Atuagagdliutit - 23.02.1961, Blaðsíða 6

Grønlands ny minister ønsker
mennesket bragt i forgrunden
1——------———-----------———
Ved investering forstår jeg to ting, siger minister Mikael Garn, nemlig
investering i industri og erhverv og investering i mennesker — når dette
gøres, vil der herefter ikke være meget, der bliver forsømt
Det var en kolossal overraskelse ikke
blot i Grønland men også i andre dele
af Danmark, da det gennem radio og
dagspresse oplystes, at skoledirektør
Mikael Gam var blevet udnævnt til
minister for Grønland.
På overraskelsen, som nu har lagt
sig, var der en psykologisk naturlig
forklaring, nemlig den, at utallige
Grønlands-folk gennem årene havde
været på hat med ham og regnet med,
at han sidste år rejste hjem for at
trække sig tilbage efter 35 års funktion
i Grønland til en række stille år.
Nordgrønlænderne valgte ham imid-
lertid til deres folketingsmand, og det
kunne måske nok overkommes, men
kendsgerningen er, at nu er han til-
lige minister for Grønland med træf-
fetid i Hausergade 3, hvor han fra et
hyggeligt kontor har udsigt over det
gamle Kultorv, røde tage og irgrønne
kirketårne.
Når gamle grønlandsfarere sidder
overfor ham, glemmer man let, at det
er ministeren og ikke skoledirektøren,
for Mikael Gam er uforandret og upå-
virket af det, der er sket.
— En overraskelse var det dog!
— På dette tidspunkt var det ikke
nogen overraskelse for mig, siger mi-
nister Mikael Gam, men det var det
unægtelig, da Viggo Kampmann et
døgn før spurgte mig, om jeg ville væ-
re minister.
Jeg skal villigt indrømme, at da
Kampmann spurgte mig, kunne jeg
ikke lade være med at tænke på den
overraskelse, det ville være for man-
ge i Grønland, ja — jeg kan godt bru-
ge ordet chok. Det sagde jeg også til
Kampmann. Jeg har i den seneste tid
da også fået dette bekræftet gang på
gang, sidst i et langt og hyggeligt brev
fra min gode ven gennem mange år,
pastor Otto Rosing i Egedesminde.
Man skal vænne sig til def
— Motiverer Otto Rosing også, hvor-
for det var et chok?
— Det gør han, og jeg var da selv
klar over på forhånd, at årsagen til
chokket var, at alle i Grønland kend-
te mig så godt, og at ingen havde reg-
net med det.
Otto Rosing skrev omtrent sådan:
„En minister er en os fjern person,
som ikke plejer at have tilknytning til
os.“
Det grønlandske ord for minister
kan oversættes som „kongens nærme-
ste", det lyder meget fint, men man er
simpelthen vant til at betragte en mi-
nister, som mere end han er, og man
er slet ikke vant til at være på tale-
fod med ham.
Men Otto Rosing skrev også, hvad
der har glædet mig, fordi det viser, at
han forstår det hele, at når chokket så
er overstået, kommer man til at tænke
på det gode, der ligger i det, at en mi-
nister kan være sprunget lige ud af
forholdene og lige ud af situationen i
Grønland.
Jo vist, man må vænne sig til det,
det har jeg fået bekræftet fra flere si-
der i Grønland.
— Men da De nu havde overstået
Deres eget personlige chok efter stats-
ministerens henvendelse, dukkede der
så ikke betænkeligheder frem?
— Jeg fik mange betænkeligheder,
men i og for sig ikke ved det at skulle
være minister. Jeg ville så gerne have
klaret forholdet til min kommende
folketingskollega Nikolaj Rosing, med
hvem jeg skulle samarbejde. Det stod
mig ganske klart, at på dette punkt
måtte der ikke være noget, der hal-
tede. Jeg ville sikre mig, at Nikolaj
Rosing ikke var skuffet over, at han
ikke havde fået tilbuddet og tillige
mine vælgere i Grønland ikke ville
føle sig svigtet af mig, hvad mån må-
ske nok kunne være bange for, idet
nogle vel kunne tænke som så: Nu
bliver han så optaget af hele Grøn-
land, at han vil overse vore nordgrøn-
landske særproblemer.
Med Nikolaj Rosing stod jeg imid-
lertid i konstant forbindelse i det
døgn, hvor jeg overvejede, om jeg
skule sige ja eller nej. Heldigt var det
for mig, at forhandlingerne med de
radikale trak ud, det gav mig mere tid
til omtanke.
