Atuagagdliutit - 09.02.1961, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
til. 845894
Annoneeekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, til. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IlingivåK§K. Nar-
ssa«: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
deriksiidb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma-
rius Sivertsen. Chrlstianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold-
ungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr.
do. i Danmark 18 kr.
do. i udlandet 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre
pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. Danmarkime 18 kr.
do. nunane avdlane 25 kr.
pislarineKarnerane: 60 øre
Ndngme sinerissap kujatdliup naidteriviane naicitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Den grønlandske skole
E. E. Grønlandsminister Mikael Gam
ar ved adskillige lejligheder talt om
Jy Savnlige i „investering i menne-
er > og nu, hvor han har fået magt,
s°m han har agt, vil han omsætte or-
^ene i handling. Det er meningen, at
er skal investeres mange millioner i
en grønlandske ungdoms uddannelse,
j ^an ven^es> at der allerede i år
Vi blive taget skridt til skabelse af de
Ødvendige forudsætninger for en så-
f an investering, nemlig nye skoler, nye
glokaler og nye lærerboliger. I første
nigang bliver det altså påny en tek-
isk investering, der først skal til, og
agefter kommer så den direkte inve-
ering i mennesker. Det er et almin-
e !gt ønske, at det grønlandske skole-
æsen udbygges, og at det skal gå hur-
GTomen 1 den forbindelse kommer
- 7* ind i billedet som en politisk
a tor, idet man må tage hensyn til,
vor meget GTO kan overkomme i de
senneste år, udover de projekter man
allerede har i gang. Og GTO’s bue er
m allerede spændt temmelig højt.
Man kan således forvente, at det
aske slet ikke kommer til at gå så
j ærkt, som man kunne ønske, men
an Sronlandske skole kunne passende
Udnytte ventetiden til at finde ud af,
vuken vej man skal gå i arbejdet
ernover. Med en fremragende skole-
and i spidsen, tilmed en minister,
urde man i den kommende tid alvor-
gt tage hele den grønlandske skoles
ruktur under fornyet overvejelse,
anske vist møder man i ansvarlige
® olekredse det argument, at skal
rønland være en del af Danmark, så
a den grønlandske skole også udvik-
uigsmæssigt følge den danske, men
Pørgsmålet er, om dette synspunkt
older for en nærmere overvejelse. I
anmark tager 30 pct. af skoleelever-
ne i dag realeksamen, i Grønland kun
0 Pct., og det er ikke bare, fordi den
Srønlandske realskole er så ny, men
Øgså fordi de grønlandske børn møder
1 skolen med helt andre forudsætnin-
ger end børnene i Danmark. Nu er en
realeksamen jo ikke det eneste salig-
gørende her i livet. Langt vigtigere er
det, at børnene i skolen rustes for-
svarligt til at træde ud i det samfund,
de skal leve i, og hvad det angår, tør
det vel siges, at den grønlandske skole
endnu ikke er blevet sin opgave vok-
sen. Hvad hjælper det, at børnene har
lært lidt engelsk eller tysk, når de
ikke er forberedt til den industrialise-
ring, som de fleste af dem om få år
tvinges ind i, og hvad nytter det, at 2
pct. eller flere blandt den grønland-
ske ungdom har en realeksamen eller
en videregående eksamen, når det sto-
re flertal træder ud af skolen uden at
have lært stort mere end Finn Gads
„en bil på en lem, en pil i en rem, en
båd i en bæk“ eller „Bi i øl, ti øl, øl i
bil“ — især det med øllerne lærer de
tids nok med eller uden Finn Gads
medvirken.
Der findes i dag i den grønlandske
skole talrige udsendte lærere — og de
hører ikke blandt de ringeste indenfor
Danmarks lærerstand — som er ved
at segne under byrden af skolearbej-
det, ikke alene fordi det af sprogmæs-
sige grunde er vanskeligt, men også
fordi meget af det, de underviser i,
forekommer dem omsonst. I sin nu-
værende form er den grønlandske al-
mueskole et sisyfosarbejde, og hvis
først „hvad kan det nytte“-mentalite-
ten bliver fremherskende, hjælper
hverken GTO-skolepaladser med rin-
dende koldt og varmt vand op og ned
ad væggene eller nok så mange dyg-
tige udsendte lærere.
