Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 27
r _ r----------------------------------- REJSECRAMMOFONER brugfe • med 10 grammofonplader oKalugtartuf angatdlåtagkat afornikut — OKalugtarfuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsiånerata akia llångutdlu- go tlguncrune akiligagssångordlugit nagsi unenåsåp ut. kr. 85,00 -4- porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København U----------------------------------1 HENTSUNDHED L, — anérasårtarfigssaK uvångåntt sanalisavarput. Kivdlerivdluta mardlungnik putuliusaugut, sukat mardluk atusavagut nukerssorujugssuåsavdlutalo. Trine sujugdliuvdlune nukerssorniaratdlardle uva- nga nukagsaratdlåsaunga! — Verandaen begynder vi på her, der skal bru- ges to huller, to stolper og en masse kræfter. Nu kan Trine bruge sine først, så står jeg og sparer nogle sammen så længe! — påsisinåungilara suna pissutigalugo sukat nu- namut maggusimåsassut anérasårtarfigssaK inip Kutdliup silatånlsagpat. — Trine, tamåna aliasuti- gisångilat! uvangåtaorme påsingilara. — Jeg forstår ikke, hvorfor de stolper skal stå nede i jorden, når verandaen skal hænge på før- ste sal! — Trøst dig, Trine, jeg forstår det heller ikke! — Klump, sukaK tåuna uvanga tigulara, ilingnut OKimåipatdlåKaoK; åmame agssåka nigdlarserniå- sangmata kaussarfivnit amusimatsiartariaKarav- kit. — Lad mig tage den stolpe, Klump, den er alt- for tung for dig at bakse med. Mine hænder trænger også til at komme op af lommerne til lidt afkøling! — TrinånguaK-å, majuartarfiuniaruvit nisutit pamiutdlo uningatitariaKarpatit! — Klump, ånilå- ngåsångilatit, tigumivavkit! — Hør, Trine, når du får lov til at være stige, må du holde både ben og hale i ro! — Jamen, jeg holder jo fast på dig, Klump! — arrå, sencigtupilugssuvoK! Trine, imeK tikit- dlugo agssaisimavutit! tauva serKingnerit pivdlu- go utorKatsissariaKångilanga! — Svup, — nå, du har gravet helt ned til grund- vandet, Trine, — ja, så behøver jeg ikke at give en undskyldning for sprøjtet! — Klumpiå, igsakatsiårfik una atordlugo Trine anérasårtarfingmut KaKissåsava? — någga, anéra- sårtarfiliorneK påsisimångitdluinarparse! — Sig mig, Klump, er den gynge beregnet til, at Trine skal svinge sig op på verandaen? — Ne—ej, I forstår jer overhovedet ikke på ve- randabyggeri! \ — avdlat piumångigpata uvanga Kalia autdlarti- tariaKarpara, Klumpip OKautigissåtut nåpainersi- orniåsagavta. uvdlut ardlagdlit nagdliutorsiusa- nerpugut? — Når ingen andre vil, må jeg vel lægge taget, så vi kan få begyndt på det rejsegilde, Klump har talt om. Sådan et gilde må da strække sig over nogle dage! — Pingo, sagdliligkat kingugdlersåt utarKivara tuaviu- lårniarit! — ivdlit sagdliligaK utarKivat, Trine OKalugtu- artugssamik utarKivoK uvangalo ulapigtorujugssuvunga. — Hør, Pingo, jeg står og venter på det sidste bræt, skynd dig nu lidt! — Ja, du venter på et bræt, og Trine venter på en hi- storie, og jeg har forfærdelig travlt! — kisamiuna anérasårtarfigssaK inika- sitdlariga. Mads Larsenilo KanoK ininga- jagtiginersut takuniåsavavut? — Kå, tai- mailiuriarta! Kularnångitsumik ulape- Kaut! — Endelig blev jeg da færdig med den veranda. Skal vi gå hen og se, hvor langt Mads og Larsen er kommet? — Ja, lad os det, de hænger nok godt i! — takuvåme, OKarpunga ulapigsimåsaKissut. Karma- — Mads, KujassariaKarputit umitit pinatik Kar- gaK inersimavoK