Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 22

Grønlandske lærlinge vil nu helt
blive ligestillet med andre danske
----—-----------------•----------------------—----
Den danske lærlingelov skal sættes i kraft i Grønland
efter enkelte mindre ændringer. Formålet er at gøre
uddannelsen i Grønland ligesom den i Danmark
------—--------------—----—----——.---------------
hånden selv at overtage ansvaret for
og ledelsen af samfundets funktioner,
ikke kunne forventes imødekommet,
hvis den faglige uddannelse ikke sva-
rer til den danske. Ikke mindst på de
tekniske områder vil det være ønske-
ligt, at der gives dygtige grønlandske
håndværkere og teknikere mulighed
for at kvalificere sig til at overtage le-
delsen af værksteder og arbejdsplad-
Siden december 1957 har et udvalg,
der er blevet nedsat af ministeren for
Grønland, arbejdet med problemerne i
forbindelse med en lærlingelov for
Grønland. Udvalget har nu udarbej-
det et udkast til ministeren, og her-
efter kan det ventes, at den danske
lærlingelov vil blive sat i kraft i
Grønland. Loven er identisk med den
lov, der gælder for lærlingeområdet i
Danmark, bortset fra enkelte ændrin-
ger, man har været nødt til at foretage
på grund af forholdene i Grønland,
men det er ikke ændringer, der på
noget punkt nedsætter de uddannel-
sesmæssige krav, man vil stille til
lærlinge i Grønland. De bliver fuldt
ligestillede med lærlinge, der uddan-
nes i Danmark.
Dette fremgår klart af udvalgets
kommentarer til udkastet:
Af de oplysninger, som foreligger
for udvalget fremgår det, at der i
Grønland er et behov for uddannelse
af lærlinge inden for de områder, som
i lærlingelovens forstand betragtes
som fag, det vil navnlig sige inden for
de egentlige håndværks- og industri-
fag samt butiks-, handels- og kontor-
virksomhed.
Det fremgår endvidere af de til-
vejebragte oplysninger, at en betyde-
lig del af de af staten og private ar-
bejdsgivere drevne værksteder, samt
handelsvirksomheder og kontorer
m. v. er således beskafne, at en for-
svarlig faglig uddannelse på linie med
tilsvarende uddannelse i det øvrige
Danmark kan finde sted og i en vis
udstrækning allerede finder sted i dag.
Det er desuden oplyst, at en teo-
retisk undervisning af samme lø-
dighed som den, der drives ved
tekniske skoler og handelsskoler i
Danmark, vil kunne etableres for
en række fag ved flere lokaliteter
i Grønland og i en vis udstrækning
allerede er etableret.
Skolen er grundlaget
Udvalgets drøftelser og udtalelser
af sagkyndige viser, at det grønland-
ske skolevæsen nu har nået et sådant
stade, at skoleuddannelsen kan danne
grundlag for en forsvarlig teoretisk
uddannelse af lærlingene, omend un-
dervisningen, navnlig på grund af
sproglige vanskeligheder og særlig in-
den for handels- og kontorområdet,
må påregnes at skulle være af læn-
gere varighed end i Danmark.
På grundlag af den allerede i Grøn-
land etablerede faglige uddannelse
har et mindre antal unge grønlændere
allerede opnået egentligt svendebrev,
som er ligestillet med svendebrev er-
hvervet i det øvrige Danmark, og der
arbejdes for tiden i Ministeriet for
Grønland i samarbejde med vedkom-
mende organisationer på at udvide
denne ordning.
Ligestilling betyder her en lavere løn
Det er udvalgets indtryk, at statens
l/EKKERTØRSTIG ?
VAIA1H
FRISKER OG LÆSKER...
Kilalivigkuvit! VALASH aitsåt tåssa
inumarigsinardlunilo tumånguernartOK ...»
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
veir
Del er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
i risk og behagelig ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
værkstedsledere og øvrige virksom-
hedsledere samt de private hånd-
værksmestre under de nuværende for-
hold skønner kun at kunne uddanne
ganske få lærlinge udover dem, der
allerede er under uddannelse, men at
den almindeligt anvendte lønordning
— hvorunder de under oplæring væ-
rende unge mennesker lønnes som
ufaglærte ungarbejdere — giver lær-
lingene en forholdsvis betydelig høje-
re løn end tilsvarende lærlinge i Dan-
mark, hvorfor en ændring på dette
punkt antagelig vil åbne mulighed for
oplæring hos private arbejdsgivere af
yderligere et antal lærlinge inden for
forskellige fag.
