Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamdngorneK fipruårip 23-at 1961
nr. 5
Reddede med fare for sif egef liv fo børn fra at drukne
kalåleK sujugdlcK Carnegiep
ncrsornausiutagåmk pisimavoK
Den første grønlænder liar
fået Carnegies belønning
En gang om året uddeler „Carnegies
Belønningsfond for Heltemod“ beløn-
ninger til hverdagens helte. I årenes
løb har adskillige danske fået udbetalt
belønninger for heltedåd, og nu er
Carnegiefondens område også ud-
strakt til Færøerne og Grønland. Den
første grønlænder, der har fået en be-
lønning, er den 16-årige Jens Tittus
Absalonsen i Holsteinsborg. Han har
fra Carnegiefonden fået 400 fer. som er
indsat i Overformynderiet, til han bli-
ver myndig, og årsagen til belønnin-
gen er, at han med fare for sit eget liv
har reddet to børn fra at drukne.
Hans redningsdåd blev udført den
28. november 1959, da han var 15 år.
Han havde i Holsteinsborg bemærket
nogle børn, der morede sig med at
kælke nedad bakken ved flagbatteriet,
der ligger lige ved havneindløbet. Han
30.000 kr. for A/G
En læser, der i norske aviser har
læst om A/Gs 100 års jubilæum, for-
tæller i et brev til os, at boghandler
Asbjørn Lunge Larsen, Cappelen For-
lag, Oslo, har en komplet samling af
A/G fra og med den første udgave i
1861 til nr. 26 1960. Denne samling er
nu udbudt til salg, og der har meldt
sig flere interesserede købere, som er
parate til at give omkring 30.000 kr.
for den. Det er den højeste pris, der
nogensinde er betalt for en antikva-
risk samling i Norge. Dog blev der for
nogle år siden betalt næsten 30,000 kr.
for en Shakespeare-udgave, trykt i
London 1632.
Blandt de eventuelle købere til A/G-
samlingen er Ministeriet for Grønland,
som i givet fald vil sende den til lands-
biblioteket i Godthåb.
inunine navianartorsiortitdlugo memat mardluk ipissugssauga-
luit ånåusimavai
n ulsiumut atausiardlune „sapitsulior-
K Pivdlugo Carnegiep nersornausiv-
ne ar>ingaussauteKarfia“ uvdlui-
"rne sapitsuliortunut nersornausi-
sfarp°K. ukiut ingerdlanerine dan-
erPåluit sapitsuliornertik pivdlugo
Sornautinik tunineKartarsiméput;
f tn_ Carnegiep aningaussauteKar-
n-Ho ^ma Savalin^iut Kalåtdlit-nu-
af „ dångusimavai. kalåleK sujug-
erPaK nersornauserneKartoK tåssau-
°K Jens Tittus Absalonsen 16-inik
»Kalåtdlit«
12.000-nagtut
Danmarkime kalåtdlit peKatigig-
13L »Kalåtdlit", umiarssuamik ti-
artaissartumik Carl Brobergimik
su?u'1gtaissoKartoK, ilimagingiså-
mi v anSisumik tunissuteKarfigine-
KarsimavoK, tåssa aningaussat ag-
dlagsimavfiånik 12.000 kr-nik.
tåuko tunissutigineKarput konsul
George Jorckip nuliatalo Emma
Jorckip aningaussautåinit. ani-
ngaussautit katitdlutik 4 mili kr.
sivnenarput ukiumutdlo tåukunå-
nga 150.000—200.000 kr. avguåune-
Kartardlutik inuiaKatigissutsime
sulianut erKumitsuliomermutdlo
ungassunut. aningaussauteicar-
ingme téssane sujulerssuissuput
højesteretssagfører Jon Balle Buhi
ama veksellerer Henry Hansen.
ukiulik sisimiormio. Carnegiep ani-
ngaussauteKarfianit 400 kr-nik pisi-
mavoK måna inersimalingitsut ani-
ngaussautåinik paorningnigtartune
paorKineKaratdlartunik inersimassutut
nangmineK oKartugssautitaulemigssa-
me tungånut, nersornausig'auneranut-
dlo pissutauvoK inunine navianartor-
siortitdlugo mérKat mardluk ipissug-
ssaugaluit ånåusimagamigit.
ånåussiniardlune sapitsuliå pisima-
vok 28. november 1959 15-inik ukio-
Kardlune. Sisimiune takusimavai mé-
råluit KamutileKarfiup ericåne Kagtu-
nikut umiarssualivingmut pularissap
ernånitukut sisoraortut. påsisimavå
mernat Kamutitik unigtisinåusagunå-
ngikait imånutdlo nakarumårtut ta-
matuma nalå itisorujugssugå.
taimåitumik — politit nalunaerutåt
maligdlugo — imap tungånut arpagsi-
mavoK, ilimatsangneralo ericuvigdlugo
Kamutit imånut atasimåput. mernat
pingasut Kamutiniput. Absalonsen i-
månut tingisimavoK avåmutdlo na-
lugdlune mernap åipå tigoriardlugo u-
jarnamut Kanisimavdlugo. tauvalo
månut pigsernigpoK mérKavdlo åipå
aivdlugo. pingajugssånik imånut pig-
singnialersordlo umiaussåraK ipuinaK
tikiusimavoK méritatdlo pingaj uat ti-
gusimavdlugo. mérnat Absalonsenilu-
nit imfine nigdleKissumisimanerming-
nit atajuartugssamik ajoKuserneKarsi-
mångitdlat. mernat ånåussai tatdlima-
nik arfinen-mardlungnigdlo ukiOKar-
put.
kommunalbestyrelsep Absalonsen
nersornauserneKarKuvdlugo Kinusi-
mavå; månalo tåuna pisimavå.