Man bør i disse overgangsår, inden
en ny skoleudvikling kommer i skred,
tage under overvejelse, om det er den
slagne danske skolevej, man skal føl-
ge, eller man skal gå nye veje med
mere fagundervisning end den danske
og særlig hensyntagen til de fremti-
dige grønlandske forhold, som ung-
dommen skal leve under. Umiddelbart
kan det måske være svært for læg-
mand at se hvilken vej, man skal slå
ind på, men erfarne skolefolk, som
måtte blive draget ind i sådanne over-
vejelser, har trods alt ti års erfaring i
Grønland at bygge på. Og mon så ikke
ølbogen faldt af i svinget?
Arktisk krigsførelse
E. E. Det er åbenbart ikke helt let at
Øre krig i arktiske områder og ejhel-
er at udøve fiskeriinspektion. I hvert
aid har det nye fiskeriinspektionsskib
»Mågen" været i en noget penibel si-
uation ved Kap Egede, hvor man ob-
serverede en formentlig engelsk traw-
6r «a' halvanden sømil fra land. „Må-
Sen" forfulgte naturligvis trawleren
ud over territorialgrænsen, men den
Var for hurtig i vendingen og var ved
at slippe bort. I henhold til stående
ordre besluttede „Mågen“s chef at af-
yre varselsskud, men som det er sket
naindst én gang før inden for det dan-
®ke forsvar, kunne kanonen ikke sky-
de. På grund af frost var automatka-
nonens mekanisme træg, hvorfor var-
selsskud ikke kunne afgives, før traw-
erens fartoverlegenhed havde bragt
den uden for skudvidde.
Der kunne siges meget i den anled-
aing, ikke mindst om, hvordan egent-
*8 russerne og amerikanerne havde
®nkt sig at føre krig i arktiske om-
rader, når man sådan kan risikere, at
aUtomatiske kanoner fryser fast, og i
særdeleshed kunne der måske siges
drke så lidt om det latterlige i den si-
Uation, „Mågen" har befundet sig i.
en alt det skal vi lade ligge. Man tør
Vfb gå ud fra, at den automatiske ka-
a°n nu er blevet smurt ind i en mere
rostsikker olie. Den kan sikkert fås
bligt på en af baserne.
issigtune sorssungtieK
E. E. issigtune sorssungneK ajor-
naitsuinausimagunångilaK taimatut-
dlume åma aulisartunik nékutigdli-
neK. aulisartunik nåkutigdlissutitåK
„Maagen" Kap Egedep entåne nuå-
nerpiångitsumik nalautaKarsimavoK.
tamåne nunamit sømilit åipå avigdlu-
go ungasigtigissume kilisaut tuluit pi-
gigunagåt takuneKarsimavoK, tåssalo
Maagenip malerssoraluaramiuk kili-
saut sukavatdlårmat kigdligerKussap
avatånut ånaivdlugo. pericussutit nå-
pertordlugit Maagenip nålagå isumer-
simavoK mianerssorKUSSumik Kamuti-
lingniardlune, sordlule Danmarkime
igdlersomeKamigssåkut tungassutigut
ardlaleriardlune pissoKartarsimassoK
Kamutilik autdlångitsorsimavoK, isse
pissutigalugo saveicutai pujaitdlisorsi-
mangmata mianerssorKUSSumik igito-
Karsimavdlune kilisaut serKorfigssap
ungatåinarssuanut perérsoK.
tamatumunga tungatitdlugo oKauti-
gissagssarpagssusmåuput, pingårtu-
mik sujomiuneKarsinauvdlune rusit
amerikamiutdlo issigtune sorssungnig-
ssaK KanoK erKarsautigineråt, samu-
tigdlit automatis'kit Kerrutarpata, ang-
nermigdlo Maagenip Kuianarsimåssu-
sia erKartorneKarsinaugaluardlune.
tamåkule ilångutingmåsavavut. ilima-
ginåsavarput Kamutilik uliarneKarsi-
massoK issimut afciusinaunerussumik.
taimåitumik akikinårdlugo såkuto-
Karfit ardlånit pinen ajornarunångi-
laK.