Under henvisning til foranstående
og ud fra den forudsætning, som bl. a.
har fundet udtryk i udvalgets kommis-
sorium, at det er af afgørende betyd-
ning, at lærlingeuddannelsen lægges
ind i fastere rammer, har udvalget
nøje overvejet, hvorvidt lærlingeud-
dannelsen i Grønland fremover bør
tilrettelægges som en speciel grøn-
landsk uddannelse, eller om man bør
stile efter en lærlingeuddannelse, som
stiller de udlærte aldeles lige med de
tilsvarende udlærte i det øvrige Dan-
mark.
Ikke over hvor gærdet er lavest
Man har i udvalget rejst spørgs-
målet, om det ikke ville være til-
strækkeligt at oplære de ufaglærte
og de unge alene til de færdighe-
der, som de har behov for i det
grønlandske samfund.
Der har i udvalget været enighed
om, at man ikke bør gå ind for en
sådan tanke. Ikke mindst af psy-
kologiske grunde må man lægge
afgørende vægt på, at den faglige
uddannelse, som etableres, er af
ganske samme lødighed som ud-
dannelsen i det øvrige Danmark,
og at den afsluttes med en prøve
og eventuelt et svendebrev, som
ikke adskiller sig fra det tilsvaren-
de i Danmark.
Man har herved lagt vægt på, at
det antagelig i en lang årrække frem-
over bliver nødvendigt at udsende
faglært arbejdskraft fra Danmark til
at deltage i bygge- og anlægsvirksom-
heden i sommersæsonen, og at den
grønlandske faglærte, som det også er
tilfældet i dag, vil komme til at ar-
bejde side om side med den udsendte
arbejdskraft.
Skal også kunne klare sig i Danmark
Hertil kommer, at den udlærte — i
hvert fald inden for de tekniske fag-
grupper — stort set har behov for de
samme faglige kvalifikationer som i de
tilsvarende fag i rigets andre dele.
Endvidere finder man det uheldigt
at binde en grønlandsk faglært til
hans hjemstavn; han bør kunne slå
sig ned og udnytte sin uddannelse
hvorsomhelst i riget, han måtte finde
det ønskeligt.
Endelig vil det fra alle sider aner-
kendte krav om, at den grønlandske
befolkning bør sættes i stand til efter-
ser, men deres muligheder vil være
stærkt begrænsede, hvis deres uddan-
nelse kan karakteriseres som mindre
god.
Målet må derfor efter udvalgets
opfattelse være etablering af en
egentlig lærlingeordning med lære-
kontrakt med gensidig forpligtelse
for lærling og mester til at gennem-
føre uddannelsen med det resultat,
at den udlærte står på lige for med
de tilsvarende udlærte i det øvrige
rige.
Det er udvalgets opfattelse, at dette
mål alene kan nås fuldt ud ved at
gennemføre den danske lærlingelov i
Grønland, blot med sådanne mindre
væsentlige ændringer, som de særlige
sociale, økonomiske og kulturelle for-
hold gør absolut nødvendige. Inden
for en sådan ramme skulle det være
muligt, dels at tilvejebringe den so-
ciale beskyttelse af lærlingen, som er
et af lovens formål, og som formentlig
vil få voksende betydning i Grønland
i fremtiden, dels at skabe ganske den
samme tidssvarende praktiske og teo-
retiske faglige uddannelse som i Dan-
mark, idet man udnytter de danske
administrative organers store erfaring.
En række ændringer
Udvalget har herefter nøje gennem-
gået den danske lærlingelov og udar-
bejdet et udkast til en anordning om
lovens gennemførelse i Grønland inde-
holdende de ændringer, lempelser og
tilføjelser, som udvalget anser for ab-
solut nødvendige:
Den danske lærlingelov administre-
res af de pågældende fagministre:
handelsministeren og arbejdsministe-
ren samt af arbejdsdirektøren og end-
videre af en række administrative or-
ganer, som ikke findes i Grønland, f.
eks. faglige udvalg, lærlingerådet og
arbejdsanvisningskontorerne.
Udvalget har nøje overvejet, hvor-
vidt det er mest hensigtsmæssigt, at
loven for Grønlands vedkommende
administreres af ministeren for Grøn-
land samt af de i forvejen i Grønland
eksisterende administrative organer
suppleret med eventuelle enkelte ny-
oprettede, eller om man i videst mu-
ligt omfang skal tilsigte, at loven også
for Grønlands vedkommende admini-
streres af de pågældende fagministre,
samt af de samme administrative or-
ganer som i Danmark.
Lærlingeudvalget foreslår, at sidst-
nævnte løsning vælges, dels fordi
fuldstændig ligestilling mellem lær-
lingene i Grønland og i det øvrige
Danmark må tilstræbes, dels fordi de
pågældende fagministre samt de ad-
ministrative organer i Danmark har
en mangeårig erfaring på lærlingeom-
rådet, som man for Grønlands ved-
kommende bør drage størst mulig nyt-
te af.
