Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 19
pi der vil være fødselshjælperske jordemoder eller sygeplejerske En interessant og afvekslende uddannelse for unge piger, der vælger af gå denne vej or nogen tid siden traf jeg en ung *9e, der spurgte mig, hvordan hun on hlive sygeplejerske. Hun havde, til ers?cMeelcsamen og var vældig flink h al ta^e donsk. Hun fortalte, at hun ,av e lyst til at blive sygeplejerske, ikk * ^UH gerne hjælpe andre, der cl.6 kan hjælpe sig selv. Det er i sig en meget smuk tanke, og der er selv ucp ara<^ brug for unge piger, der vil sy9ePlejerske, jordemoder eller yødselshjælperske. j. et ^ar i mange år været alminde- ,,1 Grønland, at man på sygehusene ^ner unge piger til fødselshjæl- Då ri ^6r °Princ*elig var det, fordi man de e bernere beliggende pladser hav- e eh°v for e(. menneske, der kunne Qis a ved fødslerne og pleje de syge, o 1 tilfælde af alvorligere sygdomme laU*fne’SØrge for’ a^ Patienten blev ind- « pa sygehuset, eller at lægen blev st t *” ^er ^ar væref forbundet et nl°ri ansvar med arbejdet på disse Pladser, 0g der er stadig brug for flin- dygtige kvinder i de stillinger, de senere år er der i stigende grad s eV^ byttet fødselshjælpersker til a^'f ) USene’ ^vor de kan være en stor- et hjælp for sygeplejerskerne ved eien af de syge og for jordemoderen e assistance ved fødslerne, samt °m medhjælp ved konsultationerne. O'denssans og praktisk håndelag Man kan blive uddannet til fødsels- iselperske ved de større sygehuse i ^rønland. For at blive antaget som man have ordenssans og fort '*S^ håndelag. Det vil være en aeh om man har været på husmo- erskole og har været beskæftiget ved Usligt arbejde. Man skal være sund S rask og have lyst til arbejdet, og an får mest ud af uddannelsen, hvis an kan dansk, fordi det er danske Iseger ser. °g sygeplejersker, der undervi- Det er forøvrigt blevet nævnt i landsrådet, at man meget gerne ser, at fødselshjælperskerne har bedre kendskab til dansk, fordi det har så stor betydning for patienterne, at Ødselshjælperskerne kan være tolk mellem patienten og lægen eller sy- geplejersken. ^re-årig uddannelse l^^étanneteen varer tre år, hvor man er at passe patienterne på afdelin- læn’ hjælper med at behandle og an- en"6 ^or^n^n9er i konsultationsstu- °g lærer fødselshjælp og barsel- __3e' Man får undervisning i anatomi æren om menneskelegemets byg- nes^’t fysiologi, — i læren om organer- funktioner, sygeplejelære, barne- eje og sygdomslære og tillige i dansk °9 øgning. der-^^f uddannelsen kan man blive vi- euddannet på Dr. Ingrids Hospital i ét år, hvor man foruden at passe tu- berkulosepatienter får lejlighed til at arbejde på en større kirurgisk afde- ling og på operationsstuen. løvrigt kan man efter uddannelsen blive ansat enten som selvstændig fød- selshjælperske ved én af de mange pladser langs kysten eller som fødsels- hjælperske ved et sygehus. Til uddannelse i Danmark Tidligere kunne de dygtigste elever, som forstod og talte dansk, på di- striktslægens og jordemoderens anbe- faling fortsætte med uddannelsen til sygeplejerske ved et dansk sygehus el- ler til jordemoder ved Rigshospitalets jordemoderskole. Imidlertid har de se- nere års udvikling inden for lægevi- denskaben medført, at der nu stilles større krav til sygeplejerskerne, hvil- ket