Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IllngivåkéK. Narssau:
Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Pastor Jokum Knudsen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter. Godhavn: Mester Emil Lin-
denhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedes-
minde: Knud Abeisen, købmand Anders Hove, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs-
havn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæm-
ner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. JJmanak: Kæmner J.
WUrtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skole-
distriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: lb Tøpfer. Skjoldungen: Poul E.
Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
l._________________________________________________________________
Finansudvalgets rejseformål
I dette „hus" på et udsted i Nordgrønland bor en famille bestående af far, mor og
seks børn. Om nogle år skal de måske til byen, men skal de, indtil det sker, blive
boende i denne rønne?
E. E. Det er ikke nogen turistrejse,
Finansudvalgets medlemmer er ude
på i Grønland i øjeblikket. På nogle
få uger skal udvalgets medlemmer
søge at trænge lidt ind i de mange
problemer, de i forvejen kender fra
papiret på Christiansborg, og som de
ikke kan undgå at støde på igen, når
rejsen er overstået, og det egentlige
arbejde i Finansudvalget genoptaget.
Allerede sidste år erkendte man gen-
nem etableringen af Grønlandsudval-
get af 1960, at tiden nu var inde til at
foretage en revision af den store kom-
missionsbetænkning, på hvilken man
har bygget den første halve snes år
udviklingsarbejde i Grønland. Udvik-
lingen gik på mange områder hurtige-
re, end den daværende kommission
havde kunnet forudse, og på andre
områder gik det måske for langsomt.
Finansudvalget har i den forbindelse
først og fremmest med de økonomiske
problemer at gøre, og også i fremtiden
må udvalget holde sig til de oplys-
ninger, der forelægges det fra grøn-
landssagkyndiges side, men alligevel
er det gavnligt for udvalgets medlem-
mer, hvor flygtigt indtrykket end nød-
vendigvis må blive, at få et indblik i
de grønlandske forhold som de er i
dag. Det er rejsens egentlige formål,
og det er derfor også naturligt, at ud-
valget ikke på de enkelte steder, man
har besøgt, har fordybet sig meget i
de lokale problemer. Fra grønlandsk
side har den form for udvalgsrejse,
der i øjeblikket foregår, alligevel gi-
vet anledning til enkelte misforståel-
ser, idet man har ment, at udvalget
på stedet skulle tage stilling til dette
eller hint problem, hvilket naturligvis
aldrig har været meningen med rejsen.
Særlig fra Umanak er der udtrykt
utilfredshed med forløbet af Finans-
udvalgets besøg. Her havde kommu-
Kalåtdlit-nunåta højskolerKågsså
åipågo Sisimiune atulersinåusaoK. a-
tuarfigssap toncavigsså ivsaK ilineitar-
Pok tamåna åssiglngitsutigut malung-
nartiniarneKardlune. provstimut taor-
taussoK, palase Mads Lidegaard, bi-
skorpimut angalaKatauvdlune Sisi-
miunitoK oitalugiarpoK, erKartordlugit
højskoligssap sananeKalernera sujor-
Kutdlugo ajornartorsiuterpagssuit pi-
simassut, nagdliutorsiualaornermilo
najutdlutik peKatigigfit arfineK pinga-
sut, erfalassulissardlutik. ujarak su-
jugdleK KarmåuneKarpoK lektor Aage
Buggemit, åipå Jørgen Labansenimit
nalbestyrelsen og fangerforeningen
anmodet om en samtale med udvalget
om det for byen såre vigtige spørgs-
mål: et fryseri. Man havde ventet, at
der blev holdt et møde med udvalget
om sagen, men i stedet fik man be-
sked om, at den kunne forelægges un-
der den reception, der holdtes på sko-
len. Kommunalbestyrelsen og fanger-
foreningen er af den opfattelse, at
Umanaks særlige problem ikke vandt
tilstrækkelig lydhørhed, fordi det blev
fremsat under en reception, ved hvil-
ken man også talte om alle mulige
andre ting. Hvad Umanaks repræsen-
tanter ikke kan vide er, at fryseriet
bagefter blev genstand for drøftelse
ombord på „Umanak“, ligesom det
måske ikke helt er gået op for befolk-
ningen, at udvalgsrejsen er en orien-
teringsrejse og ikke en bevillingsrejse.
