpoK.
tauva umiarssup nålagå van Rens-
burg aulajanglnarpoK sineriak sinikå-
nerdlugo kujavartemiardlune kanger-
dliumaninguamigdlunit Kaningajagtu-
mik navssågssaicarsinaunersoK påsini-
araluarniardlugo. kisiåne tåssa sine-
riak éssigiginaviuvoK tamarme sioråi-
nauvdlune kangerdliumaninguamig-
dlunit talivfiusmaussoKarane. tai-
maingmat van Rensburg kujavangåt-
siaraluardlunilo umiarnikumut utlna-
riaKarpoK.
Nerine imigssaileidssugssångorpoK,
umiarnerime — ilångutdlugo umiar-
nerup nålagå — 40 måna ilaussorai,
taimaingmatdlo Ramgit Rårsitdlarti-
tagssat ikigissagssaunatik. taimåitu-
mik umiarssup nålagå umiarssuali-
vigssmigssaminik norKaitsavigpoR,
åmalume tamatuma erRå arRartarto-
Rarmat ilimaginiarneRarsinauvOR na-
lunaerasuautit umiarssuit tåuko mar-
dluvdlutik RutdlersaRarfingnut nagsi-
ussugait tusariarunikik alapernaisiler-
dlutik Raningornialernigssåt. téssani-
titdlutik RaningorneRåsagaluarunik
tuluit umiarssuåt Mancherster Divi-
sion Rårtartumik imap iluatigortumik
erRoriagagssarRingnaviångilaR.
angerdlamut — umiarnerit tunug-
dlugit angerdlamut — sångnialersina-
tik tuluit umiarssuåta nalunaerasuaut
Walvis Bayimut nagsiupå ilisimatit-
sivdlune umiarnerit sigssamitut imå-
ningånit ånåuniarnigssåt neriunau-
taerukalugtuinartOR nalunaerutiga-
lugo. imaRa tingmissartumik ånåune-
Rarsinaunigssåt ilimanauteRarsinau-
vor. ilångutdlugit silap RanoR inera,
umiarnerit RanoR inerat, umiardlusi-
atdlo asulerssuaR tigsukarteriaraluar-
tarnerat nalunaerutigigait.
uvdloR tåunarpiaR Råumarsimatsi-
åinartOR tingmissartortartOR Naude i-
kiortine ilagalugit Venturamik ting-
missartulerdlune Cape Townimit aut-
dlarpoR. pilertoRalutik sineriak ilår-
dlugo Walvis Bayip tungånut inger-
dlåput, tåssanilo akuneriardlutik ne-
rivdluatdlardlutik. ardlåinåtdlunit i-
sumaRångilaR månåkut nerivdluar-
nertik uvdlut ardlaligssuit nerissar-
dliungåmigssamik tungånut tåssa ki-
ngugdlersaungmat. — uvalimut aut-
dlåinarå kingumut autdlarRigput sine-
riagdlo ilårdlugo avangnarpartilerdlu-
tik. sineriak éssigiginardluinaR åmut
issigalugo nal. akunerine mardlungne
tingmerérdlutik sujugdlermik påsi-
ngerRågkamingnik amilårnartumik
takulerput. samane atingåtsiarssuar-
mingne Rårtarnerinaup nalåne tårsi-
mårneR takuleramiko påsiniardlugo i-
lungersoraluaramik påsisinåungivig-
påt. åpartemerugamik påsileriatdla-
råt umiarssuaR ikardlisimåtdlartoK.
kisiåne unåungilaR umiarneR ujagåt
— avdlauna. magdlit Rårtartuinauvåt.
Ranigdlilernerugamiko påsilerpåt su-
nauvfa umiarnermik ånåussiniartut
ilåt umiarssuaR kaligtaut Sir Charles
Elliott, inuit amerdlanatik atautsimut
eRiterusimavdlutik umiarssup Råvanl-
tut tamaviårdlutik aulateriput. kalig-
tåumit meterinik untritilingnik timer-
dliuvdlutik inuit avdlat ardlagdlit sig-
ssamitut taimatut tamaviårtigalutik
•aulateriput. erRénguånipoR imap kig-
dlerpiåne umiarssup umiatsiåva å-
nangniut.
åma tåssa avdlanik ajunårtORarRig-
simagujoR.
uvdlåR tåuna umiarssuaR kaligtaut
umiarsimavoR. igpagssaR unukungmat
umiarneR Rimatdlugo autdlarame
Walvis Bayip tungåinånut ingerdlasi-
mavoR. unukut aTRanermut umiarssup
nålagåta sangmivine iluarseriardlugo
unuap RerRanut RiterRUtordlo aRug-
tume åipånut umiarssup ingerdlanera
nåkutigerRoriardlugo inariartorpoR.
(norm. tugdl. nangisaon)
25
v