Kalåtdlit-nunane atuarfit Hele Grønlands Gam
E. E. Kalåtdlit-nunånut ministerip
Mikael Gamip ardlaleriardlune erKar-
tortarsimavå inuit isumagalugit ani-
ngaussalinigssap iluaKutaunigsså må-
nalo OKartugssångorame oKautsit tåu-
ko timitalernialersimavdlugit. isuma-
liorKutigineKarpoK kalåtdlit inusugtut
iliniartitaunigssånut millioniligpag-
ssuarnik aningaussalissoKåsassoK, ili-
manarsinauvordlo ukioK måna KanoK
iliuseKartoKarumårtoK taimailiornig-
ssame aperKutaussut tungaisigut, tåssa
nutånik atuarfiliornikut, ingmikut a-
tuartitsivigssanik iniliornikut nutånig-
dlo iliniartitsissunut igdluliornikut. ta-
matumalo kingorna inuit isumagalugit
aningaussalineK, tåssa iliniartitsineK
autdlamemeKåsavdlune. tamanit kig-
sautigineKarpoK Kalåtdlit-nunane a-
tuarfit atuartitsineruvdlo piorsaivfigi-
neKarnigssåt tamatuma pilertortumik
ingerdlåneKarnigsså. tamatumanile
GTO politikikut aperKutaulisaoK, pui-
gortariaKångingmat månå'kut sanaor-
tomeKarérsut saniatigut ukiune tug-
dligssane GTO KanoK nåmagsissaKar-
tigisinåusanersoK, månåkume isuma-
Karnarmat GTO suliagssaKarpatdlå-
rérsoK.
imaKa ilimanarsinauvoK atuarfigti-
gut piorsaineK kigsautigineKartutut
pilertortigissumk ingerdlåneKarsinåu-
sanane, utarKinerdle tamåna atuarfit
tungånit atomeKarsinauvoK sujunig-
ssame sulinigssame avKutigssamik på-
siniainermut. måna atuarfeKarnikut
påsisimassaKardluartumik ministere-
Kalermat pissariaKalersimavoK Kalåt-
dlit-nunane atuarfeKarnerup årKigssu-
•neKarneranut tungassut isumaliorKU-
tigerKisavdlugit. atuartitsinermut tu-
ngassuteKartut akissugssåussuseKartut
akomåne oKartoKartaraluarpoK, Ka-
låtdlit-nunåt Danmarkip ilagisagpago,
åma Kalåtdlit-nunåne atuarfit ineri-
artornerup tungåtigut Danmarkime a-
tuarfingnut malingnaussariaKartut,
erKarsautigivdluaråinile aperKutauvox
isumaK tamåna erKomersoK. Dan-
markime atuartut 30 pct-é uvdlumi-
kut realskolime soraerumértarput, Ka-
låtdlit-nunånile atuartut 2 pct-inait.
tamatumunga pissutauginéngilaK Ka-
låtdlit-nunåne realskole nutaoKing-
mat, åmale kalåtdlit mérartait atua-
lersut Danmarkime mérKanit avdlanik
perKågagssaKartarmata. realskolime
soraerumérnigssaK inunerme måne ki-
serdluinarme pivdluamartungilaK. pi-
ngårneruvdluinarpoK méncat atuar-
fingme sukumissumik Kimoriarsarne-
februarip 14-iåne Kalåtdlit-nunåta
tamarme Gamia 60-inik ukioKalisaoK.
inusugtuvdlune Game maungnarsima-
vok ukioK atauseK iliniartitsissumut
taortåusavdlune. ukiordle atauseK sule
uningasimavoK kingornalo ukiorpag-
ssuit. Game nulialo aulajaitsoK Helga
danskit sivisunerpåmik nunavtinisi-
massut ilagait.
60-inik ukioKalernerane ussernar-
torerKajånaraluarpoK angnertorssuar-
mik agdlagaKarnigssaK Gamip nunav-
tinut inuinutdlo KanoK pingåruteKar-
simaneranik tåukulo iluaKutigssånik
nåmagsissaKarsimaneranik. tåussumi-
ngale ilisarisimangnigdluartut ilåtut
nalungilara taimailiornigssaK Gamip
pissusianut akerdliussoK. uvanga kisi-
ma taimatut isumaKångilanga. sujoma
autdlalernerane iliniartitarisimassato-
Kåta ilåta ima agdlautigå:
iliniarfigssuarme atuartut ukiortår-
siortut radiokut autdlakåtineKarmat
Game oKalugiartoK tusarnåravko ta-
kordlulerpara Kanga Ausiangne ilini-
artunera Game itoralugo, nipå nuå-
nersoK ilane KuianartartoK sule utor-
KarpalulersimångitsoK, nauk ukiorpå-
lugssuit Kångiukaluartut.
tusarnårpara nuånaralugo, sorunalu-
me Kungujugtardlunga. ingassangmik
aliånaerpatdlårpunga, iliniartut Kaer-
Kussatdlo nangmineK pivdlune nikui-
kaluit ingerKungmagit. — tåssa Game
taimåituåinarpoK.