Hvis udvalget skulle fordybe sig i de
enkelte problemer og på tre ugers
rejse tage stilling til en masse bevil-
linger, ville det store overblik nok bli-
ve noget forplumret af ting, som må-
ske nok lokalt set er vigtige, men som
i den store sammenhæng er mindre
væsentlige.
Man skal altså ikke vente, at Fi-
nansudvalgets rejse efterfølges af
utallige bevillinger til de steder, ud-
valget har besøgt, men man har grund
til at formode, at udvalgets medlem-
mer, når de ad de sædvanlige kanaler,
Grønlandsministerium og Finansmini-
sterium, får forelagt bevillingsansøg-
ninger til Grønland, efter grønlands-
rejsen har lidt mere fornemmelse af,
hvad sagen egentlig drejer sig om.
Ganske vist er Finansudvalget kun
et økonomisk udvalg, men trods alt er
finansudvalgsmedlemmer vel også en
slags mennesker, og det kan være
gavnligt for dem at få et indblik i,
inusugtunut sivnissussumit pingajuat-
dlo kommunalbestyrelsip sujuligtai-
ssuanit Karl Lennertimit. landsråde
sivnerdlugo OKalugpoK landsrådimut
ilaussortaK Jørgen Olsen, erssenrig-
sardlugo atuarfigtågssamik landsrådip
tapersersuinarumanera. tamatumane
åma najupoK biskorpe Westergaard-
Madsen oicalungnermine neriutigine-
rardlugo højskoligssaK inusugtunut i-
luaKutaujumårtoK.
åssilissame erssipoK KarmasigssiaK
torKavigssaK sujugdleK lektor Bugge-
mit KarmåuneKartoK, palase Lidegaard
ikiortigalugo.
hvilke menneskelige problemer, der
knytter sig til de økonomiske.
I relation hertil kunne det måske
nok have været ønskeligt, om man
havde valgt lidt flere ydmyge steder
på rejsen, små bopladser og udsteder,
som udvalget ikke engang har kend-
skab til fra papiret. I stedet for at be-
søge den grønlandske kulturs vugge,
turiststedet SarKaK, havde det været
nok så hensigtsmæssigt, om man hav-
de besøgt dens grav: steder hvor be-
folkningen lever isoleret fra den øv-
rige grønlandske verden og er så stil-
lestående, at de ikke engang tager
initiativet til anskaffelse af en fælles
radiomodtager. Der findes steder i
Grønland, hvor springet til det mo-
derne grønlandske samfund er så
stort, at ingen tør gøre det. Åndelig
blufærdighed forbyder denne befolk-
ning at fortælle andre, at den i perio-
der om vinteren sulter, at dens mange
børn — i sandhed på sådanne steder
fattigmands rigdom — går småfry-
sende rundt om sommeren i luvslidte
falmede bomuldskjoler og bukser fra
butikken og om vinteren kryber sam-
men på briksen i en faldefærdig tør-
vemurshytte.
Man skulle tro, at denne befolkning
hellere end gerne flyttede fra det sted,
som ikke engang altid kan give den
det nødtørftigste til livets oprethol-
delse, men således er det ikke.
