Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 9

Mangel på C-vitaminet kan
medføre sygdommen skørbug
Da de grønlandske fødevarer er fattige på dette vitamin, er det nødven-
digt at sikre sig det på anden måde
I den vestlige del af verden har
skørbug været en lige så stor svøbe
for befolkningen, som beri-beri har
været og i nogle tilfælde stadig er,
nemlig for befolkningen i Østen,
I 1700-tallet fandt man ud af, at
skørbug måtte skyldes mangel på
grønsager i kosten. Det blev faktisk
allerede den gang bevist, at sygdom-
men kunne helbredes af citronsaft. På
foranledning af den læge, Dr. James
Lind, der gjorde disse iagttagelser,
indførte den engelske marine den for-
ordning, at alle søfolk i den engelske
marine skulle have 30 gram citron-
saft om dagen. Citronsaftens virkning
var kolosal. Alene i 1780 blev der på
et enkelt hospital indlagt 1457 marine-
soldater med skørbug, mens der i de
første fire år efter indførelsen af ci-
tronsaften i den daglige kost kun blev
indlagt 2.
Årsagen til skørbug er mangel på
C-vitamin. I modsætning til vist nok
alle andre vitaminer er der kun nogle
ganske få dyrearter, der kræver C-
vitamin tilført med kosten. De dyre-
arter, der har behov for C-vitamin er
mennesker, aber og marsvin. Alle an-
dre kan selv danne vitaminet i til-
strækkelig mængde.
Hos børn optræder symptomerne på
skørbug efter kortere tids mangel på
vitaminet end hos voksne. Det skyldes,
at børnene har et relativt større be-
hov for C-vitamin end voksne. C-vi-
taminmangel hos børn viser sig også
ved, at leddene bliver ømme og tykke,
der optræder nyreblødninger, og det
almindelige velbefindende er svæk-
ket.
Medfører modtagelighed for
infektionssygdomme
Både hos børn og voksne er der stor
modtagelighed overfor infektionssyg-
domme, derunder også tuberkulose, i
perioder med for ringe tilførsel af C-
vitamin. Det er så meget mere uhel-
digt, fordi behovet for C-vitamin er
betydeligt større under feber, end når
man er rask. Samtidig er appetitten
ofte nedsat under febersygdomme,
hvorfor indtagelsen af C-vitamin også
vil være nedsat.
I mange egne af verden kan det
volde store vanskeligheder at få til-
strækkelige mængder C-vitamin, der-
som man ikke ad kunstig vej tilsæt-
ter vitaminet til visse fødevarer. Dette
er efterhånden også en ret almindelig
fremgangsmåde i mange lande.
terhånden gået af mode, hvilket man
meget må beklage.
De levnedsmidler, der er rigest på
C-vitamin, stammer fra planteriget,
især findes der meget i alle slags kål
og grønne planter, f. eks. spinat, kør-
vel og persille. Kartoflen regnes i
Danmark for den vigtigste kilde til C-
vitamin. Kartoflen indeholder mest
C-vitamin om efteråret indtil jul. Der-
efter forsvinder det, opbrugt af kar-
toflen selv under dens stofskifte. På
samme måde bliver C-vitaminindhol-
det mindre i mange frugter og grøn-
sager jo længere de opbevares, men
for hvidkåls vedkommende sker der
dog kun et ubetydeligt tab under op-
bevaringen.
Forskellige frugter indeholder bety-
delige mængder C-vitamin, specielt er
appelsiner og citroner meget rige på
vitaminet, men desværre er de jo tem-
melig dyre. Sortebær, blåbær og tytte-
bær, som man kan plukke i fjeldene,
indeholder også en del C-vitamin,
ganske vist ikke så meget, som man
finder i appelsiner, men man får jo
bærrene gratis, så det må varmt an-
befales, at alle, der har mulighed for
at plukke bær, benytter sig af det.
C-vitaminet kan let ødelægges
og gå tabt
En anden ting, der bevirker, at man
vanskeligt kan få tilstrækkeligt C-vi-
tamin, er, at dette vitamin meget let
ødelægges, så dets virkning går tabt.
C-vitaminet er et vandopløseligt vita-
min, og det betyder, at det vil trænge
ud i det vand, man koger maden i.
Hvis man undlader at bruge koge-
vandet, kaster man store mængder C-
vitamin bort. Kog derfor kartofler og
andre grønsager i så lidt vand som
muligt og brug vandet til suppe eller
lignende.