igen har bevirket, at uddannelsen må gøres mere omfattende. Man for- langer bedre forkundskaber af elever- ne, og for lettere at kunne forberede de grønlandske elever til uddannelse i Danmark, har man oprettet central- skolen ved Egedesminde sygehus for de elever, der har mulighed for at bli- ve uddannet i Danmark til sygeplejer- ske eller jordemoder. Centralskolen i Egedesminde For at blive optaget på skolen ved Egedesminde sygehus må man have real- eller efterskole-eksamen. Man skal være elev i mindst ét år, før man kan komme til Danmark, og man kan ikke regne sikkert med at komme til Danmark, fordi man er blevet optaget i Egedesminde. Man bliver undervist i de samme fag som eleverne ved de øv- rige sygehuse og tillige i fysik og kemi, og arbejder også med på afdelingen og i konsultationen. Hvis man ikke kom- mer til Danmark, bliver man færdig- uddannet til fødselshjælperske i Ege- desminde. De elever, der kommer til Danmark til uddannelse, skal den første tid væ- Tøjtørring på kakkelovnen Mange småbrande og store med for den sags skyld er opstået ved folks omhu for at få tørret toj i en fart, en- ten ved at anbringe tøjet på eller ved kakkelovnen, eller ved at ophænge det i snore over komfuret. Hvis De kan genkende situationen fra Deres eget hjem, må det anbefales Dem at finde en ny tørreplads. Det er alt for risikabelt at tørre tøj på den måde. De risikerer, at tøjet bliver sve- det, så det går i stykker ved næste vask. Men meget nemt kan det være årsag til, at Deres hjem en dag er en rygende ruinhob. Og tøjet bliver snavset af at hænge over et komfur, hvor det støver. re i huset hos en dansk familie for bedre at lære de danske forhold at kende. Derefter kommer man på høj- skole, før man bliver optaget på jor- demoderskole eller sygeplejeforskole. Jordemoderuddanhelsen og sygepleje- uddannelsen varer begge tre år, og derefter er der gode muligheder for at blive ansat i Grønland. Kun få grønlandske syge- plejersker Der er i dag i Grønland ansat ca. 100 sygeplejersker, hvoraf kun 7 er grøn- lænderinder og 11 jordemødre, der alle er grønlænderinder. Grønland er inde i en opbygningstid, hvor der er brug for dygtige og ansvarsbevidste grøn- lændere og grønlænderinder. Inden for sundhedsvæsenet er der gode tradi- tioner for samarbejde mellem grøn- lændere og danske, som gerne skulle fortsætte til gavn for befolkningen. Interesserede unge piger, der gerne vil være sygeplejerske, jordemoder el- ler fødselshjælperske, kan henvende sig til landslægekontoret i Godthåb, hvor de kan få nærmere oplysninger om uddannelsen. Bente Heuch. Der er brug for flinke og dygtige kvinder som sygeplejersker, fødselshjælpersker og jordemødre. arnat euiasuitsut pikorigsutdlo ndparsima- ssunik pårssissutut ernisugsiortututdlo a- torfigssanartineKarput. atorfigssaKartipavut arnat inusugtut ernissunut ikiutartujumassut, ernisugsiortujumassut imalunit nåparsimassunik pårssissungorumassut arnanut inusugtunut Kulåne taineKartunik atorfeKarniaruma- ssunut iliniartitaunigssaK soKutiginartuvdlunilo åssigingisitar- tOK ungasingitsukut arnaK inusugtoic nåpipara aperigånga KanoK iliordlune nåparsimassunik pårssissungorniarsi- nåusanerdlune. efterskolerne soraeru- mérsimavoK Kavdlunåtutdlo OKatdlo- rigsoruj ugssu vdlune. OKalugtuarpoK nåparsimassunik