I langt de fleste tilfælde vil den
blive på stedet. Den er nemlig skep-
tisk. Den har hørt om såkaldte syd-
flyttere, der gik til grunde eller måtte
vende tilbage til briksen, fordi de ikke
kunne klare sig, eller fordi de ikke
blev godtaget af den øvrige befolk-
ning eller fandt tålelige erhvervsbe-
E. E. finansudvalgimut ilaussortat
månåkut Kalåtdlit-nunåne angalaor-
nerat takornariarnertut oKautigine-
KarsinåungilaK. sapåtit akunerisa Kav-
sikagtånguit ingerdlaneråne ilaussor-
tat påsiniaivfigissugssauvait ajornar-
torsiutit folketingime oKatdlitarnerne
tamåkuningalo agdlagsimassunit tu-
sartarigkatik, angalaorérunigdlo su-
liagssavigtik autdlarnenrigkuniko u-
terfigerKingitsugagssaringisatik. su-
jornale Grønlandsudvalge 1960-imi-
ngånérsoK pilersineKarmat påsineKar-
simavoK kommissionerssup isumaliu-
tigssissutå avdlångortitariaicalersima-
ssok, tåuna tungavigalugo nutåmik
åndgssussinerup ukiuine Kuline sujug-
dlerne piorsaineKarsimavdlune. ine-
riartorneK ilåtigut taimane atautsimi-
titat nautsorssutigisimassånit sukane-
russumik ingerdlasimavoK ilåtigutdlo
imaica åma kigåipatdlåmik. finansud-
valgimut ilaussortat tamatumane sag-
dliutdlugo suliagssarait aningaussati-
gut ajornartorsiutit, sujunigssamitaoK
udvalgip tontåmavigissartugssauvai
påsissutigssat Kalåtdlit-nunånut tu-
ngassunik påsisimangnigtunit saricu-
miuneKartut, taimåikaluartordle ud-
Til næste år kan Grønlands første
højskole, i Holsteinsborg, tages i brug.
Forleden var der grundstensnedlæg-
gelse på skolens byggegrund, og den
blev markeret af bl. a. otte foreninger,
som mødte med faner. Den fungerende
provst, pastor Mads Lidegaard, der var
i Holsteinsborg i forbindelse med bi-
skoppens rejse i Grønland, talte ved
grundstensnedlæggelsen og omtalte de
mange besværligheder, der har gået
forud for byggeriet. Den første sten
blev muret i af lektor Aage Bugge,
den anden af Jørgen Labansen som
repræsentant for ungdommen og den
tredie af kommunalbestyrelsesfor-
manden Karl Lennert. På landsrådets
vegne talte landsrådsmedlem Jørgen
Olsen, der understregede landsrådets
fortsatte vilje til at støtte den nye
skole. Højtideligheden blev også over-
været af biskop Westergaard Madsen,
der i en tale udtrykte håbet om, at
højskolen måtte blive til gavn for ung-
dommen. På billedet ser man den før-
ste sten blive lagt. Det er lektor Bug-
ge, der murer stenen i, mens pastor
Lidegaard fungerer som murerhånd-
langer.
tingelser. Springet fra det lille sted
med de magre kår til byen var for
stort.
Alle kan vel være enige om, at
springet også i årene fremover skal
gøres, men med den hastige vækst og
udbygning, der foregår i byen, bliver
svælget mellem det lille, stillestående
sted og byen større og større, og sprin-
get endnu vanskeligere. Derfor er det
nødvendigt, at der også på de små ste-
der, hvor meningsløst det ellers, øko-
nomisk set, kan synes, sker en vis ud-
bygning i disse overgangsår, og dette
er i høj grad noget, der angår Finans-
udvalget. Besøg på en række udsteder
og bopladser under udvalgets rejse
valgimut ilaussortanut iluaKutaussug-
ssauvoK nangminérdlune Kanordlunil
Kagdlinarsiortigigaluamik Kalåtdlit-
nunåne pissutsinik takussaKarnigssaK.