Selv om man alle steder, hvor det
er muligt, bruger kogevandet fra
grønsager, så går der alligevel noget
C-vitamin tabt, fordi en del ødelægges
ved den opvarmning, der sker under
kogningen. Tabet af C-vitamin ved op-
varmning er afhængigt af, hvor lang
tid man koger maden. Det er derfor
meget vigtigt, at man kun koger ma-
den, til den lige netop er mør. Dersom
man spiser grønsagerne rå som rå-
kostsalat, får man glæde af al C-vi-
taminet — der går ikke noget tabt,
De første tegn på skørbug er, at tandkødet
bløder, når man børster tænder.
når råkosten tilberedes, lige inden den
spises.
Den daglige vitaminpille
At skaffe tilstrækkeligt C-vitamin
kan godt være temmelig vanskeligt.
Derfor tilsætter man C-vitamin til den
tørmælk, der sælges i Grønland. Ved
at drikke 1k liter mælk om dagen sik-
rer man sig det meste af det nødven-
dige C-vitamin. Mælken er jo desuden
også rig på andre næringsstoffer. Men
for at være helt på den sikre side skal
det anbefales hver dag at tage een vi-
taminpille. Der findes forskellige ty-
per i handelen. De bedst egnede er de,
der indeholder en blanding af A, B,
C og D-vitaminer. En vitaminpille om
dagen er nok, den koster kun ca. 5
øre, altså fire gange mindre end een
cigaret, og for dette lille beløb kan
man sikre sig mange værdifulde vita-
miner ud over C-vitaminet.
Gerda Dybdal
sukulupulernermut erssiutaussartoK kigutit
saligtitdlugit ikit aunårtarnere.
C-vitaminit amigautigileraine
sukuluporneKalersarpoK
kalåtdlit nerissagssautait vitamininik tåukuninga penånginga-
jangmata avdlatut iliordlune pigssarsiariniartarianarput
Symptomerne lette at kende
C-vitaminmangel viser sig på mange
måder. De første tegn er småblødnin-
ger i huden, så den bliver plettet som
af talrige klemmelus, og tandkødet
bløder, når man børster tænder. I
gamle beskrivelser om skørbug for-
tælles det ofte, at patienter med kun
lettere tegn på skørbug pludselig dø-
de. Dette skyldes en svækkelse af
hjertefunktionen på grund af blødnin-
ger i hjertemuskulaturen. Sådanne
blødninger kan også ses i andre indre
organer og i leddene. Hvis der ikke i
tide tilføres C-vitamin, er skørbug en
dødeligt forløbende sygdom.
Intet er vel så blødt og sart som
barnehud, og for at huden kan blive
ved at være sund, er det vigtigt, at
barnets tøj vaskes og skylles rigtigt,
så huden ikke irriteres.
Barnet må have rent tøj på, så snart
det har gjort sig våd eller snavset sig
til.
Våde bleer lægges i en spand med
koldt vand, indtil de skal vaskes, og
snavsede bleer må skylles rene, inden
de lægges til vask.
Bleer, bukser og trøjer af bomuld
må koges i sæbevand. Det er bedst at
bruge sæbespåner eller sæbevaskepul-
ver. Og der skal bruges så meget sæ-
be, at vandet lige netop skummer —
men heller ikke mere. Det vil sige ca.
15 gram = 1 dl sæbespåner til en stor
spand vand = 10 liter. Tøjet er vel
sjældent meget snavset, så det er
unødvendigt med den voldsomme
gnidning på vaskebrædtet; man kan
avdlamik taima KitugtigissoKaruna-
ranilo Kaj angnartigissoKarunångilaK
mérKap amiatut, amerdlo perKigsuti-
tuarumavdlugo mérKap atissaisa er-
Kortumik errorneKarnigssåt kingune-
Karnigssåtdlo pingårtuput arnes mait-
dlisångigpat.
méraK Kuiniariarpat anarniariarpat-
dlunit erninaK ipitsunik atissitineKå-
saoK.
nangit masagtut siparnimut nigdler-
tumik imalingmut kinineKåsåput er-
rorneKarnigssamik tungånut, nangit-
dlo anarnikut anartaerutdlugit kilior-
tariaKarput errulersinagit.