Viggo Kampmann ringede hver 6.
time og spurgte mig, om jeg var kom-
met til et resultat, og jeg talte gang på
gang med Nikolaj Rosing, for hvem
det naturligvis også var en overraskel-
se. Til sidst gik det sådan, at Rosing
begyndte at ringe til mig, og han blev
mere og mere indstillet på, at jeg
Til erstatning for Angmagssaliks
motorfartøj „Miki", der forliste i 1960,
har Den kongelige grønlandske Han-
del købt et andet skib, „Polstraum" af
Ålesund til placering i Angmagssalik
distrikt. „Polstraum", der er et svært
bygget norsk ishavsfartøj og anses for
særdeles egnet til formålet, har fået
navnet „Ejnar Mikkelsen".
Motorfartøjet „Miki" var bygget og
udrustet til sejlads i storis og indrettet
sådan, at det både kunne benyttes som
lastefartøj og anvendes til fangst og
fiskeri.
At „Miki" har været savnet, og at et
skib med lignende egenskaber er nød-
vendigt, vil enhver kunne forstå af
følgende:
Siden „Miki" blev anskaffet til Ang-
magssalik i 1950, er distriktets befolk-
ningstal vokset fra ca. 1200 til ca. 1800
i dag. Af disse har godt 1000 bopæl på
14 af distriktets bopladser, af hvilke 8
er forsynet med udsteds- og depotan-
læg, men beliggende i afstande fra
Angmagssalik, der varierer mellem 20
og 210 sømil.
Der er ikke blot tale om befolk-
ningsforøgelse, men også om en bety-
delig udvikling inden for distriktets
erhvervsvirksomhed. Navnlig er tor-
skefiskeriet blomstret op, og ganske
naturligt har det medført en voldsom
indtægtsstigning og et dermed følgen-
de øget vareforbrug. Udsteders og de-
poters omsætning er således steget fra
190.000 kr. i 1954 til 920.000 kr. i 1959.
Man har siden „Miki“s forlis i 1960
klaret den stigende forsyningstjeneste
med et chartret norsk ishavsfartøj,
men en stor ulempe har det været, at
dette skib hvert år først kunne være i
Angmagssalik ca. 1 måned efter at
sejlsæsonen var begyndt, at det lige-
ledes af sikkerhedsgrunde måtte for-
lade Angmagssalik 1 måned før sejl-
sæsonen ophørte og endelig at dets la-
steevne ikke var tilstrækkelig stor og
navnlig ikke ville være det i tiden, der
kommer.
I Den kongelige grønlandske Handel
har man efter at have fået opfordring
fra Angmagssalik om at skaffe et skib
til erstatning for „Miki" overvejet
hvilke fordele og ulemper, der kunne
være ved anskaffelsen af et nyt skib
sammenlignet med køb af et brugt
skib.
Et nyt skib ville mindst koste halv-
anden million kroner og ville først
kunne leveres fra værft tidligst i 1962.
Det nu indkøbte norske skib, som gen-
nem nogle år har stået sin prøve un-
der sælfangst i Danmarksstrædet,
krævede en bevilling på 525.000 kr.
Det er kun blevet til salg på grund af
de indførte norske restriktioner for
sælfangsten.
Skibet er bygget i 1947. Dets længde
er 88,4 fod, bredde 21,0, dybde 10,0,
bruttotonnage 111,18 tons, registerton-
nage 38,18 tons og lasteevne ca. 100
tons. Hovedmotoren er installeret i
1952, den er en 4-cylindret 240 hk se-
skulle sige ja til Kampmanns tilbud.
Jeg selv ville ikke træffe afgørelsen,
før jeg kendte Rosings stilling.
Min pligt er at se på Grønland som
helhed
— Hvis man nu på nordgrønlænder-
nes vegne ville spørge: Jamen vil de
specielle nordgrønlandske problemer
da alligevel ikke glide i baggrunden?
— Naturligvis er det min pligt som
minister at se på Grønland som hel-
hed, men lad mig i denne forbindelse
sige, at jeg har drøftet dette problem
med folketingskolleger, der har prø-
vet at være både folketingsmand og
minister samtidig. Jeg fik den oplys-
ning, at vælgerne i en sådan folke-
tingskreds plejer at være glade for, at
netop deres folketingsmand tillige er
minister.
Jeg tror derfor, at det har sin betyd-
ning for Grønland, at jeg ikke blot er
folketingsmand men også medlem af
regeringen. Ja, jeg har eksempler på,
at det har været muligt for mig at få
indføjet en eller anden passus, som
måske ikke var kommet med, om ikke
jeg kendte de grønlandske forhold.
