Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 27

r
_ r-----------------------------------
REJSECRAMMOFONER
brugfe • med 10 grammofonplader
oKalugtartuf angatdlåtagkat
afornikut — OKalugtarfuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiånerata akia llångutdlu-
go tlguncrune akiligagssångordlugit
nagsi unenåsåp ut.
kr. 85,00 -4- porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
U----------------------------------1
HENTSUNDHED
L,
— anérasårtarfigssaK uvångåntt sanalisavarput.
Kivdlerivdluta mardlungnik putuliusaugut, sukat
mardluk atusavagut nukerssorujugssuåsavdlutalo.
Trine sujugdliuvdlune nukerssorniaratdlardle uva-
nga nukagsaratdlåsaunga!
— Verandaen begynder vi på her, der skal bru-
ges to huller, to stolper og en masse kræfter. Nu
kan Trine bruge sine først, så står jeg og sparer
nogle sammen så længe!
— påsisinåungilara suna pissutigalugo sukat nu-
namut maggusimåsassut anérasårtarfigssaK inip
Kutdliup silatånlsagpat. — Trine, tamåna aliasuti-
gisångilat! uvangåtaorme påsingilara.
— Jeg forstår ikke, hvorfor de stolper skal stå
nede i jorden, når verandaen skal hænge på før-
ste sal!
— Trøst dig, Trine, jeg forstår det heller ikke!
— Klump, sukaK tåuna uvanga tigulara, ilingnut
OKimåipatdlåKaoK; åmame agssåka nigdlarserniå-
sangmata kaussarfivnit amusimatsiartariaKarav-
kit.
— Lad mig tage den stolpe, Klump, den er alt-
for tung for dig at bakse med. Mine hænder
trænger også til at komme op af lommerne til lidt
afkøling!
— TrinånguaK-å, majuartarfiuniaruvit nisutit
pamiutdlo uningatitariaKarpatit! — Klump, ånilå-
ngåsångilatit, tigumivavkit!
— Hør, Trine, når du får lov til at være stige,
må du holde både ben og hale i ro!
— Jamen, jeg holder jo fast på dig, Klump!
— arrå, sencigtupilugssuvoK! Trine, imeK tikit-
dlugo agssaisimavutit! tauva serKingnerit pivdlu-
go utorKatsissariaKångilanga!
— Svup, — nå, du har gravet helt ned til grund-
vandet, Trine, — ja, så behøver jeg ikke at give
en undskyldning for sprøjtet!
— Klumpiå, igsakatsiårfik una atordlugo Trine
anérasårtarfingmut KaKissåsava? — någga, anéra-
sårtarfiliorneK påsisimångitdluinarparse!
— Sig mig, Klump, er den gynge beregnet til, at
Trine skal svinge sig op på verandaen?
— Ne—ej, I forstår jer overhovedet ikke på ve-
randabyggeri!
\
— avdlat piumångigpata uvanga Kalia autdlarti-
tariaKarpara, Klumpip OKautigissåtut nåpainersi-
orniåsagavta. uvdlut ardlagdlit nagdliutorsiusa-
nerpugut?
— Når ingen andre vil, må jeg vel lægge taget,
så vi kan få begyndt på det rejsegilde, Klump har
talt om. Sådan et gilde må da strække sig over
nogle dage!
— Pingo, sagdliligkat kingugdlersåt utarKivara tuaviu-
lårniarit! — ivdlit sagdliligaK utarKivat, Trine OKalugtu-
artugssamik utarKivoK uvangalo ulapigtorujugssuvunga.
— Hør, Pingo, jeg står og venter på det sidste bræt,
skynd dig nu lidt!
— Ja, du venter på et bræt, og Trine venter på en hi-
storie, og jeg har forfærdelig travlt!
— kisamiuna anérasårtarfigssaK inika-
sitdlariga. Mads Larsenilo KanoK ininga-
jagtiginersut takuniåsavavut? — Kå, tai-
mailiuriarta! Kularnångitsumik ulape-
Kaut!
— Endelig blev jeg da færdig med den
veranda. Skal vi gå hen og se, hvor langt
Mads og Larsen er kommet?
— Ja, lad os det, de hænger nok godt i!