Game inuvoK pissugssauvfingminik
pingårtitsissoK piumassarissarpålo ili-
niartitame åma taimatut pissuseKar-
nigssåt. erKaimavara Kanga Ausiangne
Gamikut igavfiata tungmerai sermiå-
ngitsorivka Gamip kasugtutdlarma-
nga. asulumiåsit nalautsordluinardlu-
ne, takulerpara Game igavfiup matua-
tigut anilersoK. pissorpatdlangniariar-
toK, sunauvfa Kuåisimavdlune, igav-
fiup igalåvisigut kasugtorame ilauna-
rame, igalåt ilulerit seKumigdlugit. a-
neriaKaunga Game pugsimavoic unåi-
naK issigå, OKariartaraluarpoK uv-
fale pitdlarsinaunane. taimaitdlune si-
lagtumilersimavdlune suaoKaoK: „ki-
kut tamarmik kukukorssuvd’lunit uv-
dlut tamarKerKinaisa tungmerKat sa-
ligtarsinauvait". inuinuko pisinåungit-
sut Gamip kukukorssuarmik pissarai.
taima tusardlunga erKarsåinarpunga:
Karnigssåt inoKatigingnut aninigssa-
mingnut, tamatumungalo tungatitdlu-
go OKartariaKarunarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne atuarfit suliagssartik sule sapi-
gariungnaersiméngikåt. sumut iluaKU-
tåusava mérKat tulugtut tyskisutdlo
ilinialårsimagaluarpata, maskinat a-
tordlugit niorKutigssiornermut ukiut
mardlugsuit Kångiugpata pingitsaili-
ssauvdlutik inuvfigiligagssamingnut
sungiusarsimångigpata, sumutdlo ilua-
Kutåusava kalåtdlit inusugtaisa 2 pet-é
realskolime soraerumérsimagaluar-
pata angnerusst/migdlunit iliniagaKar-
simagaluarpata, inusugtut amerdla-
nerpårtaisa atuartarfik Kimagtåsagpå-
ssuk Finn Gadip iliniusiånit ima OKau-
sertalingmit „en bil på en lem en pil i
en rem, bi i øl, ti øl, to øl i bil" angne-
rungårtumik ilisimassaKaratik. Finn
Gadip iliniusiå pingikaluardlugo tåu-
iko imiårKat ilikarneKångitsorunéngit-
dlat.
danskit ilmiartitsissut uvdlumikut
månitut ardlaligpålugssuput Dan-
markime iliniartitsissunit ajomerpå-
jungitsut, suliagssaKarnermit aKUgdlå-
ngerssålersut, OKautsinik ajomartor-
siuteKaramik plnångikaluardlugo ili-
niartitsissutigissamigdle ilarpagssue
pilugsinartutut issigigamikik. månå-
kut Kalåtdlit-nunåne mérKat atuarfi-
ne iliniartitsineK ilungersuanalugsi-
néinarpoK kinguneKångitsoK, tamatu-
malo kinguneKånginigssånik erKarsaut
pigiliuneKåinésagpat GTO, atuarfig-
ssuit Kivssatdlåinartarissamik nigdler-
tumik kissartumigdlo imigdlit, iliniar-
titsissutdlo danskit pikorigsorpagssuit
iluaKUtaunaviångitdlat.
ukiune måkunane ikårsålerfiussune,
atuartitsinikut årKigssussinermik nu-
tåmik pissoKartinago isumaliorKutigi-
ssariaKarpoK Danmarkime atuartitsi-
neK maligtarineKåsanersoK imalunit
nutåmik avKUtigssarsiortoKåsanersoK
suliagssanut tungassumik atuartitsi-
neK Danmarkimingamit pingårtine-
ruvdlugo, angnermigdlo sujunigssame
Kalåtdlit-nunåne pissusiulerumårtut
inusugtut inuvfigissagssait erKarsauti-
galugit. imaKa inuinarmut ajornaku-
sorsinaugaluarpoK avKutigssaK suna
malingneKåsanersoK, atuartitsissutdle
påsissaKardluartut taimatut isumalior-
KUtigssane peKatautineKartugssat, u-
kiut Kulit ingerdlaneråne Kalåtdlit-
nunåne misiligtagkamingnik tunga-
vigssaKarput. anersame taiméisagpat
Finn Gadip iliniusiå sangussariåne
katatåusagaluångila?
kukukårssuaK sapingigpat KanoK iv-
dlit inorneråsavit!