Med hensyn til min nordgrønlandske
kreds og mine vælgere er det forståe-
ligt, om nogle kunne føle sig fristet til
at spørge, om det skete nu også er
heldigt.
Tiden vil forhåbentlig vise det, men
med hensyn til at besøge nordkredsen,
så kan det måske komme til at knibe
mi-diesel, der kan give skibet en fart
på 9 knob. Skibet er forsynet med hy-
draulisk losse- og linespil og med mo-
derne elektrisk udstyr som radar, ek-
kolod, projektører m. m. Skibet er af
det norske skibstilsyn blevet forsynet
med fornyet fartcertifikat i november
1960.
Da ministeren havde forelagt bevil-
lingsandragendet for finansudvalget
fremkom i et enkelt københavnsk dag-
blad, nemlig „Information", en uven-
tet skarp kritik af Handelens disposi-
tion, idet man mente, at et moderne
stålskib havde været at foretrække.
Såvel Handelens skibsinspektør
Coulet-Svendsen som fartøjsfører
Niels L. Underbjerg, der kender Ang-
magssalik distrikts sejl- og isforhold
på godt og ondt, har besigtiget skibet
og begge har sagt god for det.
I aviskritikken beskyldte man Den
kongelige grønlandske Handel for ikke
at følge med i udviklingen inden for
skibsbygningen, men man glemte at
tage hensyn til de særlige vilkår, un-
der hvilke skibet skal fungere.
Man må nemlig tage i betragtning,
at der ikke findes nogen form for
værft eller bedding i Østgrønland,
hvor man forsvarligt kan foretage den
nødvendige vedligeholdelse f. eks. af
bunden på et stålskib, der i modsæt-
ning til træskibet kræver jævnlige
værftsophold for at modvirke rust el-
ler anden tæring. Skibet kunne na-
turligvis sejle til København eller Hol-
steinsborg for at komme på værft, men
denne sejlads ville kun kunne foreta-
ges inden for den korte sejlsæson,
hvor der er stærkt brug for skibet i
distriktet. Et træskib derimod kan i en
årrække og med fuld forsvarlighed
bundbehandles, få rettet skrueblade
o. lign. ved lavvande, fordi det tåler
ved højvande at blive sat på grund i
havnens inderste del, hvad et stålskib
ikke tåler.
Det blev også kritiseret, at motoren
er en semi-diesel og ikke en diesel,
men det betragtes af den erfarne far-
tøj sf ører som en fordel. Motoren fik
udskiftet stempler og cylindre i 1957,
og skibet skulle i det hele taget være
velegnet som togtefartøj i Angmagssa-
lik distrikt.
„Ejnar Mikkelsen", der nu er kom-
met til København, vil inden for den
omtalte bevilling på 525.000 kr. i den
kommende tid blive forsynet med ek-
stra redningsmateriel efter grønlandsk
standard såsom gummiflåder, Sarah-
sender osv. og i det hele taget blive
gjort klar til afsejling.
Fartøjsfører Niels L. Underbjerg har
om „Ejnar Mikkelsen" udtalt, at det
under navnet „Polstraum" var kendt
som et af de allerbedste skibe inden
for Ålesunds ishavsflåde og at han
med det kendskab han har til sejlads
i Angmagssalik distrikt er overbevist
om, at skibet vil blive til gavn og glæ-
de i tiden, der kommer.
sic.
Tuborghavnimut puldmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
AR i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport Telegramadresse: ESTORR
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
LÆDERSTRÆDE 26 KØBENHAVN K.
Det ny togtefartøj til
Angmagssalik
i--------------------------------
Det norske ishavsfartøj „Polstraum", som nu hedder „Ejnar Mikkelsen",
er kommet fil København for at blive gjort klar til afsejlingen
til Angmagssalik
---------------------------.----->
lidt. Jeg skal muligvis flere gange til
Grønland til sommer og også til nord-
kredsen, men måske bliver det ikke så
omfattende rejser, som hvis jeg blot
havde været folketingsmand, fordi jeg
har flere pligter nu.
— Når en folketingsmand tillige bli-
ver minister, hvilke andre fordele kan
det så rumme?
