Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 19

pi
der vil være fødselshjælperske
jordemoder eller sygeplejerske
En interessant og afvekslende uddannelse for unge piger,
der vælger af gå denne vej
or nogen tid siden traf jeg en ung
*9e, der spurgte mig, hvordan hun
on hlive sygeplejerske. Hun havde,
til ers?cMeelcsamen og var vældig flink
h al ta^e donsk. Hun fortalte, at hun
,av e lyst til at blive sygeplejerske,
ikk * ^UH gerne hjælpe andre, der
cl.6 kan hjælpe sig selv. Det er i sig
en meget smuk tanke, og der er
selv
ucp ara<^ brug for unge piger, der vil
sy9ePlejerske, jordemoder eller
yødselshjælperske.
j. et ^ar i mange år været alminde-
,,1 Grønland, at man på sygehusene
^ner unge piger til fødselshjæl-
Då ri ^6r °Princ*elig var det, fordi man
de e bernere beliggende pladser hav-
e eh°v for e(. menneske, der kunne
Qis a ved fødslerne og pleje de syge,
o 1 tilfælde af alvorligere sygdomme
laU*fne’SØrge for’ a^ Patienten blev ind-
« pa sygehuset, eller at lægen blev
st t *” ^er ^ar væref forbundet et
nl°ri ansvar med arbejdet på disse
Pladser, 0g der er stadig brug for flin-
dygtige kvinder i de stillinger,
de senere år er der i stigende grad
s eV^ byttet fødselshjælpersker til
a^'f ) USene’ ^vor de kan være en stor-
et hjælp for sygeplejerskerne ved
eien af de syge og for jordemoderen
e assistance ved fødslerne, samt
°m medhjælp ved konsultationerne.
O'denssans og praktisk håndelag
Man kan blive uddannet til fødsels-
iselperske ved de større sygehuse i
^rønland. For at blive antaget som
man have ordenssans og
fort '*S^ håndelag. Det vil være en
aeh om man har været på husmo-
erskole og har været beskæftiget ved
Usligt arbejde. Man skal være sund
S rask og have lyst til arbejdet, og
an får mest ud af uddannelsen, hvis
an kan dansk, fordi det er danske
Iseger
ser.
°g sygeplejersker, der undervi-
Det er forøvrigt blevet nævnt i
landsrådet, at man meget gerne ser,
at fødselshjælperskerne har bedre
kendskab til dansk, fordi det har så
stor betydning for patienterne, at
Ødselshjælperskerne kan være tolk
mellem patienten og lægen eller sy-
geplejersken.
^re-årig uddannelse
l^^étanneteen varer tre år, hvor man
er at passe patienterne på afdelin-
læn’ hjælper med at behandle og an-
en"6 ^or^n^n9er i konsultationsstu-
°g lærer fødselshjælp og barsel-
__3e' Man får undervisning i anatomi
æren om menneskelegemets byg-
nes^’t fysiologi, — i læren om organer-
funktioner, sygeplejelære, barne-
eje og sygdomslære og tillige i dansk
°9 øgning.
der-^^f uddannelsen kan man blive vi-
euddannet på Dr. Ingrids Hospital
i ét år, hvor man foruden at passe tu-
berkulosepatienter får lejlighed til at
arbejde på en større kirurgisk afde-
ling og på operationsstuen.
løvrigt kan man efter uddannelsen
blive ansat enten som selvstændig fød-
selshjælperske ved én af de mange
pladser langs kysten eller som fødsels-
hjælperske ved et sygehus.
Til uddannelse i Danmark
Tidligere kunne de dygtigste elever,
som forstod og talte dansk, på di-
striktslægens og jordemoderens anbe-
faling fortsætte med uddannelsen til
sygeplejerske ved et dansk sygehus el-
ler til jordemoder ved Rigshospitalets
jordemoderskole. Imidlertid har de se-
nere års udvikling inden for lægevi-
denskaben medført, at der nu stilles
større krav til sygeplejerskerne, hvil-
ket igen har bevirket, at uddannelsen
må gøres mere omfattende. Man for-
langer bedre forkundskaber af elever-
ne, og for lettere at kunne forberede
de grønlandske elever til uddannelse i
Danmark, har man oprettet central-
skolen ved Egedesminde sygehus for
de elever, der har mulighed for at bli-
ve uddannet i Danmark til sygeplejer-
ske eller jordemoder.