nangit, Kardlit tujuluitdlo ånoråmi-
niussut imermut KaKorsautilingmut
KalåutariaKarput. KaKorsautit aseror-
tigkat asencorigsutdlunit atordlugit
pitsaunerpauvoK. imeK Kåpersinauler-
sinardlugo KaKorsauserneKåsaoK —
sualungnago. tåssa imåipoK 15 gramit
migssane = 1 dl KaKorsautit aseror-
tigkat siparnimut angisumut 10 literi-
lingmut. errugkat ima ipeKartigissa-
riaKångitdlat Kissungmut errorsissu-
mut tagiuterujugssuartariaKardlutik,
Kun lidt C-vitamin i grønlandske
fødevarer
De fødevarer, vi har mulighed for at
skaffe her i landet, er ofte meget fat-
tige på C-vitamin. Der findes lidt C-
vitamin i indmaden fra pattedyr, fug-
le og fisk, men det er for lidt til at
dække vort behov. Derimod findes be-
tydelige mængder i mattak. Det var
sammen med enkelte urter og bær den
vigtigste kilde til C-vitamin for den
oprindelige befolkning i Grønland.
Men desværre er det nu vanskeligt at
skaffe tilstrækkeligt mattan, så alle
kan få nok, og brugen af de værdi-
fulde urter, f. eks. skørbugsurt, er ef-
klare sig med at gnide eventuelle plet-
ter i hånden. Dernæst skal tøjet skyl-
les grundigt, så alle spor af sæbe fjer-
nes. Blot en lille smule sæbe i tøjet
kan være skyld i, at huden bliver rød
og irriteret, så der må mindst 3 eller 4
hold skyllevand til.
De uldne trøjer må som alt andet
uldtøj vaskes forsigtigt i lunkent, ca.
35 grader varmt sæbevand. Tryk van-
det igennem de uldne ting, til pletter-
ne er forsvundet — men gnid ikke.
Skyl så grundigt i lunkent vand. Til-
sæt lidt eddike til næstsidste hold
skyllevand, det får de sidste spor af
sæbe til at forsvinde, og ulden bli’r
blød og lækker. Det tørres bedst ud-
bredt på et håndklæde, så holder det
faconen — men læg aldrig uldtøj til
tørre i solen eller for nær kakkelov-
nen, så bli’r det gult. Derimod har alt
bomuldstøj godt af at tørre i frisk
luft.
simerneKarpata agssangnik ulugtune-
Karsinåuput. tauvalo errortat kingu-
nerdluarneKésåput KaKorsautaerut-
dlugit. errortat KaKorsautitamineKar-
simagpata ameK augpitdlersinauvdlu-
nilo maitdlisinauvoK, taimåitumigdlo
pingasunik sisamanigdlunit kingune-
rutigssaK imertariaKartésaoK.
tujuluit merKuluagdlit merKulualig-
tut avdlatut Kajagssutdlugit imermut
nigdlatårtumut KaKorsautilingmut —
35 grader migss. kiagtigissumut — er-
rorneKåsåput. kingunerivfigssat ki-
ngugdliup tugdlia sérnartuminermik
akulårniaruk tåussuma KaKorsautita-
mernit sivnere pisavai, merKulualig-
dlo Kitulivdlunilo kussagtisaoK. mer-
Kuluagdlit Kipivdlugit sivgorneKå-
sångitdlat, imerdle sivgorneKåinartå-
saoK. atdlarumut siårdlugit pitsaune-
russumik panerserneKarsinåuput, tau-
valo ilusertik piginåsavåt, — kisiåne
merKuluagdlit seKinermut kissarssu-
mutdlunit Kanigtipatdlårdlugit mani-
niaKinagit tauva kajortisåput. kisiåne
ånoråminlnait silåinarme panerser-
dlugit ajungitdluinarpoK.
silarssuarme kitdlerme sukulupor-
neK inungnut nåpautaungårtarsima-
vok, sordlo beri-beri silarssuarme ka-
ngitdlerme nåpautaungårtarsimassoK
sulilo nåpautaussardlune.
