Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 3

Skolekonsulent Finn Gad
siger farvel til Grønland
En lille afskedssamtale med lektor Finn Gad, der den 30. juni trak sig
tilbage som skolekonsulent i Ministeriet for Grønland
Den 30. juni trådte lektor Finn Gad
tilbage som skolekonsulent i Ministe-
riet for Grønland. Denne afsked med
et stort og betydningsfuldt arbejde
gennem 11 år kom uventet i hvert fald
uden for ministeriet.
— Hvorfor har De sagt farvel til
Grønlands-arbejdet, lektor Finn Gad?
— Jeg er trådt tilbage, fordi arbej-
det som skolekonsulent i Ministeriet
for Grønland med væksten af det
grønlandske skolevæsen og med ud-
viklingen på de områder inden for
Danmarks-uddannelsen, som hører
under skolekonsulenten, er blevet så
voldsom, at det efter min opfattelse
kræver en mands hele indsats. Da jeg
hele tiden har været udlånt fra gym-
nasieskolen til ministeriet, således at
jeg var fritaget for en del af mine
pligtige undervisningstimer, synes jeg
ikke, at jeg kunne fortsætte på denne
måde.
Jeg sagde ved min afsked med mi-
nisteriet, at det forekommer mig, at
man bør gå, når man mærker, at det
arbejde, som man holder af, og som
man har en dyb forpligtelse over for,
ikke kan gennemføres på en måde,
som man anser for forsvarlig.
— De er med andre ord ked af at
sige farvel til arbejdet som skolekon-
sulent?
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartOsi massok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. Grcnlandske Handel
Velafbalanceret
Modsn Virginia
fuM flavoarsd -
men alligevel
mMd. Mand og
mand imellem
nydelsens
højdepunkt
— Jeg går med vemod, men en be-
slutning måtte jeg tage også under
hensyn til, at den danske skole befin-
der sig i en brydningstid, hvor der er
brug for alle de lærerkræfter, man
kan skrabe sammen.
Baggrunden
— Hvordan kom De i sin tid ind i
Grønlands-arbejdet?
— Jeg blev kaldt til ministeriet af
departementschef Eske Brun og spurgt,
om jeg ville være med. Det kunne jeg
ikke sige nej til. Min baggrund var
den, at jeg fra 1937 til 1945 havde væ-
ret lærer ved Godthåb Seminarium og
Højskole, som det hed dengang, og at
jeg havde deltaget i kritikken af sty-
relsen i tiden fra 1946 og fremefter,
hvor jeg specielt havde beskæftiget
mig med skolens forhold. Jeg havde
desuden kritiseret afsnittet om skolen
i Grønlandskommissionens betænk-
ning.
Jeg sagde ja til departementschefens
opfordring, også fordi jeg holdt af
Grønland, og fordi jeg anså det for
min pligt at deltage i opbygningsar-
bejdet. Vi var jo dengang ikke ret
mange, der på det skolemæssige om-
råde havde erfaringsmæssigt kend-
skab til Grønland.
— De havde dengang visse tanker
om danskundervisningen i Grønland
og om grønlændernes uddannelse i
Danmark, var det ikke sådan?
— Jo, det er rigtigt, og det første,
jeg kastede mig over, var da også en
modernisering af danskundervisnin-
gen i den grønlandske børneskole,
men jeg bør sige, at jeg dog kun har
betragtet mig selv som en katalysator
imellem herværende sprogundervis-
ningssagkyndige, først og fremmest
lektor Aage Salling, og den grønland-
ske skole.
— Har De været glad for at være
skolekonsulent?
— Når jeg før sagde, at det var med
vemod, jeg gik, ligger der jo i det, at
jeg forlader et arbejde, som jeg har
været glad ved. Specielt har hele op-
bygningen interesseret mig, jeg tæn-
ker på udviklingen af de dobbeltspro-
gede skoler, seminarieordningen og
ikke mindst uddannelsen af unge
grønlændere her i Danmark på real-
skoler, gymnasier, seminarier og uni-
versiteter, som har optaget meget af
min tid.
Næsten en revolution
— Også set med Deres øjne må vel
den sidste halve snes år være et stort
fremskridt?
— I ordet fremskridt ligger en vur-
dering, som jeg ikke vil tage stilling
til. Jeg foretrækker at sige, at de 10
år også på undervisningens område
repræsenterer en voldsom udvikling.
Jeg havde simpelthen ikke troet det
muligt på så kort tid at gennemføre
de uddannelser, som virkelig er blevet
gennemført. Det virker næsten som en
revolution. Det skyldes væsentligt ud-
viklingen af danskundervisningen i
Grønland og oprettelsen af realskolen
i Godthåb, som fører til en eksamen,
der er ligestillet med realeksamen i
det øvrige Danmark. Den har banet
vejen frem til en bedre seminarieud-
dannelse i Grønland, til gymnasieud-
dannelsen og hermed til studier på
universiteter og højere læreanstalter.