Centralskolen i Egedesminde
For at blive optaget på skolen ved
Egedesminde sygehus må man have
real- eller efterskole-eksamen. Man
skal være elev i mindst ét år, før man
kan komme til Danmark, og man kan
ikke regne sikkert med at komme til
Danmark, fordi man er blevet optaget
i Egedesminde. Man bliver undervist i
de samme fag som eleverne ved de øv-
rige sygehuse og tillige i fysik og kemi,
og arbejder også med på afdelingen og
i konsultationen. Hvis man ikke kom-
mer til Danmark, bliver man færdig-
uddannet til fødselshjælperske i Ege-
desminde.
De elever, der kommer til Danmark
til uddannelse, skal den første tid væ-
Tøjtørring på kakkelovnen
Mange småbrande og store med for
den sags skyld er opstået ved folks
omhu for at få tørret toj i en fart, en-
ten ved at anbringe tøjet på eller ved
kakkelovnen, eller ved at ophænge det
i snore over komfuret.
Hvis De kan genkende situationen
fra Deres eget hjem, må det anbefales
Dem at finde en ny tørreplads. Det er
alt for risikabelt at tørre tøj på den
måde. De risikerer, at tøjet bliver sve-
det, så det går i stykker ved næste
vask. Men meget nemt kan det være
årsag til, at Deres hjem en dag er en
rygende ruinhob.
Og tøjet bliver snavset af at hænge
over et komfur, hvor det støver.
re i huset hos en dansk familie for
bedre at lære de danske forhold at
kende. Derefter kommer man på høj-
skole, før man bliver optaget på jor-
demoderskole eller sygeplejeforskole.
Jordemoderuddanhelsen og sygepleje-
uddannelsen varer begge tre år, og
derefter er der gode muligheder for at
blive ansat i Grønland.
Kun få grønlandske syge-
plejersker
Der er i dag i Grønland ansat ca. 100
sygeplejersker, hvoraf kun 7 er grøn-
lænderinder og 11 jordemødre, der alle
er grønlænderinder. Grønland er inde
i en opbygningstid, hvor der er brug
for dygtige og ansvarsbevidste grøn-
lændere og grønlænderinder. Inden for
sundhedsvæsenet er der gode tradi-
tioner for samarbejde mellem grøn-
lændere og danske, som gerne skulle
fortsætte til gavn for befolkningen.
Interesserede unge piger, der gerne
vil være sygeplejerske, jordemoder el-
ler fødselshjælperske, kan henvende
sig til landslægekontoret i Godthåb,
hvor de kan få nærmere oplysninger
om uddannelsen. Bente Heuch.
Der er brug for flinke og dygtige kvinder
som sygeplejersker, fødselshjælpersker og
jordemødre.
arnat euiasuitsut pikorigsutdlo ndparsima-
ssunik pårssissutut ernisugsiortututdlo a-
torfigssanartineKarput.
atorfigssaKartipavut arnat inusugtut
ernissunut ikiutartujumassut, ernisugsiortujumassut
imalunit nåparsimassunik pårssissungorumassut
arnanut inusugtunut Kulåne taineKartunik atorfeKarniaruma-
ssunut iliniartitaunigssaK soKutiginartuvdlunilo åssigingisitar-
tOK
ungasingitsukut arnaK inusugtoic
nåpipara aperigånga KanoK iliordlune
nåparsimassunik pårssissungorniarsi-
nåusanerdlune. efterskolerne soraeru-
mérsimavoK Kavdlunåtutdlo OKatdlo-
rigsoruj ugssu vdlune. OKalugtuarpoK
nåparsimassunik pårssissungorumat-
dlersimavdlune inuit avdlat ingming-
nut ikiorneK sapersut ikiorumagalua-
Kigamigit. tamåna encarsautauvoir ku-
ssanartOK; arnatdlo inusugtut nåparsi-
massunik pårssissungorumassut, erni-
sugsiortungorumassut ernissunutdlu-
ikiutartungorumassut agsut atorfig-
ssaKartineKarput.
