Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 22
Grønlandske lærlinge vil nu helt blive ligestillet med andre danske ----—-----------------•----------------------—---- Den danske lærlingelov skal sættes i kraft i Grønland efter enkelte mindre ændringer. Formålet er at gøre uddannelsen i Grønland ligesom den i Danmark ------—--------------—----—----——.--------------- hånden selv at overtage ansvaret for og ledelsen af samfundets funktioner, ikke kunne forventes imødekommet, hvis den faglige uddannelse ikke sva- rer til den danske. Ikke mindst på de tekniske områder vil det være ønske- ligt, at der gives dygtige grønlandske håndværkere og teknikere mulighed for at kvalificere sig til at overtage le- delsen af værksteder og arbejdsplad- Siden december 1957 har et udvalg, der er blevet nedsat af ministeren for Grønland, arbejdet med problemerne i forbindelse med en lærlingelov for Grønland. Udvalget har nu udarbej- det et udkast til ministeren, og her- efter kan det ventes, at den danske lærlingelov vil blive sat i kraft i Grønland. Loven er identisk med den lov, der gælder for lærlingeområdet i Danmark, bortset fra enkelte ændrin- ger, man har været nødt til at foretage på grund af forholdene i Grønland, men det er ikke ændringer, der på noget punkt nedsætter de uddannel- sesmæssige krav, man vil stille til lærlinge i Grønland. De bliver fuldt ligestillede med lærlinge, der uddan- nes i Danmark. Dette fremgår klart af udvalgets kommentarer til udkastet: Af de oplysninger, som foreligger for udvalget fremgår det, at der i Grønland er et behov for uddannelse af lærlinge inden for de områder, som i lærlingelovens forstand betragtes som fag, det vil navnlig sige inden for de egentlige håndværks- og industri- fag samt butiks-, handels- og kontor- virksomhed. Det fremgår endvidere af de til- vejebragte oplysninger, at en betyde- lig del af de af staten og private ar- bejdsgivere drevne værksteder, samt handelsvirksomheder og kontorer m. v. er således beskafne, at en for- svarlig faglig uddannelse på linie med tilsvarende uddannelse i det øvrige Danmark kan finde sted og i en vis udstrækning allerede finder sted i dag. Det er desuden oplyst, at en teo- retisk undervisning af samme lø- dighed som den, der drives ved tekniske skoler og handelsskoler i Danmark, vil kunne etableres for en række fag ved flere lokaliteter i Grønland og i en vis udstrækning allerede er etableret. Skolen er grundlaget Udvalgets drøftelser og udtalelser af sagkyndige viser, at det grønland- ske skolevæsen nu har nået et sådant stade, at skoleuddannelsen kan danne grundlag for en forsvarlig teoretisk uddannelse af lærlingene, omend un- dervisningen, navnlig på grund af sproglige vanskeligheder og særlig in- den for handels- og kontorområdet, må påregnes at skulle være af læn- gere varighed end i Danmark. På grundlag af den allerede i Grøn- land etablerede faglige uddannelse har et mindre antal unge grønlændere allerede opnået egentligt svendebrev, som er ligestillet med svendebrev er- hvervet i det øvrige Danmark, og der arbejdes for tiden i Ministeriet for Grønland i samarbejde med vedkom- mende organisationer på at udvide denne ordning. Ligestilling betyder her en lavere løn Det er udvalgets indtryk, at statens l/EKKERTØRSTIG ? VAIA1H FRISKER OG LÆSKER... Kilalivigkuvit! VALASH aitsåt tåssa inumarigsinardlunilo tumånguernartOK ...» Grønlandsk vejr er GA-IOL veir Del er i disse måneder, De mere end nogensinde har brug for en pakke Ga-Jol. Den lindrer halsen og giver omgående en i risk og behagelig ånde A/S GALLE & JESSEN Lev. til det kgl. danske hof værkstedsledere og øvrige virksom- hedsledere samt de private hånd- værksmestre under de nuværende for- hold skønner kun at kunne uddanne ganske få lærlinge udover dem, der allerede er under uddannelse, men at den almindeligt anvendte lønordning — hvorunder de under oplæring væ- rende unge mennesker lønnes som ufaglærte ungarbejdere — giver lær- lingene en forholdsvis betydelig høje- re løn end tilsvarende lærlinge i Dan- mark, hvorfor en ændring på dette punkt antagelig vil åbne mulighed for oplæring hos private arbejdsgivere af yderligere et antal lærlinge inden for forskellige fag. Under henvisning til foranstående og ud fra den