— Hvordan er seminarieuddannel-
sen i Godthåb blevet ændret?
— Sådan at den nu hviler på et me-
re solidt fundament, og sådan at se-
pisiarikit
nerissagssat mamartut
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-tobak ineritdluarsimassoK
taiméitordle oricamut Kasilissor-
néngifsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild.
EN HERLIG SHAGTOBAK
Savner De lys?
I løbet af de sidste 5—6 år har vi le-
veret op mod 100 el-aggregater til
Grønland:
Stationære og transportable, benzin-
og dieseldrevne, for jævn- og veksel-
strøm, kort sagt til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt pro-
spekt og prismateriale.
Type AJ 75, 750 watt, 220 volt jævnstrøm, med luftkølet 2-takts benzin-
motor, SACHS Stamo 75 på 1,5—1,75 hk ved 3000 o/m, velegnet til nødbe-
lysning etc. — Kr. 1.960,00.
°*/s
Vesterbrogade 181, Kobenhavn V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
minariets 3. år, praktikantåret, gen-
nemføres i Danmark. Det kunne ikke
have ladet sig gøre uden den omtalte
realeksamen.
En række unge er med realeksamen
som basis gået videre gennem gym-
nasiet, og i øjeblikket går på univer-
sitetet en jurastuderende, en, der stu-
derer psykologi, og endelig har vi en
ung grønlænder, der venter på at
komme ind på Polyteknisk Lærean-
stalt. To har for nogle år siden afslut-
tet det juridiske studium. I løbet af
årene, fra 1950 til 1960, er der uddan-
net 27 unge grønlandske lærere og
lærerinder, hvoraf 11 er i funktion in-
den for det grønlandske skolevæsen,
medens 11 virker inden for det danske
kommunale skolevæsen, for måske se-
nere at rejse op. 2 er i gang med vi-
dereuddannelse, en har kastet sig over
eskimologi og en er på præsteuddan-
nelse. 3 benytter ikke uddannelsen,
fordi de er blevet gift. Den 31. decem-
ber 1960 var 8 grønlændere elever på
seminarier og en på forskolelærer-
indeseminarium.
— Betød Deres virke som skolekon-
sulent, at De ofte kom til Grønland?
— Kun to gange, i 1951 og i 1957. I
1957 var jeg sammen med nomadskol-
inspektør dr. Israel Ruong. Jeg kom
nemlig meget tidligt i kontakt med
det samiske skolevæsen i Sverige, og
i 1955 var skoledirektør Garn og jeg
på studierejse til sameskolerne.
El hovedindtryk
— Har det givet sig udtryk i Grøn-
land?
— Ja, bl. a. i kostskolen i Thule og i,
at planerne for fremtiden omfatter
skolehjem i de større byer for at øge
uddannelsesmulighederne for unge fra
I
udsteder og bopladser. Men jeg vil
gerne understrege, at det primære for-
mål med mine rejser til Grønland var
min egen orientering for ikke at kom-
me på for lang afstand af de grøn-
landske forhold og for at drøfte visse
problemer med.lærerne.
— Hvad er Deres hovedindtryk af
Grønlands skole i dag?
— Børnene har gennemgående flere
kundskaber end forhen, ikke blot i
dansk men også i andre fag. Der er
mere levende liv over den grønland-
ske skole i dag. Det skulle jo også
gerne kunne mærkes, at antallet af
fuldtuddannede dansktalende lærere
på de 11 år er vokset fra 15 til 120.
Det er mit indtryk og min overbe-
visning, at lærerne i Grønland gør et
stort og målbevidst arbejde, og at de
sætter energisk ind på de mange vir-
kefelter, som sorterer under en lærer
i Grønland. Han skal jo dels bestride
tjenstlige opgaver og dels opgaver,
hvortil han må benytte sin fritid. Her
tænker jeg f. eks. på aftenskolearbej-
det og ungdomsarbejde som spejder-
væsenet. Det har været en fornøjelse
at se, hvilken sukces spejderarbejdet
har haft i Grønland i de senere år. For
blot 10 år siden ville det have været
utænkeligt at gennemføre det i det
omfang.
— De slipper vel ikke Grønland
helt?
— Man slipper ikke noget, man har
været følelsesmæssigt forbundet med
gennem 24 år.
— Nej, og Grønlands historie vil
fortsat optage Dem som historiker?
— Grønlands historie vil altid have
min interesse, og der er nok at be-
skæftige sig med.
sic.
- A. E. SØRENSEN
\t€s!(
\\ REDERI
Svendborg
»SØBY«
motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Soby Motorfabrik
v. A. C. Jørgensen
Søby . Ærø . Tlf. 123
Danmarkime måkanna ■
niorKutigineKarnerpaussoK
OMA
MARGARINE
3