De særlige grønlandske forhold og
den grønlandske lovgivning samt
Grønlands fjerne beliggenhed gør det
dog nødvendigt at ændre lidt på reg-
lerne om lærlingelovens administra-
tive organer og deres virkemåde.
Skuemestre fra Danmark
Med hensyn til reglerne i lærlinge-
Glæd Dem
over i
r$/sc2
kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milGnit pineicarsinå-uput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK ig
dans kit k tingi kulnik pllerauissos
Leverandør til det kgl. danske hof
loven om svendeprøvekommissioner
og skuemestre har der i udvalget væ-
ret enighed om, at reglerne i den
danske lærlingelov umiddelbart vil
kunne anvendes. Man har været klar
over, at skuemestre muligvis ikke
overalt vil kunne udpeges i Grønland,
men i så fald må sådanne udrejse fra
Danmark. På grundlag af skuemestre-
nes erklæring forelægges sagen for
den pågældende svendeprøvekommis-
sion i Danmark, hvorved bemærkes,
at det er oplyst for udvalget, at sven-
deprøvekommissionerne ofte er iden-
tiske med de faglige udvalg. På grund-
lag af det foreliggende materiale
træffer svendeprøvekommissionerne i
Danmark den endelige afgørelse.
Undervisningsplaner for den teore-
tiske undervisning af håndværker- og
handelslærlinge udarbejdes i Danmark
ifølge lærlingeloven af henholdsvis
Statens tilsyn med den tekniske un-
dervisnings plan og Statens tilsyn med
handelsskoleundervisningen. Under-
visningsplanerne godkendes endeligt
af handelsministeren.
Der har i udvalget været enighed
om, at disse myndigheder ikke stiller
større krav til undervisningen, end at
kravene vil kunne imødekommes for
så vidt angår Grønland, samt at disse
myndigheder også bør godkende de
for Grønland gældende undervisnings-
planer. Man har imidlertid, da under-
visningsforholdene i Grønland bl. a.
på grund af sproget i et vist omfang
afviger fra forholdene i det øvrige
Danmark, fundet det rigtigst at fore-
slå, at der tillægges skoledirektøren
for Grønland en rådgivende virksom-
hed ved udarbejdelsen af undervis-
ningsplanerne.
Gælder hele Grønland
Det foreslås at sætte lærlingeloven
i kraft for hele Grønland. I Nord- og
Østgrønland har man endnu ikke den
samme administrative opbygning som
i Vestgrønland, ligesom udviklingen i
det hele ikke har nået samme stade i
disse dele af landet. Der vil derfor
være en del problemer forbundet med
gennemførelsen af loven i Nord- og
Østgrønland.
Da man imidlertid søger at bringe
Nord- og Østgrønland på lige fod med
Vestgrønland såvel i administrativ
henseende som i andre henseender, vil
det være mindre praktisk i loven at
indføre en række særregler for Nord-
og Østgrønland, som man, efterhån-
den som udviklingen skrider frem, vil
blive nødt til at ændre ad lovgivnin-
gens vej.
Man har derfor i udkastet indføjet
en særlig bestemmelse, hvorefter mi-
nisteren for Grønland for Nord- og
Østgrønlands vedkommende kan fast-
sætte særlige regler i det omfang, for-
holdene i disse områder gør det nød-
vendigt.
Sorterer under kæmnerne
Der findes ikke offentlige arbejds-
anvisningskontorer i Grønland.
Det foreslås derfor, at de ifølge lær-
lingeloven til arbejdsanvisningskonto-
rerne henlagte opgaver, i stedet for at
danne en særlig ny institution, hen-
lægges til kæmnerne i Grønland med
landshøvdingen som foresat. En gen-
nemgang af loven har vist, at de op-
gaver, som påhviler arbejdsanvis-
ningskontorerne i Danmark på lærlin-
geområdet, er af mere rutinemæssig
og formel karakter.
Lønnen
Det foreslås, at lærlingeløn fastsæt-
tes på overenskomstbasis ligesom i
det øvrige Danmark. Da der for tiden
ikke eksisterer nogen arbejdsgiverfor-
ening i Grønland, foreslås en over-
gangsregel.
Det har været overvejet at pålægge
ministeren for Grønland i en over-
gangsperiode at fastsætte særlige reg-
ler for arbejdsgivernes repræsenta-
tion ved overenskomstforhandlinger-
ne. Det foreslås imidlertid, at loven
for Grønlands vedkommende admini-
streres af de pågældende fagministre,
som i øvrigt i tvivlsspørgsmål vil kun-
ne rådføre sig med ministeren for
Grønland.
22