forudsætning, som bl. a. har fundet udtryk i udvalgets kommis- sorium, at det er af afgørende betyd- ning, at lærlingeuddannelsen lægges ind i fastere rammer, har udvalget nøje overvejet, hvorvidt lærlingeud- dannelsen i Grønland fremover bør tilrettelægges som en speciel grøn- landsk uddannelse, eller om man bør stile efter en lærlingeuddannelse, som stiller de udlærte aldeles lige med de tilsvarende udlærte i det øvrige Dan- mark. Ikke over hvor gærdet er lavest Man har i udvalget rejst spørgs- målet, om det ikke ville være til- strækkeligt at oplære de ufaglærte og de unge alene til de færdighe- der, som de har behov for i det grønlandske samfund. Der har i udvalget været enighed om, at man ikke bør gå ind for en sådan tanke. Ikke mindst af psy- kologiske grunde må man lægge afgørende vægt på, at den faglige uddannelse, som etableres, er af ganske samme lødighed som ud- dannelsen i det øvrige Danmark, og at den afsluttes med en prøve og eventuelt et svendebrev, som ikke adskiller sig fra det tilsvaren- de i Danmark. Man har herved lagt vægt på, at det antagelig i en lang årrække frem- over bliver nødvendigt at udsende faglært arbejdskraft fra Danmark til at deltage i bygge- og anlægsvirksom- heden i sommersæsonen, og at den grønlandske faglærte, som det også er tilfældet i dag, vil komme til at ar- bejde side om side med den udsendte arbejdskraft. Skal også kunne klare sig i Danmark Hertil kommer, at den udlærte — i hvert fald inden for de tekniske fag- grupper — stort set har behov for de samme faglige kvalifikationer som i de tilsvarende fag i rigets andre dele. Endvidere finder man det uheldigt at binde en grønlandsk faglært til hans hjemstavn; han bør kunne slå sig ned og udnytte sin uddannelse hvorsomhelst i riget, han måtte finde det ønskeligt. Endelig vil det fra alle sider aner- kendte krav om, at den grønlandske befolkning bør sættes i stand til efter- ser, men deres muligheder vil være stærkt begrænsede, hvis deres uddan- nelse kan karakteriseres som mindre god. Målet må derfor efter udvalgets opfattelse være etablering af en egentlig lærlingeordning med lære- kontrakt med gensidig forpligtelse for lærling og mester til at gennem- føre uddannelsen med det resultat, at den udlærte står på lige for med de tilsvarende udlærte i det øvrige rige. Det er udvalgets opfattelse, at dette mål alene kan nås fuldt ud ved at gennemføre den danske lærlingelov i Grønland, blot med sådanne mindre væsentlige ændringer, som de særlige sociale, økonomiske og kulturelle for- hold gør absolut nødvendige. Inden for en sådan ramme skulle det være muligt, dels at tilvejebringe den so- ciale beskyttelse af lærlingen, som er et af lovens formål, og som formentlig vil få voksende betydning i Grønland i fremtiden, dels at skabe ganske den samme tidssvarende praktiske og teo- retiske faglige uddannelse som i Dan- mark, idet man udnytter de danske administrative organers store erfaring. En række ændringer Udvalget har herefter nøje gennem- gået den danske lærlingelov og udar- bejdet et udkast til en anordning om lovens gennemførelse i Grønland inde- holdende de ændringer, lempelser og tilføjelser, som udvalget anser for ab- solut nødvendige: Den danske lærlingelov administre- res af de pågældende fagministre: handelsministeren og arbejdsministe- ren samt af arbejdsdirektøren og end- videre af en række administrative or- ganer, som ikke findes i Grønland, f. eks. faglige udvalg, lærlingerådet og arbejdsanvisningskontorerne. Udvalget har nøje overvejet, hvor- vidt det er mest hensigtsmæssigt, at loven for Grønlands vedkommende administreres af ministeren for Grøn- land samt af de i forvejen i Grønland eksisterende administrative organer suppleret med eventuelle enkelte ny- oprettede, eller om man i videst mu- ligt omfang skal tilsigte, at loven også for Grønlands vedkommende admini- streres af de pågældende fagministre, samt af de samme administrative or- ganer som i Danmark. Lærlingeudvalget foreslår, at sidst- nævnte løsning vælges, dels fordi fuldstændig ligestilling mellem lær- lingene i Grønland og i det øvrige Danmark må tilstræbes, dels fordi de pågældende fagministre samt de ad- ministrative organer i Danmark har en mangeårig erfaring på lærlingeom- rådet, som