Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 16

På rejse til Grønland med livet
som indsats
Verden er i disse dage imponeret
over russernes forbløffende resultater
på rumfartens område. Men det bliver
ikke en russer, der først rejser til må-
nen. Længe før europæerne kom, har
de grønlandske angakokker foretaget
udflugter til månen og har haft for-
trolige samtaler med månemanden. De
behøvede ikke engang et rumfartøj til
det. De strakte bare lillefingeren ud, og
så var de på månen i løbet af nul
komma nul.
Men det var kun angakokkerne, der
„kendte" hemmeligheden ved at ud-
nytte jordens magnetiske felter på den
måde. Alle de andre var underkastet
de ubarmhjertige jordiske love, når
det gjaldt rejser.
Grønlandsfarten var i gamle dage
ikke nogen lystsejlads. Dengang fand-
tes der ikke et eneste fyr til at vejlede
sømanden, og man kunne derfor kun
nærme sig kysten ved dagslys. Des-
uden var storisen dengang langt mere
almindelig, end den er i dag. Fra tid-
ligt forår til langt hen på sommeren
blokerede den store dele af kysten og
hindrede sejladsen for de små sejl-
skibe, der var fuldstændigt prisgivet
vind og vejr. På disse skibe, hvor alt
gik med håndkraft, var en rejse over
Atlanten lang og farefuld. En tur fra
København, som i dag med en jet ta-
ger små fire timer, varede sommetider
fire måneder med disse sejlskibe.
Forholdene om bord var meget pri-
mitive. Der ofredes ikke ret meget på
kahyt og lukafer, og særlig de sidst-
nævnte var dårlige. Det var f. eks.
almindeligt, at der sov to mand i hver
køje. Der var ingen anden ventilation
uden nedgangskappen, og den måtte i
hårdt vejr af forståelige grunde være
lukket. Kosten var meget ensformig
og bestod som regel af saltet kød og
fisk. Og på lange rejser blev folkene
angrebet af skørbug og plagedes af
„Søsygdomme", som de pådragede sig
ved at gå i vådt tøj i mange døgn.
Når skibene, medtaget efter en lang
og drøj tur og mandskabet svækket af
skørbug, endelig kom ind under ky-
sten, skete det ofte, at de forliste. I de
gamle skibsjournaler kan man imellem
linierne på de knappe meddelelser få
at vide om de utrolige lidelser og af-
savn, men også om vovemod og hård-
førhed, der grænser til det umulige.
De var mænd, der kun bøjede sig for
naturmagternes overvældende styrke,
og disse uforfærdede mænd opretholdt
forbindelsen med det dengang meget
fjerne Grønland, uden tekniske hjæl-
pemidler og med livet som indsats .
På vedstående billeder ses nogle af
de gode, gamle skibe fra dengang
mænd var mænd og angakokker vir-
kelig kunne deres metier.
Kanga angutiveKaratdlarmat
1. Mandskabet på „Ceres" under overvin-
tring.
„Ceres"ip inue ukissut.
2. Pastor Chemnltz’ rejsebåd ved Sukker-
toppen.
umiatslaK palasip Chemnitzip angatdlatå
ManitsumitoK.
3. Fartøjer ved Julianehåb.
K’aKortume angatdlatit.
4. „Nordlyset" i havn.
„Nordlyset" umiarssualivigssitoK.
5. Godthåb havn ved århundredskiftet.
Nup umiarssuallvia ukiut 1900 autdlartl-
neråne.