Kalåtdlit-nunåne ukiorpagssuarne
nåparsimavingne arnat inusugtut er-
nissunut ikiutartugssatut sungiusar-
neKartarsimåput. pericautåne tamatu-
munga pissutauvOK nunaicarfingne a-
vingarusimanerussune inuk erninerme
agdl. Benfe Heuch
ikiusinaussoK nåparsimassunigdlo
pårssisinaussoK atorfigssaKartineicar-
mat, åmalo angnertumik nåparsima-
ssonalersitdlugo nåparsimassup nå-
parsimavingmut pisineKarnigssånik
nakorsavdlunit KaerKuneKarnigssånik
isumagingnigsinaussoK. nunaKarfingne
taimåitune sulineK akissugssåussuse-
rujugssuarmik ilaKarpoK, atorfingnilo
taimåitune arnat pikorigsut eiciasuit-
sutdlo atorfigssaKartineKartuarput.
ukiune kingugdliunerussune erni-
ssunut ikiutartut amerdlanerujartui-
nartut nåparsimavingnut pismeicar-
tarsimåput nåparsimavingne nåparsi-
massunik pårssissunut ikiortauvdlua-
Kingmata nåparsimassunik isumaging-
nigdlutik ernissoKartitdlugulo erni-
sugsiortumut ikiutardlutik åmalo na-
korsiartunut ikiutardlutik.
perKigsårsmåussuseKarneK su-
livdluarsinaunerdlo
Kalåtdlit-nunåne nåparsimavingne
angnerne ernissunut ikiutartungorni-
ardlune iliniarneK ajornångilaK. ili-
niartugssatut tiguneKarumagéine per-
KigsårsinåussusoKardlunilo sulivdlu-
arsméussuseKartariairarpoK. iluaicu-
tausimésaoK ningiugssat atuarfiånisi-
Det er et afvekslende og interessant arbej-
de at være sygeplejerske, og det er ikke så
mærkeligt, at mange unge piger ønsker at
gå den vej.
nåparsimassunik pårssissutut sulineK soku-
tiginartuvdlunilo åssigingitsunik suliaKar-
figssauvoK, taimåitumik tupingnarane ar-
nat inusugtut amerdlanlssut nuparslmassu-
nik pérssissungorniartarmata.
magåine igdlumilo suliagssanik sulisi-
mavdlune. pendgsussariaKarpoK au-
lagsarigsuvdlunilo sulerusussuseKar-
dlunilo; iliniarnerdlo pigssarsivdluar-
narnerusaoK Kavdlunåtut OKautsinik
pisinaugåine tåssa nakorsat nåparsi-
massunigdlo pårssissut Kavdlunåju-
ssut iliniartitsissarmata. åmame lands-
rådip taisimavå ernissunut. ikiutartut
pitsaunerussumik Kavdlunåtut pisi-
ndussuseKarnigssåt kigsautiginartu-
ssok tamåna nåparsimassunut pingå-
rutilerujugssungmat ernissunut ikiu-
tartut nugterissussarsinåusangmata
nåparsimassup åmalo nakorsap nå-
parsimassunigdlo pårssissup akornå-
ne.
ukiune pingasune iliniartitauneK
iliniartitauneK ukiunik pingasunik
■sivisussuseKarpoK, ukiune tåukunane
nåparsimassut uningassut pårinigssåt
iliniarneKartardlune, nakorsiartar-
fingme portuineme ikiutésavdlune å-
malo ernissunut ikiunigssaK ernisima-
ssutdlo pårineicamigssåt illniåsavdlu-
go. inungmut tungassunik iliniartine-
icartarput — inup timåta sananeicar-
neranik åmalo timip pisataisalo suli-
ssausiånik iliniartineKardlutik — nå-
parsimassunik pårssinermik. mérKeri-
nermik nåpautitdlo sussusinik åmalo
Kavdlunåt OKausinik kisitsisinigdlo.
iliniarneic ineråine Dr. Ingrids Hos-
pitalime ukioK atauseK iliniarneK i-
ngerdlaterKingneKarsinauvoK nåparsi-
mavingme tåssane sakiagdlugtut på-
rinigssåta saniatigut pilagtartisima-
ssut inaine pilagtaissarfingmilo suli-
neK ajornångingmat. åmale iliniarneK
inerpat sinerissame nunaKarfigpag-
ssuit ilåne atorfigssarsineK ajornångi-
laK nangminerssordlune ernissunut i-
kiutartuvdlune imalunit nåparsimavit
ardlane ernissunut ikiutartuvdlune.