kussanaKalunilo. nikatdlorpatdlårti- dlitit nipusimangmata. avdlanik Kardligtårtigsi- nagit arKartitariaKarpavut! nauvavtigit; Pellivme nutånik umigssaKartinu- viarunångingmatit! — Var det ikke det, jeg sagde, de hængte godt i. Men muren er da blevet færdig, og pænt er det gjort. Nå, — Du kan være glad for, at det ikke var fip- vi må hellere få dem ned, inden de helt mister humø- pen, der var klistret fast, Mads, vi kan give dig ret! et par andre bukser, men ny fip kan Pelle vist ikke klare! — Madsip sujugdliuvdlune nipinerKutausivine upitipå, ikiorniaraluartitdlugulo uvanga nipiner- Kutausiviga upitdlune. åma tåssa KardligtårKig- tugssångorpunga! — Larsen, tåssa naggatåmik Kardlingnik uvanga tunivagit! — Først væltede Mads sin klisterbøtte, og da jeg ville hjælpe ham, væltede min, og nu skal jeg have nye bukser igen! — Ja, men det bliver sidste gang, Larsen! og herligt legetøj i på pakken er der forskellige samie- serier, De kan vælge imellem. Der er spændende figurer og interessante beretninger fra AFRIKA — fine CHRISTEL-påldædningsdukker — og lærerig vejledning i FODBOLDSPIL. FOSKA’p ivsingigagssaliai sikagtitat silarssuarme uvdlåkorsiutigineKarsi- naussut mamarnerssaråt! peridngnar- tut nukigtornartut. akugait B-vitami- nit, kalk, protein, jern, fosfor avdlat- dlo perKingnigssamut iluatingnaute- Kardluinartut. portugkat åssigingigsi- tårtunik katerssorneKarsinaussunik å- ssi'iartaKarput. inussat titartagkatdio avdlat pisanganartut AFRIKA-mér- sortagdlit — CHRISTEL-ip inussiai a- tissalersortussågagssat — kisalo ar- ssåunermut ilitsersOtit pitsavit. atåtaunerpånik onalugtuat Jåko Labatdlo (Mos. agdl. suj. kap. 30) atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie Jakob og Laban. I. (1. Mosebog 30) ukiorpagssuit Kå ngiutut Rakel ernertårpoK, Josefimigdlo atserpåt. tauva uvdlut ilane Jåko sakiminut Labamut oKar- poK, nunaminut ilagissaminutdlo angerdlartemugaluardlune nulé kitornatigdlo ilagalugit tdukume pivdlugit Labamut kivf artor érsimagame. Efter mange års forløb fik også Rakel en søn, og de kaldte ham Josef. Så sagde Jakob en dag til sin svigerfader Laban, at nu ville han gerne have lov til at drage til sit hjemland og tage koner og børn, som han havde tjent Laban for, med sig hjem. Labap tamåna tugdlussutigivatdlångilå, tassame misiglga- miuk Jåko avKutigalugo Nålagkap pivdluarKungåråne pisu- ssuterpagssuaualersitdlune Jåko savautiminik pårssissåtit- dlugo. „OKarit suna akigssarsiariumdshgit unigfigisagungma. isumaKatigingniutigisavarput!" Labavdlo nalungilå suna Jå- kup piumanerugå. Det var Laban ikke så begejstret for, for han havde opdaget, at Herren havde velsignet ham med megen rigdom, mens Jakob havde passet hans dyr. „Sig, hvad du vil have i løn for at blive. Vi skal nok blive enige!“ Laban vidste udmær- ket, hvad Jakob var værd. Jåkulo ingminut nalungilartaoK Labamit sianinerunane. „åp, nalungitdluarpat kivfartukatdlaravkit KanoK iluanårtigisi- magavit! tikemåravkit pigissaligssungilatit; sumile isigkama tungmagåne Nålagkap pivdluarnussarpåtit/“ Men det vidste Jakob også selv, og han var lige så klog som Laban. „Ja, du ved udmærket, hvor rig du er blevet, mens jeg har været i din tjeneste! Da jeg kom, ejede du intet; men overalt, hvor jeg har sat min fod, har Herren givet dig sin velsignelse/“ 27

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.