1700-kune påsineKarpoK nerissat
paornanik grønsaginigdlo amigaute-
Karnerat pissutauvdlune sukulupor-
neK nåpautaulersartoK. taimanile på-
sineKarérpoK iluarsarneKarsinaussoK
citronip ivseranik. nakorsap tamåku-
ninga påsingnigtup, dr. James Lindip
sulinera pissutauvdlune tuluit såku-
tue imarsiortut aulajangersaivigine-
Karsimåput tuluit såkutuine imarsior-
tut tamarmik uvdlormut citronip iv-
sera 30 gram pissåsagåt. citronip iv-
serata malungniunera såkortoKaoK. —
1780-inarme nåparsimavingme ataut-
sime såkutut imarsiortut sukulupor-
tut 1457-it unigtineKarsimåput, uv-
dlormutdle nerissane citronip ivserata
pineKartalernerata kingornagut ukiut
sisamat ingerdlanerine mardluk kisi-
mik nåparsimavingmut unigtineKarsi
mavdlutik.
sukuluporneK pissuteKarpoK C vita-
minimik amigauteKarnermik. vitamini-
nit avdlanit tamanit avdlauneruvdlu-
ne umassut ikigtunguit kisimik C vi-
tamin nerissanut akuliutdlugo pissa-
riaKarpåt. umasut C vitaminimik pi-
ssariaKartitsissut tåssåuput inuit, åpa-
kåt terissatdlo, umassut avdlat ta-
marmik ingmingne vitaminimik nå-
magtumik pilersitsissarput nerissatik
C vitaminimik imaKaraluarpata ima-
Kångikaluarpatalunit.
nåpalernermut erssiutaussut
nalunångitdluinarput
C vitaminimik amigauteKarneK ar-
dlaligpagssuartigut malungnarsissar-
poK. ilisarnautit sujugdlit tåssaussar-
put åmime aunårnimininguit kumait
kiggérarpagssuitut itut, amalo kigutit
saligkåine igkit aunålersarput. suku-
luporneK pivdlugo agdlautigissatonca-
ne ilåne oKautigineKarsimassarput nå-
parsimassut angnikitsuinarmik suku-
lupornermik malungniutigdlit tåsså-
ngåinaK toKUSsartut. tamatumunga
pissutauvoK umatip nukingine aunår-
nerit pissutauvdlutik umatip sulinera-
ta sångitdlisitaunera. aunårnerit tai-
måitut åma takuneKarsinaussarput
timip pisataine ilordlerne navgussa-
nilo. pivfigssautitdlugo C vitamin pi-
neKångigpat sukuluporneK tOKåssu-
tauga j ugtarpoK.
nåpautinut tunitdlangnartunut
tunitdlagtianarsissarpoK
sukulupornerup ilisarnautai mér-
Kane malungniutiårnerussarput iner-
simassuningarnit. tamatumunga pi-
ssutauvoK méncat inersimassunit C
vitaminimik angnerussumik pissaria-
Kartarmata. méncane C vitaminimik
amigauteKarneK erssertarpoK navgu-
ssat siligsivdlutigdlo ånernarnerisigut,
tartutigut aunårtornertigut, inumar-
dliornikutdlo.
mencat inersimassutdlo nåpautinut
tunitdlangnartunut, sordlo tuberkulo-
semut, tunitdlagterKajålersarput C vi-
taminimik amigauteKarnermik nalå-
ne. ajortaKaordlo nåparsimatitdlune
penrigsunermingarnit C vitaminimik
angnerujugssuarmik inuk pissariaKa-
lersarmat. taimåtaoK nåparsimanerup
ilåne nerissagssanik igdligingningneK
migdlisitarpå taimalo C vitaminimik
pinigssaK åma migdlisineKartardlune.
kalåtdlit nerissagssautait
C-vitamineKalårput
silarssuarme nunane amerdlasune C
vitamininik nåmagtunik pigssarsiniar-
neK ajornakusorsinauvOK C vitamin
ingmikut nerissagssat ilåinut akuliut-
dlugo pigssarsiaringikåine. taménalu-
me nunane amerdlasune atugaungåt-
sialersimavoK.
nerissagssat måne nunavtine pig-
ssarsiarisinaussavut ilåne C vitamini-
kitsuararssussarput. milumassut, ting-
missat aulisagkatdlo erdlavine C vi-
taminimininguaKartarpoK, pissaria-
Kagkavtinutdle nåmangneK ajorput.
kisiåne måtak tamåkoKangåtsiaKaoK.