En russisk rumstation er på vej mod Venus, som den vil nå i be-
gyndelsen af april. Oprindelig regnede russerne med, at stationen
først ville være fremme omkring midten af maj, men uvist af
hvilken grund er rumstationens hastighed gået lidt ned, og det
bevirker, at rumstationen krydser Venus' bane i begyndelsen af
april, på et tidspunkt, da jorden og Venus er hinanden nærmest,
ca. 42 millioner km. — På tegningen er også skitseret den ameri-
kanske drabant Pioner V's bane. Denne drabant vil ikke ramme
Venus og kommer ikke nærmere end 25 mili. kilometer.
rusit raketiutåt måna Venusimut ingerdlaorpoK, aprilip autdlar-
tlnerane ångåniartugssauvdlune. rusi i nautsorssu ligishnagaluar-
påt rakete Venusimut apfikumdrtOK majip ueruata migssåne, su-
nale plssutigisimanerdlugo rakete kigaitdlagslmavoK, taimaeriar-
mat raketip Venusip avKUtå nalårtugssdngorsimavdlugo aprilip
autdlartinerane, nunarssup V en u siv dl o ingmingnut Kanigdliner-
pauvfiåne 42 miil. km. migss. ungasissuseuardlutik.
titartagkame åma takutinexarpoK amerikamiut Kåumataussau-
tåta Pioner V-p avKUtå. Kåumataussap tåussuma Venus eruortug-
ssåungilå, 25 mili. km-nigdlo taimågdlåt ungasigtigalugo Kanigdli-
nerpausinauvdlugo.
Atuagagdliutit 30.000 kr.*nilerdlugit
At °rgem*nSanit agdlagarsisimavugut,
j(joUd§aSdliutit 100-ngortorsiornerånik
... §er>ie avisine atuarsimassumit,
aunalo OKalugpalårpoK atuagaernian
s jørn Lunge Larsen oslomio, Atua-
agdliutit autdlarternårnerånit 1861-
kitdiUOrm°1Umit 1"mit 1960 nr- 26 ti_
lu§° tamarmiussunik katerssu-
auteKartoK. katerssugautit tåuko tu-
^^^Karsimåput pisimassunigdlo
30 ooalingnik naL>naertoKarsimavdlune
oo kr-niliumassunik, onautigine-
narpordlo naKitanik katerssugautinik
pisornanik aitsåt taima akissutigissu-
nik Norgeme tuniniagaussonartoK. tai-
måitordle ukiut Kavsinguit Kångiutut,
Norgeme 30.000 kr-ngajangnik akiler-
dlugit pisiarinenarsimåput Shakespea-
rep atuagkiai 1632-ime Londonime na-
KineKarsimassut.
Atuagagdliutinik katerssugautinik
tåukunånga pisiumassut ilagisimavåt
Kalåtdlit-nunånut ministerenarfik, pi-
siarineKåsagpata katerssugautit, nuna-
mik tamåkissumik Nungme atuagau-
sivingmut nagsiunenåsavdlutik.
der hi?ar nu ,cøbt en afloser for den forliste „Miki", og så snart
Mikkiner ^Onet for sejladsen i Østgrønland, sejler det nye „Ejnar
grøninnn11"’ .som her ses ved KCH's plads i Kobenhavn, til Øst-
ana. pfl sicle 6 fortælles mere om skibet.
KGH Angmagssallngme umiarssuårKap „Mlki“p sujorna sikor-
ssuarne ajunårtup taortigssånik pisisimavoK. umiarssuårartåK
„Ejnar Mikkelsen“imik atsernerarsimavoK, Tunulo umiartorfigi-
nen ajornarungnaeriarpal autdlaratåinångordlune. auna nålagar-
ssuit umiarssualiviutåne talerKassoK. kup. 17-me ersserKingneru-
ssumik OKalugtuarineKarpoK.
var klar over, at børnene næppe kun-
ne standse kælken, og at de ville falde
i vandet, som på dette sted er meget
dybt.
Han løb derfor, ifølge politirappor-
ten, ned mod vandet, og som han hav-
de forudset, fortsatte kælken ud i
vandet. Der sad tre børn på den. Ab-
salonsen svømmede ud og fik fat i det
ene barn, som han fik anbragt på en
klippe. Derefter sprang han på ny i
vandet og hentede barn numer to.
Netop som han for tredie gang ville
springe i vandet, kom en robåd og tog
det tredie barn op. Hverken børnene
eller Absalonsen havde taget varig
skade af opholdet i det iskolde vand.
De to børn, han havde reddet, var hen-
holdsvis fem og syv år.
Kommunalbestyrelsen indstillede
Absalonsen til belønning, og den har
han nu fået.
12.000 kr. til
»Kalåtdlit«
Grønlænderforeningen i Dan-
mark, „Kalåtdlit", hvis formand er
skibskonstruktør Carl Broberg, har
uventet fået en stor gave: en check
på 12.000 kroner.
Giveren er konsul George Jorck
og hustru Emma Jorcks Fond, der
råder over en kapital på 4 millioner
kroner og hvert år uddeler 150.000
—200.000 kroner til nationale og
kunstneriske formål. Højesterets-
sagfører Jon Palle Buhi og veksel-
lerer Henry Hansen udgør fondets
bestyrelse.
— _________________________1