Game 60-inik ukioKalernerane Ki-
masutiginiarparput, ministeringorsi-
mangmat pinago, sulile tåunaungmat
sordlo ukiorpagssuarne ilisarisimagig-
put. nalungilara pivdluardlune misi-
gisimassoK, ukiut nunavta oKalugtua-
rissaunerane pingåruteKarnerpåt na-
lerordlugit sivisorssuarmik månisi-
nausimagame, nalungilaralo nuånåru-
tigigå sule kingumut nunarput inuilo
sulissusinaulersimagamigit. suliamut
tamatumunga ukiune aggersune ilua-
nårdluarnigssamik angussaKardluar-
nigssamigdlo mångånit nunavtinit
kigsåuniarparput.
Jørgen Fleischer.
Den 14. februar fylder hele Grøn-
lands Gam 60 år. Som ung lærer rej-
ste han herop som lærerafløser for et
år. Det blev fulgt af endnu et år og
mange flere siden. Han og hans tro-
faste hustru Helga er i dag en af de
danske, der har tilbragt den længste
tid i Grønland.
På hans 60 års dag fristes man til at
skrive en hel masse om, hvad Gam har
betydet for Grønland og har udrettet
for landet og befolkningen, men som
en af dem, der kender ham godt, ved
jeg, at det strider imod hans natur.
Og jeg er ikke alene om den opfattel-
se. Ved hans afrejse for et års tid si-
den skrev en af hans gamle elever
følgende karakteristik om ham:
„Ved seminariet og realskolens års-
fest hørte jeg Gam’s foredrag, der
blev udsendt i radioen. Jeg kom til at
tænke på vor elevtid i Egedesminde,
hvor Gam var forstander. Hans hyg-
gelige til tider morsomme stemme er
den samme, til trods for, at der er
gået mange år.
Jeg lyttede med glæde til hans
stemme, og jeg kunne ikke holde smi-
let tilbage, mens minderne vældede
frem. Jeg nikkede genkendende, da
Gam bad forsamlingen, som rejste sig
for ham, om at sætte sig ned. Sådan
er Gam — altid."
Gam er et pligtopfyldende menne-
ske, og han forlanger det samme hos
sine elever. Jeg husker engang i Ege-
desminde, hvad der skete, da jeg
glemte at rense køkkentrappen for is
hos Gam’s. Tilfældet ville, at Gam gik
ud af køkkendøren og var så uheldig
at falde. Med stor kraft bankede han
på vinduet, så dobbeltruden splintre-
des. Udenfor var Gam fyr og flamme.
Han stampede i sneen og kunne næ-
sten ikke sige noget. Men omsider
besindede han sig og råbte: „En-
hver anden også den store høne, kan
hver eneste evige dag holde køkken-
trappen fri for is og sne". — Nu var
den „store høne" i Gam’s sprog een,
der ikke duer til noget. Og jeg sagde
til mig selv: Når den store høne kan
det, kan du vel også!
Vi hylder Gam heroppe på hans 60
års dag, ikke fordi han er blevet mini-
ster, men fordi han stadig er, som vi
har kendt ham gennem årene. Jeg
ved, at han føler sig lykkelig, fordi
hans lange grønlandsophold falder
sammen med de mest afgørende år i
landets historie, og jeg ved, at han er
glad for endnu engang at kunne gøre
en indsats for landet og befolkningen.
Til dette arbejde vil vi fra Grønland
ønske ham held og lykke i årene, der
kommer.
Jørgen Fleischer.
Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kflréncat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
DAN Semi DIESEL
type AMI - AMU
klssagtagkamik niandssalik i-
maluntt kissarKårtariandngit-
SOK
Med glødehoved eller koldstart
Type HK o/m Prop. diam. Instal. læng- de Vægt
AMI 6-8 750 450 1030 375
AMU 9-11 750 550 1030 450
Motorerne leveres nu med
BOSCH brændstofpumpe og
med nyt omstyringssystem-
motorit måna pineKarsinauler-
put BOSCH-imik orssuanut
pumpilerdlugit nutåmigdlo i-
ngerdlatitsissutilerdlugit.
Motorer fra 6 til 280 HK
A/S Motorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN . ESBJERG
Telegramadresse: Danmotor
nunavta tamarme Gamia
13