Kalåtdlit-nunåta inutoKaisa måtak
naussunik paomanigdlo ilavdlugo C
vitaminimik pigssarsivigivdluartarsi-
mavåt. ajoraluartumigdle måtak nå-
magtoK måna pineK ajornarsiussavig-
Pok tamarmik nåmagtumik piniåsag-
pata, naussutdlo pingårutilerujugssuit
ilait, sordlo naussOK sukulupornavér-
Kut, atorneKarungnaersimåput, tamå-
nalo agsut ajoraluarpoK.
nerissagssat C vitamineKarnerpåt
naussunit pissuput, pingårtumik a-
merdlasorssuvdlutik iput Kungulerne
(kål) tamane naussunilo Korsussune,
sordlo spinatime, kørvelime persille-
milo. Danmarkime nautsorssuneKar-
tarpoK kartoffele C vitamininik pig-
ssarsiviunerpaussartoK. kartoffelip C
vitamin imarinerpaussarpå ukiåkut
jutdlip tungånut. tamatuma kingorna
nautsorssutigineKartarpoK C vitamin-
ip angnersså katagsimåsassoK, kartof-
felimit nangminermit umaniarnermi-
ne atorneKardlune. taimailivdlune
åma paornane grønsaginilo amerdla-
sune C vitamine imarineKartoK sivi-
sumik uningatineKarnerine migdliga-
lugtuinartarpoK, taimåitordle hvidkål-
ime uningatitame ingmånguåinaK ka-
tagtoKartarpoK.
C-vitaminit
sussusérutiassoralårssuput
paornat åssiglngitsut C vitamininik
åssiglngitsumik amerdlåssusilingnik
imaKartarput, pingårtumik appelsinat
citronitdlo vitamineKangåtsiartoru-
jugssuput, ajoraluartumigdle tåuko
akisungåtsiartuput. paornat, kigutaer-
nat kingmernatdlo nuname nutsutau-
sinaussut C vitamininik imaKangåt-
siarput appelsinamitunit ikingneruga-
luartunik, paomatdle akeKångitsumik
pineK ajornéngitdlat, taimaingmatdlo
kikutdlunit nuniagsinaussut agsut
inåtariaKarput nuniangniartarKUvdlu-
git.
C vitaminip nåmagtup pigssarsiari-
niarneKarneranut ajomaKUtaussoK av-
dla tåssa vitaminip tåussuma aseru-
javatdlårnera taimaisivdlune suninig-
ssaraluane katagtarmago. C vitamin
amerme arrorsinaussarpoK, tåssalo
Kaj umut aniassarpoK. Kaj ok atungi-
kåine C vitaminerpagssuit igineKar-
tarput. taimåitumik nautsiat grønsa-
gitdlo avdlat sapingisamik imikitsu-
mik utarniåkit, Kajordlo suppemut
taimaeKatåinutdlunit atortarniaruk!
grønsagit Kaj uat tamatigut atorne-
Kartuaraluarpatdlunit taimåitOK C vi-
tamininik katagtoKartarpoK tåssa vi-
taminit ilarpålue unangneKarner-
mingne asiussarmata. unainerme C
vitaminit KanoK amerdlatigissut asiu-
nerat pissuteKartarpoK nerissagssat
KanoK sivisutigissumik KalatineKar-
nerånik. taimåitumik pingårtorujug-
ssuvok nerissagssat aKilisinardlugit
uneKartarnigssåt grønsagit unagit ne-
rigåine C vitaminimik pigssarsiv-
dluarnarnerussarpoK — tamatumuna
asiussoKarneK ajorpoK nerissagssat
nerineKarnigssartik sujorKutitsiardlu-
go suliarineKarsimagpata.
uvdlormut vitaminitugagssat
C vitaminimik nåmagtumik pigssar-
sinigssaK ajornakusorsinauvOK. tai-
måitumik imuk panertoK Kalåtdlit-
nunåne pisiarineKartartOK C vitamin-
imik akuneKarsimavoK. uvdlormut lfa
liter imuk imertaråine C vitaminit
pissariaKagkat amerdlanerssait pine-
Karsinåuput. imungme avdlanigtaoK
inussutigssaKardluartuvoK. isumang-
naitsumigdle vitamininik pigssarsiniå-
sagåine uvdlut tamaisa vitaminimik
issartagkamik pissarnigssaK inåssuti-
gissariaKarpoK. handelime åssiglngit-
sut pineKarsinåuput. piukunarneru-
ssut tåssåuput akulerit A, B, C åma
D vitaminimik imagdlit. issartagaK
atauseK uvdlormut nåmagpoK, 5 øre-
vdlo migssåinåne akeKardlune, tåssa
cigaretimit sisamariåumik akikine-
ruvdlune, aningaussånguardlo tåuna
atordlugo C vitaminip saniatigut vi-
taminerpagssuarnik iluaKutaussunik
pigssarsineK ajornångilaK.
Gerda Dybdal.
Vær god ved små børns sarte hud
mérårKat amiat Kajang-
nartoK Kajagssuniaruk
9