Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 16
På rejse til Grønland med livet som indsats Verden er i disse dage imponeret over russernes forbløffende resultater på rumfartens område. Men det bliver ikke en russer, der først rejser til må- nen. Længe før europæerne kom, har de grønlandske angakokker foretaget udflugter til månen og har haft for- trolige samtaler med månemanden. De behøvede ikke engang et rumfartøj til det. De strakte bare lillefingeren ud, og så var de på månen i løbet af nul komma nul. Men det var kun angakokkerne, der „kendte" hemmeligheden ved at ud- nytte jordens magnetiske felter på den måde. Alle de andre var underkastet de ubarmhjertige jordiske love, når det gjaldt rejser. Grønlandsfarten var i gamle dage ikke nogen lystsejlads. Dengang fand- tes der ikke et eneste fyr til at vejlede sømanden, og man kunne derfor kun nærme sig kysten ved dagslys. Des- uden var storisen dengang langt mere almindelig, end den er i dag. Fra tid- ligt forår til langt hen på sommeren blokerede den store dele af kysten og hindrede sejladsen for de små sejl- skibe, der var fuldstændigt prisgivet vind og vejr. På disse skibe, hvor alt gik med håndkraft, var en rejse over Atlanten lang og farefuld. En tur fra København, som i dag med en jet ta- ger små fire timer, varede sommetider fire måneder med disse sejlskibe. Forholdene om bord var meget pri- mitive. Der ofredes ikke ret meget på kahyt og lukafer, og særlig de sidst- nævnte var dårlige. Det var f. eks. almindeligt, at der sov to mand i hver køje. Der var ingen anden ventilation uden nedgangskappen, og den måtte i hårdt vejr af forståelige grunde være lukket. Kosten var meget ensformig og bestod som regel af saltet kød og fisk. Og på lange rejser blev folkene angrebet af skørbug og plagedes af „Søsygdomme", som de pådragede sig ved at gå i vådt tøj i mange døgn. Når skibene, medtaget efter en lang og drøj tur og mandskabet svækket af skørbug, endelig kom ind under ky- sten, skete det ofte, at de forliste. I de gamle skibsjournaler kan man imellem linierne på de knappe meddelelser få at vide om de utrolige lidelser og af- savn, men også om vovemod og hård- førhed, der grænser til det umulige. De var mænd, der kun bøjede sig for naturmagternes overvældende styrke, og disse uforfærdede mænd opretholdt forbindelsen med det dengang meget fjerne Grønland, uden tekniske hjæl- pemidler og med livet som indsats . På vedstående billeder ses nogle af de gode, gamle skibe fra dengang mænd var mænd og angakokker vir- kelig kunne deres metier. Kanga angutiveKaratdlarmat 1. Mandskabet på „Ceres" under overvin- tring. „Ceres"ip inue ukissut. 2. Pastor Chemnltz’ rejsebåd ved Sukker- toppen. umiatslaK palasip Chemnitzip angatdlatå ManitsumitoK. 3. Fartøjer ved Julianehåb. K’aKortume angatdlatit. 4. „Nordlyset" i havn. „Nordlyset" umiarssualivigssitoK. 5. Godthåb havn ved århundredskiftet. Nup umiarssuallvia ukiut 1900 autdlartl- neråne. 6. Yagtens forlis ved Godthåb kolonihavn. umiatslarssuaK tivssardlussox Nup sig- ssåne. uvdlune måkunane silarssuarmiut ajasorutigeKåt nunarssup avatånut a- ngalaortalernigssap tungåtigut rusit tupingnåinartumik angussaitarsimane- rat. ruserdie inungnit sujugdlersauv- dlune KåumåmukartugsséungilaK. eu- ropamiut nunavtinut pinerat sujoncu- terujugssuardlugule angåkortavut Kåumåmukartarsimåput Kåumatip i- nugssua sangmerujortarsimavdlugo. itsaK Kåumåmukartartorssuit tamåko angatdlateKarussartarsimångitdlatdlu- nit, taimågdlåtdliuna eicencutik siågi- narångamikik, tåssa imailiatdlangne- rmarmut Kåumåmut perértaraut. angåkutdliuna kisimik nunarssup magneteicarfisa taimatut iluaKutiginø- Karnigssåta issertugartå „ilisimasima- gåt“, avdlatdle angalaniarångamik nu- narssup inatsisai nåkigtaitsut maleru- artariaKartardlugit. nunavtinut umiartorneK itsaK nuå- nersuinausimångeKaoK. taimanikut a- tautsimigdlunit naoralaortitsiveKångi- laK umiartortut najonuitarisinaussåi- nik, taimaingmat uvdlunerane aitsåt sineriak KanitdlagtorneKartardlune. å- male taimanikut si'korssuit månåkor- nit tåkusimårnerussarsimaKaut, uper- nalerdlautånit aussarigtineranut sine- rissap ilarujugssua avssersimassardlu- go, umiarssuånguit tingerdlautåinag- dlit anoråinarmik isumavdlutigdlit i- ngerdlaniarnerat akornusersordlugo. umiarssuame tåukunane sumik ma- skinausinaussumik ikiorteKångitsune imarpikorneK sivisussaKalunilo navia- nartOKartaKaoK. uvdlumikut Køben- havnimit nunavtinut avKutå tingmi- ssartorssuarnik jetinik akunerit sisa- måinait ingerdlassariaK taimane ilane Kåumatit sisamat atomeKartarsima- VOK. umiarssuarme pissutsit åma ajorna- kusortoKartarsimaKaut, umiarssuit i- nitakitsunguvdlutik, pingårtumik kiv- fat inait ajordluinartardlutik. ilame kivfat ilaisa sinigfik atauseK mardlu- tarsimavåt. kivfat inåt avdlamik silåi- narigsarfeKångilaK, tåssa kisime ang- marnga, tåunale silapilugtume umiar- ssuaK Kårssaritilerångat soruname ma- torita j uartariaKardlune. umiarssuar- miut nerissait åssigiåginaoKaut, amer- dlanertigut neKit aulisagkatdlo tara- jortigkat kisisa nerissarissardlugit, u- ngasiliartitdlutigdlo umiarssuarmiut sivitsungitsoK sukulupulersarput ima- lunit imarsiortut népautåinik nalåu- neKartardlutik, panersivigssaKångina- mik ilane uvdlut ardlerdlugit atissatik masagtorssuit taorsertånginamikik. umiarssuit atupilorsimaKalugo aser- Kuasimavdlutik inuilo sukulupomer- mit Kajangnarsisimavdlutik, sivitsoKi- ssok sineriak Kanigdligångamiko, å- nagsangalemiardlutik, umiussarsimå- put. umiarssuit agdlagtaivitoKaine o- Kautsit ikigtunguit atordlugit nalunae- rutaussut misigssordlugit påsinarpoK taimane umiartortut KanoK någdliug- larsimatigissut åmale ugpemångiu- ssartumik, KanoK sapitsigalutigdlo maigtutigisimassut. angutit tåuko pi- ngortitarssup nukigssuinit nangagag- ssåungitsunit taimågdlåt saperssisitau- ssarsimåput umiartortutorKatdlo ku- noriartugsséungitsut, nunavta taima- ne ungasigsorssup Danmarkimut atå- ssuteKarnera kipitsailiorsimavåt, tek- nikikut ikiorteKaratik inunertigdlo a- kigalugo. måne takugssåuput umiarssuatorKat nunavtinukartautit angatdlatitorKat- dlo ilait, Kanga angutiveKaratdlarmat. 4 6 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.