tamåna angalanerup sujunertarivigpå,
taimaingmatdlo tupingnångilaK ilau-
ssortat nunaKarfingne atausiåkåne ti-
kitamingne nunaitarfiup nangmineK
ajornartorsiutainik angnerussumik
sangmissaicarsimångingmata. finans-
udvalgip taimatut angalanera kalåt-
dlit tungånit ilåtigut påsinerdlungne-
KarsimagunarpoK isumaKartOKarsima-
gunarmat ilaussortat nunaKarfingne
atausiåkåne ajornartorsiutit pivdlugit
aulajangissåsassut, tamånale angala-
nerme sujunertarineKarsimångilaK.
pingårtumik Omåname udvalgip tike-
rårnera nåmagigtaitdliutigineKarsima-
vok. tåssane kommunalbestyrelsip pi-
niartutdlo peKatigigfiata udvalge OKa-
loKatigiumasimavå igdloKarfingmut
pingåruteKardlumartumik Kerititsive-
Kalernigssamik. ilimagineKarsimaga-
luarpoK udvalgime tamåna OKatdlisi-
gineKåsassoK, nalunaertoKarsimavor-
dle atuarfingme KaerKussinigssame
taimågdlåt aperKut tamåna sarKumiu-
neKarsinaussoK. kommunalbestyrelse
piniartutdlo peKatigigfiat isumaKarput
tJmåname ajornartorsiutaussoK ang-
nertoK tamåna nåmagtumik akuer-
ssorneKarsimångitsoK, KaerKussinerme
åma avdlanik nalinginarpagssuarnik
OKatdliseKarfiussume sarKumiuneKa-
rame. Umånamile sivnissut ilisimångi-
såt tåssa tamåna kingorna umiar-
ssuarme Omåname oKatdlisigineKar-
tugssaussoK, imaKalo åma umånarmiut
påserpiarsimagunarnago udvalgip a-
ngalaornera pissutsinik misigssuivfiu-
ssok akuerssissutigssanigdle aulaja-
nginiarfiunane. udvalgip sapåtit aku-
nere pingasut angalaornermine akuer-
ssissutigssat tamalårpagssuit aulaja-
ngivfiginiåsagpagit imana eKungassor-
pagssuaKallsaoK nunaKarfingnut atau-
siåkånut tungatitdlugo pingårdluina-
raluartunik, atautsimutdle issigalugo
taimatut OKautigineKarsinåungitsunik.
taimaingmat ilimagissariaKångilaK
finansudvalgip tikerårnera maligte-
KartineKåsassoK nunaKarfingne na-
j orneKartune akuerssissuterpagssuar-
nik, nautsorssutigissariaKarpordle ud-
valgimut ilaussortat, Kalåtdlit-nunå-
nut ministereKarfingmit finansmini-
stereKarfingmitdlo akuerssissutigssa-
tut KinutigineKartunik sarKumiussiv-
figineKarångamik, angalaornermik ki-
ngorna ilisimanerulersugssaugåt sut
tamatume pineKartut.
finansudvalge aningaussat tungaisi-
gut taimågdlåt udvalgiugaluarpoK,
taimåikaluartordle ilaussortat åma i-
nunguakuluput, iluaKutausinauvordlo
silasisaguniko inugtut ajornartorsiutit
sut aningaussatigut ajornartorsiutinut
agtumåssuteKartut.
kunne have givet udvalgsmedlemmer-
ne indblik i mange af disse steders
spegede og meget komplicerede pro-
blemer, og det kunne måske i Finans-
udvalget have skabt en mildere luft,
når der fra sådanne steder, som man
på moderne dansk ville kalde døds-
syge, måtte foreligge ansøgninger om
bevillinger til dette eller hint på læn-
gere sigt meningsløse anlæg. Der skal
bygges en bro over det hastigt vok-
sende svælg mellem småstederne og
byerne, og broen skal være så solid,
at man kan få folk til frivilligt at vo-
ve sig ud på den. Lykkes det ikke, er
en del af opbygningsarbejdet i byerne
omsonst.