— takuvåme, OKarpunga ulapigsimåsaKissut. Karma- — Mads, KujassariaKarputit umitit pinatik Kar-
gaK inersimavoK kussanaKalunilo. nikatdlorpatdlårti- dlitit nipusimangmata. avdlanik Kardligtårtigsi-
nagit arKartitariaKarpavut! nauvavtigit; Pellivme nutånik umigssaKartinu-
viarunångingmatit!
— Var det ikke det, jeg sagde, de hængte godt i. Men
muren er da blevet færdig, og pænt er det gjort. Nå, — Du kan være glad for, at det ikke var fip-
vi må hellere få dem ned, inden de helt mister humø- pen, der var klistret fast, Mads, vi kan give dig
ret! et par andre bukser, men ny fip kan Pelle vist
ikke klare!
— Madsip sujugdliuvdlune nipinerKutausivine
upitipå, ikiorniaraluartitdlugulo uvanga nipiner-
Kutausiviga upitdlune. åma tåssa KardligtårKig-
tugssångorpunga! — Larsen, tåssa naggatåmik
Kardlingnik uvanga tunivagit!
— Først væltede Mads sin klisterbøtte, og da
jeg ville hjælpe ham, væltede min, og nu skal
jeg have nye bukser igen!
— Ja, men det bliver sidste gang, Larsen!
og herligt legetøj i
på pakken er der forskellige samie-
serier, De kan vælge imellem. Der er
spændende figurer og interessante
beretninger fra AFRIKA — fine
CHRISTEL-påldædningsdukker — og
lærerig vejledning i FODBOLDSPIL.
FOSKA’p ivsingigagssaliai sikagtitat
silarssuarme uvdlåkorsiutigineKarsi-
naussut mamarnerssaråt! peridngnar-
tut nukigtornartut. akugait B-vitami-
nit, kalk, protein, jern, fosfor avdlat-
dlo perKingnigssamut iluatingnaute-
Kardluinartut. portugkat åssigingigsi-
tårtunik katerssorneKarsinaussunik å-
ssi'iartaKarput. inussat titartagkatdio
avdlat pisanganartut AFRIKA-mér-
sortagdlit — CHRISTEL-ip inussiai a-
tissalersortussågagssat — kisalo ar-
ssåunermut ilitsersOtit pitsavit.
atåtaunerpånik onalugtuat
Jåko Labatdlo (Mos. agdl. suj.
kap. 30)
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Jakob og Laban. I.
(1. Mosebog 30)
ukiorpagssuit Kå ngiutut Rakel ernertårpoK, Josefimigdlo
atserpåt. tauva uvdlut ilane Jåko sakiminut Labamut oKar-
poK, nunaminut ilagissaminutdlo angerdlartemugaluardlune
nulé kitornatigdlo ilagalugit tdukume pivdlugit Labamut
kivf artor érsimagame.
Efter mange års forløb fik også Rakel en søn, og de kaldte
ham Josef. Så sagde Jakob en dag til sin svigerfader Laban,
at nu ville han gerne have lov til at drage til sit hjemland
og tage koner og børn, som han havde tjent Laban for, med
sig hjem.
Labap tamåna tugdlussutigivatdlångilå, tassame misiglga-
miuk Jåko avKutigalugo Nålagkap pivdluarKungåråne pisu-
ssuterpagssuaualersitdlune Jåko savautiminik pårssissåtit-
dlugo. „OKarit suna akigssarsiariumdshgit unigfigisagungma.
isumaKatigingniutigisavarput!" Labavdlo nalungilå suna Jå-
kup piumanerugå.
Det var Laban ikke så begejstret for, for han havde opdaget,
at Herren havde velsignet ham med megen rigdom, mens
Jakob havde passet hans dyr. „Sig, hvad du vil have i løn
for at blive. Vi skal nok blive enige!“ Laban vidste udmær-
ket, hvad Jakob var værd.
Jåkulo ingminut nalungilartaoK Labamit sianinerunane. „åp,
nalungitdluarpat kivfartukatdlaravkit KanoK iluanårtigisi-
magavit! tikemåravkit pigissaligssungilatit; sumile isigkama
tungmagåne Nålagkap pivdluarnussarpåtit/“
Men det vidste Jakob også selv, og han var lige så klog som
Laban. „Ja, du ved udmærket, hvor rig du er blevet, mens
jeg har været i din tjeneste! Da jeg kom, ejede du intet;
men overalt, hvor jeg har sat min fod, har Herren givet dig
sin velsignelse/“
27