6. Yagtens forlis ved Godthåb kolonihavn.
umiatslarssuaK tivssardlussox Nup sig-
ssåne.
uvdlune måkunane silarssuarmiut
ajasorutigeKåt nunarssup avatånut a-
ngalaortalernigssap tungåtigut rusit
tupingnåinartumik angussaitarsimane-
rat. ruserdie inungnit sujugdlersauv-
dlune KåumåmukartugsséungilaK. eu-
ropamiut nunavtinut pinerat sujoncu-
terujugssuardlugule angåkortavut
Kåumåmukartarsimåput Kåumatip i-
nugssua sangmerujortarsimavdlugo.
itsaK Kåumåmukartartorssuit tamåko
angatdlateKarussartarsimångitdlatdlu-
nit, taimågdlåtdliuna eicencutik siågi-
narångamikik, tåssa imailiatdlangne-
rmarmut Kåumåmut perértaraut.
angåkutdliuna kisimik nunarssup
magneteicarfisa taimatut iluaKutiginø-
Karnigssåta issertugartå „ilisimasima-
gåt“, avdlatdle angalaniarångamik nu-
narssup inatsisai nåkigtaitsut maleru-
artariaKartardlugit.
nunavtinut umiartorneK itsaK nuå-
nersuinausimångeKaoK. taimanikut a-
tautsimigdlunit naoralaortitsiveKångi-
laK umiartortut najonuitarisinaussåi-
nik, taimaingmat uvdlunerane aitsåt
sineriak KanitdlagtorneKartardlune. å-
male taimanikut si'korssuit månåkor-
nit tåkusimårnerussarsimaKaut, uper-
nalerdlautånit aussarigtineranut sine-
rissap ilarujugssua avssersimassardlu-
go, umiarssuånguit tingerdlautåinag-
dlit anoråinarmik isumavdlutigdlit i-
ngerdlaniarnerat akornusersordlugo.
umiarssuame tåukunane sumik ma-
skinausinaussumik ikiorteKångitsune
imarpikorneK sivisussaKalunilo navia-
nartOKartaKaoK. uvdlumikut Køben-
havnimit nunavtinut avKutå tingmi-
ssartorssuarnik jetinik akunerit sisa-
måinait ingerdlassariaK taimane ilane
Kåumatit sisamat atomeKartarsima-
VOK.
umiarssuarme pissutsit åma ajorna-
kusortoKartarsimaKaut, umiarssuit i-
nitakitsunguvdlutik, pingårtumik kiv-
fat inait ajordluinartardlutik. ilame
kivfat ilaisa sinigfik atauseK mardlu-
tarsimavåt. kivfat inåt avdlamik silåi-
narigsarfeKångilaK, tåssa kisime ang-
marnga, tåunale silapilugtume umiar-
ssuaK Kårssaritilerångat soruname ma-
torita j uartariaKardlune. umiarssuar-
miut nerissait åssigiåginaoKaut, amer-
dlanertigut neKit aulisagkatdlo tara-
jortigkat kisisa nerissarissardlugit, u-
ngasiliartitdlutigdlo umiarssuarmiut
sivitsungitsoK sukulupulersarput ima-
lunit imarsiortut népautåinik nalåu-
neKartardlutik, panersivigssaKångina-
mik ilane uvdlut ardlerdlugit atissatik
masagtorssuit taorsertånginamikik.
umiarssuit atupilorsimaKalugo aser-
Kuasimavdlutik inuilo sukulupomer-
mit Kajangnarsisimavdlutik, sivitsoKi-
ssok sineriak Kanigdligångamiko, å-
nagsangalemiardlutik, umiussarsimå-
put. umiarssuit agdlagtaivitoKaine o-
Kautsit ikigtunguit atordlugit nalunae-
rutaussut misigssordlugit påsinarpoK
taimane umiartortut KanoK någdliug-
larsimatigissut åmale ugpemångiu-
ssartumik, KanoK sapitsigalutigdlo
maigtutigisimassut. angutit tåuko pi-
ngortitarssup nukigssuinit nangagag-
ssåungitsunit taimågdlåt saperssisitau-
ssarsimåput umiartortutorKatdlo ku-
noriartugsséungitsut, nunavta taima-
ne ungasigsorssup Danmarkimut atå-
ssuteKarnera kipitsailiorsimavåt, tek-
nikikut ikiorteKaratik inunertigdlo a-
kigalugo.
måne takugssåuput umiarssuatorKat
nunavtinukartautit angatdlatitorKat-
dlo ilait, Kanga angutiveKaratdlarmat.
4
6

16