Danmarkime iliniartitaunigssa-
mut
sujornatigut iliniartut pikoringner-
påt Kavdlunåtut påsisinauvdlutigdlo
OKalugsinaussut nakorsap ernisugsior-
tuvdlo tapersersuineratigut nåparsi-
massunik pårssissugssatut iliniarner-
tik nangisinaussarpåt Danmarkime
nåparsimavit ilåne imalunit ernisug-
siortungorniarunik Rigshospitalip er-
nisugsiortugssanut atuarfiane. ukiuni-
le kingugdlerne ilisimatusautit nakor-
sainermut tungassut ineriartomerata
nagsatarisimavå nåparsimassunik pår-
ssissugssat piumavfigineKarnerat må-
na angnerujugssuångorsimangmat ta-
matumalo fima kinguneralugo iliniar-
titauneK angnertunerujugssuångordlu-
nc. iliniartut pitsaunerussunik ilisima-
ssaKarérnigssåt piumassarineKarpoK,
kalåtdlitdlo iliniartut Danmarkime ili-
niartitaunigssånut pitsaunerussumik
piarérsarsinaujumavdlugit Ausiait nå-
parsimaviåne iliniartunut atuarfeKa-
lersimavoK tåssane iliniarsinauvdlutik
iliniartut Danmarkime nåparsimassu-
nik pårssissugssatut ernisugsiortutut-
dlunit iliniartitaunigssamut ilimanau-
teKartut.
Ausiangne atuarfik
Ausiait nåparsimaviåne atuarfing-
mut tiguneKarsinaujumavdlune real
åma efterskolerne soraerumérsimassa-
riaKarpoK. mingnerpåmik ukioK atau-
seK iliniartorérsimassariaKarpoK Dan-
markimukartinane. Ausiangne iliniar-
fingmut tiguneKarsimagåine imåingi-
laK tåssa DanmarkimukamigssaK ku-
larnaitdluinartoK. nåparsimavingne
avdlane iliniartunut atuartitsissutau-
ssartut åssigissåinik atuartitsineKar-
tarpoK åmalo fysikimik kemi-migdlo,
åmåtaoK nåparsimassut inaine nakor-
siartarfingmilo sulissugssåuput. Dan-
markimukåsångitsut ernissunut ikiu-
tartugssatut iliniartineKardlutik Au-
siangne inertarput.
iliniartut Danmarkime iliniariartor-
Kigtut sujugdlermik danskit ilaKutarit
ardlånérKåratdlåsåput Kavdlunåt-nu-
nåne pissutsit pitsaunerussumik ilisa-
rilerumavdlugit. tauvalo emisugsior-
tugssat nåparsimassunigdlunit pårssi-
ssugssat atuarfine ilinialersinatik høj-
skolemérKåratdlåsåput. ernisugsiortu-
mut nåparsimassunigdlo pårssissug-
ssamut iliniarnigssat tamarmik ukiu-
nik pingasunik sivisususeKartarput,
taimalo kingornagut Kalåtdlit-nunåne
atorfiningnigssaK ilimanauteKardlui-
narpoK.
nåparsimassunik parssissut kalå-
liussut ikigtuinait
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne nå-
parsimassunik pårssissut 100-t migss.
atorfenarput tåukunånga arfineK mar-
dluk kisimik kalåliuvdlutik ei’nisugsi-
ortutdlo aricanigdlit tamarmik kalåli-
ussut. Kalåtdlit-nunåt piorsameKa-
rugtulersoK kalåtdlit arnat angutitdlo
pikorigsut akissugssåussutsimigdlo
misigissut atorfigssaKardluardlutik.
nakorsaKarfiup iluane Kangarssuardlo
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigigdlu-
artuput tamånalo ingerdlatinartaria-
KaraluarpoK nunap inuinut iluaKutig-
ssauvdlune.
arnat inusugtut soKUtigissaKartut
nåparsimassunik pårssissungorniaru-
massut, ernisugsiortungorniarumassut
imalunit ernissunut ikiutartungornia-
rumassut Nungme nakorsatmerup ag-
dlagfianut sågfigingnigsinauput, ili-
niartitaunerdlo pivdlugo navsuiauti-
nik ersserKingnerussunik agdlagfing-
mit téssånga pisinåuput.
19