tamatumunga atatitdlugo imaKa kig-
sautiginarsinaugaluarpoK aj ukuneru-
lårtut, tåssa asimioKarfénrat niuver-
toruseKarféncatdlo tikerårneKarsima-
ssugpata, udvalgip naKitatigutdlunit i-
lisimassaKarfigingisai. kalåtdlit kul-
turiata pilerKårfia takornariatdlo or-
nigartagåt SarKaK, pinago, nalerKune-
rusimåsagaluarpoK kalåtdlit kulturia-
ta iliveKarfigissai nunaKarférånguit a-
vingarusimavdlune inuvfiussut taku-
niarneKarsimassugpata ima sinikajår-
tigilersimassunik inugdlit atautsimor-
dlutigdlunit radiomik pigssarsiniar-
nigssaK ornigiungnaersimavdlugo. Ka-
låtdlit-nunåne månamut sule nuna-
KarfeKarpoK inue nutånut pigseriarneK
kugssasulinartunik tåssale nutånut
autdlariarneK angnertungårmat. aner-
såkut kissingnerata tamåko inue akor-
nusertarpai Kigsigilersitardlugo avdla-
nut OKalugtuarnigssaK ukiunerane ilå-
ne sivisumik pigssamértoKartartoK,
mérarpagssuitdlo, pitsut pisussutait,
aussåkut salaKalutik katåunikoKalu-
tigdlo angalaortartut ukiumilo igdlut
ivssuinånguit igdlerine Kugtagtartut
ingmingnut milugugdlutik unagsårnia-
raluardlutik.
isumaKarnarsinaugaluarpoK inuit
tamåko nunaKarfingmingnit pissaria-
Karnerpånigdlunit pigssarsivigisinåu-
ngisamingnit avdlanut norusugkaluar-
tut, taimåingilardle. amerdlanerpag-
ssuartigut nunaKarfigtik Kimåtaiser-
tarpåt, KularneK pissutigalugo. tusar-
tarsimavåme kujåmut nugtertugaluit
nåkåutordluinartarsimassut imalunit
nunaKarfinguamingnut utertariaKarsi-
massut nugfigissamingne malingnau-
sinåunginamik, akuerssorneKångina-
mik imalunit inutigssarsiornikut nå-
maginartunik tungavigssaKalersine-
Karsimånginamik. nunaKarfinguamit
pigssardliorfiussumit igdloKarfingmut
nungnerme avdlångorneK angeKaoK,
kularnaKaordlo tamåna migdliartusa-
ssok igdloKarfingne piorsaineK ang-
nertoKingmat nunaKarfinguitdle isu-
måkigauvdlutik. taimaingmat pissaria-
KarpoK ukiune ikårsårfiussune nuna-
Karfinguane åma ilåtigut piorsainig-
ssaK, tamåna aningaussat tungaisigut
sianitsorpatdlangnertut isumaKarfigi-
narsinaugaluarpatdlunit, tamånalume
finansudvalgip sumiginartariaKångit-
dluinarpå. tamåko udvalgip angatdla-
vigissugunigit påsisagaluarpå imåi-
nåungitsorpagssuarnik ajornartorsiu-
teKartoKartoic, imaKalo finansudvalge
akuerssårnerusagaluartoK nunaKarfér-
Kanit taimåitunit KinuteKartOKartug-
pat åssiglngitsutigut akuerssissutig-
ssanik. igdloKarfit nunaKarférKatdlo
akornåne avigsårut angnertusiartupi-
låKissoK atåssusivfigineKartugssauvoK,
tamånalo ikårtarfigdlusoK ima Ka-
jangnaitsigissugssauvoK, inuit pingit-
sailineKaratik nangminérdlutik avKu-
tiginiardlugo sapisersinåusavdlutik.
tamåna iluagtingigpat igdloKarfingne
piorsainerup ilå kinguneKångitsortug-
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebeksempelsen i Grønland
nunavtine højskolermK - Grønlands første højskole
finansudvalgip angalanerata sujunertå
ssauvoK.