pårssissungorumat- dlersimavdlune inuit avdlat ingming- nut ikiorneK sapersut ikiorumagalua- Kigamigit. tamåna encarsautauvoir ku- ssanartOK; arnatdlo inusugtut nåparsi- massunik pårssissungorumassut, erni- sugsiortungorumassut ernissunutdlu- ikiutartungorumassut agsut atorfig- ssaKartineKarput. Kalåtdlit-nunåne ukiorpagssuarne nåparsimavingne arnat inusugtut er- nissunut ikiutartugssatut sungiusar- neKartarsimåput. pericautåne tamatu- munga pissutauvOK nunaicarfingne a- vingarusimanerussune inuk erninerme agdl. Benfe Heuch ikiusinaussoK nåparsimassunigdlo pårssisinaussoK atorfigssaKartineicar- mat, åmalo angnertumik nåparsima- ssonalersitdlugo nåparsimassup nå- parsimavingmut pisineKarnigssånik nakorsavdlunit KaerKuneKarnigssånik isumagingnigsinaussoK. nunaKarfingne taimåitune sulineK akissugssåussuse- rujugssuarmik ilaKarpoK, atorfingnilo taimåitune arnat pikorigsut eiciasuit- sutdlo atorfigssaKartineKartuarput. ukiune kingugdliunerussune erni- ssunut ikiutartut amerdlanerujartui- nartut nåparsimavingnut pismeicar- tarsimåput nåparsimavingne nåparsi- massunik pårssissunut ikiortauvdlua- Kingmata nåparsimassunik isumaging- nigdlutik ernissoKartitdlugulo erni- sugsiortumut ikiutardlutik åmalo na- korsiartunut ikiutardlutik. perKigsårsmåussuseKarneK su- livdluarsinaunerdlo Kalåtdlit-nunåne nåparsimavingne angnerne ernissunut ikiutartungorni- ardlune iliniarneK ajornångilaK. ili- niartugssatut tiguneKarumagéine per- KigsårsinåussusoKardlunilo sulivdlu- arsméussuseKartariairarpoK. iluaicu- tausimésaoK ningiugssat atuarfiånisi- Det er et afvekslende og interessant arbej- de at være sygeplejerske, og det er ikke så mærkeligt, at mange unge piger ønsker at gå den vej. nåparsimassunik pårssissutut sulineK soku- tiginartuvdlunilo åssigingitsunik suliaKar- figssauvoK, taimåitumik tupingnarane ar- nat inusugtut amerdlanlssut nuparslmassu- nik pérssissungorniartarmata. magåine igdlumilo suliagssanik sulisi- mavdlune. pendgsussariaKarpoK au- lagsarigsuvdlunilo sulerusussuseKar- dlunilo; iliniarnerdlo pigssarsivdluar- narnerusaoK Kavdlunåtut OKautsinik pisinaugåine tåssa nakorsat nåparsi- massunigdlo pårssissut Kavdlunåju- ssut iliniartitsissarmata. åmame lands- rådip taisimavå ernissunut. ikiutartut pitsaunerussumik Kavdlunåtut pisi- ndussuseKarnigssåt kigsautiginartu- ssok tamåna nåparsimassunut pingå- rutilerujugssungmat ernissunut ikiu- tartut nugterissussarsinåusangmata nåparsimassup åmalo nakorsap nå- parsimassunigdlo pårssissup akornå- ne. ukiune pingasune iliniartitauneK iliniartitauneK ukiunik pingasunik ■sivisussuseKarpoK, ukiune tåukunane nåparsimassut uningassut pårinigssåt iliniarneKartardlune, nakorsiartar- fingme portuineme ikiutésavdlune å- malo ernissunut ikiunigssaK ernisima- ssutdlo pårineicamigssåt illniåsavdlu- go. inungmut tungassunik iliniartine- icartarput — inup timåta sananeicar- neranik åmalo timip pisataisalo suli- ssausiånik iliniartineKardlutik — nå- parsimassunik pårssinermik. mérKeri- nermik nåpautitdlo sussusinik åmalo Kavdlunåt OKausinik kisitsisinigdlo. iliniarneic ineråine Dr. Ingrids Hos- pitalime ukioK atauseK iliniarneK i- ngerdlaterKingneKarsinauvoK nåparsi- mavingme tåssane sakiagdlugtut på- rinigssåta saniatigut pilagtartisima- ssut inaine pilagtaissarfingmilo suli- neK ajornångingmat. åmale iliniarneK inerpat