— Man kan sige, at forholdet er det,
at de grønlandske folketingsmænd nu
er anderledes placeret i lovgivningsar-
bejdet, fordi den ene er minister. Det
medfører bl. a. følgende: Et grøn-
landsk lovforslag vil, efter at udkastet
er lavet, først blive forelagt i regerin-
gen. Her kan det godt få en drejning
eller ændring, og der kan opstå
spørgsmålet om f. eks. en dansk lov
ikke kunne være tilstrækkelig. Lad os
nu sige, at det af regeringen behand-
lede forslag har passeret statsrådsmø-
det og er havnet i folketinget, så er
det ministerens opgave at forelægge
forslaget skriftligt eller mundtligt, og
det betyder, at ministeren har anled-
ning til at fremhæve før behandlin-
gen, hvad lovforslaget vil betyde for
Grønland.
Når selve folketingsarbejdet med
hensyn til dette lovudkast finder sted,
så er der nu en forandring fra før.
Hidtil har det været sådan, at de to
grønlandske folketingsmænd har skif-
tedes til at være ordfører alt efter em-
nets karakter eller art, men nu vil det
gå sådan, at Nikolaj Rosing bliver ord-
fører i alle de grønlandske spørgsmål.
Rosing og jeg har naturligvis gennem-
drøftet sagen i forvejen, og vi vil
fremover hjælpes ad.
Hvad selve den videre behandling i
folketinget angår, vil jeg lige nævne,
at vi også har mulighed for et sam-
spil. Rosing kan komme med fore-
spørgsler, som jeg som minister måske
netop gerne vil have draget frem.
— Alt dette forudsætter, at de grøn-
landske folketingsmænd er fuldt på
linie!
— Netop, og derfor vil enhver kun-
ne forstå, at det måtte være afgørende
for mig i mine overvejelser, at Niko-
laj Rosing og jeg vidste, hvor vi havde
hinanden, og jeg er glad for at kunne
sige, at det ved vi fuldt ud, og at det
går godt.
Jeg vil gerne tilføje, at Rosing og
jeg har været inde på under drøftel-
sen af min dobbelte funktion, at det
ville være ønskeligt, om også han fo-
retog en rejse i min kreds til sommer.
Det vil give os bedre mulighed i vort
udvidede samarbejde. Jeg kommer jo
sikkert som minister i hans kreds til
gengæld.
1. suppleant rykker frem
— De har også haft sæde i et par
vigtige udvalg?
— Kun i Lærlingeudvalget, og det
var i min egenskab af skoledirektør,
men som folketingsmand skulle jeg
egentlig også være med i Grønlands-
udvalget af 1960, det såkaldte Målsæt-
ningsudvalg og af Folketingets Grøn-
landsudvalg. I sidstnævnte sidder jeg
som medlem, det kan ikke ændres —
men møder normalt ikke, kun hvis
man ønsker at drøfte noget med mig.
Hvad de to andre udvalg angår, må
jeg have en stedfortræder. Man er
kommet til det resultat, at min første
suppleant må træde til i mit sted, og
det betyder, at visitatsprovst Rink
Kleist må indtræde. Indtil videre, og
det vil sige i de kommende 3 måneder
vil pastor Elias Lauf påtage sig disse
hverv.
Det er forøvrigt noget nyt, at der så-
ledes straks bliver brug for 1. supple-
anten i arbejdet for Grønland. Det kan
også få sin betydning, når kandidater
ved kommende valg skal finde deres
stedfortrædere.
— De har en menneskealders kend-
skab til Grønland og ved derfor, hvor
skoen trykker, hvordan med bevil-
lingsproblemet i fremtiden?
— Jeg synes jo, at det kan koncen-
treres om to ting, og at det, det hele
må dreje sig om, er hjælp til selv-
hjælp i form af investering. Det lyder
måske lidt for let, for det er reelt kun
at få fat i millionerne, men investering
er for mig to ting, nemlig investering
i industri- og erhvervsanlæg og inve-
stering i mennesker. Dette er ikke en
original udtalelse, andre har brugt
den, det ved jeg, men forholdet er, at
når dette gøres, vil der derefter ikke
være meget, der er blevet forsømt.
Ved investering i anlæg er hele det
erhvervsmæssige område dækket ind,
ved investering i mennesker inddæk-
kes skole, kirke, sundhedsvæsen, kul-
turelle opgaver osv.
Så vil man måske sige, at dette blot
er en ny måde at udtrykke sig på, og
at områderne reelt er de samme som
hidtil. Jeg vil hertil sige, ja det er så-
dan set rigtigt, men det er dog, som
om det giver en sammenhæng og så-
dan, at folk lettere vil forstå, hvad det
drejer sig om. Det er som om menne-
sket under denne synsvinkel bliver sat
mere i forgrunden — og hvad er vel
vigtigere i Grønland end netop men-
nesket? sic.
6