man for Grønlands ved- kommende bør drage størst mulig nyt- te af. De særlige grønlandske forhold og den grønlandske lovgivning samt Grønlands fjerne beliggenhed gør det dog nødvendigt at ændre lidt på reg- lerne om lærlingelovens administra- tive organer og deres virkemåde. Skuemestre fra Danmark Med hensyn til reglerne i lærlinge- Glæd Dem over i r$/sc2 kiksit aKitsut mamartut åmalo Bisca biscuits mamardluartut su- milGnit pineicarsinå-uput. Overalt kan De få de lækre, sprø- de kiks og de velsmagende Bisca biscuits. AKTIESELSKABET ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK ig dans kit k tingi kulnik pllerauissos Leverandør til det kgl. danske hof loven om svendeprøvekommissioner og skuemestre har der i udvalget væ- ret enighed om, at reglerne i den danske lærlingelov umiddelbart vil kunne anvendes. Man har været klar over, at skuemestre muligvis ikke overalt vil kunne udpeges i Grønland, men i så fald må sådanne udrejse fra Danmark. På grundlag af skuemestre- nes erklæring forelægges sagen for den pågældende svendeprøvekommis- sion i Danmark, hvorved bemærkes, at det er oplyst for udvalget, at sven- deprøvekommissionerne ofte er iden- tiske med de faglige udvalg. På grund- lag af det foreliggende materiale træffer svendeprøvekommissionerne i Danmark den endelige afgørelse. Undervisningsplaner for den teore- tiske undervisning af håndværker- og handelslærlinge udarbejdes i Danmark ifølge lærlingeloven af henholdsvis Statens tilsyn med den tekniske un- dervisnings plan og Statens tilsyn med handelsskoleundervisningen. Under- visningsplanerne godkendes endeligt af handelsministeren. Der har i udvalget været enighed om, at disse myndigheder ikke stiller større krav til undervisningen, end at kravene vil kunne imødekommes for så vidt angår Grønland, samt at disse myndigheder også bør godkende de for Grønland gældende undervisnings- planer. Man har imidlertid, da under- visningsforholdene i Grønland bl. a. på grund af sproget i et vist omfang afviger fra forholdene i det øvrige Danmark, fundet det rigtigst at fore- slå, at der tillægges skoledirektøren for Grønland en rådgivende virksom- hed ved udarbejdelsen af undervis- ningsplanerne. Gælder hele Grønland Det foreslås at sætte lærlingeloven i kraft for hele Grønland. I Nord- og Østgrønland har man endnu ikke den samme administrative opbygning som i Vestgrønland, ligesom udviklingen i det hele ikke har nået samme stade i disse dele af landet. Der vil derfor være en del problemer forbundet med gennemførelsen af loven i Nord- og Østgrønland. Da man imidlertid søger at bringe Nord- og Østgrønland på lige fod med Vestgrønland såvel i administrativ henseende som i andre henseender, vil det være mindre praktisk i loven at indføre en række særregler for Nord- og Østgrønland, som man, efterhån- den som udviklingen skrider frem, vil blive nødt til at ændre ad lovgivnin- gens vej. Man har derfor i udkastet indføjet en særlig bestemmelse, hvorefter mi- nisteren for Grønland for Nord- og Østgrønlands vedkommende kan fast- sætte særlige regler i det omfang, for- holdene i disse områder gør det nød- vendigt. Sorterer under kæmnerne Der findes ikke offentlige arbejds- anvisningskontorer i Grønland. Det foreslås derfor, at de ifølge lær- lingeloven til arbejdsanvisningskonto- rerne henlagte opgaver, i stedet for at danne en særlig ny institution, hen- lægges til kæmnerne i Grønland med landshøvdingen som foresat. En gen- nemgang af loven har vist, at de op- gaver, som påhviler arbejdsanvis- ningskontorerne i Danmark på lærlin- geområdet, er af mere rutinemæssig og formel karakter. Lønnen Det foreslås, at lærlingeløn fastsæt- tes på overenskomstbasis ligesom i det øvrige Danmark. Da der for tiden ikke eksisterer nogen arbejdsgiverfor- ening i Grønland, foreslås en over- gangsregel. Det har været overvejet at pålægge ministeren for Grønland i en over- gangsperiode at fastsætte særlige reg- ler for arbejdsgivernes repræsenta- tion ved overenskomstforhandlinger- ne. Det foreslås imidlertid, at loven for Grønlands vedkommende admini- streres af de pågældende fagministre, som i øvrigt i tvivlsspørgsmål vil kun- ne rådføre sig med ministeren for Grønland. 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.