sinerissame nunaKarfigpag- ssuit ilåne atorfigssarsineK ajornångi- laK nangminerssordlune ernissunut i- kiutartuvdlune imalunit nåparsimavit ardlane ernissunut ikiutartuvdlune. Danmarkime iliniartitaunigssa- mut sujornatigut iliniartut pikoringner- påt Kavdlunåtut påsisinauvdlutigdlo OKalugsinaussut nakorsap ernisugsior- tuvdlo tapersersuineratigut nåparsi- massunik pårssissugssatut iliniarner- tik nangisinaussarpåt Danmarkime nåparsimavit ilåne imalunit ernisug- siortungorniarunik Rigshospitalip er- nisugsiortugssanut atuarfiane. ukiuni- le kingugdlerne ilisimatusautit nakor- sainermut tungassut ineriartomerata nagsatarisimavå nåparsimassunik pår- ssissugssat piumavfigineKarnerat må- na angnerujugssuångorsimangmat ta- matumalo fima kinguneralugo iliniar- titauneK angnertunerujugssuångordlu- nc. iliniartut pitsaunerussunik ilisima- ssaKarérnigssåt piumassarineKarpoK, kalåtdlitdlo iliniartut Danmarkime ili- niartitaunigssånut pitsaunerussumik piarérsarsinaujumavdlugit Ausiait nå- parsimaviåne iliniartunut atuarfeKa- lersimavoK tåssane iliniarsinauvdlutik iliniartut Danmarkime nåparsimassu- nik pårssissugssatut ernisugsiortutut- dlunit iliniartitaunigssamut ilimanau- teKartut. Ausiangne atuarfik Ausiait nåparsimaviåne atuarfing- mut tiguneKarsinaujumavdlune real åma efterskolerne soraerumérsimassa- riaKarpoK. mingnerpåmik ukioK atau- seK iliniartorérsimassariaKarpoK Dan- markimukartinane. Ausiangne iliniar- fingmut tiguneKarsimagåine imåingi- laK tåssa DanmarkimukamigssaK ku- larnaitdluinartoK. nåparsimavingne avdlane iliniartunut atuartitsissutau- ssartut åssigissåinik atuartitsineKar- tarpoK åmalo fysikimik kemi-migdlo, åmåtaoK nåparsimassut inaine nakor- siartarfingmilo sulissugssåuput. Dan- markimukåsångitsut ernissunut ikiu- tartugssatut iliniartineKardlutik Au- siangne inertarput. iliniartut Danmarkime iliniariartor- Kigtut sujugdlermik danskit ilaKutarit ardlånérKåratdlåsåput Kavdlunåt-nu- nåne pissutsit pitsaunerussumik ilisa- rilerumavdlugit. tauvalo emisugsior- tugssat nåparsimassunigdlunit pårssi- ssugssat atuarfine ilinialersinatik høj- skolemérKåratdlåsåput. ernisugsiortu- mut nåparsimassunigdlo pårssissug- ssamut iliniarnigssat tamarmik ukiu- nik pingasunik sivisususeKartarput, taimalo kingornagut Kalåtdlit-nunåne atorfiningnigssaK ilimanauteKardlui- narpoK. nåparsimassunik parssissut kalå- liussut ikigtuinait uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne nå- parsimassunik pårssissut 100-t migss. atorfenarput tåukunånga arfineK mar- dluk kisimik kalåliuvdlutik ei’nisugsi- ortutdlo aricanigdlit tamarmik kalåli- ussut. Kalåtdlit-nunåt piorsameKa- rugtulersoK kalåtdlit arnat angutitdlo pikorigsut akissugssåussutsimigdlo misigissut atorfigssaKardluardlutik. nakorsaKarfiup iluane Kangarssuardlo kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigigdlu- artuput tamånalo ingerdlatinartaria- KaraluarpoK nunap inuinut iluaKutig- ssauvdlune. arnat inusugtut soKUtigissaKartut nåparsimassunik pårssissungorniaru- massut, ernisugsiortungorniarumassut imalunit ernissunut ikiutartungornia- rumassut Nungme nakorsatmerup ag- dlagfianut sågfigingnigsinauput, ili- niartitaunerdlo pivdlugo navsuiauti- nik ersserKingnerussunik agdlagfing- mit téssånga pisinåuput. 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.